PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2003-04
EUU Alm.del INFO-note I 19
Offentligt

PDF udgave (137 KB)

Europaudvalget

(Info-note I 19)

(Offentligt)

_____________________________________________

AMU, Alm. del - bilag 54

SOU, Alm. del - bilag 75

_______________________

AMU, Alm. del - bilag 54

Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg, Europaudvalg og Socialudvalg

Christiansborg, den 6. november 2003

EU-konsulenten

Til

udvalgenes medlemmer og stedfortrædere

Dansk social- og arbejdsmarkedspolitik i fremtidens EU

Temahøring den 10. november 2003 kl. 9.00-16.30

i Fællessalen

Formiddagens tema:

Dansk arbejdsmarkedpolitik i fremtidens EU

Baggrundspapir

Selv om der ikke er tvivl om, at arbejdsmarkedpolitikken i høj grad er et nationalt anliggende,

viser udviklingen, at den sociale dimension spiller en stadig vigtigere rolle i EU. EU-

lovgivning og andre former for regulering på det arbejdsmarked - og socialpolitiske område er

øget gennem de seneste 15 år. EU har i dag lovgivning om: arbejdsret og arbejdsvilkår, koo r-

dinering af vandrende arbejdstageres sociale sikring, lige muligheder for mænd og kvinder på

arbejdsmarkedets og i de sociale sikringssystemer, samt forbud mod racemæssig og etnisk di-

skrimination.

Reguleringen er siden 1997 gået fra at være retligt styret til i højere og højere grad at blive

styret af mere bløde politikinstrumenter såsom den åbne koordinationsmetode. Den åbne k o-

ordination anvendes således ved den europæiske beskæftigelsesstrategi og EU's strategier

vedrørende social inklusion og pensioner. Partnerskabsstrategien udgør en anden ”blød” in-

strumentform som samarbejdsform til at opnå de fælles mål.

På den baggrund er det vigtigt at gøre sig klart, hvorledes den danske social - og arbejdsmar-

kedspolitik spiller sammen med de tilsvarende politikker på eu ropæiske plan. Hvad er udfor-

dringerne og hvordan kan de løses ?

To af spørgsmålene er:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

-2-

1. Hvordan påvirker europæiseringen den danske arbejdsmarkedsmodel og den danske b e-

skæftigelsespolitik ?

2. Vil arbejdskraftens frie bevægelighed skabe problemer for arbejdsmarkedet og de sociale

systemer i forbindelse med udvidelsen ?

1. Hvordan påvirker europæiseringen den danske arbejdsmarkedsmodel og

den danske beskæftigelsespolitik

1.1.

Samspilsramte modeller - kollektive aftaler contra individuelle minimums-

rettigheder

Det første spørgsmål er, hvorvidt europæiseringen påvirker den danske arbejdsmarked smodel.

EU medfører en generel tendens til øget integration og harmonisering. Især varers og tjene-

steydelsers bevægelsesfrihed samt arbejdskraftens bevægelighed gør det nødvendigt at koor-

dinere arbejdsmarkedspolitikken og reglerne på arbejdsmarkedet for at undgå en urimelig

konkurrenceforvridning. Der er næppe tvivl om, at det sætter den danske arbejdsmodel under

pres.

Den danske arbejdsmarkedsmodel er karakteriseret ved kollektive aftaler og pligter,

som arbejdsmarkedets parter skal leve op til. I modsætning hertil er den

”europæiske” ar-

bejdsmarkedsmodel primært baseret på individuelle minimumsrettigheder fastsat ved

lov.

Den danske model giver i langt højere grad arbejdsmarkedets parter et medansvar for at

sikre reglernes overholdelse. Det bevirker, at reglerne i langt højere grad gennemføres på den

enkelte arbejdsplads.

