Europaudvalget 2003-04
EUU Alm.del INFO-note I 46
Offentligt
1455951_0001.png
PDF udgave (80 KB)
Europaudvalget
(Info-note I 46)
(Offentligt)
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg, den 19. december 2003
Europaudvalgets sekretariat
OMTRYK
(Manglende bilag)
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Referat af møde mellem Europaudvalget og Par-
lamentet, Regionsudvalget og ØSU
den 29. september 2003
Vedlagt til medlemmernes orientering referat af møde mellem Europaudvalget
og de danske medlemmer af Parlamentet, Regionsudvalget og ØSU den 29.
september 2003.
Der er - efter aftale med mødedeltagerne fra ØSU - endvidere vedlagt notat
om ØSU’s ønsker til en forfatningstraktat.
Det fremgår af referatet, at næste møde blev aftalt til mandag den 12. januar
2004. Intentionen var, at man på dette møde skulle drøfte resultatet af reg e-
ringskonferencen. I lyset af de sammenbrudte forhandlinger på rege ringskon-
ferencen er mødet imidlertid blevet aflyst.
Næste møde mellem Europaudvalget og de danske repræsentanter i Parlamen-
tet, Regionsudvalget og ØSU er i stedet fastsat til at finde sted mandag den 8.
marts 2004.
Med venlig hilsen
Lone Boelt Møller
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1455951_0002.png
-2-
Dagsordenens punkt 1: Velkomst
Europaudvalgets formand, Claus Larsen-Jensen, bød deltagerne vel-
kommen.
Dagsordenens punkt 2: Drøftelse af Konventets forfatningsudkast
Claus Larsen-Jensen fremhævede, at Det Europæiske Konvents forfat-
ningsudkast indebar, at de nationale parlamenter skal sikre nærhedsprin-
cippets overholdelse. I protokollen om anvendelsen af nærhedsprincip-
pet er det nærmere skitseret, at de nationale parlamenter senest seks uger
efter, at Kommissionen har fremlagt et lovgivningsforslag, kan meddele
Kommissionen, at man ikke finder, at forslaget er i overensstemmelse
med nærhedsprincippet. Hvis der foreligger begrundede udtalelser fra
1/3 af parlamenterne, skal Kommissionen genoverveje sit forslag.
Claus Larsen-Jensen vurderede, at det ville betyde en stor styrkelse
for de nationale parlamenters rolle i EU-beslutningsprocessen, at parla-
menterne fremover skal aktivt ind at vurdere, om nærhedsprincippet er
overholdt. Han fandt det desuden nærliggende at overveje, om Folketin-
get kunne tilrettelægge sin fremtidige procedure således, at man aut oma-
tisk hørte ØSU, KL og ARF inden man afgav sin udtalelse til Kommis-
sionen.
Med hensyn til tidsplan for den videre behandling af forfatningen
vurderede Claus Larsen-Jensen, at stats- og regeringscheferne ville kun-
ne undertegne det endelige resultat den 9. maj 2004. Spørgsmålet om
den danske ratifikation – herunder tidspunktet for en folkeafstemning –
var endnu uafklaret, men i princippet ville Folketinget godt kunne nå at
klargøre lovgrundlaget herfor inden sommerferien.
Lone Dybkjær mente, at forfatningstraktaten havde store kvaliteter i
form af en række forenklinger og præciseringer samt, ikke mindst, en
tydeliggørelse af samarbejdets værdigrundlag. Som ved alle tidligere
traktatændringer fremstod Europa-Parlamentet som vinderne – dette af-
spejlede blot den helt naturlige udvikling, at når man gik fra enstemmi g-
hed til flertalsbeslutninger øgedes behovet for et folkeligt organ til at
kontrollere. Lone Dybkjær så det desuden som en styrke, at de nationale
parlamenter fik muligheden for at kontrollere nærhedsprincippet og ud-
dele gule kort til kommissionen. Ud fra betragtningen om, at ”den der ti-
er samtykker”, forventede hun, at proceduren ville blive meget forplig-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1455951_0003.png
-3-
tende for de nationale parlamenter.
