Europaudvalget 2003-04
EUU Alm.del Bilag 882
Offentligt
1465719_0001.png
PDF udgave (190 KB)
dlemmerne af Folketingets Europaudvalg
deres stedfortrædere.
Journalnummer
400.C.2-0
EUK
19. maj 2004
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljøministeriets reviderede
grundnotat vedrørende meddelelse fra Kommissionen: På vej mod en temastrategi for
affaldsforebyggelse og genanvendelse, KOM(2003) 301 endelig.
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465719_0002.png
MILJØ
styrelsen
Jord og Affald
Departementet
Miljøpolitisk område/EU-koordinationen
29. april 2004
J. nr. D 017-0001
LLN/LKI/SCA/3
REVIDERET GRUNDNOTAT til FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Vedr. meddelelse fra Kommissionen: På vej mod en temastrategi for affaldsforebyggelse og
genanvendelse.
KOM (2003) 301 endelig.
Resumé
Meddelelsen er første bidrag til at opstille en temastrategi for både affaldsforebyggelse og genanvendelse. Det e
med meddelelsen at iværksætte et samråd med EU-institutionerne og de parter, som har interesse i affaldsområ
for derved at bidrage til at udforme en bred, sammenhængende politik for affaldshåndtering og genanvendelse.
Politikken skal i forening med energigenvinding og fornuftige bortskaffelsesløsninger bidrage til en opti
affaldsstrategi, som skal minimere miljøkonsekvenserne via den mest omkostningseffektive løsning.
Det understreges i meddelelsen, at der skal opnås en hensigtsmæssig balance mellem de forskellige instrumente
lovgivning, frivillige ordninger og økonomiske incitamenter. Kommissionen vil foretage en gennemgang af muli
for at supplere den nuværende EU-politik på affaldsområdet med økonomiske instrumenter, som kommissionen
opfatter kan være et stærkt middel til at fremkalde adfærdsændringer hos samtlige økonomiske aktører.
Meddelelsen har ikke lovgivningsmæssige, økonomiske eller administrative konsekvenser.
1. Status
Kommissionen har den 5. juni 2003 udsendt ovennævnte meddelelse med henblik på en bred
høring.  Kommissionen  har  i  forbindelse  med  udsendelsen  af  meddelelsen  anmodet
medlemslandene om høringssvar senest den 30. november 2003. Meddelelsen skal betragtes som et
skridt  på  vejen  hen  imod  udarbejdelse  af  en  såkaldt  temastrategi  for  affaldsforebyggelse  og
genanvendelse,  der  ifølge  Kommissionen  forventes  behandlet  i  2005.
Temastrategien  er  en  opfølgning  på  EU-Kommissionens  6.  miljøhandlingsprogram.
Grundnotat  om  meddelelsen  er  oversendt  til  Folketingets  Europaudvalg  den  28.  juli  2003.
Miljøstyrelsen  har  oversendt  høringssvar  til  Kommissionen  den  26.  november  2003.
Europa-Parlamentets  udvalg  om  miljø-  og  sundhed  har  vedtaget  udkast  til  betænkning  om
meddelelsen den 16. marts 2004.
Det irske formandskab har sat emnet på dagsordenen for det uformelle rådsmøde (miljø) den 15.
maj 2004.
2
2. Formål og indhold
Kommissionen anfører, at meddelelsen er første bidrag til at opstille en temastrategi for både
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465719_0003.png
affaldsforebyggelse og de parter, som har interesse i affaldsområdet, forat iværksætte et samråd med
EU-institutionerne og genanvendelse. Det er tanken med meddelelsen derved at bidrage til at
udforme en bred, sammenhængende politik for affaldshåndtering og genanvendelse. Politikken for
affaldsforebyggelse  og  genanvendelse  skal  i  forening  med  energigenvinding  og  fornuftige
bortskaffelsesløsninger   bidrage   til   en   optimal   affaldsstrategi,   som   skal   minimere
miljøkonsekvenserne via den mest omkostningseffektive løsning.