Det er allerede muligt at gennemføre EU-direktiverne i den danske model ved at henvise til, at

en retstilstand allerede er opnået i de kollektive aftaler på arbejdsmarkedet. Men problemet

opstår, når man er nødt til at have

supplerende lovbestemmelser

for at alle virksomheder

bliver forpligtiget til at følge et direktiv og alle arbejdstagere får den rettighed, som direktivet

bestemmer. Sådanne supplerende lovbestemmelser er blevet anvendt bl.a. i forbindelse med

gennemførelsen af

Arbejdstidsdirektivet.

Nogle opfatter sådanne supplerende bestemmelser som et brud på den danske models tradition

med, at man ikke skal lovgive på områder, som parterne traditionelt har reguleret, og anfører,

at dette med tiden vil eliminere den danske model. Andre argumenterer for, at den danske

model er fleksibel nok til at indpasse EU-regler i sit eget regelsæt, dvs. de kollektive overens-

komster, eventuelt med supplerende lovbestemmelser, uden at dette vil udhule parternes ind-

flydelse og modellens styrke.

1.2. Kollektive aftaler på europæisk plan

Man kan vende spørgsmålet om og spørge, om det ikke i højere grad er

den danske model,

der bliver udbredt til det øvrige EU

? Arbejdsmarkedets parter spiller en stadig større rolle i

Den Europæiske Union siden deres rolle blev traktatfæstet i forbindelse med Amsterdam-

traktaten (Artikel 138). Ifølge Traktaten er Kommissionen forpligtet til at lade parterne for-

handle, før der fremsættes forslag, der regulerer arbejdsmarkedet.

(Løbenr. 2162) 2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

-3-

Siden da har Kommissionen konsulteret arbejdsmarkedets parter på europæisk plan, både på

generelt niveau og på sektorplan. I begyndelsen blev de aftaler som parterne indg ik, gennem-

ført som egentlig EU-lovgivning via Rådsdirektiver. På generelt niveau drejer det sig om

rammeaftalerne om forældreorlov (1995), deltidsarbejde (1997) og tidsbegrænsede ansættel-

ser (1999). I ét tilfælde (vikararbejde) påbegyndte parterne egentlig e forhandlinger, men måtte

opgive at nå til enighed om en aftale (2001). I maj 2002 indgik parterne en rammeaftale på

europæisk plan om telearbejde. I modsætning til de tidligere rammeaftaler skal aftalen om te-

learbejde

ikke

gennemføres via et direktiv, men gennem kollektive aftaler i overensstemmelse

med national praksis

Spørgsmålet er så, om disse aftaler på europæisk plan, der ikke gennemføres via EU -

lovgivning, men via kollektive aftaler, reelt vil blive gennemført på arbejdspladsen i de lande,

som har en ringe eller ingen tradition for kollektive aftaler eller ikke har et sanktionssystem til

at gennemføre sådanne aftaler. Det har været anført, at svagheden ved en egentlig europæisk

aftalemodel er fraværet af en europæisk arbejdsretlig instans, der kan håndhæve sådanne a fta-

ler. Der har været stillet forslag om at oprette

en egentlig arbejdsretlig institution på EU -

niveau.

1.3. Fra reguleret arbejdsretspolitik til koordineret beskæftigelsespolitik – Den

åbne koordinationsmetode

Der er tegn på, at den lovmæssige regulering på arbejdsmarkedsområdet ikke vil inddrage nye

områder eller rettigheder i fremtiden, men mest vil vedrøre arbejdsmiljø - og ligestil-

lingspørgsmål

. Frem for regulering vil man i højere grad anvende den åbne koordinat i-

onsmetode,

sådan s om det sker det på beskæftigelsesområdet.

Den åbne koordinationsmetode indebærer, at der fastlægges nogle målsætninger i fællesskab

på EU -plan, men at det er op til landene selv

nationalt at gennemføre målsætningerne

med

de midler, som det enkelte land finder det bedst. Med andre ord kan man sige, at fokus i EU

bevæger sig fra det regulerede arbejdsretspolitiske til det koordinere beskæftigelsepolitiske.

