Europaudvalget 2003-04
EUU Alm.del Bilag 918
Offentligt
1465756_0001.png
PDF udgave (577 KB)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
Journalnummer
1
400.C.2-0
Kontor
EUK
28. maj 2004
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 4. juni 2004 –
dagsordenspunkt rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) den
10.-11. juni 2004 – vedlægges Økonomi- og Erhvervsministeriets notat om de
punkter, der forventes optaget på dagsordenen.
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465756_0002.png
26. maj 2004
SVF
J.nr.
Energidelen
af
Rådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi),
den 10. juni 2004, Luxembourg.
AKTUELT NOTAT
TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Dagsorden
ENERGI
7.
(Evt.) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv om rammerne
for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energiforbrugende
produkter og om ændring af Rådets direktiv 92/42/EØF
- politisk enighed
8.
s. 2
Forslag til afgørelse om opstilling af et sæt retningslinjer for
transeuropæiske net på energiområdet og ophævelse af afgørelserne Nr
96/391/EF og Nr 1229/2003/EF
- fælles tilgang
s. 10
Forslag til forordning om
gastransmissionsledninger
- politisk enighed
vilkårene for adgang til
s. 17
9.
3.
(a)
Forslag til direktiv om foranstaltninger til sikring af
s. 22
elforsyningssikkerhed og infrastrukturinvesteringer
2
(b)
Forslag til direktiv om energieffektivisering på slutbrugerniveau og
energitjenesteydelser
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465756_0003.png
- orientering om status
s. 32
3
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om rammerne for
fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energiforbrugende
produkter og om ændring af Rådets direktiv 92/42/EØF
KOM(2003) 453 endelig
Revideret notat
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465756_0004.png
Resumé
Det foreslås, at der etableres en fælles ramme for, hvordan Kommissionen i fremtiden på ensar
grundlag kan udvælge og fastsætte krav til miljøvenligt design for energiforbrugende pro
Direktivforslaget stiller ikke i sig selv krav til enkeltprodukter. Sådanne krav vil efterfølgende sk
stilles i forbindelse med kommende gennemførelsesforanstaltninger, som er baseret på rammed
Gennemførelsesforanstaltningerne kan enten indeholde specifikke krav til produkterne (eksemp
energi, vand, indhold af farlige stoffer og genanvendelighed) eller generiske krav, hvor produce
gennemfører en vurdering af de miljømæssige aspekter af en repræsentativ model af produktet o
grundlag af denne fastlægger produktets miljømæssige profil samt evaluerer alternative designl
Specifikke og generiske krav kan bruges kombineret eller hver for sig. Kommissionen anfører, a
overordnede tanke bag direktivet er at Kommissionen kun udmønter gennemførelsesforanstaltni
områder, hvor industrien ikke af sig selv indgår effektive frivillige aftaler. Direktivforslaget er e
opfyldelse af EU’s mål om en bæredygtig udvikling. Fælles krav har stor betydning for det indr
marked, hvor tilsvarende foranstaltninger på nationalt niveau ville virke handelshindrende.
4.
Baggrund og indhold
Kommissionen sendte den 1.8.2003 ovennævnte forslag til Rådet. Rådssekretariatet
fremsendte den 27.8.2003 forslaget til medlemslandene. Det drejer sig om et forslag til
rammedirektiv, der har hjemmel i artikel 95, og som derfor skal vedtages i Rådet efter
proceduren i traktatens artikel 251 om fælles beslutningstagen.
Det bemærkes, at Rådets juridiske tjeneste har tilkendegivet, at forslaget efter dens
opfattelse ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i EF-traktatens artikel 202,
3. tiret, fordi direktivet delegerer for store beføjelser til Kommissionen. Især peges der
på at det ikke er klart præciseret hvilke produkter, der vil blive omfattet, hvad kravene
skal omfatte og hvornår reglerne vil være på plads. Dette spørgsmål forventes afklaret i
den nærmeste fremtid.
Forslaget til rammedirektivet skaber ikke umiddelbart juridisk bindende forpligtelser
for   erhvervslivet.   Det   giver   i   stedet   mulighed   for   senere   at   vedtage
gennemførelsesforanstaltninger, der fastlægger krav til miljøvenligt design af udvalgte
produkter   på   basis   af   tekniske   og   økonomiske   analyser.   Sådanne
gennemførelsesforanstaltninger  vil  blive  vedtaget  af  Kommissionen  efter  en
komitéprocedure  (forskriftsudvalg)  i  overensstemmelse  med  Rådets  afgørelse
(1999/468/EF)  om  fastsættelse  af  de  nærmere  vilkår  for  udøvelsen  af  de
gennemførelsesbestemmelser, der tillægges Kommissionen.
Kommissionen anfører, at forslaget betyder, at der udstikkes en sammenhængende
harmoniseret lovmæssig ramme for energi- og miljøkrav til produkter med henblik på
4
at:
3.   sikre fri bevægelighed for energiforbrugende produkter i hele EU,
4.   forbedre disse produkters energieffektivitet og miljøegenskaber,
5.   øge energiforsyningssikkerheden og forbedre EU’s konkurrenceevne, og
6.   sikre både industriens og forbrugernes interesser.
Det fremgår desuden af det forelagte forslag, at direktivet tænkes at dække produkter,
som forbruger energi og produkter, som genererer, transformerer eller måler energi,
dog undtaget transportsektoren, der dækkes af andre ordninger. Alle energikilder er
omfattet. For de produkter, som er dækket af direktivet bliver det muligt at udstikke
harmoniserede krav til miljøvenligt design for hele EU. Direktivet skal dæmme op for
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465756_0005.png
etablering af tilsvarende national regulering for at forhindre, at der opstår tekniske
handelshindringer.
Forslaget indebærer først  og fremmest etablering af  fælles principper for  hvordan
designkrav til energiforbrugende produkter med henblik på miljøvenlighed udstikkes i
senere  gennemførelsesforanstaltninger.  Antallet  af  produkter,  der  er  omfattet  af
direktivet, er meget stort, men direktivet definerer en række kriterier for udvælgelse af
konkrete produkter. Herunder fremhæves især salgets størrelse, produktets energi- og
miljøbelastning samt potentialet for forbedring som væsentlige. Dermed begrænses
antallet af produkter, som i praksis bliver berørt af direktivet, i væsentlig grad.
Det foreslås, at produkter, der bliver omfattet af en gennemførelsesforanstaltninger
kun  må  markedsføres  og  anvendes,  hvis  de  er  i  overensstemmelse  med  sådanne
gennemførelsesforanstaltninger. En gennemførelsesforanstaltning vil fastlægge krav til
miljøvenlig design af det pågældende produkt. Produktet skal CE-mærkes for at vise, at
det  er  i  overensstemmelse  med  den  pågældende  gennemførelsesforanstaltning.
Producenten skal selv vurdere, om et produkt er i overensstemmelse med krav i en
gennemførelsesforanstaltning og dokumentere dette. Der foreslås bestemmelser om en
overensstemmelsesformodning.   Således   formodes   et   produkt   at   være   i
overensstemmelse med bestemte krav i en gennemførelsesforanstaltning, hvis der er
anvendt harmoniserede standarder, der vedrører disse krav.
Et produkt, der omfattes af en gennemførelsesforanstaltning, skal vurderes i hele dets
livscyklus, men dybden i vurderingen og gennemførelse af evt. miljøforbedringer skal
holdes op imod de økonomiske omkostninger, der er forbundet med forbedringen af
produktets forskellige miljøaspekter. I bilag I og II til direktivforslaget angives metoder
til fastsættelse af generiske krav hhv. niveauet for specifikke krav til miljøvenligt design.
Ved  kravfastsættelsen  skal  der  bl.a.  tages  stilling  til,  hvad  der  er  en  væsentlig
miljøpåvirkning, og hvad der er økonomisk og teknisk gennemførligt.