Kommissionen forventer, at meddelelsen og den igangsatte proces udmønter sig i opstilling af en
bredt dækkende strategi. Der lægges op til en debat af resultatmål for affaldsforebyggelse og de
nødvendige instrumenter, der skal tages i anvendelse for at nå disse mål. Kommissionen vil ikke på
nuværende  tidspunkt  foreslå  specifikke  miljømæssige  resultatmål.  De  forventes  fastlagt,  når
strategien udarbejdes. Det understreges i meddelelsen, at der skal opnås en hensigtsmæssig balance
mellem  de  forskellige  instrumenter  f.eks.  lovgivning,  frivillige  ordninger  og  økonomiske
incitamenter. Kommissionen vil foretage en gennemgang af mulighederne for at supplere den
nuværende  EU-politik  på  affaldsområdet  med  økonomiske  instrumenter,  som  kommissionen
opfatter kan være et stærkt middel til at fremkalde adfærdsændringer hos samtlige økonomiske
aktører.
Kommissionen  fremhæver,  at  det  er  målet  at  gøre  EU-politikken  for  affaldshåndtering  mere
effektiv og samtidig sikre, at reglerne er både enkle og omkostningseffektive og i overensstemmelse
med Kommissionens bestræbelser på at forbedre lovgivningen.
Kommissionen beder om kommentarer til følgende emner:
Instrumenter til fremme af affaldsforebyggelse
Hvilke foranstaltninger, det være sig økonomiske instrumenter eller andet, skal der anvendes til
at  virkeliggøre  resultatmålene  for  affaldsforebyggelse,  og  hvordan  støtter  de  forskellige
lovgivende myndigheder disse foranstaltninger?
- Hvordan  kan  man  bedst  vurdere,  på  hvilke  områder  og  i  hvilket  omfang  der  kan
gennemføres affaldsforebyggelse?
- Udveksling af god praksis og erfaringer med henblik på at fastslå, hvordan EU kan bidrage
til affaldsforebyggelse.
- Kan foranstaltninger til fremme af affaldsforebyggelse betragtes som uafhængige af tiltag
vedrørende  ressourceanvendelse  og  integreret  produkt  politik  (IPP),  eller  bør  denne
målsætning virkeliggøres via IPP?
- Den  fremtidige kemikaliepolitiks  rolle  i  forbindelse  med  kvalitativ  affaldsforebyggelse
(affaldet skal være mindre farligt).
- Identifikation af de mest effektive nationale strategier og udbredelse af disse på EU-plan.
Analyse af, hvordan affaldsforebyggelsesplaner for virksomheder eller industrisektorer kan
medvirke til affaldsforebyggelse.
- Vurdering af affaldspotentialet i direktivet om integreret forebyggelse og bekæmpelse af
forurening (IPPC). Hvordan sikres det, at industrien anvender produktionsteknikker med
lav affaldsproduktion?
3
Instrumenter til fremme af genanvendelse
Skal den eksisterende lovgivning suppleres med initiativer, der fokuserer på bestemte materialer
i stedet for på bestemte udtjente produkter?
- Resultatmål for genanvendelse. Fastsættelse af genanvendelsesmål for materialer.
På   hvilke   områder   skal   der   anvendes   økonomiske   instrumenter,   herunder
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465719_0004.png
skatte/afgiftsordninger, som middel til at virkeliggøre målsætninger på genanvendelsesområdet?
- Korrekt  prissætning  for  de  forskellige  affaldshåndteringsformer  via  økonomiske
instrumenter, som f.eks. kunne være omsættelige certifikater, samordning af nationale
deponeringsafgifter,  fremme  af  vægt-  og  omfangsbaserede  afregningsordninger  og
producentansvar for genanvendelse.
Er  der  mulighed  for  større  fleksibilitet  ved  planlægning  af  lovtiltag,  så  resultatmål  på
genanvendelsesområdet kan virkeliggøres så omkostningseffektivt som muligt? Dette omfatter
også eventuelle ordninger med omsættelige certifikater.
- Sikring af genanvendelsesmetodernes sikkerhed og miljøvenlighed. I nogle tilfælde kan
EU-lovgivningen  for  affaldsområdet  have  påført  genanvendelsesindustrien  unødige
byrder. Problemer af denne art skal indkredses og løses. Desuden kan det via fælles
principper for genanvendelse sikres, at genanvendelsesvirksomhederne anvender de bedst
tilgængelige teknikker.