Brugen af den åbne koordinationsmetode betyder, at landene beholder kompetencen på omr å-

det. Metoden rummer ingen formelle juridiske eller økonomiske sanktionsmuligheder. På

beskæftigelsesområdet er der er en vis politiske sanktionsmulighed, da Rådet kan give he nstil-

linger (kritik) til lande, der ikke lever op til beskæftigelsesstrategien og –målene. Men pr aksis

viser også, at EU gennem Kommissionens tætte overvågning, koordinering og evalu ering har

indflydelse på udarbejdelsen og gennemførelsen af både de europæiske retningslinjer og de

nationale strategier.

Generelt har metoden nok haft størst indflydelse i de lande, der ikke i forvejen havde en vel-

defineret politik på det pågældende område, jf. tabel 1 nedenfor. Man kan for overskueligh e-

Derudover har parterne på sektorniveau indgået en række aftaler, hvoraf nogle er gennemført ved Rådsdirekt i-

ver, andre via kollektive aftaler på national, sektor eller virksomhedsplan. Det drejer sig om aftale om bedre lø n-

ningsforhold i landbrugssektoren (1997), aftale om retningslinjer for telearbejde i telekommunikationssektoren

(2001) samt aftale om retningslinjer for telearbejde i handelssektoren (2001).

(Løbenr. 2162) 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

-4-

dens skyld groft skitsere metodens indflydelse i forhold de tre områder, hvor metoden allerede

anvendes (beskæftigelse, social beskyttelse, pensioner) således:

(Løbenr. 2162) 4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

-5-

Tabel 1: Den åbne koordinationsmetodes betydning for at fremme nationale refo rmer

Velfærdsmodel

Beskæftigelse

Social beskyttelse

Pensioner

Skandinaviske

Kontinentale

+++

Angelsaksisk

+++

Sydeuropæiske

+++

+++ stærk indflydelse, ++ indflydelse, + lidt indflydelse, - ingen indflydelse

Selv om metoden måske formentlig ikke har haft den store betydning for reformerne

i Dan-

mark,

jf. tabel 1, har den nok alligevel haft

indirekte betydning.

Man har på EU plan kunnet

fastsætte fælles mål og koordinere politikkerne på en række områder, som er national ko mpe-

tence, men hvor udviklingen i det enkelte land også har stor betydning for udviklingen af ve l-

færdssamfundet i hele EU. Man har samtidig fået udviklet en metode, som kan

erstatte EU-

lovgivning og regelharmonisering på en række områder

, hvor Danmark ikke ønsker har-

monisering (for eksempel arbejdsmarked- og pensionsområ derne).

1.4. Den åbne koordinationsmetode - embedsmandsværk eller politisk debat ?

De eksisterende danske beslutningsstrukturer vedr. EU-spørgsmål er skabt før den åbne koo r-

dinationsmetode og det er derfor interessant at se på, hvordan metoden spiller sammen med

disse.

Regeringen

har stået for udarbejdelsen af de nationale handling splaner. I

centraladministra-

tionen

har udarbejdelsen af handlingsplanerne givet anledning til at tænke på tværs af tradit i-

onelle grænser mellem ministerier. Samtidig har

arbejdsmarkedets parter

i stigende omfang

været inddraget i udarbejdelsen af handlingsplanen for beskæftigelse.

Men de nationale handlingsplaner kan ikke siges at have påvirket eller været genstand for en

offentlig beskæftigelses– og socialpolitisk debat.

Folketinget

har ikke været direkte inddraget

eller hørt i udarbejdelsen af de forskellige nationale handlingsplaner, men har fået oversendt

de færdige handlingsplaner til orientering efter, at de er sendt til EU-Kommissionen. Folke-

tinget har ikke haft generelle debatter (eller debatter i fagudvalgenes regi) om de nationale

strategier, som handlingsplanerne indeholder. Folketinget kan således ikke siges at spille n o-

gen særlig aktiv rolle i forhold til den åbne koordination smetode

2. Vil arbejdskraftens frie bevægelighed skabe problemer for

arbejdsmarkedet og de sociale systemer i forbindelse med udvidelsen ?