5.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet  er  i  sin  udtalelse  i  første  læsning  positivt  stemt  overfor
Kommissions forslag til direktiv, men har samtidig peget på en række punkter, hvor
parlamentet ønsker direktivet forbedret.
Parlamentet peger blandt andet på, at forbrugernes behov skal imødekommes. Det
5
gælder  en tilføjelse  om,  at  medlemsstaterne  aktivt  skal  bidrage  til,  at  forbrugerne
informeres om deres muligheder for at klage over direktivet opfyldelse. Desuden skal
forbrugerne have mere information om de enkelte produkters virkning på miljøet.
Parlamentet ønsker at udvide medlemsstaternes pligter og muligheder for at følge op
på om produkterne lever op til direktivet og skal i særlige sager med omgående virkning
kunne  forbyde  salg  af  produkter  omfattet  af  gennemførelsesforanstaltninger  på
grundlag af direktivet (EUP-produkter). Desuden vil de forpligte medlemstaterne til at
informere offentligheden om disse sager.
Parlamentet ønsker at der etableres et netværk at databaser som indeholder simple
analyse modeller til livscyklusanalyser. Parlamentet ønsker desuden at medlemsstaterne
skal  tilskynde  SMV'erne  til  at  blive  mere  miljøvenlige,  samt  sikre  at  de  har  de
nødvendige  ressourcer  til  at  leve  op  til  direktivet.  Medlemslandene  skal  desuden
certificere  3.  parts  verifikatorer  på  områder  hvor  disse  skal  anvendes.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465756_0006.png
Parlamentet ønsker at skærpe kravene til Kommissionen, således at der 12 måneder
efter    at    direktivet    er    vedtaget    som    minimum    er    vedtaget
gennemførelsesforanstaltninger  for  de  produkter,  der  er  udnævnt  til  særlig
CO2-belastende af det Europæiske Klimaændringsprogram ECCP. Parlamentet ønsker
at der sker afrapportering af de opnåede resultater hvert 5. år. Desuden skal der
fokuseres på produkter med standby-forbrug.
Det er Parlamentets holdning at der etableres et formaliseret samarbejde (ECO design
Board) med balanceret deltagelse fra alle relevante parter. Det skal have til opgave at
kommentere gennemførelsesforanstaltningerne samt vurdere frivillige aftaler. Boarded
skal arbejde parallelt med implementeringskomiteen og have ret til at se relevante
dokumenter mv.
Parlamentet ønsker, at traktatgrundlaget for direktivet skal være både art. 95 og art.
175, idet parlamentet mener, at direktivet for så vidt angår lokale miljøproblemer ikke
skal forhindre medlemslandene i at opretholde og introducere - i overensstemmelse
med traktaten - skrappere krav til EUP. Desuden skal producenterne bekræfte, at de
ikke  forhindrer,  at  deres  produkter  bliver  genbrugt  eller  brugt  i  forbindelse  med
fremstilling  af  genbrugsprodukter  på  anden  vis.
6.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen   anfører,   at   målene   med   dette   forslag   er   at   begrænse
miljøpåvirkningerne   fra   energiforbrugende   produkter,   samtidig   med   at
forsyningssikkerheden  og  det  indre  marked  for  disse  produkter  bibeholdes.
Miljøbeskyttelse og de frie varebevægelser hører under medlemsstaternes og EU’s
fælles ansvarsområde, og det er derfor berettiget at tage et lovgivningsmæssigt initiativ
på EU-plan. Begge disse spørgsmål er desuden af grænseoverskridende karakter og
målene kan derfor ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men bedre
gennemføres på EU-plan.
Regeringen er enig med Kommissionen i, at de angivne målsætninger i direktivforslaget
6
mest effektivt kan opnås gennem en fælles regulering.
Kommissionen anfører, at man har valgt at stille forslag om et rammedirektiv, der
indeholder de generelle principper og kriterier for fastlæggelse af krav til miljøvenligt
design,  men  som  overlader  det  til  Kommissionen  at  udarbejde  og  vedtage
gennemførelsesforanstaltninger  for  de  enkelte  produkter  med  bistand  fra  et
forskriftsudvalg. Dermed mener Kommissionen, at foranstaltningerne kan vedtages
hurtigere  og  at  det  samtidigt  sikres,  at  alle  forslag  er  i  overensstemmelse  med
proportionalitetsprincippet,  da  gennemførelsen  vil  være  baseret  på  tilstrækkelige
informationer og analyser, herunder konsekvensanalyser, ligesom der vil blive taget
hensyn til frivillige forpligtelser mv. som industrien træffer som følge af vedtagelsen af
dette rammedirektiv.
Rådets  Juridiske  Tjeneste  har  imidlertid  i  skrivelse  af  13.  maj  2004  vurderet,  at
direktivforslaget ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i traktatens artikel
202, 3. tiret, fordi direktivet delegerer for store beføjelser til Kommissionen, både med
hensyn hvilke produkter der skal reguleres og indholdet i denne regulering. Denne
problemstilling  bør  afklares  videre  før  der  kan  tages  stilling  til,  om  nærheds-  og
proportionalitetsprincippet  er  overholdt  i  forslaget.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465756_0007.png
7.
findes ikke tilsvarende
ret
Der
Gældende dansk
samlet dansk rammelovgivning, men forslaget til dette
rammedirektiv omfatter områder, der i dag til dels dækkes af dansk rammelovgivning i:
7.   Lov  nr.  94  af  9.  februar  1994  om  normer  for  energieffektivitet  i
energiforbrugende udstyr.
8.   Byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 452 af 24. juni 1998, som ændret ved lov
nr. 228 af 31. marts 2001 og lov nr. 1088 af 17. december 2002 § 2.
9.   Miljøbeskyttelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001, som
ændret ved lov nr. 145 af 25. marts 2002 § 33 og lov nr. 260 af 8. maj 2002.
10. Lov om kemiske stoffer og produkter, jf. lovbekendtgørelse nr. 21 af 16. januar
1996, som ændret ved lov nr. 424 af 10. juni 1997, lov nr. 431 af 10. juni 1997 §
2, lov nr. 231 af 21. april 1999, lov nr. 256 af 12. april 2000, lov nr. 296 af 30.
april 2003 og lov nr. 441 af 10. juni 2003.
De  hidtidige  normdirektiver  for  enkeltprodukter  vil  ifølge  direktivforslaget  kunne
betragtes som gennemførelsesforanstaltninger til rammedirektivet. De er implementeret
ved følgende bekendtgørelser:
11. Direktiv  92/42/EØF:  Bekendtgørelse  nr.  488  af  7.  juni  1994  om  krav  til
virkningsgrad  i  varmtvandskedler,  der  anvender  flydende  eller  luftformigt
brændsel (udstedt i medfør af byggeloven)
12. Direktiv 96/57/EF: Bekendtgørelse nr. 1067 af 18. december 1997 om normer
for energieffektivitet i elektriske køleapparater til husholdningsbrug (udstedt i
medfør af lov om normer for energieffektivitet i energiforbrugende udstyr)
13. Direktiv  2000/55/EF:  Bekendtgørelse  nr.  969  af  7.  november  2001  om
energieffektivitetskrav for forkoblinger til lysstofbelysning (udstedt i medfør af
lov om normer for energieffektivitet i energiforbrugende udstyr)
7
To direktiver foreslås ophævet ifølge direktivforslaget:
14. Direktiv 78/170/EØF af 13. februar 1978 om ydelsen i varmeproducerende
anlæg, der anvendes til rumopvarmning og produktion af varmt vand i nye eller
allerede  eksisterende  ikke-industrielle  bygninger,  samt  om  isolering  af
fordelingen af varme og varmt brugsvand i ikke-industrielt nybyggeri. Der er
fastsat regler indenfor direktivets område i:
a.    Bygningsreglementet (udstedt i medfør af byggeloven),
b.   Bekendtgørelse nr. 789 af 19. september 2002 om energimærkning m.v. i
bygninger  (udstedt  i  medfør  af  lov  om  fremme  af  energi-  og
vandbesparelser i bygninger).
