PDF udgave (27 KB)
Europaudvalget
(Info-note I 22)
(Offentligt)
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg, den 7. november 2003
Folketingets repræsentant ved EU
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Europa-Parlamentet opfordrer EU-landene til at
lovgive for at få flere kvinder ind i politik
Europa-Parlamentet vedtog i Bruxelles d. 6. november en opfordring til alle
medlemsstaterne om at træffe lovgivningsmæssige foranstaltninger for øge
kvinders repræsentation i politiske organer. De politiske partier på både
europæisk og nationalt plan opfordres også til at se på deres partiers
strukturer og procedurer for at komme al indirekte og direkte
forskelsbehandling af kønnene til livs. Om nødvendigt må der indføres
positiv særbehandling, for at få flere kvinder ind i politik.
Opfordringen er et forsøg på at sikre en afbalanceret repræsentation af
kvinder og mænd ved valget til Europa-Parlamentet i 2004. Ifølge Lone
Dybkjær, der er ordfører for betænkningen, er det især vigtigt, fordi der er
risiko for, at andelen af kvinder i Europa-Parlamentet vil falde ved valget i
2004, fordi der er færre kvinder i de politiske organer i de nye
medlemsstater. I øjeblikket er 31 pct. af Europaparlamentarikerne kvinder,
mens kvinderne kun udgør 14 pct. af de observatører, som de nye
medlemsstater har sendt til Europa-Parlamentet (se tabeller side 2).
Ved debatten i Europa-Parlamentet gik alle (tolv) talere ind for
betænkningen, der alle – undtagen Jens-Peter Bonde – var kvinder, hvilket
gav en mandlig repræsentation på 0,2 pct. ud af Parlamentets 431 mænd.
Europaudvalget
(Info-note I 22)
(Offentligt)