Den 1. maj 2004 bliver EU udvidet med 10 nye medlemslande. Det betyder blandt andet, at

borgerne i de nye lande får samme rettigheder efter EU -reglerne, som borgerne i de gamle

Kilde: Skemaet bygger på en artikel ”Supple Co -ordination at EU level and the key actors involvement” af Ca-

roline de la Porte og Philippe Pochet, Observatoire social européen, Bruxelles.

Der har været afholdt flere møder mellem Europaudvalget og de danske medlemmer af henholdsvis Europapar-

lamentet, ØSU og Regionaludvalget, hvor man har været enige om, at metoden er vigtig for Danmark, se. bl.a.

Info-note I 91 og I 141 (2000/01).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(Løbenr. 2162) 5

-6-

medlemslande. En af disse rettigheder er retten til frit at tage arbejde i et andet EU-land (ar-

bejdskraftens frie bevægelighed).

Der har i de gamle medlemslande været en del frygt for, at arbejdstagerne i de nye EU-lande

vil strømme til de gamle EU-lande, fordi lønnen og levestandarden er bedre her. Det vil kunne

skade stabiliteten på arbejdsmarkederne, både i de nye og i de gamle medlem slande.

EU har derfor i Tiltrædelsestraktaten givet mulighed for, at medlemslandene kan lave over-

gangsordninger for arbejdskraftens frie bevægelighed i forbindelse med udvidelsen. Det er så

op til det enkelte land nationalt at bestemme, hvilke overgangsregler, det vil have inden for

den ramme, som Tiltrædelsestraktaten fastsætter.

Folketinget skal inden udvidelsen træder i kraft den 1 . maj 2004 skal tage stilling til nogle

politiske spørgsmål i forbindelse med udvidelsen og arbejdskraftens fri bevæg elighed:

Hvilke - om nogen - overgangsordninger skal Danmark have ?

Hvilke tiltag er nødvendige for at forhindre utilsigtet brug af sociale ydelser

Baggrunden for de to spørgsmål beskrives nedenfor. Indledningsvist gives en oversigt over

nogle forskellige bud på, hvor stor arbejdskraftens vandring vil være i forbindelse med udv i-

delsen.

2.1 Arbejdskraftsvandringen fra de nye medlemslande

Der er foretaget mange skøn og undersøgelser over, hvor stor en indvandring udvidelsen vil

medføre til Danmark. Undersøgelserne bygger på forskellige forudsætninger og faktorer. Det

eneste man med sikkerhed kan konkludere er, at det med er

meget svært at sige noget kon-

kret om, hvor stor den reelle indvandring vil blive.

For så vidt angår

indvandringen til hele EU

har EU-Kommissionen i sin rapport

om den fri

bevægelighed i forbindelsen med udvidelsen anført, at der ikke kan forventes en større ind-

vandring til de gamle medlemslande fra de nye medlemslande. Kommissionen anslår, at in d-

vandringen

på lang sigt

(år 2030) vil svare til omkring 1 % af EU's befolkning.

På kort sigt

forventes ca. 70.000-150.00 arbejdere at indvandre fra de nye medlemslande til de gamle

medlemslande pr. år. Kommissionen anfør er, at de fleste formentlig vil indvandre til Tyskland

og Østrig. De beregninger, som Kommissionen baserer sit skøn på, tager ikke højde for eve n-

tuelle overgangsordninger i Tyskland og Østrig.

For Danmarks vedkommende

anslår Finansministeriet i sin publik ation ”Samarbejdet om

den økonomiske politik i EU” fra juni 2003 (side 140), at indvandringen

på langt sigt

fra de

I Danmark har det i forbindelse med forhandlingerne om udvidelsen været fremført, at arbejdstagerne fra de

nye medlemslande vil komme til Danmark for at udnytte de sociale ydelser, som man har ret til, når man arbe j-

der i Danmark.