15. Direktiv 86/594/EØF: Gennemført ved bekendtgørelse nr. 247 af 19. april
1990  om  frivillig  mærkning  af  husholdningsapparater  med  oplysning  om
luftbåren støj (udstedt i medfør af markedsføringsloven)
Derudover kan det ikke udelukkes, at yderligere dansk lovgivning kan blive påvirket i
forbindelse    med    gennemførelse    af    direktivet.    Det    afhænger    af
gennemførelsesforanstaltningernes faktiske udformning.  
8.
Høring
Forslaget har været udsendt i høring den 27. august 2003 til ca. 80 interessenter med
høringsfrist den 17. september 2003.
Hovedsynspunkterne er, at der er generel opbakning til direktivet fra stort set alle sider,
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465756_0008.png
især fordi det fremmer en bæredygtig udvikling i EU og samtidig fremmer det indre
marked ved at skabe en ensartet lovgivning i EU-landene. Dansk Industri hæfter sig
desuden  ved,  at  der  lægges  op  til  at  industrien  inddrages  i  forbindelse  med
gennemførelsesforanstaltningerne. Det  Økologiske  Råd    finder  baggrunden  for
fremsættelsen af forslaget særdeles relevant og er enige i, at et initiativ, som vil luge ud i
de mange alt for ringe produkter, bør tages på EU-plan. Foreningen for Energi- og
Miljø  udtrykker usikkerhed om, hvorvidt direktivet sikrer en ensartet vurdering af
produkters  miljøvenlighed  og  dermed  sikring  af  lige  konkurrencebetingelser,  når
direktivet lægger op til nationale gennemførelsesforanstaltninger.
Dansk Industri udtrykker ønske om, at frivillige ordninger får førsteprioritet og at
obligatoriske krav kun stilles, hvor frivillige ordninger ikke kan opnås. Dansk industri
anfører desuden, at der ikke bør kræves produktspecifikke Eco-design foranstaltninger,
hvor der allerede findes frivillige ordninger. Foreningen af fabrikanter og importører af
elektriske husholdningsapparater, FEHA, bakker synspunktet op og mener desuden, at
direktivet bør stimulere markedet til at fremme produkters miljømæssige egenskaber.
Det Økologiske Råd  er ikke enige i dette synspunkt, idet det anføres, at frivillige aftaler
ikke giver mulighed for nødvendige sanktioner ved evt. manglende overholdelse. Det
Økologiske  Råd   mener  derfor,  at  frivillige  ordninger  forudsætter,  at  helt  særlige
betingelser er opfyldt.
Vedrørende fastlæggelse af kriterier anføres det af Det Økologiske Råd  , at kravene
8
løbende bør strammes over tid, således at producenternes motivation til produkt- og
produktionsforbedringer fastholdes. Det Økologiske Råd  anfører desuden, at det ikke
klart  fremgår,  hvornår  en  producent  kan  tvinges  til  energi-  og  miljømæssige
forbedringer, f.eks. hvor der findes andre patenterede produkter, som klart overgår
fabrikantens  egne  potentielle  forbedringsmuligheder,  og  at  der  skal  være  100  %
berettigelse for et sådant skridt, samt at de berørte producenter skal inddrages fuldt ud i
processen. Dansk  industri  fremhæver,  at  det  er  væsentligt,  at  konsekvenserne  er
velkendte før en gennemførelsesbestemmelse vedtages. De foreslår derfor at teksten
strammes op på dette punkt, således at det tydeligt fremgår, at konsekvensanalysen skal
omfatte konkurrenceevne, innovation, adgang til markedet og omkostninger. Desuden
mener Dansk Industri, at det vil være en fordel, om artikel 12 strammes op, således at
det fremgår mere tydeligt, at industrien skal medvirke i forbindelse med fastsættelse af
obligatoriske foranstaltninger. Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske
husholdningsapparater, FEHA, mener, at det er væsentligt, at direktivet stiller alle
aktører på markedet - små og store EU-producenter og importører – over for de
samme krav.
Dansk Industri støtter princippet om livscyklustankegangen som middel til at opnå en
kontinuerlig forbedring af produkters miljømæssige virkning.  Dansk Industri  foreslår,
for at tilgodese maksimal fleksibilitet og for at tage hensyn til produktets livscyklus, at
specifikke grænseværdier holdes på et minimum og foreslår en stramning af artikel
12.2.,  således at der kun kan indføres specifikke krav for udvalgte miljøaspekter, som
har en væsentlig miljøpåvirkning.
En  væsentlig  kritik  rettes  mod  at  Kommissionens  forslag  mangler  målsætninger,
prioritering og klare regler. Dermed vil det i praksis være overladt til Kommissionen og
komitéer at foretage sådanne prioriteringer. Det Økologiske Råd  udtrykker bekymring
for, hvordan og efter hvilke kriterier direktivet vil blive udmøntet. Det Økologiske Råd
er  i  den  forbindelse  bekymret  for,  at  det  vil  åbne  for  en  underskov  af
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465756_0009.png
forhalingsmuligheder og udskydelser Kommissionen  rent  faktisk  får  de Derudover
udtrykkes  der  bekymring  for,  om af helt nødvendige enkeltdirektiver.  nødvendige
administrative kræfter til at gennemføre direktivet.
Dansk Komite for Affald, DAKOFA, frygter et meget stort bureaukratisk arbejde for
virksomhederne, ikke mindst de små og mellemstore, der risikerer at tabe i forhold til
de store viden- og ressourcetunge virksomheder. Synspunkterne bakkes op af Dansk
Industri, som mener at forpligtelsen til at gennemføre livscyklusanalyser ikke bør være
obligatorisk, da den er krævende og omfanget desuden endnu ikke er entydigt.
Det Økologiske Råd  giver generel opbakning til at direktivet nødvendigvis skal tage
hensyn til produkternes ”omkostninger” i produktions- og forbrugsfase, således at
omkostningerne  ikke  bliver  urimelige.  Det  Økologiske  Råd   anfører  dog,  at
formuleringerne i artikel 12 er for beskyttende, idet der må være mulighed for at stille
krav  til  energi  og  miljø,  selv  om  disse  kan  føre  til,  at  produkterne  fordyres  i
købsøjeblikket, og selv om nogle producenter kan få problemer med at opfylde disse.
Dansk Industri lægger vægt på, at hver gennemførelsesforanstaltning vil blive sendt i
høring,  og  at  der  vil  blive  udarbejdet  en  begrundelse  og  en  konsekvensanalyse  i
9
forbindelse med disse.
Direktivet   foreslår   fjernelse   af   det   eksisterende   direktiv   om   støj   fra
husholdningsapparater. Dansk Varefakta Nævn anfører, at der dermed ikke længere er
fælles retningslinier i EU for, hvordan støjmålinger skal foretages. Producenternes
angivelse  af  støj  fra  apparaterne  bliver  med  andre  ord  usammenligneligt  for
forbrugerne. Dansk Varefakta Nævn  mener derfor, at det ad anden vej bør sikres, at
der er generelle retningslinier for, hvordan producenterne skal angive støjdata.
I  forbindelse  med  beskrivelsen  af  omfattede  produkter  mener  Dansk  Komite  for
Affald, DAKOFA, at begrebet ”energiforbrugende produkter” ikke er dækkende for
f.eks.  kedler.  Desuden  anfører  Det  Økologiske  Råd ,  at  ”energitjenester”,  f.eks.
brødristere, bør være omfattet af direktivet. Foreningen for Energi og Miljø  mener, at
direktivet  burde  anvendes  på  forædlede  varer  generelt,  idet  tilgangen  til  en
helhedsvurdering med fordel kan gøre nytte i mange andre henseender. Herunder ser
Foreningen for Energi og Miljø desuden gerne, at direktivet lægger op til fokus på
industrielle produktionsanlæg.  
