PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2003-04
EUU Alm.del INFO-note I 11
Offentligt

PDF udgave (54 KB)

Europaudvalget

(Info-note I 11)

(Offentligt)

_____________________________________________

URU, Alm. del - bilag 27

UPN, FT del - bilag FT 15

Folketingets Europaudvalg

Christiansborg, den 21. oktober 2003

Folketingets repræsentant ved EU

Til

udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Et skridt tættere på en

Euro-Middelhavs Forsamling?

Man kom formentligt et skridt tættere på oprettelsen af en parlamentarisk for-

samling for Euro-Middelhavsprocessen, da en arbejdsgruppe under det såkal d-

te Euro-Middelhavs Forum

den 17. oktober i Bruxelles afsluttede forhandlin-

gerne om oprettelsen af en sådan

. Mødet var det seneste i en række, hvor man

har forsøgt at få etableret en parlamentarisk forsamling i tilknytning til den

såkaldte Barcelona -proces, som indledtes i 1995 af EU’s udenrigsministre i

Barcelona. Euro-Middelhavs Forsamlingen skal ifølge arbejdsgruppens anbe-

falinger bestå at 240 delegerede fra Eur opa-Parlamentet og de nationale par-

lamenter i EU-landene samt de øvrige lande omkring Middelhavets kyster

”Euro-Middelhavs Forummet” udspringer af Barcelona-erklæringen, som blev vedtaget af EU-

landenes udenrigsministre i 1995. Euro-Middelhavs Forummet nedsatte på sit møde i februar

2001 en arbejdsgruppe, som skulle se nærmere på hvordan man kan udbygge Forummet til en

parlamentarisk forsamling. Euro-Middelhavs Forummet mødtes senest i 2002 i Bari til sit fjerde

møde, hvor man bekræftede kursen mod en permanent forsamling. Drivkræfterne bag Euro-

Middelhavs Forummet har primært været Europa-Parlamentet og parlamenterne fra Middelhavs-

regionen.

Til stede på mødet i arbejdsgruppen var repræsentanter fra Europa -Parlamentet samt fra parlamen-

terne i Italien, Grækenland, Portugal, Frankrig, Belgien, Sverige samt Ægypten, Malta, Palæstina,

Cypern, Marokko, Syrien og Tunesien. Der manglede sål edes repræsentation fra Danmark, Fin-

land, Tyskland, Storbritannien, Holland, Irland, Spanien, Luxembourg samt ansøgerlandene Po-

len, Tjekkiet, Slovakiet, Estland, Letland, Litauen, Slovenien og Ungarn. Heller ikke alle fra de

sydlige lande deltog.

Det drejer sig om parlamenterne i Algeriet, Cypern, Ægypten, Israel, Jordan, Libanon, Malta, Ma-

rokko, De palæstinensiske Selvstyreområder i Gaza og på Vestbredden, Syrien, Tunesien og Ty r-

kiet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

-2-

Videre forløb

Arbejdsgruppens videre plan er nu, at man skal mødes igen i Napoli den 2.-3.

december 2003 samtidig med, at udenrigsministrene fra landene i Regionen

mødes på en ministerkonference. Her agter man at erklære, at man er blevet

enige om dannelsen af den nye parlamentariske forsamling, hvilket man vil

bede ministrene om at tage til efterretning i konklusionerne fra ministerkonfe-

rencen. Arbejdsgruppen mener ikke, at det er nødvendigt, at Forummet mødes

igen for at tilslutte sig arbejdsgruppens resultat. Det vurderes som tilstrække-

ligt, at man mødes som et ”reduceret Forum” og i den kapacitet erklærer For-

samlingen etableret. En ”udvidet arbejdsgruppe” kan derefter den følgende

dag nå til enighed om et udkast til forretningsorden for forsamlingen. Den

formelle konstituering af forsamlingen kan så finde sted til foråret i Græke n-

land, hvor man kan foretage den endelige vedtagelse af sin forretningsorden.

Arbejdsgruppen gør således, hvad den kan for at undgå at skulle genåbne den

konsensus, som er opnået i arbejdsgruppen om etableringen af Forsamli ngen.

Hvordan skal forsamlingen se ud?

Forsamlingen skal ifølge arbejdsgruppen bestå af 240 medlemme r fra EU-

landene og landene på den sydlige bred af Middelhavet. Der skal være princ i-

piel lighed mellem forsamlingens parter, således at der udpeges 120 fra EU -

landene og 120 fra landene på den sydlige Middelhavskyst. EU -delen foreslås

fordelt med 45 til Europa-Parlamentet og tre til hver medlemsstats parlament.

Forsamlingen foreslås ledet af et roterende formandskab bestående af en fo r-

mand og tre viceformænd, som samtidig udgør Forsamlingens ”Præsidium”.

Formanden skifter en gang om året, således at posten går på skift mellem fo r-

samlingens parter, så den europæiske del har formandskabet 2 gange inden for

en 4 årig cyklus og parlamenterne fra det sydlige Middelhav har formandsp o-

sten to år. Internt på den europæiske side skal formandsposten gå på skift me

lem Europa-Parlamentet og et nationalt parlament.

