Europaudvalget 2003-04
EUU Alm.del Bilag 946
Offentligt
1465778_0001.png
PDF udgave (89 KB)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
g deres stedfortrædere
Bilag
Journalnummer
Kontor
400.C.2-0
EUK
3. juni  2004
Under henvisning til Europaudvalgets skrivelse af 30. april 2004 (alm. del – bilag 816)
vedlægges Udenrigsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 61-62.
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465778_0002.png
UDENRIGSMINISTERIET
UDV, j.nr.         
Den xx. maj 2004
Europaudvalget, spørgsmål nr. 61-62 (alm. del - bilag 816) af 30. april 2004:
Spørgsmål 61:
Ministeren bedes - som lovet på Europaudvalgsmødet fredag den 23. april 2004 - oversende et notat
med en oversigt over, hvor meget EU-landene yder i udviklingsbistand og over deres forventede
bidrag til opfølgning af Monterrey forpligtelserne.
Svar:
EU-landene gav i Monterrey bl.a. tilsagn om kollektivt at opnå et EU-gennemsnit på 0,39 pct. af BNI
i udviklingsbistand i 2006, med individuelle bidrag på mindst 0,33 pct. OECD/DAC offentliggjorde i
april tal for, hvor meget EU-15 ydede i udviklingsbistand i 2003, hvor EU-15 i gennemsnit nåede op
på 0,35 pct. af BNI. Tallene for de 10 nye medlemslande for 2003 er foreløbige, men det skønnes at
EU-25 i gennemsnit ydede 0,34 pct. af BNI i 2003, jf. tabel 1. For 2006 er det EU-kommissionens
skøn, at EU vil nå et gennemsnit på 0,42 pct. af BNI i udviklingsbistand.
Tabel 1. Udviklingsbistand i pct. af BNI for EU-landene
2003
Danmark
Sverige
Finland
Tyskland
Holland
Belgien
Luxembourg
Frankrig
Storbritannien
Irland
Spanien
Portugal
Italien
Østrig
Grækenland
0,84
0,70
0,34
0,28
0,81
0,61
0,80
0,41
0,34
0,41
0,25
0,21
0,16
0,20
0,21
2006
*
0,82
0,86
0,42
0,33
0,80
0,54
0,90
0,47
0,40
0,63
0,33
0,33
0,33
0,33
0,33
2
0,35
0,43
EU-15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465778_0003.png
Cypern
Tjekkiet
Estland
Ungarn
Letland
Litauen
Malta
Polen
Slovakiet
Slovenien
EU-25
0,02*
0,07*
0,01*
0,02*
0,02*
0,02*
0,12*
0,02*
0,06*
0,10*
0,34
0,15
0,13
0,10
0,10
0,10
0,08
0,15
0,10
0,16
0,15
0,42
*skøn
Spørgsmål 62:
Ministeren bedes - som lovet på Europudvalgsmødet fredag den 23. april 2004 - oversende et notat,
der  belyser  Kommissionens  forslag  om  styrkelse  af  EU-koordination  i  bistandssammenhæng,
herunder spørgsmålet om en arbejdsdeling mellem EU-landene og den danske holdning hertil.
Svar:
EU-landene forpligtede sig på en konference i Barcelona i marts 2002 bl.a. til at tage konkrete
initiativer inden for koordination af politikker og harmonisering af procedurer inden 2004 på linie
med internationale retningslinier, herunder OECD/DAC’s anbefalinger. Efterfølgende udpegedes
Marokko,  Mozambique,   Nicaragua,  og   Vietnam  som   pilotlande  for  EU-koordination.
Kommissionens opfølgning efter Barcelona synes dog i praksis at have været begrænset. Samtidig er
andre internationale processer i høj grad blevet dagsordenssættende.
På  Verdensbankens  og  OECD’s  udviklingskomités  (DAC)  initiativ  afholdtes  i  februar  2003  et
højniveaumøde om harmonisering i Rom. Her forpligtede de bi- og multilaterale donorer sig til at
styrke deres bestræbelser på harmonisering og integration af bistanden i udviklingslandenes politikker
og procedurer med henblik på en bedre og mere effektiv udviklingsbistand. Samtidig understregede
donorerne forventningerne til, at udviklingslandene tager ansvar for donorkoordination og for at
gennemføre reformer, der muliggør, at donorerne gradvis kan basere sig på landenes egne systemer.
Der vil blive gjort status herfor ved et nyt højniveau-møde i Paris i marts 2005. Der er efterfølgende
nedsat  en  arbejdsgruppe  under  OECD/DAC  med  det  formål  at  fremme  og  overvåge
gennemførelsen af Rom-deklarationen.
Især Verdensbanken, men også en gruppe af ligesindede donorer, herunder Danmark, har i høj grad
taget têten såvel i det internationale samarbejde som på landeniveau, mens Kommissionen primært
har fokuseret på intern EU-koordination. En lang række initiativer er igangsat på landeniveau, og
harmonisering er nu sat på dagsordenen i de fleste danske programsamarbejdslande.