Er der muligheder for en udbygning af producentansvarsprincippet, dog under hensyntagen til,
at det ikke egner sig til alle affaldstyper?
- Fordele og ulemper ved producentansvar, forbedring af eksisterende systemer og forslag
til nye områder for producentansvar.
Andre spørgsmål
Sikring af ligelig konkurrence på genanvendelsesområdet. Fastlæggelse af kvalitetsstandarder.
Definitioner på nyttiggørelses- og bortskaffelsesaktiviteter. Definition af affald.
Behov for forskning og udvikling.
3. Nærhedsprincippet & proportionalitetsprincippet
Der er tale om en temastrategi og ikke en retsakt. Der er derfor ikke behov for at redegøre for
nærheds- og proportionalitetsprincippet.
4. Konsekvenser for Danmark
Meddelelsen har ikke lovgivningsmæssige, økonomiske eller administrative konsekvenser.
Meddelelsen  ændrer  i  sig  selv  ikke  beskyttelsesniveauet  i  Danmark  eller  EU. På  længere  sigt
afhænger beskyttelsesniveauet af, hvilke mål og midler den kommende strategi vil fokusere på.
4
5. Høring
Miljøstyrelsen  sendte  den  24.  juni  2003  meddelelsen  i  høring  i  Danmark  til  126  aktører  på
affaldsområdet med høringsfrist den 25. august 2003. Der er modtaget høringssvar fra følgende 27
parter:
Advokatsamfundet, Amtsrådsforeningen (ARF), Asfaltindustrien (AI), Akademiet for de Tekniske
Videnskaber, CO-industri (CO-i), Dakofa (DAK), Dansk Energi og produktionsselskaberne Elsam
og  Energi  E2  (DE),  Dansk  Industri  (DI),  Dansk  transport  og  logistik  (DTL),  Danske
Fjernvarmeværkers Forening (DFF), De danske bilimportører, De samvirkende købmænd (DSK),
Erhvervs-  og  Selskabsstyrelsen  (ESS),  Forbrugerrådet, Forsvarsministeriet  (FM),  Frederiksberg
Kommune,  GenvindingsIndustrien  (GI),  Handel,  transport  og  serviceerhvervene  (HTS),
Hovedstadens  udviklingsråd  (HUR),  Indenrigs-  og  Sundhedsministeriet,  Kommunernes
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465719_0005.png
Landsforening  (KL), og Fiskeri (FVM), Renholdningsselskabet af 1898 (R98), Reno-Sam (RS) og
Fødevarer, Landbrug  Københavns  Kommune  (KK),  Landbrugsrådet  (LR),  Ministeriet  for
Skov- og Naturstyrelsen (SNS).
Følgende  havde  ingen  kommentarer  til  meddelelsen:  Advokatsamfundet,  ATV,  De  danske
bilimportører,  Forbrugerrådet,  Frederiksberg  Kommune  samt  Indenrigs-  og  Sundhedsministeriet.
Hovedsynspunkterne  i  høringssvarene  gennemgås  efter  meddelelsens  hovedafsnit.
Generelt
En række af parterne
(DAK, GI, KK, KL og RS) finder
det positivt, at Kommissionen lægger op til
en  bred  debat,  der  omhandler  affaldsforebyggelse  og  ønsket  om  at  styrke  europæisk
affaldshåndtering  gennem  en  blanding  af  resultatmål,  lovgivning,  miljøaftaler  og  økonomiske
incitamenter.
DTL og DSK
er enig i vigtigheden af at gennemføre forureneren betaler princippet, og
DSK
mener derfor, at afgiften på miljømærket bør fjernes.
RS
påpeger vigtigheden af fælles klare
regler, standarder og procedurer samt, at der skrides ind over for lande, der ikke overholder disse.
ARF
savner en omtale af regionale og lokale myndigheder, affaldsproducenter, borgere og
virksomheder  samt  borgerinddragelse,
i strategien.