Leif Erland Nielsen berettede, at ØSU havde drøftet udkastet til forfat-
ningstraktaten på sit seneste møde, og at der generelt var stor begejstring
for forslaget, man ville dog gerne foreslå, at der også på erhvervsbeska t-
ningsområdet blev indført kvalificeret fler tal. ØSU som institution vide-
reføres stort set uændret i forfatningen. Man så dog gerne, at ØSU’s ro l-
le blev udbygget på en række områder, bl.a. i relation til den sociale di a-
log. Desuden burde ØSU - som Regionsudvalget - kunne indbringe sager
for Domstolen. Endelig ønskede man ØSU’s obligatoriske høringsområ-
der udvidet til at omfatte bl.a. forskelsbehandling, målene for den øk o-
nomiske politik, kulturområdet samt asyl og indvandring. [Som bilag til
dette referat er vedlagt en mere detaljeret oversigt over ØSU’s krav i
forbindelse med forfatningstraktaten].
Leif Erland Nielsen efterlyste desuden generel øget opmærksom-
hed og kendskab til ØSU i Danmark.
Henning Jensen fremhævede, at man i Regionsudvalget – modsat ØSU –
oplevede, at der blev gradvist mere opmærksomhed om institutionens
arbejde, dette skyldtes formodentlig, at det var politiske repræsentanter
og ikke embedsmænd, der havde sæde i udvalget.
Med hensyn til Forfatningstraktaten var man meget tilfredse og
følte, at det undervejs i processen var lykkes at sætte en række fingeraf-
tryk på resultatet. Man var i særdeleshed glad for, at det regionale og l o-
kale selvstyre i traktatudkastets art. 5 var blevet anerkendt som en del af
den nationale identitet. Tilsvarende hilste Regionsudvalget det velkom-
ment, at traktatudkastets artikel om nærhedsprincippet (art. 9) som noget
nyt også inkorporerede det regionale og lokale niveau. Endelig glædede
man sig over, at Regionsudvalget inden for sit høringskompetenceområ-
de fremover ville få klageadgang til Domstolen i f orbindelse med kræn-
kelser af nærhedsprincippet.
Henning Jensen nævnede til sidst, at udvidelsen af EU-
samarbejdet med 10 nye lande medførte en række spørgsmål vedrørende
Regionsudvalgets fremtidige sammensætning, idet Regionsudvalgets
budget var uændret. Hvilke konsekvenser, det ville få, var fortsat uafkl a-
ret, men fulgte man fordelingen i Europa-Parlamentet, ville det betyde,
at den danske delegation skulle nedskæres fra 9 til 6 medlemmer, og at
DK fremover kun ville have 1 – mod i dag 2 – pladser i Præsidiet. Dette
vil give den danske delegation en række problemer i forhold til at udpe-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1455951_0004.png
-4-
ge sine repræsentanter og i forhold til fordelingen af sæderne mellem
ARF og KL.
Dagsordenens punkt 3: Drøftelse af regeringskonferencen om en ny
traktat, herunder de danske prioriteter samt forberedelserne til en
kommende folkeafstemning
Charlotte Antonsen understregede, at regeringen ønskede at bevare de
eksisterende forbehold i forfatningstraktaten. Hun fandt, at det ville væ-
re forholdsvist enkelt at håndtere i forhold til forsvarsforbeholdet og eu-
roforbeholdet. Det ville ganske vist indebære tab af indflydelse, men
ville dog være muligt. I forhold til de retlige undtagelser var det dog
nødvendigt at omskrive forbeholdet, hvis det fortsat skulle give mening.
Uden en omskrivning ville DK bl.a. komme til at stå uden for det stra f-
feretlige samarbejde på miljøområdet samt samarbejdet om terrorb e-
kæmpelse, hvilket ikke havde været forudset eller intenderet i forbindel-
se med forbeholdets oprindelige formulering. En ny retlig protokol for
DK skal i stedet formuleres i lighed med den engelske og den irske. En
sådan reformulering af retsforbeholdet er, sammen med opgaven med at
få de øvrige forbehold på plads i forbindelse med regeringskonferencen,
derfor det første, man står over for. Charlotte Antonsen bemærkede i den
forbindelse, at Danmarks forhandlingsudspil for regeringskonferencen
ville blive fastlag via en folketingsvedtagelsen den 10. oktober.