”Information note: The free movement of Workers in the context of enlargement af 6. marts 2001” side 7.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(Løbenr. 2162) 6

-7-

nye EU-lande stiger med ca. 50.000 personer (arbejdstagere plus familie), svarende til, at net-

toindvandringen øger befolkningen frem til 2030 med ca. 0,7 pct

Vedrørende

indvandringen til Danmark på kort sigt

har Ugebrevet A4 den 15.-19. august

2002 angivet følgende tal :

Tabel 2. Antallet af personer fra de nye EU-lande, der vil rejse til de nuværende EU-lande for at sø-

ge arbejde hvert år

Land

Østrig

Belgien

Danmark

Finland

Frankrig

Tyskland

Grækenland

Irland

Luxembourg

Holland

Portugal

Spanien

Sverige

Italien

EU i alt

Lige efter Udvidelsen

14.191

1.484

1.221

1.651

3.031

76.450

3.031

1.324

108

1.452

3.608

5.374

4.752

117.545

3 år efter

10.507

1.099

1.226

2.247

56.602

2.053

980

1.075

2.672

3.978

3.518

87.027

8 år efter

6.209

649

722

1.326

33.446

1.213

579

635

1.579

2.351

2.079

51.421

13 år efter

3.490

365

300

406

746

18.802

682

326

267

357

888

1.322

1.169

28.909

18 efter

1.787

187

154

208

382

9.629

349

167

183

455

677

599

18.304

Kilde: Ugebrevet A4 den 15.-19. august 2002

2.2. Overgangsordninger

Tiltrædelsestraktaten giver mulighed for, at en medlemsstat kan indføre overgangsordninger

vedrørende arbejdskraftens frie bevægelighed i forhold til statsborgere fra de nye EU-

medlemslande.

Finansministeriet gør opmærksom på, at der alene er tale om en mek anisk overførsel af tal fra Kommissionen

og ”Brücker og Boere 2000” og at der således ikke er tale om en prognose.

Ugebrevet A4 har udarbejdet tallene på baggrund af ”Brücker og Boere 2000”. Ugebrevet har bearbejdet u n-

dersøgelsens tal, sål edes at de kun viser de arbejdssøgende immigranter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tallene giver en samlet indvandring af arbejdstagere på ca. 15.000 i år 2030.

(Løbenr. 2162) 7

-8-

Overgangsordningernes systematik (7-års perioden):

I de første to år efter EU -udvidelsen kan de nuværende medlemslande indføre begrænsninger i

den frie bevægelighed som en suveræn national afgørelse, når blot betingelserne for adgangen til

arbejdsmarkedet for borgere fra de nye EU-medlemslande ikke gøres mere restriktive end dem,

der er gældende ved underskrivelsen af Tiltrædelsestraktaten (den såkaldte stand -still-klausul).

Såda nne foranstaltninger kan fortsættes indtil udgangen af det femte år.

Senest to år efter udvidelsen skal me

dlems- Efter de første to år skal et medlemsland, der er

landet meddele Kommissionen om det øn- overgået til EU's generelle regelsæt om arbejdskra f-

sker at fortsætte nationale foranstaltninger tens frie bevægelighed, anmode EU-Kommissionen

eller om man vil overgå til EUs gen erelle tilladelse til at indføre restriktioner for den frie

regelsæt vedrørende arbejdskraftens frie bevægelighed. En sådan tilladelse kan gives, hvis

bevægelighed. De nationale foranstaltnin- der er risiko for forstyrrelser på arbejds markedet,

ger kan fortsætte indtil udgangen af det som vil kunne udgøre en alvorlig risiko for levestan-

femte år uden nogen nærmere begrundelse. darden eller beskæftigelsen i en bestemt region eller

Efter de fem år kan medlemslandet kun i et bestemt erhverv. I påtrængende og ekstraordin æ-

fortsætte med de nationale foranstaltninger re tilfælde kan et medlemsland dog selv suspendere

i yderligere 2 år , hvis der forekommer e l- den frie bevægelighed mod efterfølgende at give

ler er risiko for alvorlige forstyrrelser påEU-Kommissionen en begrundet underretning her-

arbejdsmarkedet, og at Kommissionen un- om.

derrettes herom.

