PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2003-04
EUU Alm.del INFO-note I 134
Offentligt

PDF udgave (143 KB)

Europaudvalget

(Info-note I 134)

(Offentligt)

Folketingets Fødevareudvalg

Miljø- og Planlægningsudvalg og

Europaudvalg

Christiansborg, den 6. maj 2004

EU-chefkonsulenten

Til

udvalgenes medlemmer og stedfortrædere

EU-regler for genetisk modificerede organismer

GMO’er, moratoriet og miljøgarantien

På fødevareministerrådsmødet den 26.-27. april 2004 drøftedes spørgsmålet om

godkendelse af GMO-majsen "Bt11". Efter afstemning i Rådet er resultatet - efter

lang tids stilstand i godkendelse af GMO-produkter - at GMO-majsen med stor

sandsynlighed bliver endelig godkendt af Kommissionen i slutningen af maj eller

begyndelsen af juni i år. Sagen er kulminationen på flere års diskussion i EU om

godkendelse af GMO’er i naturen, foder og fødevarer.

Fødevareudvalget og Europaudvalget har anmodet om et

kort oversigtsnotat,

der

angiver hovedtrækkene i de gældende EU-regler m.m. på GMO-området.

Hvad er GMO?

GMO står for

genetically modified organisms

eller på dansk genmodificerede

organismer. Genteknologien er en teknik, som gør det muligt at ændre i dyrs og

planters arveanlæg (DNA’et) på en måde, som ikke kan finde sted i naturen.

Genteknologi indebærer kort fortalt, at et gen kan overføres fra en organisme til en

anden.

Boks 1

Definitioner på væsentlige begreber

EU-retsakterne på GMO-området indeholder en række definitioner på væsentlige begreber såsom

"organisme": ”enhver biologisk enhed, der er i stand til at replikere eller overføre genetisk materiale”.

"genetisk

modificeret organisme (GMO)":

en organisme, bortset fra mennesker, hvori det genetiske

materiale er blevet ændret på en måde, der ikke forekommer naturligt ved formering og/eller naturlig

rekombination.

-1-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

"udsætning":

enhver tilsigtet overførsel til miljøet af en GMO eller en kombination af GMO'er, for hvilken

eller hvilke der ikke anvendes specifikke indeslutningsforanstaltninger for at begrænse GMO'ernes kontakt

med og for at sikre et højt sikkerhedsniveau for befolkningen og miljøet

"markedsføring": stillen til rådighed for tredjemand mod betaling eller vederlagsfrit.

"miljørisikovurdering" = vurdering [..]af de risici for menneskers sundhed og miljøet, direkte såvel som

indirekte, umiddelbare eller forsinkede, som udsætning eller markedsføring af GMO’er kan indebære.

De gældende EU-regler om GMO’er

I starten af 1990’erne fik EU de første fælles regler om GMO. Op gennem 90’erne

er disse regler, der dels tilgodeser hensynet til miljøet, naturen og forbrugerne, dels

hensynet til etableringen af et fælles indre marked, løbende blevet justeret og

udvidet.

De væsentligste EU-retsakter på GMO-området er som følger:

Direktiv af 12. marts 2001 om

markedsføring

udsætning i miljøet

af GMO’er

(

erstatter det tidligere udsætningsdirektiv af 23. april 1990

)

Forordning af 22. september 2003 om GMO’er i

foder og fødevarer

(erstatter

den

kendte Novel Foods-forordning af 27. januar 1997 på GMO-området

)

Forordning af 22. september 2003 om

sporbarhed og mærkning

af GMO’er i foder og

fødevarer

Forordning af 15. juli 2003 om

grænseoverskridende overførsler

af GMO’er

(

indeholder regler om eksport til 3.lande af GMO’er samt uforsætlig spredning af

GMO over landegrænser)

Direktiv af 23. april 1990 om

indesluttet anvendelse

af GMO’er

(der

indeholder

regler om GMO-forskning på laboratorier m.m.