Charlotte Antonsen fremhævede, at der uomtvisteligt ville komme en
folkeafstemning. Med hensyn til fremgangsmåden for afstemningen var
det en mulighed, at afstemningen om forfatningstraktaten incl. forbehol-
dene evt. blev koblet med separate afstemningssedler om de enkelte for-
behold.
Claus Larsen-Jensen understregede, at der fortsat var flere forskellige
modeller for afviklingen af folkeafstemningen i spil – hvornår og hvo r-
dan det skulle foregå, var fortsat ikke fastlagt.
Lone Dybkjær bemærkede, at det var vigtigt, at folkeafstemningen blev
formuleret på en sådan måde, at man ikke risi kerede beskyldninger for
fiflerier. Personligt ville hun klart anbefale en ”ren” forfatningstraktat-
afstemning, så debatten ikke blev blandet med diskussionen om forb e-
holdene. Hun var i øvrigt enig med Charlotte Antonsen i, at forsvars- og
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1455951_0005.png
-5-
ØMU-forbeholdet formodentlig ville være nemt at håndtere. Spørgsm å-
let var imidlertid, om dette også gjaldt for unionsborgerskabs -
forbeholdet – hun var meget optaget af, at få øget klarhed over, hvad der
kom til at ligge i unionsborgerskabet, og ville gerne anbefale Europaud-
valget at udbede sig et notat herom.
Dagsordenens punkt 4: Drøftelse af forslag fra det tyske Bundesrat
om at ændre COSAC’s forretningsorden
Claus Larsen-Jensen redegjorde for det tyske forslag, der ville indebæ-
rer, at medlemmer af regionale parlamenter ville kunne deltage som re-
præsentanter på COSAC -møderne. Den danske delegation ville på C O-
SAC-mødet afvise forslaget, men han ville gerne inden have en melding
fra Regionsudvalget.
Henning Jensen opfordrede Europaudvalget til at afvise forslaget, idet
regionale myndigheders talerør alene bør være Regionsudvalget.
Dagsordenens punkt 5: Orientering om GATS-aftalens afgrænsning
i forhold til offentlige tjenesteydelser
Claus Larsen-Jensen bemærkede, at der i pressen og andre steder havde
været mange misforståelser om GATS, og at han personligt havde mo d-
taget en række henvendelser fra borgmestre og andre herom.
Claus Larsen-Jensen redegjorde for, at GATS-aftalen (dvs. aftalen om
handel med tjenesteydelser) principielt kan omfatte alle former for tje-
nesteydelser - dog ikke tjenesteydelser forbundet med udøvelsen af of-
fentlig myndighed (eksempelvis skatteopkrævning). Medlemslandene er
dog kun forpligtet til at yde andre lande adgang til dets marked i det om-
fang og inden for de sektorer, som medlemslandet selv har været med til
at fastlægge i aftalen. EU er således kun forpligtet til at forhandle på de
områder, som EU’s medlemmer selv har fastlagt. Da EU ikke har tilbudt
at liberalisere fx sundheds- og uddannelsesområdet medfører GATS -
aftalen ingen ændringer i statens nuværende drift af sygehuse, børneha-
ver og skoler. Claus Larsen-Jensen henviste i øvrigt til de omdelte nota-
ter om GATS.
Dagsordenens punkt 6: Grønbogen om forsyningspligtydelser
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1455951_0006.png
-6-
Tove Larsen understregede, at hun havde valgt at være ordfører på Reg i-
onsudvalgets udtalelse om forsyningspligtydelser, fordi der i Danmark
generelt lægges stor vægt på spørgsmålet om forsyningspligt til borgere i
hele landet – også i de tyndt befolkede områder.
Tove Larsen redegjorde videre for de væsentligste problemstillin-
ger i grønbogen, der beskæftiger sig med, hvordan EU bedst kan bidrage
til at sikre samtlige borgere billige forsyningspligtydelser af høj kvalitet.