I forbindelse med beskrivelsen af problematikken anfører Kommissionen, at genbrug
vanskeliggøres,  når  produkter  gøres  mindre  eller  lettere,  samt  at  en  længere
demonteringstid øger genindvindingsmulighederne. Af høringssvaret fra Dansk Komite
for Affald, DAKOFA, fremgår, at man herfra ikke mener, der er belæg for disse
udsagn; tværtimod gør dette genanvendelsen billigere og øger mulighederne. Desuden
anfører DAKOFA,  at  affald  bør  indgå  som  en  naturlig  del  på  linie  med
materialeanvendelse  og  energiforbrug  ved  vurdering  af  produkternes  miljømæssige
aspekter.   Under   beskrivelse   af   analysemetoder   foreskriver   direktivet   en
realdiskonteringssats på 5%. DAKOFA mener, at den bør være 0 % i lyset af den
omfattende  kritik,  der  er  imod  tilbagediskontering  i  forbindelse  med  langsigtede
miljøkonsekvenser. Det samme gælder ved inddragelse af eksterne miljøomkostninger.
Endelig anfører DAKOFA, at definitionerne i artikel 2 bør rettes, da de ikke er i
overensstemmelse  med  de  seneste  domme  ved  EF-domstolen,  hvor  blandt  andet
forskellen på genanvendelse og forbrænding er beskrevet.
9.
Konsekvenser for Danmark
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465756_0010.png
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Gennemførelsen af direktivet vurderes at ville medføre behov for ændringer i lov om
normer  for  energieffektivitet  i  energiforbrugende  udstyr.  Der  er  ikke  behov  for
ændringer af byggeloven.
For så vidt angår miljøbeskyttelsesloven vurderes det ligeledes, at der bliver behov for
lovændringer, hvilket muligvis også vil være tilfældet for lov om kemiske stoffer og
produkter.
Som  følge  af  ændringen  af  direktiv  92/42/EF  skal  bekendtgørelse  om  krav  til
virkningsgrad i varmtvandskedler, der anvender flydende eller luftformigt brændsel,
revideres.
10
Vedrørende direktiverne 78/170/EØF og 86/594/EØF, der foreslås ophævet, er der
behov for nærmere vurderinger af, om der bør foretages ændring af bekendtgørelse om
energimærkning m.v. i  bygninger, og om bekendtgørelse  om frivillig mærkning  af
husholdningsapparater  med  oplysning  om  luftbåren  støj  kan  ophæves,  herunder
hvordan  det  så  sikres,  at  støjmåling  også  fremover  sker  på  et  ensartet  og
sammenligneligt grundlag.
De  gennemførelsesforanstaltninger  for  udvalgte  produkter,  der  senere  vedtages  på
grundlag  af  rammedirektivet,  vil  skulle  gennemføres  i  dansk  lovgivning  ved
bekendtgørelser  udstedt  i  medfør  af  den  rammelovgivning,  som  den  pågældende
gennemførelsesforanstaltning vedrører.
Statsfinansielle konsekvenser
Gennemførelse af rammedirektivet forventes ikke i sig selv at medføre statsfinansielle
konsekvenser  af  betydning,  men  for  gennemførelsesforanstaltninger  for  udvalgte
produkter vil der være konsekvenser i forbindelse med udarbejdelse af disse, samt tilsyn
og  håndhævelse  af  reglerne,  afhængig  af  foranstaltningernes  faktiske  udformning.
Eventuelle udgifter afholdes inden for Økonomi- og Erhvervsministeriets rammer.
Konsekvenser for beskyttelsesniveauet
Forslaget vurderes generelt at have en positiv indvirkning på beskyttelsesniveauet i
Danmark  såvel  som  i  EU.  Omfanget  af  indvirkningen  vil  dog  være  afhængig  af
omfanget og karakteren af de gennemførelsesforanstaltninger, der vedtages i medfør af
direktivet.  Det  skal  endvidere  afklares,  om  og  i  hvilket  omfang  det  endelige
direktivforslag  eventuelt  kan  give  komplikationer  i  forhold  til  eksisterende  dansk
lovgivning vedr. f.eks. tungmetaller og industrielle drivhusgasser.
10.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser, idet det alene sætter
rammerne for hvordan der efterfølgende kan udstedes gennemførelsesforanstaltninger,
som fastsætter krav til miljøvenligt design eller krav til forbedring af et produkts
generelle miljøegenskaber.
I  henhold  til  rammedirektivet  skal  de  konkrete  gennemførelsesforanstaltninger
fastsættes ud fra en analyse af de samlede livscyklusomkostninger. Udgangspunktet er
således, at forslaget skal være med til at fremme anvendelsen af samfundsøkonomisk
attraktive  produkter.  Hvis  dette  sker,  vil  det  have  positive  samfundsøkonomiske
konsekvenser i form af lavere omkostninger og større velfærd. Erfaringerne viser, at
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465756_0011.png
der på en anvendes  i  beskedent  omfang.  De som er økonomisk attraktive, men som i
dag  kun række områder eksisterer produkter,  faktiske  samfundsøkonomiske
konsekvenser    må    således    vurderes    i    forbindelse    med    konkrete
gennemførelsesforanstaltninger.
11.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering i forbindelse
med Rådsmødet (Transport, Telekommunikation og Energi) den 15. december 2003,
jf. aktuelt notat af 1.  december 2003, sendt til Folketingets Europaudvalg  den 5.
11
december  2003.  Grundnotat  fremsendtes  til  Folketingets  Europaudvalg  den  13.
oktober 2003.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om retningslinjer for
transeuropæiske net på energiområdet
KOM(2003) 742 endelig
Revideret notat.
Resumé
Kommissionen finder, at der må bygges ny infrastruktur for at sikre dels
en gnidningsløs funktion af det udvidede europæiske energimarked, dels
de fremtidige el- og gasforsyninger til EU. De ti nye medlemsstaters
tiltrædelse gør det nødvendigt at tilpasse de eksisterende retningslinjer for
de transeuropæiske net på energiområdet (TEN-energi), navnlig for at
afklare tiltrædelseslandenes stilling og mulighederne for finansiering af
projekter af fælles interesse i et udvidet EU. Forslaget er også nødvendigt
af hensyn til at at tilpasse retningslinjerne yderligere til EU’s nye
tilnærmelsespolitik over for de nye nabolande efter udvidelsen. Denne
revision af TEN–retningslinjerne omfatter projekter, som er nødvendige
for at forbinde tiltrædelseslandene til det indre marked for elektricitet og
gas. Der er behov for at færdiggøre listen over projekter, som nu er
berettiget til at modtage støtte.
Kommissionen har foreslået at øge det nuværende loft på 10% for bidrag
til et projekts udviklingsfase til 20% for prioriterede projekter, samt at der
i særlige tilfælde skal kunne ydes investeringsstøtte og ikke som hidtil
alene støtte til feasibility-studier. Dette forhandles stadig i Rådet
(ECOFIN).
Det foreslås, at Kommissionen gives mulighed for at udpege en
koordinator for en såkaldt prioritetsakse eller et prioriteret projekt og at
udstede en erklæring om anerkendelse af den europæiske interesse til
grænseoverskridende prioriterede projekter. Disse nye værktøjer er efter
Kommissionens opfattelse nødvendige for at fremskynde forberedelsen af
projekter og lette deres vej gennem de langvarige
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465756_0012.png
godkendelsesprocedurer.
Europa-Parlamentets udtalelse i første læsning forventes i lyset af valg til
parlamentet først at foreligge ultimo 2004.
12
3.
Status og baggrund
Kommissionen forelagde den 10. februar 2004 ovennævnte forslag for
Europa-Parlamentet og Rådet. Forslaget skal under henvisning til
traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 156,
vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om fælles
beslutningstagen i artikel 251 i EF-traktaten.
Baggrunden for forslaget er, at der siden vedtagelsen af
Europa–Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1229/2003/EF af 26. juni
2003 om opstilling af et sæt retningslinjer for transeuropæiske net på
energiområdet
1
er opstået et behov for fuldt ud at integrere de tiltrædende
lande i retningslinjerne og efter behov at tilpasse retningslinjerne
yderligere til EU’s nye tilnærmelsespolitik over for de nye nabolande.