Lokal Agenda 21 og NGOer
Kvantitativ affaldsforebyggelse
GI og DAK
peger på mange danske erfaringer, resultater og projekter, som bør stilles til rådighed
for Kommissionen, herunder erfaringer med pantordninger, identifikation af aktører og de største
kilder til affaldsdannelse, miljø-økonomiske analyser af forebyggelsestiltag, konkretisering af mål for
affaldsforebyggelse og de danske paneler.
DI og R98
mener ikke, at det er realistisk at opstille
konkrete resultatmål for affaldsforebyggelse.
KL og KK
mener, at økonomiske instrumenter er effektive, og
KK
foreslår et europæisk pantsystem
for flasker og dåser.
DSK
ønsker en mere koordineret anvendelse af pant- og retursystemer i EU.
KK
mener, at frivillige aftaler kan afprøves, men bør følges op af obligatoriske krav i f.eks.
miljøgodkendelser.
DAK
foreslår at der opstilles resultatmål for affaldsforebyggelse, herunder for genbrug f.eks. i
Emballagedirektivet.  Genbrug  bør  som  minimum  krediteres  i  forbindelse  med  efterlevelse  af
genanvendelses-  og  nyttiggørelsesmål.
Sammenhæng med IPP
5
R98, DI, DAK og KK
er enig med Kommissionen i, at foranstaltninger til affaldsforebyggelse skal
gennemføres i forbindelse med IPP, og denne sammenhæng bør komme til udtryk i strategien.
DAK
bemærker, at der er en barriere i direktivet om offentlige udbud af vare- og tjenesteydelser
vedrørende miljøkrav til produkter.  KL mener, at offentlige indkøberes muligheder for at stille
miljøkrav  skal  øges  i  forhold  til,  hvad  meddelelsen  lægger  op  til.    KL  mener,  at  en  række
instrumenter bør vurderes, f.eks. afgifter på ressourcer, forbud,  krav om udfasning/substitution af
miljøfarlige stoffer og krav om at produkter skal kunne repareres eller genbruges.
CO-i
mener, at affaldsstrategien bør baseres på LCA-analyser og genbrug i størst muligt omfang.
DAK
mener, at der skal anlægges rene LCA-betragtninger, og at temastrategien ikke skal bygge på
velfærdsøkonomiske betragtninger.
DAK og DSK
peger på vigtigheden af fritagelse for gebyr på miljømærkede produkter.
DAK
mener,
at  IPP  bør  skærpes  væsentligt,  hvis  det  skal  have  effekt  på  affaldsforebyggelse  og  øget
genanvendelse, herunder at der er behov for større grad af mærkning eller deklarering af produkter
og komponenter.
anbefaler, at miljøvaredeklarationer fremmes på EU-niveau.
DE
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465719_0006.png
Kvalitativ affaldsforebyggelse/REACH
DI
mener, at kvalitativ forebyggelse må være hovedformålet, og at effekten af de allerede iværksatte
EU-foranstaltninger, herunder RoHS-direktivet og REACH-modellen, bør vurderes, og eventuelle
problemer må løses ad hoc.
DE
mener, at tilgangen til kvalitativ forebyggelse skal være mere
nuanceret,  og  der  bør  ske  en  opblødning  af  de  eksisterende  regler  om  sammenblanding  og
fortynding af farligt affald.
DAK
mener, at REACH vil føre til renere affald og derved lette
genanvendelsen. Men der vil være behov for at vedtage  restriktioner for  bestemte stoffer og
anvendelser  både indtil REACH er dækkende og  efter  gennemførelsen  af REACH.
Planer for affaldsforebyggelse
DAK
mener, at de danske intentioner om at inddrage alle aktører i produktkæden og etablere et
samarbejde med de økonomiske aktører er i tråd med Komissionens forslag, samt at forslag om
obligatoriske forebyggelsesplaner for EMAS-registrerede virksomheder bør fremmes.
DI
finder det
yderst vanskeligt at lave affaldsforebyggelsesplaner, og det må i givet fald ske for en branche eller
sektor, helst i form af aftaler.
Sammenhæng med IPPC
DI
ønsker ikke affaldsforebyggelse fremmet via IPPC eller BREF-dokumenter, da det er vanskeligt
at fastsætte fornuftige affaldsvilkår i miljøgodkendelser. KK mener, at krav om affaldsvurdering for
IPPC-virksomheder er et godt redskab til at styrke affaldsforebyggelse og genanvendelse.
