Europaudvalget 2003-04
EUU Alm.del INFO-note I 166
Offentligt
1456065_0001.png
PDF udgave (83 KB)
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg, den 23. juli 2004
Folketingets repræsentant ved EU
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Procedure for udnævnelse af den nye Kommission
Den 22. juli 2004 blev den konservative portugisiske statsminister José Manuel
Durão Barroso
1
godkendt af Europa-Parlamentet som formand for
Europa-Kommissionen. Beslutningen i Europa-Parlamentet baner nu vejen for
udnævnelsen af Prodi-Kommissionens efterfølger.
Fremgangsmåden for udnævnelse af en ny Kommission er, at stats- og
regeringsledere først udpeger den person, som foreslås udnævnt til formand af
Europa-Kommissionen
2
. Indstillingen godkendes herefter af Europa-Parlamentet.
Efter aftale med den indstillede formand skal medlemsstaterne indstille de øvrige
personer, som foreslås udnævnt til kommissærer. Endelig skal den samlede
Kommission godkendes i Europa-Parlamentet og udnævnes af Rådet.
Tidslinie for udnævnelse af Europa-Kommissionen 2004-2009
27/9 -1/10 samt 4 – 8/10
29. juni
august (uge 35)
22. juli
september
25. – 31. oktober
1. november
José Barroso
udpeget, som
formand af
Kommissionen af
stats- og
regeringsledere
José Barroso
blev godkendt
af
Europa-Parlam
entet med 413
stemmer for
og 251 imod.
Rådet
godkender de
øvrige
personer, som
foreslås
udnævnt til
Kommissionen
Europa-Parlam
entet afholder
høringer med
kandidaterne
til
Kommissionen
Europa-Parlam
entet
godkender, og
Rådet
udnævner den
samlede
Kommission
Den nye
Kommission
starter sin
embedsperiode
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1456065_0002.png
2
Status over igangværende forhandlinger
Stats- og regeringsledernes indstilling
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1456065_0003.png
IndstillingenRåds møde i Bruxelles den 17. – 18. juni. dagsordenen på Det
Europæiske af den nye Kommissionsformand var på Men det irske formandskab
meddelte dog, at ingen af de 8-9 navne, som blev forslået under forhandlingerne,
kunne opnå det nødvendige kvalificerede flertal blandt stats- og regeringslederne.
Men på et ekstraordinært møde mellem stats- og regeringsledere den 29. juni, blev
Rådet alligevel enig om at indstille José Manuel Durão Barroso som ny formand for
Kommissionen. Den danske regering støttede indstillingen.
Europa-Parlamentets godkendelse af José Barroso
Europa-Parlamentet godkendte udnævnelsen af José Barroso ved hemmelig
afstemning den 22. juli 2004. Resultatet af Europa-Parlamentets afstemning:
Antal stemmer: 711
Ugyldige stemmer: 3
Blank stemmer: 44
Gyldige stemmer: 664
Stemmer for: 413
Stemmer imod: 251
Efter afstemningen i Europa-Parlamentet afholdt José Barroso en pressekonference,
hvor han bl.a. skitserede hans planner for udpegning af Kommissionens øvrige
medlemmer. Han fastslog, at hans Kommission ikke vil benytte sig af
”super-kommissærer”
3
. Derimod skal alle kommissærer i den nye Kommission være
ligeværdige. Ifølge Barroso vil en Kommission med super-kommissærer ødelægge
Kommissionens kollegialitet.
I forbindelse med udpegning af de øvrige kommissærer, vil han begynde
konsultationerne med medlemsstaterne med det samme med henblik på
offentliggørelse af en liste over hans samlede Kommission i uge 35. Selvom mange
medlemsstater allerede har udpeget deres kandidater til Kommissionen, fastholdt
Barroso, at traktatens bestemmelser om ”en fælles overenskomst” mellem
medlemsstaterne og den udpegede Kommissionsformand om Kommissionens
sammensætning skal tages alvorligt. Dermed kan ingen kandidater på nuværende
tidspunkt betragtes som ”sikre kandidater”. Hertil udtrykte han en forhåbning om, at
mindst otte ud af Kommissions øvrige medlemmer skal være kvinder.
Endeligt fastholdt Barroso, at han vil være ansvarlig for uddeling af Kommissionens
porteføljer, og at det er den enkelte kandidats kompetence, -
ikke
nationalitet, som
skal være afgørende for, hvordan porteføljerne bliver fordelt.