Den gradvise  etablering  af et  reelt  europæisk marked  for  elektricitet og  gas,  som
omfatter flere end 35 lande med en befolkning på over 600 mio. mennesker, bør ifølge
Kommissionen  være  et  klart  mellemfristet  mål  for  Den  Europæiske  Union,  og
TEN-energiretningslinjerne vil kunne yde et værdifuldt bidrag til opfyldelsen af målet.
Mange af projekterne, som forbinder EU med tiltrædelseslandene, er allerede berettiget
til at modtage TEN–midler. I betragtning af den hastighed, hvormed udbygningen af et
udvidet europæisk marked for elektricitet og gas forløber, er der dog behov for at
færdiggøre listen over projekter, som nu er berettiget til at modtage støtte.
Kommissionen bemærker i den forbindelse, at der i perioden 2007–2013 forventes et
investeringsbehov på ca. 28 mia. EUR (20 mia. EUR i EU og 8 mia. i tredjelande) til
bygning af prioriterede projekter inden for elektricitets– og gasnet. Der vil blive brug
for yderligere midler til at færdiggøre de andre projekter af fælles interesse. Disse
investeringer foretages hovedsageligt af energinetoperatørerne og andre private midler,
der suppleres med fællesskabsstøtte og lånemekanismer, hvor det er hensigtsmæssigt.
4.
Formål og indhold
Kommissionen anfører, at forslagets formål er at sikre, at der opstilles et
sæt retningslinjer omfattende mål og prioriteringer samt hovedlinjerne i
Fællesskabets aktioner med hensyn til transeuropæiske energinet. I disse
retningslinjer fastlægges projekter af fælles interesse, herunder
prioriterede projekter, inden for transeuropæiske elektricitets– og
naturgasnet.
Konkret omfatter forslaget bestemmelser om følgende centrale emner:
16. Med udkastet til beslutning om Retningslinjer for transeuropæiske energinet
opdateres  den  eksisterende  beslutning  til  også  at  omfatte  de  10  nye
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465756_0013.png
13
EU-medlemslande.
17. Foruden  de  mekanismer,  der  er  nævnt  i  TEN–retningslinjerne  på
energiområdet  vedrørende  fremme  af  forberedelsen  og  gennemførelsen  af
prioriterede  projekter,  præsenteres  to  yderligere  muligheder,  nemlig  at
Kommissionen:
i)    udsteder en erklæring om anerkendelse af den europæiske interesse, som giver
højeste prioritet til grænseoverskridende prioriterede projekter, der har en
væsentlig betydning for integrationen af de berørte net
ii)   udpeger  en  koordinator  for  en  given  prioritetsakse  eller  for  et  enkelt
prioriteret projekt.
Disse nye tiltag foreslås for at løse vanskeligheder i forbindelse med forskellige
tidsplaner, prioriteter og metoder ved analysen af grænseoverskridende projekter.
Vanskelighederne er især knyttet til meget tidkrævende myndighedsbehandling i
forbindelse  med  projekter  med  betydelig  lokal  borgerinteresse,  herunder
bekymring for miljøhensyn m.v.
Blandt forslagene til prioriterede projekter, som er opført i et anneks til
forslaget, figurerer to forslag der påkalder sig særlig dansk interesse. Det
drejer sig for det første om projektet EL7, der sigter på en forøgelse af
samkøringskapaciteten på elområdet og en forbedret integration af el
produceret på kommende store havmølleparker i Danmark og Tyskland.
Projektet er knyttet til den såkaldte Østersøringforbindelse, og omfatter -
foruden Danmark og Tyskland – Norge, Sverige, Finland, Polen, de
baltiske lande og Rusland. Det andet projekt er NG 1, der omhandler
etablering og forstærkning af naturgasledninger som sammenkobler
nogle af de vigtigste europæiske gaskilder, forbedrer interoperabiliteten
mellem nettene og øger forsyningssikkerheden. Projektet omfatter UK og
det nordvestlige europæiske fastland, herunder Holland, Danmark og
Tyskland, samt Polen, de baltiske lande, Finland og Rusland, herunder
North Trans og Yamal-rørledningerne fra Rusland til Europa. Disse
projekter er desuden en del af det såkaldte ”Quick start” program,
vedtaget af Det Europæiske Råd december 2003, jf. også Kommissionens
vækstinitiativ.
5.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet sin udtalelse i første læsning.
Det er forventningen, at det nyvalgte parlament først vil kunne afgive sin
udtalelse hen mod slutningen af indeværende år.
6.
Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet
Kommissionen anfører, at målene for den foreslåede beslutning, som er at
fremme investeringer i prioriterede projekter, er at der bygges ny
infrastruktur som sikrer en gnidningsløs funktion af det udvidede
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465756_0014.png
14
europæiske marked og fremtidige el- og gasforsyninger til EU.
Dette forudsætter et tæt samarbejde mellem EU, hvorfor beslutningen
bedre kan gennemføres på fællesskabsplan, i overensstemmelse med
nærheds- og proportionalitetsprincipperne.
Regeringen finder, at forslaget er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.
7.
Gældende dansk ret
Forslaget er ikke reguleret i dansk ret.
8.
Konsekvenser for Danmark
Lovgivningsmæssige, administrative og statsfinansielle konsekvenser :
Gennemførelsen af forslaget forventes ikke at ville medføre behov for
lovændringer. Ej heller forventes forslaget at ville medføre finansielle
konsekvenser for stat, amter eller kommuner.
Samfundsøkonomiske konsekvenser:
Der kan som følge af forslaget blive tale om, at EU afholder en meget
begrænset del af de udgifter til investeringer i ny transmissionskapacitet,
som ellers skulle have været betalt af de systemansvarlige virksomheder
og opkrævet via elregningen hos forbrugerne. Dette vil betyde en
(marginal) forbedring af samfundsøkonomien ud fra en national
betragtning.
Beskyttelsesniveau:
Forslaget vil fremme investeringer i transmissionskapacitet. Ud over øget
forsyningssikkerhed vil et bedre udbygget transmissionsnet kunne
forbedre vedvarende energiformers indpasning i elsystemet og dermed
have en positiv indvirkning på beskyttelsesniveauet i Danmark. Øget
transmissionskapacitet kan dog medføre belastning af landskaber i det
omfang, udbygning med luftledninger bliver et resultat af
implementeringen.
9.
Høring
Forslaget har været udsendt i høring den 26. januar 2004 til 86 interessenter. Fra
høringssvarene skal følgende fremhæves:
Elkraft System hilser det velkomment at der gøres en indsats for at lette vedtagelsen og
gennemførelsen af transmissionsforbindelser med betydning for det samlede elsystem.
Med hensyn til den konkrete prioritering af projekter, bør der tages hensyn til det
arbejde der pågår i Nordel med udpegningen af prioriterede flaskehalse, som forventes
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465756_0015.png
afsluttet i indeværende år.
Dansk  Energi  hilser  Kommissionens  initiativ  vedr.  en  ajourføring  af  reglerne  om
prioriterede europæiske transmissionsforbindelser for el og gas velkommen.
En væsentlig hindring for realiseringen af de nødvendige transmissionsforbindelser –
specielt for el – er den lange myndighedsbehandling. Der ses ikke at være foreslået
afgørende initiativer for at lette på dette.