KK og
DAK
foreslår, at det overvejes, at flere sektorer og virksomhedstyper omfattes af IPPC.
DAK
mener, at forebyggelse skal tillægges større betydning ved klassificering af BAT.
Genanvendelse generelt
RS
mener, at nye genanvendelsesinitiativer skal vurderes ud fra omkostningseffektiviteten.
KK
savner en diskussion af miljøeffekten ved genanvendelse i et LCA-perspektiv.
Resultatmål for genanvendelse
DAK, GI, DSK og DI
bemærker, at der er gode danske erfaringer med anvendelse af resultatmål for
6
genanvendelse af materialer frem for produkter. DAK påpeger, at der kan opstå konflikt med IPP
og producentansvar. DSK mener, at resultatmål kan diskuteres, men at der er store forskelle fra
land til land. DI antager, at det vil være mere omkostningseffektivt at fastsætte europæiske mål for
genanvendelse frem for nationale, og nævner, at kvoter eventuelt vil kunne anvendes i denne
sammenhæng.
mener, at det er afgørende med veldokumenteret grundlag ved fastlæggelse af
KK
bindende resultatmål.
HUR
mener, at resultatmål kan være effektive og anbefaler vejledende resultatmål for fast byaffald.
RS
mener, at der er behov for at videreudvikle metoder til at fastlægge de bedste miljøløsninger og
resultatmål  for  genanvendelse  og  nyttiggørelse  under  hensyn  til  forskelle  mellem  produkt  og
materiale.
Økonomiske instrumenter
ARF
efterlyser mere effektive reguleringsmekanismer som skatter og afgifter og mener, at der
fokuseres for meget på regulering, der udspringer af lovgivningsmæssige og økonomiske krav.
HUR
henviser til miljøøkonomi som et vigtigt begreb i forbindelse med afkobling mellem vækst,
ressourceforbrug  og  miljøbelastning.
RS  påpeger,
 at  samfundsøkonomiske  cost-benefit  analyser
ikke er tilstrækkeligt, da der er usikkerheder ved analyserne.
DAK
mener, at erfaringer med den dansk deponeringsafgift viser en stor effekt på affaldets
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465719_0007.png
behandling,  hvor  affaldet  flyttes  op  i  affaldshierarkiet. mener ikke,deponeringsafgifter kan være i
RS
EU vil være formålstjenlig.
KK
mener, at en samordning af nationale at en fælles deponeringsafgift
en god ide som minimumsniveau, men det må være frit at øge afgiften for at øge incitamentet for at
undgå deponering.
DE
mener, at den gældende danske deponeringsafgift hæmmer mulighederne
for   afgiftsfri   mellemdeponering   af   restprodukter.   Nogle   EU-lande   tillader   afgiftsfri
mellemdeponering, når aftale om genanvendelse foreligger. Dette bør gælde i hele EU.
DI
støtter
Kommissionens  forslag  om  at  se  på  samordning  af  nationale  ordninger,  så  nationale
deponeringsafgifter  tilnærmes  og  gøres  mere  effektive.
DAK
opfordrer Kommissionen til at gennemføre en sammenlignende analyse af effektivitet og
økonomi ved anvendelse af omsættelige certifikater til øgning af nyttiggørelse af affald.  DI støtter,
at der gennemføres grundige analyser af omsættelige kvoter, da sådanne generelt foretrækkes frem
for afgifter.
RS
ønsker ikke omsættelige certifikater, da handel af affald over grænser ikke er en god
ide.
DAK
opfordrer Miljøstyrelsen til at formidle de danske resultater og anbefalinger vedrørende
differentierede renovationsgebyrer til Kommissionen. På baggrund af de danske erfaringer foreslår
DAK,  at  Kommissionen  undersøger,  hvordan  information  lettere  og  billigere  kan  stimulere
husstandene  til  at  bortskaffe  affald  mest  optimalt,  og  herefter  overlader  det  til  decentrale
myndigheder at beslutte betalingsvilkårene. Også
KL
er modstander af, at Kommissionen regulerer
på så detaljeret niveau.