)

EU-reglerne på GMO-området kan på denne baggrund lidt forenklet opdeles i 3

hovedkategorier:

Regler om

udsætning

i miljøet og

markedsføring

af GMO’er

Regler om GMO’er i

foder og fødevarer.

Regler om

mærkning og sporing

af GMO’er

Reglerne om grænseoverskridende overførsler af GMO’er og indesluttet anvendelse

af GMO’er behandles af pladsmæssige hensyn ikke i notatet.

1.2

Udsætning af GMO’er i miljøet og markedsføring af GMO’er

For så vidt angår udsætning af GMO’er i miljøet og markedsføring af GMO’er er det

primære regelsæt på dette felt det såkaldte ”

udsætningsdirektiv

, der trådte i kraft

den 17. oktober 2002.

(Løbenr. 19492)

-2-

Udsætningsdirektivet fastsætter reglerne for godkendelse af GMO’er, der ønskes

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udsat eller markedsført i EU. Det kan for eksempel være genetisk modificeret majs

eller tomater. Reglerne om udsætning omfatter således

såvel forsøgsudsætninger

typisk i forbindelse med forskning og udvikling af nye GMO-produkter,

som

den

markedsføring, der sker af et produkt, når det er færdigudviklet. Direktivets regler er

med andre ord rettet mod

dels

de virksomheder, der ønsker at lave forsøg med

GMO’er,

dels

de virksomheder, der ønsker at markedsføre GMO’er.

Hvor forsøg/udsætning typisk vil dreje sig om udplantning på et begrænset areal, vil

markedsføring i sagens natur indebære spredning på væsentligt større arealer.

Godkendelser til

udsætninger

meddeles

nationalt,

og her fastsættes typisk vilkår

om en sikkerhedszone. Kommissionen holdes løbende orienteret om de nationale

myndigheders afgørelser om udsætning af GMO’er.

I forhold til

markedsføring

af GMO’er fastlægger udsætningsdirektivet en

trinvis

godkendelsesproces på EU-plan

, der for hver GMO indebærer en konkret vurdering

af den pågældende GMO’s farlighed for menneskers sundhed og miljøet. For hver

ny GMO skal der således foretages en

miljørisikovurdering,

ligesom der opstilles

regler for overvågningen af en GMO efter dennes udsætning i miljøet eller

markedsføring.

BOKS 2

Godkendelsesproceduren for markedsføring af GMO’er

Der indgives anmeldelse til den kompetente nationale myndighed. Ansøgningen skal indeholde en fuldstændig

risikovurdering af den pågældende GMO.

Ansøgning sendes straks videre til Kommissionen og de øvrige medlemslande. Den kompetente nationale

myndighed udarbejder efterfølgende en

vurderingsrapport,

hvori den anbefaler en tilladelse eller et afslag.

Vurderingsrapporten fremsendes til Kommissionen og de øvrige medlemslande.

Er der

ikke indvendinger

fra de øvrige medlemslande eller Kommissionen imod markedsføring kan den nationale

myndighed give

tilladelse til markedsføring.

I kraft af reglerne om fri bevægelighed vil GMO’en herefter

kunne markedsføres i hele EU.

Såfremt der

er indvendinger

mod markedsføring, skal der tages en beslutning på EU-niveau. Efter at have hørt det

eller de relevante videnskabelige udvalg forelægger Kommissionen et forslag til afgørelse for et såkaldt

forskriftsudvalg, hvori medlemslandene er repræsenteret ved udsendte embedsmænd.

Hvis forskriftsudvalget med kvalificeret flertal godkender Kommissionens forslag til afgørelse, er forslaget

vedtaget. Var Kommissionen således positivt indstillet over for GMO’en, kan denne markedsføres.

Hvis forskriftsudvalget derimod

ikke godkender

Kommissionen forslag til afgørelse, går sagen videre til Rådet.