Kommissionen har i den til ”pakken” hørende ”meddelelse fremført, at kabellægning i
mange tilfælde vil kunne fremme myndighedsbehandlingen, fordi modstanden blandt
beboerne i de berørte områder vil være mindre. Dansk Energi advarer imod at stille for
store forventninger til kabellægning på 400 kV niveau – særligt på grund af de fortsat
meget  store  omkostninger.  Kommissionen  konkluderer  selv  i  sit  baggrundsnotat
”Undergrounding Electricity Lines in Europe” (Kabellægning af elnet i Europa) af 10.
december 2003, at ”forskellen i omkostninger mellem kabellægning og luftledninger er
stadig høj og vil forblive høj, medmindre en fremtidig masseproduktion af kabler
reducerer  deres  konstruktionsomkostninger”.  Men  man  siger  i  den  “politiske”
konklusion på baggrundsnotatet, at “ekstraomkostningerne ved at kabellægge disse
kritiske afsnit (: flaskehalse) må forventes at blive opvejet af de øgede fordele for
styringen af et integreret europæisk elmarked uden barrierer ved grænserne”. Men der
savnes en forklaring på, hvordan investering i en kabellagt forbindelse bliver betalt for
denne generelle fordel. Yderligere viser danske erfaringer, at også kabellægning kan give
anledning  til  lokal  modstand  i  forbindelse  med  forskellige  konsekvenser  af
nedgravningen.
Forslaget lider noget under, at man fokuserer på så mange forbindelser af ”fælles
interesse”. Og når man vælger væsentligt færre af ”europæisk interesse” er det ikke
særligt klart, hvilke fordele netop disse projekter kan nyde. Yderligere synes man at
overse, at afhjælpning af flaskehalse internt i ét land i praksis kan være af lige så stor
”europæisk interesse” som forbindelser mellem to lande.
Endelig  stiller  Dansk  Energi  sig  noget  tvivlende  over  for,  om  ”europæiske
koordinatorer”  i  praksis  kan  bidrage  meget  til  realiseringen  af  de  mange  vigtige
projekter. Dansk  Energi  lægger  i  den  forbindelse  væsentligt  mere vægt  på  et  tæt
samarbejde  mellem  de  europæiske  systemansvarlige  og  på  deres  samarbejde  med
regulatorer og andre myndigheder.
Dansk Industri er helt enig i, at en forudsætning for velfungerende energimarkeder er,
at energiinfrastrukturen mellem landene er tilpas veludbygget til at sikre konkurrencen
over grænsen, samt at ejerskab og regler for benyttelsen af kapaciteten understøtter
dette. DI er derfor positiv over for identificering af vigtige infrastruktur-investeringer,
som beslutningen er udtryk for.
Beslutningen forholder sig til behovet for infrastruktur mellem EU-landene og lande,
der grænser op til EU. Flaskehalse internt i et EU-medlemsland kan i imidlertid også
påvirke handlen mellem landene og har derfor også stor betydning for udvikling af et
16
konkurrencebaseret indre marked for energi.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465756_0016.png
Elsam finder, at Rådsbeslutningen først og fremmest har til hensigt at få implementeret
eksisterende  retningslinier  for  energinetværk  i  de  nye  medlemslande.  Det  sikrer
gennemsigtighed og harmonisering af regler. Projekterne bør vurderes ud fra både
deres bidrag til sikring af et velfungerende elmarked og forsyningssikkerhed. Der kan
dog stilles spørgsmål ved, om ambitionsniveauet står mål med de tiltag, som foreslås
implementeret i retningslinierne.
Elsam betragter det som positivt, at rådsbeslutningen oplister anbefalede udbygninger
af energinetværk i hele EU og til lande, der grænser op til EU. Det er med til ikke kun
at sikre tilstrækkelig kapacitet, men også tilstrækkelige leverancer af gas, og er dermed
også et bidrag til at sikre forsyningen af brændsler. Det er dog ikke altid, at øget
transmission mellem lande løser flaskehalsproblemer, hvis det er nationale problemer,
der er flyttet til grænsen. Løsningen vil i disse tilfælde være forstærkning nationalt eller
etablering af flere prisområder.
Det bør fremhæves, at retningsliniernes forslag til udbygning af net ikke er fuldstændig.
Udbygningen  med  vedvarende  energi  har  de  seneste  10  år  ændret  kravene  til
transmissionsnettet  i  Norden  betydeligt.  En  fortsat  udbygning  med  især  vind  i
Nordtyskland  vil  stille  nye  krav  til  nettet  og  kan  medføre  behov  for  alternative
forbindelser.
Generelt bør der ved udbygning af transmissionsnettet være fokus på forbindelse af
områder   med   store   forskelle   i   andelen   af   vindkraftkapacitet   eller
kapacitetsoverskud/-underskud. Det giver de største gensidige samfundsøkonomiske
gevinster.
Det Økologiske Råd samt Organisationen for Vedvarende Energi  finder overordnet, at
dette forslags første prioritet burde være at medvirke til en forstærket miljømæssig
bæredygtig  udvikling  i  stedet  for  som  hovedprioritet  blot  at  medvirke  til  øget
konkurrence og en påstået lavere pris for kunderne.
Transeuropæiske energi netværk bør således kun støttes, hvis disse giver miljømæssige
og/eller  bæredygtige  fordele,  som  ikke  kunne  være  opnået  ved  gennemførelse  af
energibesparelser og/eller forbedringer og omlægninger i de regionale energisystemer.
Det Økologiske Råd samt Organisationen for Vedvarende Energi anbefaler derfor, at:
18. Støtte til udbygning af transnationale energitransportsystemer bør kun ske, når
indenlandske,  regionale  eller  lokale  bestræbelser  for  gennemførelse  af
energibesparelser er opbrugt. Gennemførelse af energibesparelser, øgning af
energieffektiviteten, udbygning med kraftvarme og introduktion af et mere
fleksibelt  forbrug  kan  i  ganske  mange  tilfælde  sagtens  løse  nationale
energimæssige  forsyningsproblemer  til  gavn  for  miljøet  og  klimaet,  uden
udbygning af transmissionsnettene.
17
19. Opbygning af transmissionsnet til international transport af vedvarende energi
kan støttes, hvor denne VE lokalt eller regionalt er så rigelig, at regionale
energisystemer ikke kan indpasse tilstrækkelige mængder VE. Ved opbygningen
af  det  internationale  transportsystem  skal  der  derfor  tages  hensyn  til
forskelligheden  i  energisystemerne,  således  at  den  transmitterede  VE  kan
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465756_0017.png
komplettere  energisystemer  i vindenergi til områder med rigelige mængder  at
transportere rigelige mængder  andre  lande  på  en  intelligent  måde.  Dvs.
vandenergi og omvendt kan være fornuftigt, mens transport af kul-, olie- eller
naturgasbaseret elektricitet til tilsvarende områder med samme energistruktur
ikke kan støttes, da vil være at kaste penge ud af vinduet blot af hensyn til en
idé om fri konkurrence..
20. Der  skal  således  ikke  gives  støtte  til  opbygning  af  internationale
energitransmissionssystemer,  hvor  formålet  alene  er  at  øge  konkurrencen
mellem  ligeværdige  energisystemer  uden  at  dette  mindst  samtidigt  giver
markante miljømæssige og klimamæssige fordele. Hensynet til konkurrence og
kundepriser m.v. kan i stedet klares gennem en fornuftig monopollovgivning,
samt en offentlig kontrol af forsyningssikkerhed, overkapacitet m.v.
21. Støtte kan endvidere gives til opbygning af transmissionskapacitet med det
formål  at  forsyne  fjerntliggende  regioner,  såfremt  mulighederne  for
gennemførelse af regionale energibesparelser og udnyttelse af regionale/lokale
muligheder for VE (vind, biomasse, biogas m.v.) er opbrugt.
22. Naturgasledninger fra lande uden for EU25 kan ikke generelt støttes såfremt de
øger EU’s afhængighed af fossile brændsler fra tredjelande. Undtagelser herfra
kan ske, når anvendelse af naturgas markant vil bidrage til opfyldelsen af EU’s
nuværende og kommende klimamålsætninger, og når andre mere miljøvenlige
tiltag såsom energibesparelser og indfasning af VE kan dokumenteres ikke at
kunne levere mindst samme miljø- og klimaeffekt.