Holdninger til overgangsordninger i Danmark og de andre gamle EU-lande

Danmark, Irland, Sverige, Holland samt UK har alle

erklæret at ville fjerne restriktioner

vedr. den frie bevægelighed for arbejdskraften i forbindelse med udvidelsen. Tyskland og

Østrig har erklæret at ville gøre brug af overgangsordningen. Belgien vil have en overgangs-

periode på to år.

Spørgsmål et er, hvordan de enkelte lande vil

udmønte disse erklæringer.

I Sverige har en

udredning

anbefalet, at arbejdsmarkedet åbnes op for arbejdstagere fra de nye medlemslande.

Men der skal samtidig stilles krav om tidsbegrænsede arbejdstilladelser for disse personer for

at sikre, at de har ”reelle og seriøse” job. Udredningens indhold er nærmere beskrevet i bilag

Overvågning

Hvis et medlemsland ønsker at (gen)indføre begrænsninger i den frie bevægelighed, stiller

Tiltrædelsestraktaten krav om, at medlemslandet dokumenterer, at det udsættes for eller for-

venter ”forstyrrelser på arbejdsmarkedet, som vil kunne udgøre en alvorlig risiko for lev e-

standarden eller beskæftigelsen i en bestemt region eller i et bestemt erhverv”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

”Betänkandet ”EU:s utvidning og arbetskraftens rörlighet (SOU 2002:116). Arbejdsmarkedsudvalget alm. del

bilag 186 (2002-03)

(Løbenr. 2162) 8

-9-

Det er derfor

formentlig nødvendigt at etablere en eller anden form for national over-

vågning

af udviklingen på a rbejdsmarkedet i forbindelse med og efter udvidelsen.

2.3 Utilsigtet brug af danske sociale ydelser

Ydelser, der opnås rettigheder til

Som udgangspunkt vil statsborgere fra de nye EU-lande blive omfattet af EU's regelsæt om

arbejdskraftens frie bevægelighed (artikel 14 og 39 i Traktaten). Ifølge Traktaten vil de på en

lang række områder skulle

ligestilles med landets egne statsborgere

og dermed opnå ret til

en række fordele og ydelser på arbejdsmarked, social, sundheds - og uddannelsesområ det.

Retten til fordele og ydelser reguleres af to forordninger. Ifølge forordning 1612/68 skal der

være ligestilling for vandrende arbejdstagere til sociale fordele. Forordning 1408/71 om social

sikring af vandrende arbejdstagere koordinerer de sociale sikringsordninger, således at den

vandrende arbejdstager ikke stilles dårligere mht. social sikring. Forordningens formål er ikke

at harmonisere, men at bestemme hvilket lands regler der skal bruges, og hvilke perioder der

kan tælle med ved opgørelsen af rettigheder. Indholdet af forordning 1612/68 og 1408/71 er

nærmere beskrevet i bilag 1.

I Danmark giver forordningerne den vandrende arbejdstager ret til følgende fordele og

ydelser

(såfremt betingel serne herfor i øvrigt er opfyldt):

Kontanthjælp

Formidling og Aktivering

Fleksjob og skånejob (inklusiv ledighedsyde lse)

