Europaudvalget 2003-04
EUU Alm.del INFO-note I 170
Offentligt
1456069_0001.png
PDF udgave (308 KB)
Europaudvalget
(Info-note I 170)
(Offentligt)
_____________________________________________
UPN, FT del - bilag FT 145
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg, den aug 24, 2004
EU-chefkonsulenten
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere
EU’s nye forfatningstraktat
–
væsentlige nyskabelser
Indholdsfortegnelse
Punktnr.
overskrift på afsnit
1
Et kort resumé
1a
Rammerne for den nye forfatningstraktat
1b
Institutionelle reformer
2
3
4
4a
4b
Indledning
En ny enhedstraktat afløser de eksisterende traktater
Forfatningstraktatens overordnede opbygning
Den nye præambel
De fire hoveddele
5Unionen
bliver en juridisk person
6Charter
for grundlæggende rettigheder bliver retligt bindende
7Nationale
parlamenter og nærhedsprincippet
8Unionens
værdigrundlag
9Unionens
symboler
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1456069_0002.png
10Unionens
institutioner
10a
Europa-Parlamentet
10b
Det Europæiske Råd
10c
Det Europæiske Råds formand
10d
Ministerrådet
10e
Ny model for roterende formandskab
10f
Ny definition af kvalificeret flertal
10g
Europa-Kommissionen
10h
Kommissionens formand
10i
Unionens udenrigsminister
10j
Den Europæiske Unions Domstol
10k
Andre institutioner
11Fastlæggelse
af Unionens beføjelser
12Udøvelse
af Unionens beføjelser
13Unionens
optræden udadtil
13a
Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
13b
Den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik
14Området
for frihed, sikkerhed og retfærdighed
14a
Sikkerhedsklausul og forstærket samarbejde
14b
En europæisk anklagemyndighed
15Ny
solidaritetsbestemmelse
16Forstærket
samarbejde
17Unionens
demokratiske liv
18Unionens
finanser
18a
EU’s flerårige finansielle ramme traktatfæstes
18b
Budgetproceduren ligestiller Råd og Parlament
19Frivillig
udtræden af Unionen
20Forskellige
procedurer for traktatrevisioner
20a
Traktatændring efter konventsmetoden
20b
Forenklet procedure for traktatændringer
2
20c
Muligheder for at overgå fra en beslutningsform til en anden
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1456069_0003.png
21Social
sikring af vandrende arbejdstagere
22Energi
23
24
25
Øget indflydelse til Europa-Parlamentet på landbrugspolitikken
De centrale danske protokoller videreføres
Bilag: Liste over forfatningstraktatens
nye
bestemmelser om de
nationale parlamenters rolle
Denne info-note er en
opdateret version af EU-note E 19 af 23. juli 2004,
og er baseret på den
seneste konsoliderede udgave af traktaten om en forfatning for Europa (GIC 87/04 af 6. august
2004). Udover at indeholde enkelte præciseringer, er alle notens henvisninger til artikelnumre
ændret i overensstemmelse med forfatningstraktatens nye nummerering.
3
1.
Et kort resumé:
1a. Nye rammer for forfatningstraktaten
Der etableres en
Traktat om en forfatning
for Europa til erstatning af EF-traktaten og
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1456069_0004.png
den eksisterende unionstraktat.
Hele EU-samarbejdet bliver i princippet overstatsligt.
Det gælder også
forsvarssamarbejdet samt rets- og politisamarbejdet, der begge tidligere var
mellemstatsligt.
EU’s søjlestruktur ophæves og EU får status som juridisk person
, hvorved EU bliver i
stand til at indgå internationale aftaler, og kan dermed
tiltræde den europæiske
menneskerettighedskonvention.
Chartret om grundlæggende rettigheder indskrives i traktatteksten
og bliver retligt
bindende.
Det retlige og det politimæssige samarbejde udvides,
f.eks. udvides EU’s adgang til at
fastsætte strafferetlige sanktioner. Også asyl- og indvandringspolitikken styrkes.
Det udenrigspolitiske og det forsvarspolitiske samarbejde styrkes.
En mindre gruppe af
lande med særlig høj militær kapacitet får mulighed for at indgå et
permanent
struktureret samarbejde.
Endvidere indføres en
gensidig forsvarsforpligtelse.
Flere beslutninger kan træffes med kvalificeret flertal.
De
nationale parlamenter
får bedre muligheder for at kontrollere nærhedsprincippets
overholdelse.
Energi får et selvstændigt traktatgrundlag
– i dag anvendes gummiparagraffen.
Europa-Parlamentet får indflydelse på
landbrugspolitikken.
1b. Institutionelle reformer
Europa-Parlamentet kan maksimalt bestå af
750
medlemmer. Hvert medlemsland får
tildelt mindst
6
repræsentanter og ingen mere end 96.
Det Europæiske Råd får en
fast formand.
Ny definition af kvalificeret flertal
indføres fra 2009: 55 pct. af medlemsstaterne (min.
15 lande) samt 65 pct. af Unionens befolkning.
Kommissionen reduceres
fra 2014, hvorefter antallet af kommissærer vil udgøre 2/3 af
antallet af medlemsstater.
Der oprettes en
ny post som udenrigsminister
for Unionen som samtidig bliver
næstformand i Kommissionen.
2. Indledning
På Det Europæiske Råds møde den 17.-18. juni 2004, nåede stats- og
4
regeringscheferne til enighed om EU’s nye forfatningstraktat, hvis officielle navn er
Traktat om en forfatning for Europa.
Den forventes underskrevet af stats- og
regeringscheferne i Rom den 29. oktober 2004
1
. Herefter kan den nationale
ratifikationsproces i medlemsstaterne begynde. Foreløbig har 10 lande meddelt, at
de enten overvejer eller allerede har besluttet at afholde en folkeafstemning om
forfatningstraktaten
2
.
Forfatningstraktaten træder tidligst i kraft den 1. november
2006
3
.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1456069_0005.png
På et par centrale områder får forfatningstraktaten imidlertid først virkning nogle år
senere. Det drejer sig om henholdsvis den nye definition af kvalificeret flertal
(træder i kraft 1. november 2009) samt bestemmelserne for sammensætningen af
Kommissionen (træder i kraft 1. november 2014).
I det følgende uddybes nogle af de væsentligste nyskabelser i den nye traktat om en
forfatning for Europa (forfatningstraktaten).
3. En ny enhedstraktat afløser de eksisterende traktater
Den nye traktat om en forfatning for Europa udgør en ny struktur for det europæiske
samarbejde, der erstatter de eksisterende traktater.
Den såkaldte søjlestruktur
afskaffes. Den mellemstatslige samarbejdsform inden for det retlige samarbejde
og inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik falder i princippet bort.
Den fælles beslutningsprocedure, hvor Rådet og Europa-Parlamentet er ligestillede,
vil blive udgangspunktet for fremtidig EU-lovgivning med mindre der er angivet en
anden procedure i traktatteksten. Denne beslutningsprocedure skifter i øvrigt navn til
den almindelige lovgivningsprocedure.