23. Af  hensyn  til  forsyningssikkerheden  og  minimering  af  overkapacitet  på
produktionssiden kan opbygningen af energitransmissionssystemer støttes, hvis
dette af miljømæssige og klimamæssige grunde er klart optimalt. Dette kan dog
kun ske, når øvrige muligheder for opnåelse af forsyningssikkerhed gennem
energibesparelser, opbygning af fleksibelt energisystem, optimal integrering af
VE og udbygning med kraftvarme kan dokumenteres at være gennemført og
alligevel ikke tilstrækkeligt for opnåelse af en tilstrækkelig reservekapacitet til
dækning af forsyningssikkerheden.
Ifølge Det Økologiske Råd samt Organisationen for Vedvarende Energi
bør hensynet til EU’s forsyningssikkerhed kun i ganske særlige tilfælde
føre til, at der gives støtte til opbygning af transmissionskapacitet af
energi produceret ved hjælp af importerede fossile energikilder fra
tredjelande, nemlig når alle andre indsatser med energibesparelser,
fleksibelt energiforbrug, kraftvarme og indfasning af VE kan
18
dokumenteres opbrugt.
10.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Grundnotat fremsendtes til Folketingets Europaudvalg den 1. april 2004.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465756_0018.png
betingelserne for adgang til gastransmissionsnettet.
KOM (2003) 741 endelig
Revideret notat.
Resumé
Formålet med forordningen er at fastlægge regler vedrørende betingelserne for adgang
naturgastransmissionsnettet. Forordningen fremhæver, at der tages hensyn til de særlige forhol
nationale og regionale markeder. Reglerne i forordningen omfatter principper for fastsættelse a
for netadgang, fastlæggelse af et sæt af nødvendige tjenester, harmoniserede principper
kapacitetstildeling og styring af overbelastning, krav om information, balancering og geb
balancering samt krav om at fremme etableringen af et marked for sekundær handel med kapac
11.
Status og baggrund
Kommissionen sendte den 15. januar 2004 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget har
hjemmel i artikel 95 i TEF og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter
proceduren om fælles beslutningstagen i artikel 251 i TEF.
Den 26. juni 2003 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet direktiv 2003/55/EF om
fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 98/30/EF.
Direktivet skal gennemføres i national lovgivning senest den 1. juli 2004. Mens direktiv
98/30, det første direktiv om det indre marked for naturgas fra 1998, tog de første
skridt mod etablering af et indre marked på dette område, forventes det andet direktiv
at tilvejebringe de strukturelle ændringer i lovrammerne, der er nødvendige for at
overvinde de væsentligste af de resterende hindringer for gennemførelsen af det indre
marked for naturgas. Men uden yderligere detaljerede foranstaltninger vedrørende den
måde, hvorpå transmissionssystemer drives, er det ifølge Kommissionen usandsynligt
at man vil nå de mål Fællesskabet har sat i den forbindelse. Forordningen er således det
lovinitiativ, der sigter på at fastlægge yderligere detaljerede foranstaltninger.
Forordningen er i realiteten en kodificering af den frivillige ordning: “Retningslinjer for
god praksis med hensyn til tredjepartsadgang”, vedtaget af det såkaldte Madrid-forum
2
i september 2003.
12.
Formål og indhold
19
Kommissionen  anfører,  at  forslagets  formål  er,  at  fastlægge  ikke-diskriminerende,
objektive  og  gennemsigtige  regler  vedrørende  betingelserne  for  adgang  til
naturgastransmissionsnet, i det der tages hensyn til de særlige forhold på de nationale
og regionale markeder.
Reglerne omfatter de bagvedliggende principper for:
24. Tariffer for netadgang
25. Adgangstjenester for tredjepart
26. Harmoniserende principper for kapacitetstildeling og procedurer for håndtering
af kapacitetsbegrænsninger
27. Krav om information
28. Balancering og gebyrer for balancering
29. Sekundære markeder
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465756_0019.png
Foranstaltninger til gennemførelse Retningslinjerne i bilaget ajourføres i takt med er
knyttet som bilag til forordningen. af disse principper findes i de retningslinjer, der
markedets behov ved hjælp af en udvalgsprocedure med forudgående høring af det
europæiske  gasreguleringsforum  og  gruppen  af  europæiske  tilsynsmyndigheder  for
elektricitet og gas.
En  tilsvarende  forordning  om  betingelserne  for  netadgang  i  forbindelse  med
grænseoverskridende elektricitetsudveksling blev vedtaget af Rådet den 26. juni 2003.
13.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har ved sin førstelæsning af forslaget til forordning vedtaget 41
ændringsforslag til Kommissionens forslag til forordning. Ændringsforslagene vedrører
30. Fjernelse af hindringer for overførsel af gas mellem transmissionssystemer
31. Fjernelse   af   adgangsbarrierer   for   nye   leverandører   og   eksisterende
markedsaktører
32. Inddragelse af relevante aktører i fastlæggelsen af regler
Herudover  vedrører  en  række  af  ændringsforslagene  ændringer  af  definitioner  og
tekstmæssige  tilpasninger  med  udgangspunkt  i  retningslinjer  for  god  praksis  med
hensyn  til  tredjepartsadgang.
14.
Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet
Kommissionen anfører, at målene for den påtænkte foranstaltning, nemlig fastlæggelse
af  ikke-diskriminerende,  objektive  og  gennemsigtige  regler  vedrørende  adgang  til
naturgastransmissionsnet, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne
selv. På grund af foranstaltningens omfang og virkninger kan den bedre gennemføres
på fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse
med  nærhedsprincippet,  jf.  traktatens  artikel  5.  I  overensstemmelse  med
proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går forordningen ikke ud over, hvad der
er nødvendigt for at nå disse mål.
Regeringen  finder,  at  forslaget  er  i  overensstemmelse  med  nærhedsprincippet  og
20
proportionalitetsprincippet.
15.
Gældende dansk ret
Området  er  reguleret  ved  gasforsyningloven,  jf.  lovbekendtgørelse  nr.  130  af  27.
februar 2003.
16.
Konsekvenser for Danmark
Lovgivningsmæssige,  administrative  og  statsfinansielle  konsekvenser:  Forordningen
medfører ikke som udgangspunkt lovgivningsmæssige konsekvenser, da gældende ret
ikke er i modstrid mod forordningen.
Forordningen indeholder bestemmelser  om, at medlemsstaterne og  de regulerende
myndigheder efter anmodning fra Kommissionen skal give Kommissionen oplysninger
om retningslinjernes udmøntning i medlemsstaterne. Det er uklart om dette vil ske i et
omfang, der medfører en vis øget administrativ byrde.
Bortset  for  en  eventuel  begrænset  øget  administrativ  byrde,  jf.  ovenfor,  vurderes
forslaget ikke at have statsfinansielle konsekvenser.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465756_0020.png
Forslaget forventes ikke at få økonomiske konsekvenser for amter og kommuner.
Samfundsøkonomiske konsekvenser:
Forslaget  vurderes  at  kunne  fremme  konkurrencen  på  naturgasmarkedet  og
derigennem muligvis medføre lavere energipriser.
Beskyttelsesniveau:
Forslaget vurderes at have en neutral indvirkning på beskyttelsesniveauet i Danmark
såvel som i EU.
17.
Høring
Følgende organisationer har afgivet høringssvar:
DONG Transmission
3
, DONG A/S, Elkraft System a.m.b.a., Dansk Industri,
Dansk  Energi,  Foreningen  for  Slutbrugere  af  Energi  (FSE),  Elsam,  Det
Økologiske Råd og Energitilsynet.
Generelle bemærkninger til forordningen
DI, Dansk    Energi,    FSE,    Elsam    og    Energitilsynet    hilser    overordnet
Kommissionens initiativ velkomment.
Elkraft System  a.m.b.a.  og  Det Økologiske  Råd   har  ingen  bemærkninger til
forordningsforslaget.