Rådet kan herefter inden for en frist på tre måneder med kvalificeret flertal tilkendegive, at det er imod

Kommissionens forslag om godkendelse af det konkrete GMO-produkt. Hvis Rådet ikke med kvalificeret

flertal forkaster Kommissionen forslag, kan Kommissionen selv vedtage forslaget.

Godkendelsen vil normalt blive givet for op til

10 år

ad gangen.

Opnår ansøgeren en godkendelse efter ovenstående procedure, kan GMO-produktet

(Løbenr. 19492)

-3-

herefter markedsføres frit i hele EU.

Udsætningsdirektivet indeholder – på lige fod med andre indre markeds-direktiver -

beskyttelsesklausul,

der giver et medlemsland mulighed for

midlertidigt

begrænse brug eller salg af en

konkret

GMO på medlemslandets område, såfremt ny

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

viden tilsiger dette. Kommissionen og de øvrige medlemslande skal i givet fald

straks underrettes, og der skal så på ny træffes en beslutning om GMO’en efter den i

boks 2 beskrevne godkendelsesprocedure.

GMO i fødevarer og foder

Forordningen

om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer

der fik fuld

virkning 18. april 2004, har som overordnet målsætning at beskytte mennesker og

dyrs sundhed ved at sikre, at fødevarer og foder, der består af eller indeholder

GMO’er underkastets en

sikkerhedsvurdering

inden de pågældende produkter kan

markedsføres i EU. Det kan være for eksempel være GMO-tomater eller

tomatketchup lavet af GMO-tomater. Forordningen træder i stedet for den såkaldte

”Novel Food”- forordning

på GMO-området.

I forhold til

udsætningsdirektivet,

der indeholder de overordnede regler om

udsætning og markedsføring af GMO’er samt i forhold til

forordningen om sporing

og mærkning

jf. nedenfor, er forordningen et

særligt regelsæt,

der gælder for foder

og fødevarer.

Med forordningen justeres de gældende regler for markedsføring og mærkning af

GMO-fødevarer, og der indføres tilsvarende regler for GMO-foder.

Forordningen vedrører kun fødevarer og foder, der

indeholder

GMO’er eller rester

heraf, hvorimod fødevarer og foder, der er fremstillet ved hjælp af GMO’er, men

hvor der

ikke

er GMO’er i det endelige produkt, ikke er omfattet. Det afgørende

kriterium er her, hvorvidt der i fødevaren eller i foderet findes materiale hidrørende

fra det genetisk modificerede udgangsmateriale. Dermed er produkter fra dyr, der er

blevet fodret med GMO-foder eller som har fået GMO-medicin, ikke omfattet af

forordningens regler om godkendelse og mærkning. Æg fra en høne, der har spist

GMO-foder, mælk fra en ko, der har fået GMO-medicin eller kød fra kvæg, der har

spist GMO-foder er således ikke omfattet.

Godkendelsesproceduren for GMO-holdige fødevarer og foder svarer i store træk til

godkendelsesproceduren for markedsføring af GMO’er (se boks 2 ovenfor). Hvor

man i udsætningsdirektivet taler om en ”miljørisikovurdering”, taler man dog i

1.3

(Løbenr. 19492)

-4-

denne forordning om en ”sikkerhedsvurdering”.

Boks 3

Godkendelsesproceduren for GMO'er er "Kommissionsvenlig ".

Selve afstemningsreglerne for de konkrete GMO-produkter må siges at være ret "Kommissionsvenlige",

forstået på den måde, at hvis Kommissionen vil have sin godkendelse igennem, er det meget svært at ændre.

Det skyldes de særlige regler for afstemning, der gælder i medfør af Kommissionens

gennemførelsesbeføjelser. I selve forskriftsudvalget, der stemmer først, skal der ganske vist opnås kvalificeret

flertal for forslaget - og det kan være svært for Kommissionen.

Men der er lagt et sikkerhedsnet ind, idet Kommissionen derefter kan tage sagen op i Rådet - og her skal der

være kvalificeret flertal imod Kommissionen før forslaget falder. Det kan være vanskeligt for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

medlemslandene at mobilisere så mange stemmer imod.