Flere områder vil overgå fra enstemmighed til kvalificeret flertal, og
Europa-Parlamentet inddrages på flere områder i forhold til i dag.
Enstemmighedsprincippet fastholdes dog på områder indenfor den fælles
udenrigs- og sikkerhedspolitik, vedrørende forsvarspolitikken samt indenfor det
operationelle politisamarbejde.
På området
social sikring
og indenfor
det
strafferetlige område
gælder særlige klausuler, der giver den enkelte medlemsstat
mulighed for at henvise en sag til drøftelse i Det Europæiske Råd, der afgør sagen
med enstemmighed. Dette betyder, at den almindelige lovgivningsprocedure
suspenderes.
4. Forfatningstraktatens overordnede opbygning
5
Forfatningstraktaten består af
én præambel og fire hoveddele
. Denne inddeling
afspejler den overordnede struktur, som EU-Konventet præsenterede tilbage i
sommeren 2003. Der er tilknyttet
36 protokoller
til forfatningstraktaten. To af de
nye centrale protokoller vil blive nærmere behandlet i det følgende, nemlig
protokollerne om henholdsvis de nationale parlamenters rolle og om anvendelsen af
nærhedsprincippet.
Den eksisterende danske
sommerhusprotokol videreføres uændret.
Ligeledes
videreføres den særlige protokol om Danmarks stilling, der omhandler de danske
forbehold. Den sidstnævnte protokol er tilpasset således, at Danmark får mulighed
for at ændre det retlige forbehold sådan, at det vil svare til det engelske-irske
forbehold, der giver en ”opt-in”-mulighed
4
, og som til gengæld er overstatsligt
bindende.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1456069_0006.png
4a. Den nye præambel
Forfatningstraktaten indledes med en
præambel
ligesom det også har været tilfældet
ved tidligere traktatrevisioner. Forfatningstraktatens præambel fokuserer på
Unionens værdigrundlag og på Europas rolle i en global sammenhæng.
Europas kulturelle, religiøse og humanistiske arv, fremhæves som
inspirationsgrundlag for udviklingen af de universelle værdier Unionen bekender sig
til: det enkelte menneskes ukrænkelige og umistelige rettigheder, demokrati, lighed,
frihed og retsstaten. Præamblen indeholder dog
ingen særskilt henvisning til
Unionens kristne arv,
som der tidligere har været tale om.
Unionens motto
”forenet i mangfoldighed”
udgør den røde tråd i præamblen.
4b. De fire hoveddele
Del I
består af 60 artikler der bl.a. fastlægger de
overordnede værdier,
de
institutionelle rammer og kompetencedelingen mellem EU og medlemsstaterne.
Denne nye måde at indramme EU’s samarbejdsgrundlag på er ofte blevet benævnt
som forfatningsdelen.
Del II
består af
chartret om grundlæggende rettigheder
– i alt 54 artikler
5
. Fra at
være en politisk erklæring bliver chartret nu gjort retligt bindende. Bortset fra visse
tekniske tilpasninger er chartret ikke ændret indholdsmæssigt.
Del III,
der er forfatningstraktatens mest omfangsrige del, indeholder
detaljerede
bestemmelser om Unionens politikker og funktionsmåde
, herunder bestemmelser
6
om institutionernes virkemåde – i alt 321 artikler
6
. Del III kan i et vist omfang
sammenlignes med det eksisterende traktatgrundlag.
Den korte
Del IV
består af 12 artikler som udgør forfatningstraktatens
afsluttende
og generelle bestemmelser.
Blandt nyskabelserne hører en ny revisionsprocedure for
traktatændringer, idet den særlige konventsmetode gøres til en slags
standardprocedure for indledningen af større traktatrevisioner. I mere afgrænsede
tilfælde kan det lade sig gøre at ændre traktaten, uden at indkalde et konvent og
efterfølgende regeringskonference. Det kan ske på områder der hører under
Unionens interne politikker
7
. Dette kræver dog enstemmighed i Det Europæiske
Råd og efterfølgende godkendelse af de nationale parlamenter.
I alt indeholder den samlede forfatningstraktat 448 artikler, inkl. chartret for
grundlæggende rettigheder. Den nugældende traktat indeholder 367 artikler ekskl.
chartrets 54 artikler.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1456069_0007.png
5. Unionen bliver en juridisk person
Enhedstraktaten betyder, at EU vil få status som en juridisk person
8
. Derved bliver
hele EU-samarbejdet en selvstændig folkeretlig retsenhed, ved siden af
medlemsstaterne. Unionen kan herefter indgå internationale aftaler på områder hvor
forfatningstraktaten giver bemyndigelse til det. I dag er det alene EF-samarbejdet
(søjle I), der har denne status. Som følge af Unionens nye status vil Unionen tiltræde
den europæiske menneskerettighedskonvention
9
.
6. Charter for grundlæggende rettigheder bliver retligt bindende
Det eksisterende charter for grundlæggende rettigheder blev udarbejdet af et særligt
charter-konvent i 1999-2000
10
. Det Europæiske Råd vedtog i december 2000
chartret i form af en politisk erklæring uden retlig bindende virkning. Med
forfatningstraktaten
indskrives chartret direkte i det nye traktatgrundlag og får
dermed retlig bindende virkning.
I chartrets afsluttende afsnit fastlægges bl.a. chartrets anvendelsesområde og dets
rækkevidde.
Det præciseres, at chartrets bestemmelser forpligter alle EU’s
institutioner samt medlemsstaterne, dog kun når de gennemfører EU-retten
.
Chartret udvider ikke anvendelsesområdet for EU-retten ud over Unionens
kompetencer, skaber ingen nye kompetencer og opgaver for EU og ændrer heller
ikke på de fastlagte kompetencer og opgaver.
7
Indholdsmæssigt er der ikke foretaget væsentlige ændringer i charter-teksten af
hverken EU-Konventet eller efterfølgende af stats- og regeringscheferne under
regeringskonferencen.
På to punkter er der dog sket visse ændringer
. For det første
er det i afsnit V om borgerrettigheder blevet indskærpet, at kravene til
god
forvaltning
og retten til
aktindsigt
ikke alene gælder for Unionens institutioner, men
tillige for
alle
Unionens organer, kontorer og agenturer. For det andet indskrives i
chartrets afsluttende bestemmelser, at EU’s og medlemsstaternes domstole skal tage
behørigt hensyn til de forklaringer, der er udarbejdet som en vejledning ved
fortolkningen af chartret om grundlæggende rettigheder
11
.
7. Nationale parlamenter og nærhedsprincippet
De nationale parlamenter får bedre muligheder for at kontrollere, at
nærhedsprincippet overholdes. Det sker gennem et
tidligt varslingssystem.
De
nationale parlamenter kan fremsende en begrundet udtalelse inden for de første seks
uger efter, at et forslag til europæisk retsakt er blevet fremsendt. Herefter er
Kommissionen, Ministerrådet og Parlamentet forpligtet til at
tage hensyn
til
udtalelsen. Hvis
en tredjedel af de nationale parlamenter
klager over, at et bestemt
EU-lovforslag krænker nærhedsprincippet, er Kommissionen
forpligtet til at
genoverveje
forslaget. Kommissionen kan herefter beslutte at opretholde sit forslag,
ændre det eller trække det tilbage. Beslutningen skal begrundes. Kommissionen
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1456069_0008.png
bliver desuden forpligtet til atdet muligt at vurdereforslag til europæisk retsakt med
en detaljeret analyse, der gør ledsage ethvert nyt overholdelsen af
nærhedsprincippet og subsidiaritetsprincippet.