Det blev desuden besluttet, at Forsamlingen skal have tre stående udvalg samt

muligheden for at nedsætte ad hoc udvalg. De tre stående udvalg skal beskæ f-

tige sig med:

1) politiske spørgsmål/menneskerettigheder

2) økonomisk-finansielle/sociale-uddannelsesmæssige spørgsmål

3) livskvalitet/udveksling af mennesker-kultur

(Løbenr. 949)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

-3-

Hvad skal Forsamlingen lave?

Ifølge arbejdsgruppen skal Euro-Middelhavs Forsamlingen bl.a. have beføjel-

ser til at vedtage udtalelser om alle spørgsmål, de r relaterer sig til Euro-

Middelhavs processen samt vedtage resolutioner adresseret til Euro-

Middelhavs Ministerkonferencen vedrørende målene for samarbejdet omkring

Middelhavet.

Hovedreglen for vedtagelse af beslutninger i Euro-Middelhavs Forsamlingen

skal være ”konsensus”.

Ikke et ord om finansiering

Arbejdsgruppen nåede dog ikke for alvor i nærheden af en løsning om fina n-

siering af forsamlingen og byrdefordeling af udgifterne.

Hidtil er alle udgifter i forbindelse med afholdelsen af møder i Euromiddel-

havs Forummet blevet afholdt af Europa-Parlamentet og det italienske parla-

ment. På arbejdsgruppemødet drøftedes muligheden for et fælles budget, som

alle parter bidrager til. Arbejdsgruppen begrænsede sig dog til at konkludere,

at finansieringen skal fordels på en ”fair” måde mellem landenes parlamenter,

så der tages hensyn til landenes forskellige økonomiske formåen. Men ikke et

ord om størrelsen af budgettet for forsamlingen. Der syntes dog enighed om,

at afholdelsen af selve møderne i Forsamlingen vil skulle afholdes af værts-

parlamentet, mens andre udgifter bør bæres af alle deltagende parlamenter ef-

ter en eller anden form for fordelingsnøgle.

Det gælder bl.a. udgifter til finansieringen af et mindre

permanent sekretariat

for Euro-Middelhavs Forsamlingen. Både Ægypten, Europa -Parlamentet og

Malta lagde i øvrigt billet ind på at huse sekretariatet. Der var ingen delegat i-

oner, som talte mod oprettelsen af sekretariatet, blot nogle som understregede,

at det skulle være et ”letvægtssekretariat”.

Hvad gør man med parlamenter, som ikke vil deltage?

Der var på arbejdsgruppens møde også en drøftelse af, hvad man skal gøre

ved de parlamenter, som indtil nu ikke har vist den store interesse i at deltage i

Euro-Middelhavs samarbejdet. Alle var enige om, at det vil være meget uhel-

digt, hvis ikke alle parlamenter er med med, når Forsamlingen dannes. O m-

vendt var man også klar over, at man ikke har nogen mulighed for tvinge pa r-

lamenter med, som ikke ønsker at deltage.

Man mente dog, at så snart det står klart, at Forsamli ngen bliver til noget, vil

nogle parlamenter vælge at tilslutte sig. Man enedes derfor også om at gøre sit

yderste for at overbevise de ”uinteresserede” parlamenter om den fælles nytte

ved at deltage i Euro-Middelhavs Forsamlingen.

(Løbenr. 949)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

-4-

II. Barcelona-Processen

Baggrunden for det parlamentariske samarbejde i Euro-Middelhavs Forummet

er den såkaldte Barcelona -proces, der blev indledt af EUs stats- og regerings-

chefer tilbage i juni 1992 i Lissabon, hvor man erklærede et ønske om at styr-

ke EU's Middelhavspolitik gennem indgåelsen af partnerskaber mellem Uni o-

nen og de sydlige Middelhavslande. Den 27.-28. november 1995 enedes så

EU's udenrigsministre i Barcelona om den såkaldte Barcelona -erklæring.

Barcelona-erklæringen sigter på at styrke samarbejdet mellem EU og landene

i Middelhavsområdet og udvikle et såkaldt "Euro -Middelhavs Partnerskab".

Partnerskabet omfatter de 15 EU-lande samt Algeriet, Cypern, Ægypten, Isra-

el, Jordan, Libanon, Malta, Marokko, De palæstinensiske Selvstyreområder i

Gaza og på Vestbredden, S yrien, Tunesien og Tyrkiet. Libyen har observatør

status.

Barcelona-processen har tre hovedformål:

Skabelsen af et område med fred og stabilitet baseret på grundlæggende

principper herunder respekten for menneskerettigheder og demokrati.

Oprettelsen af et stort frihandelsområde i Euro -Middelhavsregionen inden

2010. Denne proces ledsages af EU-støtte til den økonomiske og sociale

omstillingsproces for de sydlige middelhavslande.

Forbedring af den gensidige forståelse mellem områdets folkeslag samt

udviklingen af et aktivt civilsamfund.

EU har skabt en række vigtige instrumenter for at fremme disse mål:

Bilaterale associeringsaftaler mellem EU og partnerskabslandene, som in-

deholder bestemmelser om gradvis indførelse af frihandel samt politisk di-

alog.

MEDA II-programmet, der yder finansiel støtte til de 12 lande med henblik

på at støtte målsætningerne i associeringsaftalerne. Der er afsat 5.35 mia.

euro under MEDA II for perioden 2000-2006.

Med venlig hilsen

Morten Knudsen

(Løbenr. 949)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

-5-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(Løbenr. 949)