Derfor vil Kommissionen i sidste ende næsten altid få sin vilje.

Endvidere finder ”én

nøgle, én dør”-princippet

anvendelse. Det er således muligt

med én og samme ansøgning at opnå dels tilladelse til markedsføring af et

GMO-produkt, dels tilladelse til at anvende den pågældende GMO i fødevarer eller

foder

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet

spiller en fremtrædende rolle i denne

godkendelsesprocedure, idet ansøgninger indgivet til en national kompetent

myndighed skal videresendes til Fødevaresikkerhedsautoriteten, der herefter

underretter de øvrige medlemslande og Kommissionen. I kraft af ”én

nøgle, én

dør”-princippet

kan Fødevaresikkerhedsautoriteten endvidere anmode den

kompetente nationale myndighed om at foretage en miljørisikovurdering af et

produkt, hvis det pågældende produkt ikke allerede er godkendt i henhold til

udsætningsdirektivet.

Fødevaresikkerhedsautoriteten afgiver herefter en udtalelse om ansøgningen, der

danner grundlag for Kommissionens videre behandling af sagen. Den videre

behandling sker efter reglerne for Kommissionen gennemførelsesbeføjelser.

Kommissionen er dog

ikke bundet

af Fødevaresikkerhedsautoritetens udtalelse, men

skal blot ”tage

hensyn”

til denne. Kommissionen skal i givet fald begrunde

uoverensstemmelser mellem Fødevaresikkerhedsautoritetens udtalelse og

Kommissionens egen indstilling.

Ender sagsbehandlingen med en tilladelse, er denne gyldig i hele EU i

10 år

indføres i et offentligt tilgængeligt

fællesskabsregister

over GMO-fødevarer og

GMO-foder.

Med hensyn til

mærkningen af fødevarer og foder

indeholder forordningen regler

om mærkning i forhold til den endelige forbruger/aftager. Det er hensynet til

(Løbenr. 19492)

-5-

forbrugerens eller landmandens muligheder for at foretage et ”informeret valg”, der

varetages.

Kravet om mærkning

bortfalder dog såfremt indholdet af det produkt, der

indeholder, består af eller er fremstillet af GMO er mindre end

0,9 %,

og såfremt

tilstedeværelsen af GMO-materialet er utilsigtet eller teknisk uundgåelig.

Argumentet for en sådan tærskelværdi er i følge forordningen, at selv om fødevare-

og fodervirksomheder søger at undgå at anvende GMO’er i deres produktion, kan

der alligevel forekomme ubetydelige spor af disse i slutproduktet som følge af en

utilsigtet og teknisk uundgåelig forekomst i forbindelse med formering, dyrkning,

høst, transport og forarbejdning. Virksomheden skal i givet fald kunne dokumentere,

at den har gjort hvad den kunne for at undgå GMO-rester i sit produkt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grænseværdien kan efterfølgende nedsættes ved en beslutning i et forskriftsudvalg

såfremt eksempelvis ny videnskabelig viden tilsiger dette.

1.4

Sporbarhed og mærkning af GMO’er

Forordningen om

sporbarhed og mærkning af GMO’er

indeholder

rammebestemmelser for sporbarhed i forbindelse med markedsføring af GMO’er,

hvad enten der er tale om foder, fødevarer eller andre GMO-produkter.

Det ene hovedelement

i forordningen om sporbarhed og mærkning af GMO’er i

fødevarer, foder og andre produkter er et krav om

sporbarhed

af GMO’er. Dette

indebærer, at virksomheder, der handler med GMO’er i en periode på

5 år

, skal

registrere til og fra hvilke virksomheder GMO-produktet er leveret. Med andre ord

skal være muligt at spore GMO i produkter i alle stadier af markedsføringen, fra

produktionsleddet over distributionen til i sidste ende forbrugeren. I forhold til

mærkningsreglerne i forordningen om GMO i fødevarer og foder, der jo er rettet

mod det sidste led i produktionskæden (forbrugeren eller landmanden), er der her

tale om et krav om mærkning for

alle led

i produktionskæden.