Vedrørende lovforslag inden for retligt samarbejde i kriminalsager eller
politisamarbejde, sænkes tærsklen for aktiveringen af det nye varslingssystem til
blot at skulle
omfatte en fjerdedel af de nationale parlamenter.
Klager over europæiske retsakters eventuelle krænkelse af nærhedsprincippet, kan
alene fremsendes af medlemsstaternes regeringer og af Regionsudvalget. En
eventuel klage fra et nationalt parlament skal således fremsendes på vegne af dets
regering. Herefter har Domstolen - som i dag - kompetence til at udtale sig om
sådanne klager.
Endelig modtager de nationale parlamenter fremover dokumenter og forslag fra
Kommissionen parallelt med at disse oversendes til Rådet og Europa-Parlamentet.
Rådet og Europa-Parlamentet sender også sine udkast til europæiske retsakter
direkte til de nationale parlamenter.
8
8. Unionens værdigrundlag
Forfatningstraktaten fastslår, at Unionens værdier bygger på respekten for den
menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for
menneskerettigheder, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal.
Ikke-forskelsbehandling og
ligestilling mellem kvinder og mænd
bliver også
fremhævet som en del af det fælles værdigrundlag. Det er Unionens overordnede
målsætning at fremme sine værdier indadtil såvel som udadtil
12
.
9.
Unionens symboler
En række symboler for Unionen bliver traktatfæstet. Det gælder for Unionens flag,
der består af de velkendte
12 gule stjerner der danner en cirkel på en blå baggrund
. Unionen får sin egen hymne, der er hentet fra
”Ode til Glæden”
i Beethovens
niende symfoni. Unionens mønt er
euroen,
datoen
9. maj
gøres til officiel
Europa-dag, og endelig får Unionen sit eget motto som lyder:
”Forenet i
mangfoldighed”
13
.
10. Unionens institutioner
Unionens institutionelle ramme består af følgende fem institutioner:
Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Ministerrådet (Rådet),
Europa-Kommissionen (Kommissionen) og Den Europæiske Domstol
14
.
Det er nyt,
at Det Europæiske Råd defineres som en del af Unionens institutionelle ramme
. I
dag fungerer denne særlige rådsformation i en mellemstatslig ramme.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1456069_0009.png
10a. Europa-Parlamentet
Loftet for antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet sættes til
750.
I dag har
Parlamentet 732 medlemmer. Ingen medlemsstat vil få mere end 96 medlemmer, og
hvert land vil som minimum få tildelt 6 pladser. Den præcise fordeling af pladserne
skal vedtages af Det Europæiske Råd med enstemmighed i god tid inden næste valg
i 2009. Det står imidlertid klart, at Tyskland kommer til at afgive mindst 3 af sine
nuværende 99 medlemmer, mens Malta der i dag blot har 5 medlemmer, vil få
forøget deres repræsentation.
10b. Det Europæiske Råd
Det Europæiske Råd bliver med forfatningstraktaten en del af Unionens
institutionelle ramme. Dets hovedopgave er at fastlægge de overordnede politiske
retningslinjer og prioriteter, men det har ingen lovgivningsmagt. Afgørelser træffes
9
med konsensus, med mindre andet er fastsat i forfatningen. Deltagerkredsen udgøres
af medlemsstaternes stats- og regeringschefer, dets formand samt Kommissionens
formand. Unionens udenrigsminister deltager også. Mødefrekvensen fastlægges til
fire årlige ordinære møder.
10c. Det Europæiske Råds formand
Det Europæiske Råd vælger en
fast formand
med kvalificeret flertal for en periode
på to et halvt år. Formanden kan genvælges én gang. Formanden skal fungere som
mødeleder og sikre kontinuiteten og sammenholdet i Det Europæiske Råd.
10d. Ministerrådet
Ministerrådet udøver den lovgivende funktion og budgetfunktionen sammen med
Europa-Parlamentet. Rådet består af én repræsentant fra hver medlemsstat –
sædvanligvis en minister. Afgørelser træffes med kvalificeret flertal, med mindre
andet er fastsat i forfatningen.
Ministerrådet mødes i forskellige rådsformationer fastlagt af Det Europæiske Råd
med kvalificeret flertal. Alene to rådsformationer får permanent status i henhold til
forfatningstraktaten:
1)
Rådet for almindelige anliggender
15
,
der skal sikre sammenhæng i de forskellige
rådsformationers arbejde samt
Udenrigsrådet
, der ledes af Unionens udenrigsminister, fastlægger Unionens optræden
udadtil på grundlag af strategiske retningslinjer fastlagt af Det Europæiske Råd.
Rådets møder er offentlige, når det behandler og stemmer om udkast til
lovgivningsmæssige retsakter.
2)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1456069_0010.png
10e. Ny model for roterende formandskab
Den eksisterende formandskabsmodel med roterende halvårlige formandskaber
erstattes af et
gruppeformandskab med tre lande i 18 måneder
. Hvert af de tre
lande varetager på skift formandskabet i 6 måneder for alle rådets sammensætninger,
bortset fra Udenrigsrådet. Der er således ikke lagt op til større ændringer i forhold til
den nugældende halvårlige rotationsordning. Formandskabsgruppen kan dog internt
beslutte sig for en alternativ ledelsesmodel. Eksempelvis vil et lille land i
formandsgruppen kunne have behov for administrativ bistand i forbindelse med
varetagelsen af formandskabsfunktionerne.
10
10f. Ny definition af kvalificeret flertal
Forfatningstraktaten indfører en radikalt ny definition af kvalificeret flertal i
Ministerrådet. Hovedreglen bliver, at når Ministerrådet træffer beslutning om et
forslag fremsat af Kommissionen, er der overordnet to kriterier der skal være
opfyldt: Ét landekriterium og ét befolkningskriterium –
det dobbelte flertal:
Landekriteriet
indebærer, at mindst
55 pct. af EU’s medlemslande,
der omfatter mindst
15 lande skal stemme for et forslag
16
.
Befolkningskriteriet
består i, at mindst
65 pct. af Unionens befolkning
skal være
repræsenteret i den gruppe af lande der støtter et forslag.
Et blokerende mindretal skal dog som minimum bestå af 4 medlemslande
. Det vil
sige, at
tre store lande,
der tilsammen repræsenterer
mere
end 35 pct. af Unionens
befolkning, ikke kan blokere en beslutning
17
. Samtidig skal det understreges, at fire
medlemslande ikke kan blokere en beslutning, hvis ikke de repræsenterer mere end
35 pct. af Unionens befolkning. Lande der eventuelt undlader at stemme medregnes
blandt de lande der stemmer imod
18
.