3
I forbindelse med Europa-Parlamentets godkendelse, fik José Barroso mulighed for
at møde Europa-Parlamentets politiske grupper samt redegøre for hans synspunkter
til det samlede Parlament. Under ordførerrunden forud for valget i Parlamentet fik
Barroso uforbeholden støtte fra Hans-Gert Pöttering, lederen af den konservative
gruppe (PPE-DE), mens lederen af den liberale gruppe (ALDE (tidligere ELDR)),
Graham Watson tilkendegav, at et stort flertal af ALDE-gruppen vil stemme for
hans udnævnelse.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1456065_0004.png
Martin Schultz fra socialist-gruppen (PSE) sagde, at gruppen var delt i ikke havde
tillid til Barroso som Kommissionsformand, men at gruppen generelt spørgsmålet
om, hvorvidt gruppen skulle støtte hans udnævnelse.
De Grønne (Verts/ALE), Den Europæiske Venstrefløjsgruppe (GUE/NGL) og
Gruppen for uafhængighed og demokrati (IND/DEM) udtalte sig imod Barroso. Til
gengæld fik Barroso fuld støtte fra Gruppen for Union for Nationernes Europa
(UEN).
Baggrund: Ny procedure ved Nice-traktaten
Ved Nice-traktaten, som trådte i kraft den 1. februar 2003, blev EF-traktatens
bestemmelser om udnævnelse af kommissærer ændret. Hidtil har stats- og
regeringsledere skullet indstille kommissionsformanden ved konsensus (dvs. ved
enstemmig beslutning). Den regel blev ændret, så formandsposten nu kan besættes,
hvis der er kvalificeret flertal i Rådet. Det betyder, at et enkelt eller nogle få lande
ikke fremover vil kunne blokere for udnævnelse af en kommissionsformand. Det
skal dog bemærkes, at beslutningen om at udpege José Barosso blev truffet i Rådet
uden nogle stemmer imod.
Ved Nice-trakaten træffes beslutningen om udnævnelse
af de enkelte kommissærer
også ved kvalificeret flertal. Desuden skal de store medlemslande afgive deres anden
kommissær, idet det blev fastlagt, at Kommissionen
skal
består af en statsborger fra
hver medlemsstat. Det betyder, at den nye Kommission vil have 25 medlemmer i
modsætning til 20 i dag
4
.
Følgende oversigt viser fremgangsmåden for udnævnelse af Europa-Kommissionen
efter Nice-traktaten.
Kommissionens udnævnelse og godkendelse
5
Efter aftale med den indstillede formand indstiller medlemsstaterne de øvrige personer,
som foreslås udnævnt til kommissærer.
Den indstillede kommissionsformand og den pågældende medlemsstat skal være enige
om en kommissærkandidat (medlemslandenes indstillingsret ligger fast - den ændres
ikke ved Nice-traktaten).
4
Listen over de indstillede kommissærer og den samlede Kommission vedtages med
kvalificeret flertal i Rådet. På den måde kan enkelte lande ikke modsætte sig f.eks.
den danske kandidat til posten.
Hvis der ikke er kvalificeret flertal i Rådet for listen over de indstillede kommissærer,
skal den indstillede kommissionsformand indlede en ny runde med medlemslandene.
Den indstillede formand fordeler de politiske porteføljer til de forslåede medlemmer af
Kommissionen.
Forud for afstemningen i Europa-Parlamentet afholder de relevante udvalg i
Parlamentet høringer af de enkelte designerede kommissærer.
Den indstillede Kommission og formand godkendes samlet (som kollegium) ved en
afstemning i Europa-Parlamentet.
Efter Europa-Parlamentets godkendelse udnævner Rådet med kvalificeret flertal
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1456065_0005.png
Kommissionens formand og øvrige medlemmer.
Nye bestemmelser i forfatningstraktaten
Hvis forfatningstraktaten bliver ratificeret ændres bestemmelserne om
Kommissionens udnævnelse på visse punkter. I henhold til forfatningstraktaten er
proceduren for Kommissionens udnævnelse følgende:
Det Europæiske Råd forslår en kandidat til posten som Kommissionsformand med
kvalificeret flertal. Kandidaten vælges ”under hensynstagen til resultatet af valget til
Europa-Parlamentet”.
Kandidaten vælges af Europa-Parlamentet med et flertal af dets medlemmer. Hvis
denne kandidat ikke opnår et flertal, foreslår Det Europæiske Råd inden en måned
en ny kandidat, der vælges af Europa-Parlamentet efter samme procedure.
Rådet vedtager efter aftale med den valgte formand listen over de øvrige personer, som
det foreslår udnævnt til kommissærer.
Formanden, EU-udenrigsministeren og de øvrige medlemmer af Kommissionen skal
godkendes ved en afstemning i Europa-Parlamentet. På grundlag af denne
godkendelse udnævnes Kommissionen af Det Europæiske Råd, der træffer afgørelse
med kvalificeret flertal.
Rotationsordning
Kommissionens størrelse er også blevet ændret, som følge af forfatningstraktaten.