Det andet hovedelement

i forordningen om sporing og mærkning af GMO’er i

fødevarer, foder og andre produkter er fælles regler for, hvordan produkter skal

mærkes,

når de indeholder GMO’er. Formuleringen ”

Dette produkt indeholder

genetisk modificerede organismer”

skal enten være skrevet direkte på det

færdigpakkede produkt eller fremgå af præsentation af produktet, såfremt der er tale

om et produkt, der ikke sælges indpakket.

Reglerne om sporbarhed og mærkning gælder dog kun såfremt indholdet af GMO’er

i det pågældende produkt overstiger en

fastsat grænseværdi.

Grænseværdien

(Løbenr. 19492)

-6-

fastsættes i anden EU-lovgivning.

Boks 4

Eksisterende GMO tilladelser i henhold til tidligere EU-regler og verserende ansøgninger

(Jævnfør notat fra Kommissionen af 28. januar 2004

)

- 18 GMO’er

indtil videre blevet godkendt efter reglerne om

udsætning og markedsføring.

Produkttyperne

går fra vacciner til majs- og soja-sorter. Der er bl.a. tale om tilladelser vedrørende dyrkning, import og

forarbejdning.

22 ansøgninger

afventer behandling og eventuel godkendelse efter samme regelsæt.

- Efter reglerne om GMO i

fødevarer og foder

har

15 GMO’er

indtil videre opnået tilladelse. Der er også her

tale om blandt andet majs- og soja-sorter.

9 ansøgninger

afventer behandling og eventuel godkendelse efter

samme regelsæt

”Moratorie-erklæringen” om GMO

Det såkaldte GMO-moratorium er (var) en politisk aftale mellem seks EU-lande

(Danmark, Grækenland, Frankrig, Italien, Østrig og Luxembourg), som blev indgået

i 1999

og justeret i 2001 i forbindelse med vedtagelsen af det nye

udsætningsdirektiv. I moratoriet hedder det, at der er behov for strengere og mere

gennemskuelige regler inden for risikovurdering, risikohåndtering, monitorering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

samt sporing og mærkning af GMO. Det centrale og konkrete budskab i moratoriet

er, at de underskrivende lande ikke vil være med til at lave nye godkendelser af

GMO hverken til dyrkning eller markedsføring, før EU har vedtaget regler om

sporing og mærkning af GMO.

En anden væsentlig del af moratoriet omhandler

miljøansvar.

Moratoriet

anbefaler

nemlig, at Kommissionen tager initiativ til lovgivning om GMO og miljøansvar.

Imidlertid er GMO’er, trods dansk pres i Rådet

, ikke omfattet af det nye direktiv

om miljøansvar

, selvom det har været diskuteret undervejs i direktivets

beslutningsproces.

I september 2003 vedtog Rådet og Europa-Parlamentet, som nævnt, en forordning

om sporing og mærkning af GMO. EU har dog ikke umiddelbart herefter godkendt

GMO’er, og derfor kunne man sige, at moratoriet fortsat eksisterede ”de facto”, i

hvert fald indtil Fødevareministerrådets møde den 27. april 2004, hvor GMO-majsen

BT 11 de facto blev godkendt af Rådet med Italiens stemme.

Blot skal det nævnes, at Rådets juridiske tjeneste har vurderet, at moratoriet

alene

knyttet til vedtagelsen af regler om sporing og mærkning, idet moratoriets del om

miljøansvar alene er en

anmodning

(til Kommissionen). Samme holdning er

gældende

i den danske regering.

I et notat fra Justitsministeriet den 14. juli 2003

hedder det: ”Moratoriet er... ikke knyttet til vedtagelsen af regler om miljøansvar, og

(Løbenr. 19492)

-7-

et krav om opretholdelse af moratoriet under henvisning til manglende regler om

miljøansvar vil derfor reelt være et krav om etablering af et nyt moratorium”.