Hvis Rådet træffer afgørelse om et forslag der ikke er fremsat af Kommissionen
eller af udenrigsministeren er kravet til kvalificeret flertal, at
72 pct. af
medlemslandene
skal støtte et forslag. Samtidig skal denne gruppe af lande
repræsentere mindst
65 pct. af Unionens befolkning.
Dette skærpede krav gælder
f.eks. indenfor retlige og indre anliggender, når Rådet træffer afgørelse på initiativ af
medlemsstaterne og indenfor den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, når Rådet
træffer afgørelse på eget initiativ.
10g. Europa-Kommissionen
Kommissionens hovedopgave er fortsat at tage initiativer med henblik på at fremme
Unionens almene interesser. Som udgangspunkt kan lovgivningsmæssige retsakter
kun vedtages på forslag af Kommissionen, med mindre andet er nævnt i
forfatningen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1456069_0011.png
I den første fem-årige tjenesteperiode efter forfatningen forventes at være trådt i
kraft (dvs. fra 2009-2014) består Kommissionen af én statsborger fra hver
medlemsstat.
Efter 1. november 2014 reduceres antallet af kommissærer til to
tredjedele af antallet af medlemsstater,
med mindre Det Europæiske Råd med
enstemmighed beslutter at ændre dette tal
19
. Kommissærerne vælges blandt
medlemsstaternes statsborgere på grundlag af en ordning med
ligelig rotation
11
mellem medlemsstaterne.
10h. Kommissionens formand
Det Europæiske Råd foreslår med kvalificeret flertal en formandskandidat, som
herefter skal vælges af Europa-Parlamentet med et flertal af dets medlemmer. Hvis
Europa-Parlamentet ikke godkender kandidaten gentages proceduren: Det
Europæiske Råd foreslår inden én måned en ny kandidat som vælges af
Europa-Parlamentet.
Listen over de øvrige kommissærer vedtages af Rådet efter fælles overenskomst med
kommissionsformanden. Hele Kommissionen skal godkendes samlet ved en
afstemning i Europa-Parlamentet. Herefter godkender Det Europæiske Råd formelt
Kommissionen med kvalificeret flertal.
Kommissionsformanden afgør selv Kommissionens interne organisation og
udnævner næstformænd, bortset fra EU-udenrigsministeren. De enkelte
kommissionsmedlemmer skal træde tilbage, hvis formanden anmoder dem om det.
En eventuel ”afskedigelse” af udenrigsministeren kan dog ikke ske, uden at Det
Europæiske Råd med kvalificeret flertal har godkendt dette.
10i. Unionens udenrigsminister
Forfatningstraktaten indfører en
ny post som udenrigsminister for Unionen,
som
bliver fast formand for Udenrigsrådet. Udenrigsministeren udpeges af stats- og
regeringscheferne med kvalificeret flertal. Kommissionens formand skal imidlertid
også give sit samtykke, idet udenrigsministeren samtidig skal fungere som
næstformand i Kommissionen. Det er allerede nu besluttet, at den for nylig
genudnævnte Høje Repræsentant Javier Solana bliver Unionens første
udenrigsminister, når forfatningstraktaten træder i kraft
20
.
Udenrigsministeren har til opgave at styrke sammenhængen i Unionens optræden
udadtil. I den forbindelse overtager han Den Høje Repræsentants opgaver udadtil.
Udenrigsministeren skal i øvrigt bidrage til udformningen af den fælles udenrigs- og
sikkerhedspolitik og den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. Han/hun tildeles
initiativret
på hele det udenrigspolitiske område, og kan, enten selvstændigt eller
sammen med Kommissionen, fremsætte forslag.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1456069_0012.png
10j. Den Europæiske Unions Domstol
Som udgangspunkt gælder Domstolens kompetence for hele forfatningstraktaten
12
med mindre andet er nævnt.
De mest markante undtagelser for Domstolens
kompetence omfatter den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik samt væsentlige
dele af politisamarbejdet.
Vedrørende politisamarbejdet har Domstolen eksempelvis
ikke bemyndigelse til at efterprøve gyldigheden eller proportionaliteten af den
indsats der udøves af en medlemsstats politi, når dette varetager opgaver der er
omfattet af national lovgivning.
10k. Andre institutioner
Blandt Unionens andre institutioner nævnes Den Europæiske Centralbank,
Revisionsretten samt de to rådgivende organer Regionsudvalget og Det Økonomiske
og Sociale Udvalg. Der ændres ikke væsentligt ved disse institutioners opgaver og
kompetence. Dog bør det fremhæves, at Regionsudvalget kan indbringe klager til
Domstolen over europæiske retsakter, som ifølge udvalgets vurdering krænker
nærhedsprincippet.
11. Fastlæggelse af Unionens beføjelser
1.
2.
Forfatningstraktaten fastlægger tre grundlæggende principper
21
.
Princippet om kompetencedeling.
Det vil sige, at det er medlemsstaterne som
tildeler Unionen dens kompetence.
Udøvelsen af Unionens beføjelser er underlagt
nærheds- og
proportionalitetsprincippet
som de kendes fra det eksisterende traktatgrundlag.
Dog tildeles de nationale parlamenter en styrket kontrolfunktion i forhold til
overholdelsen af nærhedsprincippet, jf. denne EU-notes kapitel 7.
Princippet om EU-rettens forrang
gælder, når EU’s institutioner udøver sine
tildelte beføjelser.
Forfatningstraktaten skelner mellem tre typer af unionsbeføjelser
22
. Den første type
udgøres af områder med
enekompetence,
der bl.a. omfatter toldunionen, EU’s
konkurrenceregler og den fælles handelspolitik. På disse områder gælder
nærhedsprincippet ikke.
På områder med
delt kompetence
har såvel Unionen som medlemsstaterne beføjelse
til at lovgive og vedtage bindende retsakter. Unionen skal tage behørigt hensyn til
nærhedsprincippet. Nærmere definitioner og afgrænsningen af de enkelte
hovedområders rækkevidde fastlægges specifikt i del III. Blandt de største
hovedområder kan
nævnes det indre marked
og
området med frihed, sikkerhed og
retfærdighed.
Også energiområdet nævnes som et område med delt kompetence, og
får med forfatningstraktaten et selvstændigt retsgrundlag.
13
3.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1456069_0013.png
Den tredje type omfatter områder
med understøttende, koordinerende eller
supplerende tiltag.
På disse områder har Unionen alene beføjelse til at støtte eller
komplementere medlemsstaternes lovgivning. Vedtagne retsakter kan ikke omfatte
harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser. Som
eksempler på områder omfattet af denne kategori kan nævnes industri og
uddannelse. Som noget nyt nævnes også
turisme
og
sport
som får hver deres
selvstændige retsgrundlag
23
. Ligeledes er civilbeskyttelse omfattet – et område som
tidligere har været baseret på den eksisterende artikel 308 (”gummiparagraffen”).
En sidste vigtig bemærkning om fastlæggelsen af Unionens beføjelser vedrører den
såkaldte
fleksibilitetsbestemmelse
24
, der overordnet svarer til den eksisterende
artikel 308 i EF-traktaten. Bestemmelsen giver Ministerrådet bemyndigelse til med
enstemmighed at vedtage et forslag med henblik på at opfylde et af forfatningens
mål, selv om forfatningen ikke indeholder den fornødne hjemmel.