Ifølge forfatningstraktaten skal Kommissionen bestå af en statsborger fra hver
medlemsstat. Efter Kommissionens første tjenesteperiode
6
skal Kommissionen bestå
af et antal medlemmer, herunder formanden og EU-udenrigsministeren, der svarer til
to tredjedele af antallet af medlemsstater. Kommissionsmedlemmer vælges herefter
på grundlag af en ordning med ligelig rotation mellem medlemsstaterne. De
nærmere bestemmelser vedrørende rotationsordningen fastlægges ved en enstemmig
beslutning i Det Europæiske Råd på grundlag af følgende principper:
5
Medlemsstaterne behandles fuldstændig ligeligt hvad angår rækkefølgen og varighed af
medlemsskabet af Kommissionen
Kommissionens sammensætning skal afspejle den demografiske og geografiske
spredning af samtlige medlemsstater.
Det Europæiske Råd kan med enstemmighed beslutte at ændre antallet af
Kommissionens medlemmer.
Med venlig hilsen
Mongin Forrest
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1456065_0006.png
6
Bilag 1
José Manuel Durão Barroso (CV)
Resultatet af
José Barrosos
drøftelser med
medlemsstater
ne om
Kommissionen
s øvrige
medlemmer
offentliggøres
Født i Lissabon den 23. marts 1956
Gift med Margarida Sousa Uva
Tre børn: Luís, Guilherme og Francisco på 21, 18 og 16 år
Akademisk karriere
Juridisk kandidateksamen, med udmærkelse, fra Det Juridiske Fakultet på universitetet i
Lissabon.
Grad i Europastudier, med udmærkelse, fra Instituttet for Europastudier på universitetet i Genève.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1456065_0007.png
Master i statskundskab fra Afdelingen for Statskundskab under Fakultet for Økonomi og
Samfundsvidenskab på universitetet i Genève med en afhandling om "
Le système politique
portugais face à l'intégration européenne
".
Praktikperioder og kurser af kortere varighed på Columbia University (New York), Georgetown
University (Washington, D.C.), Institut universitaire international (Luxembourg) og European
University Institute (Firenze).
Undervisningsassistent ved Det Juridiske Fakultet på universitetet i Lissabon,
undervisningsassistent ved Afdelingen for Statskundskab på universitetet i Genève og
gæsteforelæser ved Department of Government and School of Foreign Service (Center for
German and European Studies) på Georgetown University, Washington, D.C. (1996-1998).
Leder af Afdelingen for Internationale Forbindelser på Universidade Lusíada (oktober 1995 til
marts 1999).
Stipendier fra Den Schweiziske Konføderation, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber,
Volkswagen-Stiftung, NATO og den schweiziske nationale fond for videnskab og forskning
(Schweizerischer Nationalfonds für Wissenschaft und Forschung).
Stiftede University Association for European Studies (Associação Universitária de Estudos
Europeus) i 1979.
Politisk karriere
Formand for Den Akademiske Forening ved Det Juridiske Fakultet på universitetet i Lissabon
(1975-1976).
Medlem af Europabevægelsen siden 1991, hvor den portugisiske afdeling blev genåbnet.
Medlem af Det Socialdemokratiske Parti (PSD) siden 1980. Tidligere medlem af PSD's
hovedbestyrelse, medlem af Det Indenrigspolitiske Udvalg, stedfortrædende direktør for Kontoret
for Nationale Studier og formand for Udvalget for Internationale Forbindelser. Valgt til
7
partiformand på partiets 22. kongres i maj 1999 og derefter genvalgt tre gange.
Valgt til medlem af Parlamentet seks gange i træk siden 1985 og formand for Parlamentets
udenrigsudvalg mellem 1995 og 1996.
Statssekretær for indenrigsspørgsmål i den 10. regering, statssekretær for udenrigsspørgsmål og
udviklingssamarbejde og udenrigsminister i den 11. og 12. regering.
Premierminister i den 15. regering siden april 2002.
Har ledet og deltaget i forskellige internationale missioner, bl.a. selvstændighedsprocessen i
Østtimor og fredsprocessen i Angola i 1990/1991. Var i september 1996 leder af den
internationale IDEA-delegation i Bosnien-Herzegovina (International Institute for Democracy
and Electoral Assistance, Stockholm) og fungerede i oktober 1997 som rådgiver for De Forenede
Nationer som led i projektet for fred i Afrika (Tanzania).
Medlem af forskellige uformelle rådgivende grupper under De Forenede Nationers
generalsekretær, bl.a. the Secretary General's Resource Group on the Democratic Republic of
Congo.
Næstformand i Det Europæiske Folkeparti fra 1999 til 2002 og næstformand i Center Democrats
International siden 2001.