Boks 5

Faktaboks: Case om Bt11-majs

Syngenta, som dengang hed Novartis, indgav den 11. februar 1999 en ansøgning i henhold til artikel 4 i Novel

Foods forordningen til de hollandske myndigheder om tilladelse til at markedsføre sukkermajs af genetisk

modificeret Bt11-majs som et nyt levnedsmiddel eller en nylevnedsmiddelingrediens.

De hollandske myndigheder vurderede, at Bt11-majsen er lige så sikker som en konventionel sukkermajs,

men da andre EU-lande fremsatte begrundede indsigelser mod markedsføring af produktet, var der behov for

en beslutning på EU-niveau. Den 17. april 2002 vurderede Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler, at

Bt11-sukkermajsen er lige så sikker som konventionelle typer sukkermajs. Det var herefter op til

forskriftskomitéen under Kommissionen – Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed – at give

den endelige godkendelse. Det kunne dog ikke lade sig gøre på mødet den 8. december 2003, idet der ikke,

som det er påkrævet, kunne samles et kvalificeret flertal for godkendelsen. Grækenland, Frankrig,

Luxembourg, Østrig, Portugal og Danmark var imod Kommissionens forslag om godkendelse. Belgien,

Tyskland og Italien stemte ikke, mens resten stemte for.

Den 28. januar 2004 oversendte Kommissionen beslutningsforslaget om godkendelse af Bt11-majsen til

Rådet. Eftersom Rådet har tre måneder til at reagere, behandlede Rådet Kommissionens forslag om

godkendelse af Bt11-majsen på rådsmødet den 26.-27. april 2004.

Resultatet blev, at Det forenede Kongerige, Italien, Nederlandene, Sverige, Irland og Finland stemte for

godkendelsen (i alt 35 stemmer). Frankrig, Portugal, Grækenland, Østrig, Luxembourg og Danmark stemte

imod (i alt 29 stemmer) og Tyskland, Spanien og Belgien afstod fra at stemme (i alt 25 stemmer). I forhold til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

afstemningen i forskriftskomitéen havde Spanien ændret sin holdning fra at stemme for til at undlade at

stemme. Italien derimod gik fra at undlade at stemme til at stemme for.

Dermed var der

ikke et kvalificeret flertal imod godkendelsen,

og det er derfor nu op til Kommissionen at

give den endelige godkendelse – formentlig, ifølge kommissær Byrne, i slutningen af maj eller begyndelse af

juni 2004. Det skal dog tilføjes, at Kommissionen i en såkaldt ”Aerosol-erklæring” har tilkendegivet, at den i

forbindelse med en fornyet behandling af forslag til gennemførelsesforanstaltninger inden for særligt

følsomme områder søger at finde en afbalanceret løsning for at undgå at gå imod en eventuel fremherskende

holdning i Rådet.

Et flertal af Folketingets partier traf den 27. maj 2003 en beslutning

om at

opretholde GMO-moratoriet med en præcisering vedr. miljøansvar og erstatning.

Beslutningsforslaget, som blev stillet af Keld Albrechtsen og Line Barfod fra

Enhedslisten, blev vedtaget med 55 stemmer (S, DF, SF og EL) mod 51 (V, KF, RV

og KRF). Folketingsbeslutningen har følgende ordlyd:

”Folketinget opfordrer regeringen til at sikre opretholdelsen af det nuværende

GMO-moratorium i EU, indtil Europa-Kommissionen har fremsat eller gennemført

forslag om ændring af miljøansvarsreglerne, så disse omfatter erstatning og ansvar

fra GMO-produktion.”

(Løbenr. 19492)

-8-

Et flertal i Folketinget mener altså, at moratoriet skal opretholdes, indtil

Kommissionen har fremsat eller gennemført regler om erstatning og miljøansvar,

der også omfatter GMO. Der er p.t. uenighed mellem regeringen og Folketingets

flertal om de praktiske og juridiske konsekvenser af denne beslutning.