Den nye fleksibilitetsbestemmelse indeholder to ændringer i forhold til den
eksisterende artikel 308.
Således udvides anvendelsesområdet til alle
politikområder i del III
– ikke blot for det indre marked som i dag. Samtidig
styrkes
den parlamentariske kontrol,
idet Europa-Parlamentet med forfatningstraktaten kan
blokere for en anvendelse af fleksibilitetsbestemmelsen. I dag skal
Europa-Parlamentet blot høres. Kommissionen er forpligtet til at orientere de
nationale parlamenter om sådanne initiativer.
12. Udøvelse af Unionens beføjelser
Forfatningstraktaten opregner seks forskellige retsinstrumenter, der skal afløse de
eksisterende retsakter. Der skelnes mellem
lovgivningsmæssige
og
ikke-lovgivningsmæssige
retsakter
25
.
Formålet er at give de lovgivningsmæssige retsakter en mere klar betegnelse, så man
kan se, hvem der har vedtaget dem.
Lovgivningsmæssige
retsakter vil sædvanligvis
være vedtaget efter den almindelige lovgivningsprocedure, hvor Ministerrådet og
Europa-Parlamentet er ligestillede. De
ikke-lovgivnings-mæssige
retsakter vedtages
som udgangspunkt af én institution – i de fleste tilfælde af Rådet – hvor
Europa-Parlamentet kun tildeles høringsret. Der kan også være tale om retsakter,
hvor Kommissionen har fået tildelt kompetence til at vedtage sådanne retsakter.
Lovgivningsmæssige retsakter
består af:
Europæiske love
der svarer til de nuværende forordninger.
Europæiske rammelove
der svarer til de nuværende direktiver.
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1456069_0014.png
Ikke-lovgivningsmæssige retsakter
består af:
Europæiske forordninger
26
, der har til formål at gennemføre lovgivningsmæssige
retsakter. De kan være bindende i alle enkeltheder og gælde umiddelbart i alle
medlemsstater, eller de kan være bindende for enhver medlemsstat, som den er rettet
til, med hensyn til det tilsigtede mål, og samtidig overlade det til de nationale
myndigheder at bestemme form og midler for gennemførelsen.
Europæiske afgørelser
er bindende i alle enkeltheder. Europæiske afgørelser kan
både være rettet mod Unionen som helhed eller specifikt mod enkelte
medlemsstater.
Henstillinger
og
udtalelser
svarer til benævnelserne i dag og forbliver
ikke-bindende.
Delegerede europæiske forordninger:
En ny kategori, der giver Kommissionen
mulighed for at ændre visse ikke-væsentlige dele af europæiske love og
rammelove. Rådet og Parlamentet vil dermed i højere grad kunne koncentrere sig
om de overordnede aspekter i lovgivningen uden at gå for meget i detaljer.
Gennemførelsesretsakter.
Som udgangspunkt er det medlemsstaterne der
gennemfører Unionens retsakter. Men findes der særlige behov for en ensartet
gennemførelse kan Kommissionen – eller i visse tilfælde Rådet – tildeles
gennemførelsesbeføjelser. Det vil ske i form af enten europæiske
gennemførelsesbeføjelser eller gennemførelsesafgørelser.
13. Unionens optræden udadtil
27
Forfatningstraktaten samler alle artikler vedrørende EU’s optræden udadtil i et
selvstændigt afsnit, herunder bestemmelserne om gennemførelsen af den fælles
udenrigs- og sikkerhedspolitik samt den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik.
Det er fortsat Det Europæiske Råd der definerer Unionens strategiske interesser og
fastlægger målene. Ministerrådet udformer herefter politikken inden for disse
rammer. Endelig er det EU-udenrigsministeren og medlemsstaternes opgave at
gennemføre den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.
13a. Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
Unionens kompetence inden for den
fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
omfatter
alle udenrigspolitiske spørgsmål vedrørende Unionens sikkerhed, herunder gradvis
udformning af en fælles forsvarspolitik, der kan føre til et fælles forsvar. Udover
formålet om at værne om Unionens værdier henvises der til grundsætningerne i
FN-pagten, folkeretten og til andre internationale konventioner.
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1456069_0015.png
Forfatningstraktaten ændrer ikke ved, at europæiske afgørelser inden for
den fælles
udenrigs- og sikkerhedspolitik
vedtages af Det Europæiske Råd og Ministerrådet
med
enstemmighed
28
. Der kan fortsat
ikke
vedtages lovgivningsmæssige retsakter i
form af europæiske love eller rammelove inden for den fælles udenrigs- og
sikkerhedspolitik. Det Europæiske Råd kan dog med enstemmighed vedtage en
europæisk afgørelse om, at Ministerrådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal i
andre tilfælde end dem, der er nævnt i forfatningstraktaten. Muligheden for at
overgå til kvalificeret flertal gælder dog ikke for afgørelser, der har indvirkning på
militær- og forsvarsområdet.
Hvis et medlemsland erklærer, at dets vitale interesser er på spil, inden for et område
der vedtages med kvalificeret flertal, finder der ikke afstemning sted.
EU-udenrigsministeren vil i sådanne tilfælde – i tæt samråd med pågældende
medlemsstat – forsøge at finde en acceptabel løsning. Hvis der ikke opnås et resultat,
kan Ministerrådet med kvalificeret flertal anmode om, at sagen henvises til Det
Europæiske Råd med henblik på enstemmig afgørelse.
13b. Den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik
Den fælles
sikkerheds- og forsvarspolitik
beskrives som en integrerende del af den
fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og vil omfatte en gradvis udformning af en
fælles EU-forsvarspolitik. Til støtte for denne politik oprettes under Rådet et
europæisk agentur for forsvarsmateriel, forskning og militære kapaciteter
29
.
Agenturet skal bl.a. bidrage til at fastlægge målene for medlemsstaternes militære
kapacitet og overvåge om medlemsstaternes tilsagn om kapacitet overholdes samt
støtte forskningen i forsvarsteknologi.
Ministerrådet træffer
afgørelser baseret på enstemmighed
på forslag af
EU-udenrigsministeren eller en medlemsstat. Ministerrådet kan overdrage
gennemførelsen af en opgave på EU-plan til en gruppe af medlemsstater.
Medlemsstater, der opfylder visse højere kriterier for militær kapacitet kan etablere
et
permanent struktureret samarbejde
inden for rammerne af Unionen.
Forfatningstraktaten indeholder en
gensidig forsvarsforpligtelse
i tilfælde af, at en
medlemsstat udsættes for et væbnet angreb. De øvrige medlemsstater skal i henhold
til FN-pagtens artikel 51 yde den berørte medlemsstat al den bistand og hjælp, der
ligger inden for deres formåen
30
. Det præciseres, at denne forpligtelse ikke berører
den særlige karakter af visse medlemsstaters sikkerheds- og forsvarspolitik, hvilket
bl.a. er en imødekommelse af et ønske fra de neutrale lande. Ligeledes understreges,
at samarbejdet på dette område skal være i overensstemmelse med de forpligtelser,
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1456069_0016.png
der er indgået inden for NATO.