RS
bemærker, at mængdebaseret renovationsgebyr er svært at administrere.  
KK
mener, at øget kildesortering gennem vægt- eller volumenbaseret afregning gør, at de samlede
omkostninger til affaldshåndtering stiger jo flere fraktioner, der håndteres separat.
Lovtiltag
DSK
mener, at obligatorisk kildesortering er et udmærket instrument, men man skal medregne
ressourceforbruget  til  øget  kildesortering,  inden  der  tages  beslutning  i  konkrete  tilfælde.  CO-i
7
mener, at man skal vælge de instrumenter til fremme af genanvendelse, som har vist sig mest
effektive.
DAK
 mener, at  de  danske  erfaringer med  indførelse  af  forbud mod  deponering  af
forbrændingsegnet affald, erhvervsaffaldskonsulenter, affaldsbørser, industriel symbiose m.v. skal
videregives.
DI
 mener,  at  EU  skal  være  varsom  med  yderligere  EU-lovgivning  som  f.eks.
deponeringsforbud  og  tvungen  kildesortering.
Producentansvar
KK og DAK
ser kritisk på at øge genanvendelsen gennem producentansvar, idet det er
uhensigtsmæssigt at etablere parallelle producentbetalte og kommunale systemer.
RS
mener, at for
mange aktører med ansvar for affald giver vanskeligheder ved producentansvar.R98 mener, at det
skal være muligt at håndtere reglerne i ved affaldsindsamlingen i den praktiske hverdag og påbåde
nationalt og kommunalt niveau.
DI
bemærker, at vi ikke har mange erfaringer med producentansvar i Danmark, og at de danske
ordninger uden producentansvar har været mere omkostningseffektive.
KL og DI
lægger vægt på, at
de  allerede  igangsatte  ordninger  evalueres  og  analyseres  nøje,  før  der  sættes  nye  i  værk.  KL
fremfører,  at  EU  bør  lægge  vægt  på,  at  producentansvar  kun  indføres,  hvis  det  medfører
miljømæssige  fordele  frem  for  andre  måder  at  håndtere  den  pågældende  affaldsfraktion.
DAK
bemærker, at det er svært at identificere alle producenter og herved sikre sig mod free-riders.
Desuden  er  der  problemer  ved  nethandel  samt  med  producenter  af  en  type  produkter,  der
produceres  i  kort  tid.  Finansiering  af  historisk  affald  er  et  andet  problem.
Standarder
DI
mener, at der er brug for nogle fælles krav til genanvendelsesvirksomhed, som kunne fastlægges
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465719_0008.png
i kvalitetsstandarder for genanvendelse i bilag IIB i affaldsrammedirektivet (og ikke via IPPC).
CO-i
mener,  at  manglen  på  obligatoriske  EU-standarder  for  affaldshåndtering  blokerer  for  en  høj
EU-dækkende  miljøbeskyttelsesgrad  med  risiko  for  dumpning  af  affald.  KK  tilslutter  sig
udarbejdelse  af  fælles  europæiske  principper  for  genanvendelse  og  en  harmonisering  af
miljøstandarderne for genanvendelsesanlæg (f.eks. gennem fastlæggelse af BAT).  DE mener, at
EU-harmonisering for genanvendelsesformer generelt er en god foranstaltning, men at nationale
afvigelser bør tillades i visse situationer, samt anbefaler at formalisere et tæt samarbejde mellem
Kommissionens tekniske komiteer og CEN om standarder for produkter og udførelser.
Affaldsdefinitioner
DI
har længe ønsket, at især definitionen på affald skulle revideres, og støtter derfor
Kommissionens oplæg til debat herom.  CO-i mener, at det er vigtigt at få løst uklarhederne om
definitionerne  på  affald,  og  at  etablering  af  en  effektiv  genanvendelsessektor  kan  gøre  det
nødvendigt, at affald i visse situationer kan betragtes som en vare, der kan handles på tværs af
grænserne.
GI
 er  enig  i,  at  det  er  en  god  ide  at  revidere  bilag  II  A  og  II  B  vedrørende
affaldsdefinitionerne.
mener, at der er behov for klare definitioner i forbindelse med forbedring
RS
af lovgrundlaget for affaldshåndtering.