DI bemærker, det  er positivt, at  udkastet til forordning  giver mulighed for
etablering af et marked for handel med kapacitet, idet at reglerne for udnyttelsen
af  kapacitet  ikke  må  sætte  barrierer  i  forhold  til  en  fleksibel  og  effektiv
21
udnyttelse af nettet. Reservering af kapacitet i nettet og transportkontrakter kan
have denne virkning.
Dansk Energi finder det uheldigt, at Kommissionen slet ikke forsøger at få
reduceret  og  helst  fjernet  elementet  vedrørende  kapacitetsreservation.  De
anbefaler i stedet at nærme sig elsystemets ”punkttariffer”, hvor man betaler for
indfødning  og  udtag  uden  forudgående  kapacitetsreservation.  I  tilfælde  af
flaskehalse i gassystemet bør de fra elsektoren kendte mekanismer kunne bruges
– specielt den nordiske prisområdemodel.
Dansk Energi og Elsam mener, at reguleringen af gastransmissionsnettet bør
tilpasses  elmarkedet  mest  muligt,  idet  det  sikrer  en  omkostningseffektiv
anvendelse  af  gas  til  elproduktion  og  mest  muligt  fleksibilitet  til  sikring  af
forsyningssikkerheden og et gennemsigtigt prissignal.
DONG Transmission har betænkeligheder ved, at forordning anvendes som
reguleringsinstrument  og  foretrækker  et  direktiv,  idet  implementeringen  i
national lovgivning kan tage hensyn til de konkrete forhold, som gælder inden
for det nationale transmissionsnet i modsætning til en forordning, der gælder
umiddelbart.
De specifikke retningslinier i forordningsforslagets bilag får direkte retsvirkning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465756_0021.png
på de enkelte markeder i Europa, men rummer ikke mulighed for at tage hensyn
til forskellighederne i de nationale gasmarkeder.
DONG A/S har ingen bemærkninger til selve indholdet af forordningen idet
Kommissionens forslag til forordning følger den frivillige aftale om TPA opnået
i  Madrid-forummet.  DONG  A/S  udtrykker  dog  bekymring  for,  at
Kommissionen har besluttet at fremsætte forslag til en forordning, førend der
har været mulighed for fuldt ud at implementere den frivillige aftale og høste de
første erfaringer på baggrund heraf.
DONG A/S finder desuden, at såfremt Europa-Parlamentet og Rådet ønsker at
implementere den frivillige aftale i en egentlig retsakt, bør det sikres, at den
videre udvikling af reglerne for TPA kommer til at ske i tæt samarbejde mellem
myndigheder  og  gasindustrien.  Udviklingen  af  reglerne  bør  derfor  mest
hensigtsmæssigt følge de guidelines som er vedtaget i "Madrid-forum" og ikke
foregå i en komitologi-procedure, således som det er foreslået i det fremlagte
forslag til forordning.
Konkrete bemærkninger til forordningen
Dansk  Energi  finder  det  positivt,  i  det  omfang  kapacitetsreservationerne
opretholdes,  at  der  lægges  vægt  på  stor  fleksibilitet  for  brugerne,  på  gode
22
informationer  fra  de  systemansvarlige  og  på  en  effektiv  udnyttelse  af
transmissionskapaciteten,  men  mener  samtidig  at  fleksibiliteten  burde  være
endnu bedre end i forslaget – f. eks med mulighed for kapacitetsreservation på
timebasis for bedre at svare til kraftværkernes faktiske driftsforhold.
Det fremgår af den indledende begrundelse til forordningen, at det såkaldte
”Madrid-forum” med deltagelse af markedsaktørerne gives en lovmæssig status.
Det fremgår dog ikke af selve forordningsteksten. Danske Energi understreger,
at det er vigtigt, at der sikres samme forhold på gas- og elmarkedet. Hvis
”Madrid-forum”   får   lovmæssig   status,   bør   det   samme   ske   for
”Firenze/Rom-forummet”.
FSE bemærker, at der bør indføjes en bestemmelse om, at tariffer for netadgang
og  adgangstjenester  skal  fastsættes  således,  at  nye  markedsdeltagere  og
virksomheder med lille  markedsandel ikke  stilles ringere  end andre  aktører.
Konkret betyder dette, at den betaling, transmissionssystemoperatøren modtager
på grundlag af en konkret brugers tilstedeværelse og forbrug, skal være helt
uafhængig af, om denne bruger anvender den ene eller den anden leverandør,
producent,   forhandler   osv.,   eller   evt.   selv   er   transportkunde   hos
transmissionsoperatørselskabet.
DONG  transmission  anbefaler,  for  så  vidt  angår  konsekvenserne  af
forskriftsudvalgsproceduren, at markedets aktører (EASEE-gas og GTE) og alle
nationale regulatorer formelt inddrages i revideringsprocessen og får en officiel
status på linie med Kommissionens særligt udvalgte regulatorer.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465756_0022.png
DONG transmission påpeger,  at definitionen af  transmission er  forskellig i
direktiv (2003/55/EF) om fælles regler for det indre marked for naturgas og i
forordningsforslaget.
12.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Grundnotat
fremsendtes til Folketingets Europaudvalg den 1. april 2004.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om foranstaltninger til
fremme af elforsyningssikkerhed og infrastrukturinvesteringer
KOM (2003) 740 endelig
Revideret notat
Resumé
Med direktivforslaget pålægges medlemslandene i samråd med nabolande at sikre fastlæg
23
af minimumsstandarder for elnettets drifts- og forsyningssikkerhed.
Det pålægges medlemsstaterne at skabe incitamenter til, at balancen mellem udbud og
efterspørgsel af el opretholdes. Forslaget lægger i den forbindelse op til, at begrænsning a
tendenserne til øget energiforbrug skal prioriteres først. Når der er behov for investering
produktion, bør denne i vidt omfang bygge på vedvarende energikilder eller kombineret
kraftvarme.
De systemansvarlige virksomheder pålægges regelmæssigt at udarbejde redegørelser for
investeringsplaner med henblik på at tilvejebringe en passende sammenkoblingskapacitet
grænserne. Redegørelsen skal indsendes til tilsynsmyndigheden, som rådfører sig med
Kommissionen herom med henblik på koordination med nabolandene af udbygningsplane
Tilsynsmyndigheden skal godkende investeringsplanen eller et alternativ hertil. Forsinkes
standses de udpegede projekter, gives tilsynsmyndigheden sanktionsmuligheder, herunder
lade arbejdet udføre på grundlag af en udbudsprocedure.
13.
Status og baggrund
Kommissionen sendte den 15. januar 2004 ovennævnte forslag til Rådet.
Forslaget har hjemmel i artikel 95 i EF-traktaten og skal derfor vedtages af
Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i
artikel 251 i EF-traktaten.
Baggrunden for forslaget er behovet for forsyningssikkerhed på det indre
marked for elektricitet. Det hidtil vigtigste skridt mod etableringen af dette
marked blev taget med vedtagelsen den 26. juni 2003 af elmarkedsdirektivet
(Direktiv 2003/54/EF) samt grænsehandelsforordningen (forordning (EF) nr.
228/2003).
I løbet af 2003 forårsagede systemfejl væsentlige strømafbrydelser i Østdanmark
og Sydsverige samt i Italien og London. Desuden var der en langvarig
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465756_0023.png
strømafbrydelse i det nordøstlige USA og sydøstlige Canada, som berørte et
meget stort antal mennesker bl.a. i New York. I tidligere år har der været
problemer med elforsyningen i Californien, hvor forholdet mellem forsyning og
forbrug var i ubalance.
Det europæiske elsystem synes ikke at lide af de samme systemfejl som det
amerikanske. Bl.a. er der en klarere ansvarsfordeling, der er en større integration
på det organisatoriske og det reguleringsmæssige plan og der er bedre
samarbejde mellem de systemansvarlige. Der lægges desuden større vægt på
håndtering af forbruget, hvilket reducerer risikoen for problemer som de
amerikanske. Ikke desto mindre kan EU efter Kommissionens opfattelse drage
den lære af strømafbrydelserne, at