Europa-Parlamentet får ikke øget indflydelse, men vil blive underrettet og høres
regelmæssigt om de væsentligste aspekter af den fælles sikkerheds- og
forsvarspolitik – sådan som det finder sted i dag.
14. Området for frihed, sikkerhed og retfærdighed
31
Amsterdamtraktaten (1999) samlede alle spørgsmål om politisamarbejde,
toldsamarbejde og strafferetligt samarbejde, visum-, asyl- og indvandringspolitik
samt visse civilretlige spørgsmål under betegnelsen ”Et område med frihed,
sikkerhed og retfærdighed”. Politisamarbejdet, toldsamarbejdet og det strafferetlige
samarbejde forblev mellemstatsligt, hvorimod spørgsmål vedrørende visum, asyl og
indvandring blev overstatsligt. Denne inddeling, mellem det mellemstatslige og det
overstatslige, blev fastholdt i Nice-traktaten (søjlestrukturen). Dette
ændres
med den
nye forfatningstraktat som konsekvens af, at søjlestrukturen ophæves og dermed
principielt afskaffer den mellemstatslige søjle vedrørende politisamarbejdet.
Der indføres en række forskellige beslutningsformer, som afviger fra den
almindelige lovgivningsprocedure. På visse områder fastholdes
enstemmighedsprincippet. Det gælder f.eks. vedrørende familieret med
grænseoverskridende virkning
32
og for det operative politisamarbejde.
Graden af Europa-Parlamentets inddragelse varierer betydeligt fra område til
område. På visse områder er det blot høringsberettiget, mens det på andre områder
skal give sin godkendelse inden vedtagelse. Som tidligere nævnt får Domstolen en
generel bemyndigelse inden for det retlige område. Bemyndigelsen gælder dog ikke
for områder der vedrører kontrollen af medlemsstaternes politi og indre sikkerhed.
Der skabes grundlag for
fælles politikker på asyl- og indvandringsområdet
.
Begrebet ”minimumsstandarder” er konsekvent fjernet vedrørende asylområdet.
Forfatningstraktaten lægger op til en ensartet politik fastlagt ved europæiske love
eller rammelove.
Inden for det
retlige samarbejde i straffesager
bliver det muligt – ved en europæisk
rammelov – at fastsætte
minimumsregler for, hvad der skal anses for at være
strafbare handlinger.
Det gælder for lovovertrædelser af særlig grov karakter og
som har en grænseoverskridende dimension, f.eks. nævnes terrorisme, seksuel
udnyttelse af kvinder og børn samt ulovlig våbenhandel og narkotikahandel.
Desuden udvides EU’s adgang til at fastsætte strafferetlige sanktioner
til områder
17
”der har været omfattet af tidligere harmoniseringsforanstaltninger”, som f.eks. det
indre marked og miljøområdet. Disse områder kan potentielt være ganske
vidtrækkende, idet alle områder, der tidligere har været harmoniseret på EU-plan, vil
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1456069_0017.png
være omfattet.
I retsgrundlaget for
politisamarbejdet
sondres mellem lovgivning vedtaget på
grundlag af henholdsvis kvalificeret flertal (generelt samarbejde) og enstemmighed
(operationelt samarbejde). Endvidere styrkes og forenkles retsgrundlaget for
Europol således, at detailregler fremover kan fastsættes ved lov med kvalificeret
flertal. Endelig udvides Europols mulige beføjelser på specifikt afgrænsede områder.
14a. Sikkerhedsklausul og forstærket samarbejde
Inden for det strafferetlige samarbejde indføres en særlig
”sikkerhedsklausul”,
der
kan anvendes, hvis et medlem af Rådet finder, at et udkast til europæisk rammelov
vil berøre grundlæggende aspekter af den pågældende medlemsstats strafferetlige
system. Er dette tilfældet, kan det pågældende medlem kræve beslutningsproceduren
suspenderet, hvorefter Det Europæiske Råd inden fire måneder efter suspensionen
enten skal forelægge Rådet udkastet på ny, hvorved suspensionen ophæves, eller
anmode Kommissionen om at forelægge et nyt udkast; i så fald anses den oprindeligt
foreslåede retsakt for ikke-vedtaget.
Forfatningstraktaten åbner mulighed for, at en tredjedel af medlemsstaterne kan
indlede et
forstærket samarbejde
på baggrund af det pågældende forslag til
rammelov. Denne mulighed opstår, hvis Det Europæiske Råd ikke har reageret inden
for ovennævnte fire-måneders frist, eller det ikke er lykkedes, at blive enige om en
ny retsakt senest 12 måneder efter fremsættelsen af et nyt forslag efter suspensionen.
Landene der ønsker at indlede et sådant forstærket samarbejde kan gøre dette i
henhold til forfatningstraktatens generelle bestemmelser om denne samarbejdsform,
efter at de har orienteret Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen herom.
14b. En europæisk anklagemyndighed
Etableringen af en europæisk anklagemyndighed kan blive en realitet,
hvis Det
Europæiske Råd med enstemmighed vedtager en europæisk lov herom.
Anklagemyndigheden vil få til hovedopgave at bekæmpe lovovertrædelser, der
skader Unionens finansielle interesser. Anklagemyndigheden vil få kompetence til at
foretage efterforskning og retsforfølgning og vil tillige optræde som offentlig
anklager ved medlemsstaternes domstole.
15. Ny solidaritetsbestemmelse
18
Forfatningstraktaten indeholder en ny solidaritetsbestemmelse, der forpligter
medlemsstaterne og Unionen at handle i fællesskab på et solidarisk grundlag, hvis en
medlemsstat udsættes for et
terrorangreb
eller er offer for en
naturkatastrofe
eller
en
menneskeskabt katastrofe
33
. Unionen kan tage alle instrumenter i brug,
herunder militære midler, for bl.a. at forebygge terrortrusler og for at beskytte
demokratiske institutioner og civilbefolkningen mod eventuelle terrorangreb. Den
enkelte medlemsstat afgør dog selv med hvilke midler, det vil komme en anden
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1456069_0018.png
medlemsstat til undsætning.
En konkret anvendelse af solidaritetsbestemmelsen sker på grundlag af en europæisk
afgørelse vedtaget af Ministerrådet efter fælles forslag af Kommissionen og
EU-udenrigsministeren. Solidaritetsbestemmelsen kan udelukkende anvendes på
medlemsstaternes eget territorium.
16. Forstærket samarbejde
Hovedprincipperne fra den gældende unionstraktat vedrørende etableringen af et
forstærket samarbejde overføres til forfatningstraktaten. Formålet skal være at
realisere Unionens mål, det skal være åbent for alle medlemsstater, men samtidig
udelukkende anvendes som en sidste udvej.
Etableringen af et forstærket
samarbejde kræver, at mindst en tredjedel af medlemsstaterne vælger at deltage
34
.