Daginstitutioner

Tilbud til handicappede, herunder boligtilskud

Ydelser ved sygdom, graviditet og fødsel

Ydelser ved invaliditet, herunder revalideringsydelse

Ydelser ved alderdom

Ydelse til efterladte

Ydelser i anledning af arbejdsulykker og erhvervs-

sygdomme

Ydelser ved dødsfald

Ydelser ved arbejdsløshed

Familieydelser

Husly

Ydelser til pasning af døende i eget hjem

Efterløn

Ligebehandling mht. uddannelse og uddannelses-

støtte til vandrende arbejdstageres familie

Fleksydelser og delpension

Børnepasningsorlov

Andre sociale fordele, f.eks. rabat- og støtteord-

ninger inden for trafik, kultur og uddannelse

Kilde: ”Danske sociale Ydelser i lyset af udvidelsen af EU” af den 11. april 2003 fra den tværministerielle ar-

bejdsgruppe om brug af sociale ydelser i lyset af udvidelsen af EU. Europaudvalget alm. del - bilag 901 2002-03,

Arbejdsmarkedsudvalget alm. del. – bilag 372. Rapporten er vedlagt som bilag 2.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(Løbenr. 2162) 9

- 10 -

Utilsigtet brug

I foråret 2003 har en tværministeriel arbejdsgruppeudarbejdet en rapport om ”Danske sociale

ydelser i lyset af udvidelsen”

. Rapporten konkluderer, at der især på kontanthjælpsområdet,

ved børnepasningsorlov samt dagpenge ved sygdom, fødsel og adoption er

en risiko for,

vandrende arbejdstagere kan

bruge de sociale ydelser på en måde, som ikke var meningen

Det kan f.eks. ske ved, at en arbejdstager fra et andet EU-land kommer hertil og arbejder én

dag og derefter bliver sygemeldt. Arbejdstageren har ret til danske sygedagpenge, hvis han

opfylder kravene herfor. Til opgørelse af kravene kan han tælle perioder i sit hjemland med.

Har han herefter ret til sygedagpenge, kan han rejse tilbage til sit hjemland og fortsat få u dbe-

talt sygedagpenge, beregnet på grundlag af den ene dags arbejde i Danmark, så længe han o p-

fylder betingelserne for at få sygedagpenge.

Ifølge rapporten skal der formentlig

lovændringer

til for at forhindre muligheden for en så-

dan utilsigtet brug.

Det skal bemærkes, at

risikoen

for, at personer kommer hertil fra et andet EU-land for gøre

utilsigtet brug af de danske sociale ydelser

allerede er tilstede i dag før udvidelsen,

og der-

for som sådan ikke er et nyt problem. Men ved udvidelsen øges risikoen for utilsigtet brug,

dels fordi der bliver flere personer, der får en potentiel ret til at tage arbejde og ophold i Da n-

mark, dels fordi indkomstsforskellen mellem de nye lande og Danmark er større.

Regeringen og de politiske partier diskuterer for tiden (efteråret 2003), hvilke nationale

foranstaltninger, der bedst kan forhindre et sådan utilsigtet brug

Med venlig hilsen

Vibeke Sylvest

Bilag :

Danske sociale Ydelser i lyset af udvidelsen af EU af den 11. april 2003 fra den tværministerielle arbejdsgrup-

pe om brug af sociale ydelser i lyset af udvidelsen af EU”. Europaudvalget alm. del - bilag 901 2002-03, Ar-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bejdsmarkedsudvalget alm. del. – bilag 372. Se bilag 2 til baggrundspapiret.

(Løbenr. 2162) 10

- 11 -

Bilag 1: ”Hvad giver EU-reglerne om den fri bevægelighed ret til: Indholdet af forordning

1612/68 og 1408/71”

Bilag 2. Rapport ”Danske sociale Ydelser i lyset af udvidelsen af EU” af den 11. april 2003

fra den tværministerielle arbejdsgruppe om brug af sociale ydelser i lyset af udvidelsen af EU.

Bilag 3: Notat vedrørende den svenske udredning om arbejdskraftens fire bevægelighed. (Be-

skæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 24 af 15. januar 2003 fra Folketingets A r-

bejdsmarkedsudvalg (Alm. del bilag 159)).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(Løbenr. 2162) 11