Lovforslag om sameksistens

Fødevareministeren fremsatte den 19. februar 2002 et lovforslag (L169) lov om

dyrkning, håndtering mv. af genetisk modificerede afgrøder i erhvervsøjemed –

kaldet sameksistensloven. Det primære mål med loven er at undgå – eller mindske

mest muligt - spredning af GMO’er (pollen og frø) til konventionelle og økologiske

afgrøder.

Lovforslaget medfører, at fødevareministeren bemyndiges til at stille krav til

godkendelse af dyrkning af genetisk modificerede afgrøder. Det gælder f.eks. krav

om, at en landmand, som vil dyrke genetisk modificerede afgrøder, skal igennem et

obligatorisk uddannelsesforløb i sameksistens mellem genetisk modificerede,

konventionelle og økologiske afgrøder.

Landmanden skal også overholde regler om f.eks. dyrkningsafstande mellem

genetisk modificerede afgrøder og ikke-genetisk modificerede afgrøder. De konkrete

afstande vil afhænge af den konkrete afgrøde, idet der er stor forskel på, hvor meget

de enkelte afgrødetyper spredes.

Dyrkeren af genetisk modificerede afgrøder pålægges også ifølge lovforslaget at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skulle orientere nabolandmændene og myndighederne om en påtænkt dyrkning.

Disse oplysninger har myndighederne mulighed for at kontrollere rigtigheden af i

form af oplysninger fra producenterne af de genetisk modificerede frø.

Frøproducenterne skal oplyse om, hvem der har købt genetisk modificerede frø.

Lovforslaget lægger endvidere op til, at staten kan udbetale kompensation til en

landmand, hvis hans marker, som følger af sameksistensen, bliver forurenet af

gensplejsede afgrøder og dermed lider et tab. Det kræver dog, at skadeslidte ikke

selv kan anlægge en erstatningssag mod skadevolder.

1. behandling af lovforslaget skete den 12. marts 2004.

GMO’er & miljøgarantien

Da EU’s medlemslande i sin tid i 1986 blev enige om, at fælles regler vedrørende

(Løbenr. 19492)

-9-

det indre marked skulle kunne vedtages med

kvalificeret flertal,

indførte man

samtidig – blandt andet som en indrømmelse til Danmark – den såkaldte ”

miljøgaranti”.

Miljøgarantien giver på visse betingelser et medlemsland mulighed

for enten at

opretholde

eller

indføre nye

regler med et højere beskyttelsesniveau end

de fælles EU-regler.

Det er dog en betingelse for anvendelse af miljøgarantien, at det kan godtgøres over

for Kommissionen, at de nationale regler er begrundet i visse særlige behov såsom

miljøbeskyttelse eller beskyttelse af arbejdsmiljøet.

Adgangen til at

indføre

et højere beskyttelsesniveau er endvidere

mere begrænset

end adgangen til at

opretholde

et allerede bestående nationalt beskyttelsesniveau på

tidspunktet for vedtagelsen af en harmoniseringsforanstaltning.

Behovet for at

indføre

et højere beskyttelsesniveau skal således være baseret på

nyt

videnskabeligt belæg

og skyldes et problem, der er

specifikt

for den pågældende

medlemsstat.

I forhold til GMO’er har senest Østrig påberåbt sig miljøgarantien i forbindelse med

indførelsen

af et

generelt

forbud mod GMO’er i en bestemt region af Østrig. Østrigs

argument har blandt andet været, at et generelt forbud er nødvendigt for at undgå

problemer ved sameksistens og krydsbestøvning mellem GMO’er og almindelige

afgrøder.

Kommissionen har imidlertid ikke kunnet godkende det østrigske forbud og de

østrigske argumenter, hvorfor Østrig nu har bragt sagen videre til EF-domstolen.

Det fremgår af et notat fra Miljøministeriet af 12. marts 2004

, at regeringens

Juridiske Specialudvalg har vurderet, at Østrig ikke i tilstrækkeligt omfang har

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dokumenteret

et potentielt og

generelt

problem med GMO’er, der kan berettige til et

generelt

forbud. Regeringen støtter derfor Kommissionens position.