Som hun så det, burde en lige adgang for borgerne til grundlæggende
tjenesteydelser så som vand , el, gas mv. til rimelige priser vægtes lige så
højt som hensynet til at sikre konkurrence. I den sammenhæng er der
særligt to problemstillinger, der trænger sig på. For det første hvordan
der skabes klarhed over forsyningspligtydelsernes forhold til EU’s kon-
kurrence og statsstøtte bestemmelser. For det andet, hvordan det sikres,
at subsidiaritetsprincippet respekteres. Tove Larsen anbefalede, at subsi-
diaritetsprincippet anerkendes fuldt ud, således at den offentlige my n-
dighed, der har ansvaret for en forsyningspligtydelse, frit kan beslutte
om ydelsen skal konkurrenceudsættes eller ej. Tove Larsen opfordrede
på den baggrund Europaudvalget og Europa -Parlamentet til at følge
Kommissionens arbejde med forsyningspligtydelser tæt.
Dagsordenens punkt 7: Strategien for EU’s strukturfonde efter 2006
Søren Eriksen fremhævede, at udvidelsen af EU med ti nye lande for-
modentlig ville få den konsekvens, at antallet af mål 1 -regioner blandt
de nuværende 15 EU-medlemsstater ville falde. Det var derfor ikke
forventeligt, at tidligere mål 1 -regioner fortsat kunne få støtte.
ARF fandt dog, at der var gode argumenter for fortsat at fastholde en
europæisk strukturpolitik også uden for mål 1 -regionerne. Danmark skal
således ikke have flere strukturfondsmidler, men tildeling en skal have et
andet grundlag.
I forhold til en kommende reform af EU’s strukturfonde for perioden
2007-2013 vil ARF lægge særligt vægt på at få en harmonisering af re g-
ler og procedurer, en fuldt regionaliseret beslutningskompetence, en me-
re operationel sammenhæng mellem mål, programmer og fonde samt en
prioritering af midler til grænseregionalt og tværnationalt samarbejde.
Søren Eriksen fremhævede ARF’s notat om sagen, som man håbede
havde interesse for Europaudvalget. [Bilaget er omdelt til Europaudval-
get som bilag (03) 194].
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1455951_0007.png
-7-
Henning Jensen bemærkede, at KL delte ARF’s synspunkter i det omtal-
te notat.
Claus Larsen-Jensen bemærkede, at man endnu ikke vidste, hvad der
ville komme ud af budgetaftalen for 2006- og at regeringen næppe ville
udtale sig herom endnu. Men der ville formodentlig være færre penge,
og de ville nok også blive koncentreret om færre områder.
Dagsordenens punkt 8: Gensidig orientering om nyt siden sidst
Lars Abel oplyste, at betænkningen om den nordiske dimension skulle
behandles på næste plenarsamling i Regionsudvalget. Han havde været
ordfører, og var glad for, at det var lykkes at få en enstemmig indstilling.
Det var centralt, at man – som en opfølgning på de danske prioriteter fra
formandskabet – fik lagt nogle rammer om samarbejdet med Rusland,
Kaliningrad, Grønland m.fl.
Claus Larsen-Jensen understregede, at det var en del af Europaudvalgets
arbejdsprogram at få sammentænkt det europæiske samarbejde, det no r-
diske samarbejde og østersøsamarbejdet. Det var vigtigt at få overb lik
over den danske politik, prioriteter og initiativer på disse forskellige o m-
råder. Han foreslog derfor, at man, efter at have fået indsamlet det nø d-
vendige materiale og opnået overblik over området, indledte en politisk
dialog med henblik på at nå til e nighed blandt aktørerne på den danske
scene. Herefter måtte man overveje, hvilke konkrete initiativer der evt.
kunne sættes i værk.
Dagsordenens punkt 9: Eventuelt, herunder fastlæggelse af næste
møde
Det blev aftalt, at KL arrangerer næste møde, der vil finde sted mandag
den 12. januar 2004
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1455951_0008.png