KL
mener, at Kommissionen bør holde fast i, at affald som
udgangspunkt kan være miljøskadeligt og derfor skal betragtes som et miljøproblem, og ikke som
en vare i gængs forstand.
DE
mener, at der bør foreligge klare regler for, hvornår behandlet affald
ændrer status fra at være affald til at være et produkt.  LR mener, at det i affaldsdefinitionerne og
reglerne for genanvendelse skal sikres, at der er lige vilkår for substitution af juvenile råvarer med
genanvendte råvarer.
AI mener,
at et materiale eller objekt ikke bør betragtes som affald, så længe
8
det indgår i en nyttiggørelsesaktivitet og så længe, der er et marked for det genvundne materiale
HUR og DE
finder det ønskeligt med en præcisering af eksisterende definitioner for nyttiggørelse
og bortskaffelse.
DAK og AI
støtter initiativer til revurdering af definitionerne af nyttiggørelse og
bortskaffelse.
Forskning og udvikling
DI
mener, at forsknings- og udviklingsaktiviteter vedrørende affaldsforebyggelse og genanvendelse
må kunne støttes via sjette rammeprogram og LIFE-programmet.
CO-i
mener, at forskning og
udvikling af renere produkter fortsat bør være et væsentligt indsatsområde i EU.
DAK
understreger
behovet for, at der afsættes midler i forskningsprogrammerne, og
RS
finder det vigtigt, at der hele
tiden støttes nye initiativer og projekter eventuelt med penge fra EU.
Information og uddannelse
DSK
mener, at der opnås mere miljø for pengene ved at arbejd med adfærd og indstilling hos
forbrugere og virksomheder frem for at iværksætte nye omkostningskrævende initiativer.  DSK
og
DAK
opfordrer til at udnytte erfaringerne fra produktpaneler i EU-sammenhæng.
DAK
støtter
informationsudveksling  vedrørende  uddannelsesprogrammer.  RS  støtter  øget  uddannelse  og
informationsindsats.
DI
støtter   informationsudveksling   om   nationale   uddannelses-   og
efteruddannelsesprogrammer.
Diverse
HUR mener, at EU’s affaldsstatistik er mangelfuld og en harmonisering er nødvendig. DFF mener,
at  værdien  af  affald  i  energiproduktionen  skal  inddrages  i  analyserne.  CO-i  mener,  at
arbejdsmiljøproblemerne er vigtige, og disse skal inddrages i afsnittet om miljø og sundhed . R98
mener, at det er væsentligt at strategien lægger op til, at mulige arbejdsmiljøpåvirkninger ved
implementering af forskellige foranstaltninger vurderes grundigt.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465719_0009.png
Forslaget er den 1. december 2003 blevet forelagt   Forsikring   &   Pension,   Reno-Sam,
er   modtaget   høringssvar   fra   Forbrugerrådet, EU-Specialudvalget (miljø) i skriftlig høring. Der
Specialarbejderforbundet   og   det   Økologiske   Råd.
I specialudvalgshøringen fremkom følgende supplerende bemærkninger i forhold til den tidligere
høring:
Forbrugerrådet og Det Økologiske Råd støtter anvendelsen af forureneren-betaler-princippet
og dermed økonomiske virkemidler, samt at affaldsforebyggelse skal indgå i strategien for IPP,
herunder bør den offentlige grønne indkøbspolitik fremmes.
Reno-Sam anbefaler, at Danmark af hensyn til principperne om nærhed og selvforsyning – og
for at sikre efterlevelse af nationalt fastsatte miljøstandarder for affaldsbehandling – peger på
vigtigheden af, at de enkelte medlemslande får mulighed for at gøre indsigelse mod transport af
forbrændingsegnet affald.
Forbrugerrådet mener, at der bør sikres et samspil mellem REACH og temastrategien.
Det Økologiske Råd finder, at gebyret på miljømærker bør ophæves samt at deponeringsafgifter
bør samordnes i EU, men kun i form af minimumsafgifter.
9
Specialarbejderforbundet  tilkendegiver  at forbundet  kan  tilslutte  sig  den  foreslåede danske
holdning.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465719_0010.png