Sagen om Østrigs brug af miljøgarantien gav anledning til et samråd med

Miljøministeren i Miljø- og Planlægningsudvalget den 24. marts 2004.

Miljøministeren tilkendegav her

, at selvom om miljøgarantien ikke kan bruges af

Østrig til et

generelt

forbud mod GMO’er i en østrigsk region, så følger det dog af

udsætningsdirektivets regler, at der ikke kan gives tilladelse til udsætning af en

konkret GMO, hvis den pågældende konkrete GMO er til skade for miljø eller

sundhed.

(Løbenr. 19492)

- 10

Enkelte politiske partier i Folketinget støtter Østrigs brug af miljø-garantien.

Sagen verserer som sagt for EF-domstolen.

WTO og GMO

GMO-sagen har ikke kun interesse i Danmark og EU. Den 13. maj 2003 anmodede

USA sammen med Canada og Argentina om WTO-konsultationer om EU’s

”GMO-moratorium”. Amerikanerne er utilfredse med, at en række af deres

produkter indeholdende GMO ikke har kunnet blive godkendt i EU, og det mener de

er i strid med reglerne i WTO.

Anmodningen om konsultationerne er ifølge Justitsministeriet ikke så omfangsrig,

som det kunne have været tilfældet. Konsultationerne koncentrerer sig om det

europæiske ”de facto moratorium” samt om nationale import- og

markedsføringsforbud i EU.

WTO-konsultationer, hvor de stridende parter forsøger at tale sig til rette, evt. med

WTO som mægler, er det første skridt hen imod et egentligt WTO-sagsanlæg.

Hvis parterne ikke kan blive enige i konsultationer, kan man ifølge WTO-regler i

tvistbilæggelsesager efter 60 dage anmode om at få nedsat et panel, som skal

granske og ultimativt dømme i sagen. Panelet består normalt af tre eksperter. Denne

mulighed har USA (og Canada og Argentina) i GMO’sagen benyttet sig af, idet de

fortsat mener, at GMO-moratoriet er i strid med WTO’s regler. Pr. primo april er det

dog ikke lykkedes parterne at blive enige om sammensætningen af panelet. Kan

parterne ikke blive enige, nedsættes panelet af WTOs generalsekretær.

En sag i WTO’s tvistbilæggelsesorgan normalt tager op til 1 år. Herefter er der

mulighed for at appellere, hvilket normalt bliver behandlet inden for tre måneder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med venlig hilsen

Christian Dubois og Thomas Sarup

- 11

1 Direktiv 2001/18/EF

2 Direktiv 90/220

3 Forordning 1829/2003

4 Forordning 1830/2003

5 Forordning 1946/2003

6 Direktiv 90/219

7 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk

modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF.

8 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk

modificerede fødevarer og foderstoffer

9 Rådets forordning 258/97 af 27. januar 1997 om nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser.

10 Samme rapport, s23

11 MEMO/04/17 af 28. januar 2004 – ”State of play on GMO authorisations under EU-law”

12 Østrig var ikke med i den første aftale fra 1999.

13 Dansk erklæring til Rådets fælles holdning (rådsdokument 11548/03 ADD 1 REV 1 af 10. september

2003). Af erklæringen fremgår det, at ”Danmark har arbejdet for en bedre regulering i

miljøansvarsdirektivet af GMO’er…”.

14 Det blev opnået enighed om forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om miljøansvar for så

vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader i forligsproceduren den 23. februar 2004.

Enigheden skal nu bekræftes af Europa-Parlamentet (absolut flertal af afgivne stemmer) og Rådet

(afstemningsprocedure med kvalificeret flertal), for at direktivet er vedtaget.

15 Folketingsbeslutning B6

16 Europaudvalget alm. del 621 af 12. marts 2004

17 Jf. MPU alm. del. bilag 738

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(Løbenr. 19492)