3
På rådsmødet den 27. april 2004 drøftedes gennemførelsen af forpligtelserne på baggrund af en
meddelelse  fra  Kommissionen  med  en  række  konkrete  forslag  til  styrket  EU-koordination.
Kommissionen fremhæver heri, at der er behov for en styrket EU-koordinationen med henblik på at
reducere transaktionsomkostningerne ved bistanden, udvise politisk lederskab og synlighed, styrke
kohærens i EU’s eksterne politikker og modtage de nye medlemslande effektivt i donorsamarbejdet. I
rådskonklusionerne  understreges  vigtigheden  af  at  arbejde  videre  med  koordination  og
harmonisering, og der blev nedsat en ekspertgruppe, som med udgangspunkt i Kommissionens
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465778_0004.png
meddelelse skal udarbejde konkrete forslag til EU-harmonisering. Ekspertgruppen skal fremlægge sit
arbejde for Rådet i November 2004.
Ekspertgruppen  skal  behandle  Kommissionens  konkrete  forslag  til  styrket  koordination  og
komplementaritet mellem Kommissionens og medlemslandenes bistand:
- Inden for EU foreslås det at udarbejde fælles sektor- og tematiske guidelines; fælles positioner i den
internationale debat; fælles format og procedure for landestrategier, herunder fælles analyser og
formater til brug for programmering; etablering af fælles minimumskrav til procedurer, evt. i form af
et direktiv; samt drøftelse af en strategi for operationalisering af arbejdsdeling mellem EU-landene i
2004.
-  I  udviklingslandene  foreslår  Kommissionen,  at  der  udarbejdes  EU  handlingsplaner  for
harmonisering med henblik på at identificere, hvor EU kan gøre en særlig indsats for at drive
udviklingen i samarbejdslandet; udarbejdelse af en årlig statusrapport for EU-koordinationen i alle
samarbejdslande;  fælles programmering  af  bistanden;  og inddragelse  af  de  nye medlemslande  i
donorsamarbejdet.
Med henblik  på styrket arbejdsdeling  i forhold  til lande- og  sektorvalg foreslår Kommissionen
konkret, at medlemslandene inden udgangen af 2004 skal drøfte en strategi for komplementaritet
inden for EU, som kan iværksættes i 2006 i forbindelse med bedre koordinering af medlemslandenes
flerårige programmering af bistanden.
Øget bistandseffektivitet, herunder donorkoordination og harmonisering, er et centralt mål i dansk
udviklingspolitik. Fra dansk side støttes derfor generelt EU’s bestræbelser på at styrke koordination
og harmonisering. De positive erfaringer fra det politiske samarbejde viser, at en koordination
medlemslandene imellem kan give EU en styrket placering i det politiske arbejde på landeniveau. I
lighed med ligesindede medlemslande finder Danmark imidlertid, at harmonisering og koordination
mellem Kommissionen og medlemslandene - i tråd med Rom-deklarationen - primært skal bidrage til
bedre og mere effektiv bistand, som nedbringer transaktionsomkostningerne, først og fremmest for
modtagerlandet, men også på donorside. Der skal fokuseres på modtagerlandets behov frem for på
EU’s synlighed i udviklingssamarbejdet.
Danmark bidrager således gerne til at udarbejde fælles sektor- og tematiske politikker samt fælles
analyser m.v. men ønsker – i lighed med de fleste andre medlemslande - ikke formelle EU-bindinger
for udviklingsbistanden i form af direktiver m.v.
Harmonisering  af  procedurer  skal  i  stedet  ske  på  landeniveau  og  i  forhold  til  det  enkelte
modtagerlands  forvaltningskapacitet  og  -systemer.  Det  er  afgørende  for  at  opnå  resultater,  at
harmoniseringen  ledes  af  samarbejdslandet  og  inddrager  alle  væsentlige  donorer,  f.eks.
4
Verdensbanken m. fl. Ligeledes bør spørgsmål om fælles politikker, udarbejdelse af handlingsplaner,
udpegning af lead-donorer m.v. ske på landeniveau.
Af hensyn til bistandens effektivitet kan en vis overordnet arbejdsdeling mellem Kommissionen og
medlemslandene være positiv, i det omfang det bidrager til at koncentrere bistanden fra de mange
medlemslande, hvis bistand i dag er spredt tyndt over lande og sektorer.
Fra  dansk  side  vil  man  i  det  kommende  arbejde  i  ekspertgruppen  søge  at  bidrage  positivt  til
EU-harmonisering inden for rammerne af Rom-deklarationen. På baggrund af ovenstående synes
vejen  frem  for  EU-harmonisering  først  og  fremmest  at  være  en  pragmatisk  tilgang,  hvor
Kommissionens  delegationer  i  samarbejde  med  medlemslandene  og  andre  donorer  i  en  åben,
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465778_0005.png
fleksibel og proaktiv indsats identificerer muligheder for at fremme harmoniseringsprocessen lokalt.