Kvalificeret flertal defineres som mindst 55 pct. af de medlemmer af Rådet, der
repræsenterer de deltagende medlemsstater, idet dette flertal samtidig skal omfatte
mindst 65 pct. af disse landes befolkninger. Hvis Rådet ikke træffer afgørelse på
forslag af Kommissionen eller udenrigsministeren, fastsættes kriteriet til 72 pct. af
de deltagende lande, der repræsenterer mindst 65 pct. af disse landes befolkninger.
Enstemmighed kræver kun de deltagende landes repræsentanters stemmer.
Retsinstrumentet er en
europæisk afgørelse.
17. Unionens demokratiske liv
Unionens demokratiske liv udgør overskriften på et nyt afsnit i forfatningstraktatens
del I. Her fastslås principperne om demokratisk repræsentativitet og åbenhed. Det
betyder bl.a., at
Rådets samlinger vil være åbne
, når det forhandler og stemmer om
et udkast til en retsakt. Rådets forretningsorden giver dog allerede i dag mulighed
for at afholde åbne møder efter bestemte retningslinjer
35
.
En nyskabelse er det såkaldte
borgerinitiativ,
der giver mulighed for at mindst 1
mio. EU-borgere kan opfordre Kommissionen til at fremsætte et udkast til
19
EU-retsakt der ligger inden for forfatningens rammer. Gruppen af borgere skal
repræsentere et betydeligt antal medlemsstater. Det påkrævede minimumsantal skal
fastlægges ved europæisk lov.
Endelig traktatfæster forfatningstraktaten den
sociale dialog
med arbejdsmarkedets
parter. Desuden pålægges Unionen at opretholde en åben, gennemsigtig og
regelmæssig
dialog med kirker og religiøse organisationer
i erkendelse af disses
betydning for europæisk identitetsdannelse.
18. Unionens finanser
36
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1456069_0019.png
18a. EU’s flerårlige finansielle ramme traktatfæstes
EU’s flerårlige finansielle ramme trakatfæstes, hvorved den bliver retligt bindende. I
dag er de såkaldte finansielle overslag alene underlagt en interinstitutionel aftale
mellem Rådet, Parlamentet og Kommissionen
37
.
I forfatningstraktaten bliver det fastlagt, at den flerårige finansielle ramme gælder
for en periode på mindst fem år.
Den finansielle ramme vedtages som i dag af
Rådet i form af en europæisk lov med enstemmighed
, når Europa-Parlamentet har
givet sin godkendelse med et flertal af sine medlemmer. Dette afviger fra
EU-Konventets forslag som lagde op til, at vedtagelsen skulle ske med kvalificeret
flertal i Rådet. Forfatningstraktaten åbner dog mulighed for, at Det Europæiske Råd
med enstemmighed kan vedtage en europæisk afgørelse, der gør det muligt for Rådet
at træffe afgørelse med kvalificeret flertal, når det vedtager den europæiske lov om
den finansielle ramme.
18b. Budgetproceduren ligestiller Råd og Parlament
Den nye procedure for vedtagelsen af Unionens årlige budget indeholder på visse
punkter væsentlige ændringer i forhold til i dag. For det første bliver Rådet og
Europa-Parlamentet ligestillede partnere under forhandlingerne om det årlige
budget. Det indebærer, at der nedsættes et forligsudvalg, med et ligeligt antal
repræsentanter fra Rådet og Parlamentet, hvis ikke de to institutioner kan nå til
enighed om fastlæggelsen af budgettet efter 1. behandlingen. Dermed vil
budgetforslaget kun blive behandlet én gang i hver institution, inden der eventuelt
nedsættes et forligsudvalg.
Kommissionen er også repræsenteret i forligsudvalget som en slags mægler.
Forligsudvalget har en frist på 21 dage fra dets indkaldelse til at skabe enighed om et
20
udkast der kan vedtages af et kvalificeret flertal af Rådets repræsentanter og af et
flertal af repræsentanterne i Europa-Parlamentet. Hvis forligsudvalget ikke når til
enighed inden for 21-dages fristen, forelægger Kommissionen et nyt budgetudkast.
Hvis Rådet forkaster forligsudvalgets forslag, og Parlamentet godkender dette, har
Parlamentet den fordel, at det kan få vedtaget sine ændringsforslag fra 1.
behandlingen, der tidligere blev forkastet af Rådet
38
.
Kommissionen får som noget nyt ret til at ændre sit fremlagte budgetforslag under
hele procedurens forløb, indtil der eventuelt indkaldes et forligsudvalg.
Hvis budgettet ikke er vedtaget ved et regnskabsårs begyndelse, videreføres den
eksisterende ordning, der giver mulighed for at leve med et midlertidigt budget, hvor
de månedlige udgifter afholdes inden for en ramme af en tolvtedel af bevillingerne
fra forrige regnskabsår.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1456069_0020.png
Sondringen mellem obligatoriske og ikke-obligatoriske udgifter bortfalder.
Dette
ligestiller Rådet og Parlamentet i hele budgetproceduren til forskel fra i dag, hvor
Europa-Parlamentet primært har indflydelse på de ikke-obligatoriske udgifter. Det
vil sige, at Europa-Parlamentet med forfatningstraktaten også vil få
indflydelse på
den tunge budgetpost
der vedrører udgifterne til landbrugspolitikken. Til gengæld
vil Rådets indflydelse på de ikke-obligatoriske udgifter blive styrket sammenlignet
med i dag.
19. Frivillig udtræden af Unionen
Forfatningstraktaten fastlægger for første gang en procedure for, hvordan en
medlemsstat efter eget ønske kan udtræde af Unionen
39
. For det første fastslås, at
enhver medlemsstat kan beslutte at udtræde af Den Europæiske Union.
En
medlemsstat der ønsker at benytte denne mulighed, skal meddele dette til Det
Europæiske Råd. Udtrædelsesaftalen forhandles på plads mellem den udtrædende
medlemsstat og Rådet, der træffer afgørelsen med kvalificeret flertal efter
godkendelse fra Europa-Parlamentet.
En færdigforhandlet udtrædelsesaftale er dog strengt taget ikke nødvendig.
Forfatningstraktaten ophører således med at finde anvendelse på den berørte stat to
år efter meddelelsen til Det Europæiske Råd om den ønskede udtrædelse uanset, at
der ikke foreligger en udtrædelsesaftale. Det Europæiske Råd kan dog efter aftale
med pågældende medlemsstat med enstemmighed beslutte at forlænge denne 2 års
frist.
21
20. Forskellige procedurer for traktatrevisioner
20a. Traktatændring efter konventsmetoden
Forfatningstraktaten indfører flere forskellige modeller for, hvordan der kan
foretages traktatændringer. Den mest omfattende procedure er den såkaldte
konventsmetode, hvor en bredt sammensat forsamling behandler de indkomne
forslag til traktatændringer, der kan være fremsat af enten en medlemsstats regering,
Kommissionen eller Europa-Parlamentet. Konventet afslutter sit arbejde med en
konsensus-baseret anbefaling til medlemsstaternes regeringer. Konventets
anbefaling udgør grundlaget for den efterfølgende regeringskonference.