Europa-relevant arbejde som ansvarlig for udenrigsanliggender
Deltagelse i møder i Det Europæiske Råd, i uformelle møder mellem stats- og regeringschefer, i
møder i Ministerrådet (almindelige anliggender) og i uformelle udenrigsministermøder
("Gymnich"). Desuden bør nævnes deltagelse i San José-ministerkonferencer, møder mellem EU
og Rio-gruppen, den første konference om en stabilitetspagt for Europa, konferencen om revision
og forlængelse af ikke-spredningstraktaten samt ministermøder i Euro-Middelhavsforummet
("fem-plus-fem").
Var under Portugals første EU-formandskab (1992) koordinator for formandskabets delegation på
De Forenede Nationers konference om miljø- og udvikling (UNCED, Earth Summit, Rio de
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1456065_0008.png
Janeiro) og forpå Portugals vegne Europaaftalerne med Rumænien, Bulgarien, Slovakiet og
Undertegnede Portugals formandskab i Den Vesteuropæiske Union (WEU).
Tjekkiet (1993), traktaten om Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse af EU (Korfu, juni 1994)
samt samarbejds- og partnerskabsaftalen mellem EU og Rusland (Korfu, 1994).
Europa-relevant arbejde som Portugals premierminister
Deltog i alle EU-arrangementer, hvor Portugal skulle være repræsenteret på stats- og
regeringschefniveau, herunder navnlig i møderne i Det Europæiske Råd. I denne sammenhæng
bør især nævnes undertegnelsen af traktaten om Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens,
Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse, tiltrædelsesceremonien for disse ti
lande, topmøderne om Konventet om Den Europæiske Unions fremtid samt
regeringskonferencen, hvor traktaten om en forfatning for Europa blev godkendt.
Publikationer
Forskellige udgivelser inden for statskundskab, internationale forbindelser og EU-spørgsmål,
bl.a.
Sistema de Governo e Sistema Partidário
(medforfatter, Lissabon 1980),
Le système
politique portugais face à l'intégration européenne
(Lissabon og Lausanne 1983),
Política de
Cooperação
(1990),
A Política Externa Portuguesa
(1994-1995),
Uma Certa Ideia de Europa
(1999),
Uma Ideia para Portugal
(2000) og
Mudar de Modelo
(2002).
Har ligeledes skrevet flere artikler inden for statskundskab og forfatningsret i forskellige
portugisiske og internationale antologier, leksika og videnskabelige tidsskrifter, bl.a.
Pólis
,
Análise Social
,Il
Politico
og
Dictionnaire International du Fédéralisme
. Grundlægger af og
8
første direktør for tidsskriftet
Ciência Política
.
Ordener, præmier og æresbevisninger
Har modtaget over tyve ordener, herunder Portugals
Grã-Cruz da Ordem Militar de Cristo
i
1996. Kåret som årets personlighed i 1991 af foreningen af udenlandske journalister i Portugal.
Vinder af
Casa da Imprensa
prisen inden for politik i 1992. Kåret som
Global Leader for
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1456065_0009.png
9
Bilag 2
Tidligere formænd for Europa-Kommissionen
Periode
1958-1967
1967-1970
1970-1972
1972-1973
1973-1977
1977-1981
1989-1985
1985-1995
1995-1999
1999-2004
Navn
Walter Hallstein (Tyskland)
Jean Rey (Belgien)
Franco Maria Malfatti (Italien)
Sicco Mansholt (Nederlandene)
Francois-Zavier Ortoli (Frankrig)
Roy Jenkins (UK)
Gaston Thorn (Luxembourg)
Jacques Delors (Frankrig)
Jacques Santer (Luxembourg)
Romano Prodi (Italien)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1456065_0010.png
10
1 jf. bilag 1: CV for José Manuel Durão Barrosos
2 jf. bilag 2: Liste over tidligere formænd for Europa-Kommissionen
3 Tyskland har foreslået, at der skal oprettes en super-kommissær, der skal koordinere Kommissionens politik
og forslag på det økonomiske område.
4 Inden udvidelsen havde Kommissionen 20 medlemmer. 10 lande havde en kommissær mens 5 lande
(Tyskland, UK, Frankrig, Italien og Spanien) havde 2 kommissærer.
5 Traktat-bestemmelserne fremgår af EF-traktatens artikel 214
6 Den nye Kommissionen som bliver udpeget i henhold til bestemmelserne i Nice-traktaten har en
tjenesteperiode fra 1. november 2004 til 1. november 2009. Såfremt forfatningstraktaten bliver ratificeret,
vil Kommissionens første tjeneste periode løbe fra 1. november 2009 til 1. november 2014, hvorefter
rotationsordningen sandsynligvis vil blive indført.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1456065_0011.png
11