Det Europæiske Råd kan dog med simpelt flertal, og efter Europa-Parlamentets
godkendelse, beslutte ikke at indkalde et konvent, hvis Rådet vurderer, at
ændringernes omfang ikke berettiger hertil. I så fald indkaldes til en
regeringskonference uden forudgående behandling i et konvent.
20b. Forenklet procedure for traktatændringer
Forfatningstraktaten indfører også
en forenklet procedure for ændringer af
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1456069_0021.png
traktaten, uden at der nødvendigvis skal afholdes en regeringskonference.
Det kan ske på baggrund af et forslag til ændring fremsat af en medlemsstats
regering, Europa-Parlamentet eller Kommissionen. Det/de fremsatte forslag kan
alene vedrøre bestemmelser i forfatningstraktatens del III, afsnit III, der omhandler
Unionens ”Interne politikker og foranstaltninger”. Forslaget må desuden ikke udvide
Unionens kompetencer. Det Europæiske Råd kan herefter med enstemmighed træffe
en afgørelse om ændringsforslaget efter høring af Europa-Parlamentet,
Kommissionen og eventuelt Den Europæiske Centralbank, hvis det falder ind under
det monetære område. En sådan afgørelse kan dog først træde i kraft, når alle
medlemsstaterne har godkendt den i overensstemmelse med deres
forfatningsmæssige bestemmelser. Med andre ord kan blot et enkelt parlament
blokere en sådan afgørelse.
20c. Muligheder for at overgå fra en beslutningsform til en anden
Forfatningstraktaten indeholder to generelle ”passerelle-bestemmelser” der giver
Rådet mulighed for med enstemmighed at overgå fra en beslutningsform til en
anden. De findes i forfatningstraktatens del IV, der omhandler de afsluttende
bestemmelser
40
.
22
Den ene af disse passereller (overgangsbroer) giver Rådet mulighed for at træffe
afgørelser med kvalificeret flertal på områder, hvor forfatningstraktaten ellers
foreskriver, at afgørelser skal træffes med enstemmighed. Det forudsætter, at Det
Europæiske Råd vedtager en europæisk afgørelse, der gør dette muligt. Denne
mulighed gælder dog ikke for afgørelser, der har indvirkning på militær- eller
forsvarsområdet.
På tilsvarende vis kan Det Europæiske Råd med enstemmighed vedtage en afgørelse
om, at Rådet overgår fra en særlig lovgivningsprocedure til den almindelige
lovgivningsprocedure. Dette vil tillige kræve en godkendelse i Europa-Parlamentet.
Et enkelt nationalt parlament kan imidlertid blokere for, at Det Europæiske Råd
træffer en afgørelse om at overgå fra enstemmighedsprincippet til kvalificeret flertal,
eller om at overgå fra en særlig beslutningsprocedure til den almindelige
lovgivningsprocedure. Det kræver blot, at ét nationalt parlament gør indsigelse
senest 6 måneder efter forslaget er blevet fremsendt.
21. Social sikring af vandrende arbejdstagere
Lovmæssig social sikring af vandrende arbejdstagere er ifølge forfatningstraktaten
en afgørende forudsætning for at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed.
Dette indebærer bl.a. retten til, at en vandrende arbejdstager, sammen med eventuelt
ydelsesberettigede pårørende, kan modtage ydelser, så længe han/de bor inden for en
medlemsstats område. Forfatningstraktaten tilvejebringer imidlertid en særlig
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1456069_0022.png
a)
b)
nødbremse,
som hver enkelt medlemsland kan anvende, hvis det vurderer, at et
forslag til europæisk lov eller rammelov vil berøre grundlæggende aspekter af den
pågældende medlemsstats sociale sikringssystem mv. I et sådant tilfælde kan
pågældende medlemsland anmode om at sagen forelægges Det Europæiske Råd,
hvorved beslutningsproceduren suspenderes. Efter at Det Europæiske Råd har
drøftet sagen, skal det enten
forelægge Rådet forslaget på ny, hvilket bringer suspensionen af beslutningsproceduren
til ophør, eller
anmode Kommissionen om at forelægge et nyt udkast; i så fald anses den oprindeligt
foreslåede retsakt for ikke-vedtaget
41
.
22. Energi
Energiområdet får med forfatningstraktaten
et selvstændigt retsgrundlag
42
. I dag er
retsgrundlaget for Unionens energipolitik baseret på EF-traktatens såkaldte
gummiparagraf (artikel TEF 308). Energipolitik anføres i forfatningstraktaten som
et område med delt kompetence. Formålet er at sikre energimarkedets funktion, at
23
sikre energiforsyningssikkerheden i EU, at fremme energieffektiviteten og at udvikle
nye, vedvarende energikilder.
Euratom-traktaten
forbliver en selvstændig traktat udenfor forfatningstraktaten.
23. Øget indflydelse til Europa-Parlamentet på landbrugspolitikken
Europa-Parlamentets indflydelse på EU’s landbrugspolitik styrkes afgørende på to
punkter. For det første ligestilles Europa-Parlamentet med Rådet i forbindelse med
budgetproceduren, idet sondringen mellem obligatoriske og ikke-obligatoriske
udgifter bortfalder. Dette betyder, at Europa-Parlamentet får medindflydelse på
landbrugsudgifterne, jf. afsnit 18b i denne note. For det andet indføres
den
almindelige lovgivningsprocedure
i forbindelse med vedtagelsen af den fælles
markedsordning samt de øvrige bestemmelser, der er nødvendige for at virkeliggøre
målsætningerne for EU’s landbrugspolitik. Vedtagelsen sker i form af en europæisk
lov eller rammelov.
Rådet beholder dog sin afgørende indflydelse på fastsættelsen af priser, afgifter,
støtte og kvantitative begrænsninger samt om fastsættelse og fordeling af
fiskerimuligheder. På disse områder er retsinstrumentet europæiske bekendtgørelser,
der ikke giver Europa-Parlamentet egentlig medindflydelse (men blot høringsret).
24. De centrale danske protokoller videreføres
De centrale danske protokoller om henholdsvis ejendomserhvervelse i Danmark
(sommerhusprotokollen) samt om Danmarks stilling (de fire forbehold) videreføres i
forfatningstraktaten. Protokollen om forbeholdene videreføres i den form der blev
opnået enighed om under italiensk formandskab umiddelbart inden topmødet i
Bruxelles i december 2003.
Det vil i første omgang sige, at protokollen videreføres
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1456069_0023.png
uændret. Konsekvenserne af det retlige forbehold vil dog få langt større
rækkevidde end i dag som følge af, at søjlestrukturen afskaffes.
Det retlige forbehold, som i dag omfatter asyl, immigration, civilretligt samarbejde
og grænsekontrol, vil fremover også omfatte det politimæssige samarbejde og
samarbejdet vedrørende kriminalsager. Danmark vil ikke kunne deltage i
vedtagelsen af nye regler på disse områder.
For at imødegå de problemer som bortfaldet af søjlestrukturen og muligheden for
supplerende straffebestemmelser måtte indebære, har Danmark i forfatningstraktaten
fået
mulighed for at modificere sit retlige forbehold efter irsk-britisk forbillede.
Danmark vil i henhold til det modificerede retlige forbehold få mulighed for, inden
24