PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2003-04
EUU Alm.del INFO-note I 8
Offentligt

PDF udgave (40 KB)

Europaudvalget

(Info-note I 8)

(Offentligt)

Folketingets Europaudvalg

Christiansborg, den 14. oktober 2003

Folketingets repræsentant ved EU

Til

udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Europa-Parlamentet godkender interinstitutionel

aftale om bedre EU-lovgivning

Europa-Parlamentet, Rådet og Ko mmissionen er blevet enige om en inter-

institutionel aftale, som skal forbedre kvaliteten af EU-lovgivningen. Europa-

Parlamentet har netop godkendt aftalen d. 9. oktober på en miniplenarsamling

i Bruxelles

. Det overordnede formål med aftalen er at forbed re koordinerin-

gen af lovgivningsprocessen mellem de tre institutioner. Det skal bl.a. ske ved

øget deltagelse af Rådet og Kommissionen i Parlamentets arbejde og via sa m-

arbejde om tidsplaner for lovgivningsarbejdet. Derudover er der indgået aftale

om brug af konsekvensanalyser i forskellige faser af lovgivningsprocessen

samt regler for ”samregulering” mellem Kommissionen og f.eks. interesseor-

ganisationer

Den interinstitutionelle aftale er indirekte et resultat af Kommissionens hvid-

bog om nye styreformer

. Den er bl.a. kommet i stand, fordi Europa-

Parlamentet var utilfredse med, at Kommissionens hvidbog lagde op til for-

skydninger til fordel for Kommissionen

. Parlamentet var bekymret over, at

der ikke findes nogen aftale, der sikrer, at Parlamentet inddrages på behørig

vis, når Kommi ssionen foreslår alternative reguleringsmetoder.

Rådet og Kommissionen skal deltage i parlamentets møder

Som noget nyt er de tre institutioner i aftalen blevet enige om, at Rådet og

Betænkning om indgåelse af en interinstitutionel aftale mellem Europa -Parlamentet, Rådet og

Kommissionen om bedre lovgivning (2003/2131(ACI) Ordfører Monica Frassoni

F.eks. samregulering og selvregulering. Se særskilt afsnit nedenfor.

”Hvidbog om nye styreformer i EU” KOM (2001) 428.

A5-313/2003 Betænkning om indgåelse af en int erinstitutionel aftale om bedre lovgivning pkt.4.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

-2-

Kommissionen skal bestræbe sig på at være til stede under arbejdet i Europa-

Parlamentet. Konkret skal Rådet ”så vidt muligt”, deltage med den berørte

minister fra Rådets formandskab i forhandlingerne på Parlamentets

plenarsamlinger og have en minister tilstede ved arbejdet i parlamentets

udvalg. Ligeledes forpligter Kommissionen sig til, at den ansvarlige

Kommissær ”som hovedregel” deltager i drøftelserne i Parlamentets udvalg og

ved forhandlingerne på plenarsamli ngerne.

Koordinering af tidsplaner og frist for implementering

Europa-Parlamentet, Råd et og Kommissionen skal fremover forsøge at blive

enige om en fælles årlig planlægning, som kan gøre lovgivningsarbejdet be d-

re. Det skal ske ved, at Rådet, Parlamentet og Kommissionen hver især fre m-

sender deres respektive tidsplaner for det kommende år til hinanden. Derud-

over skal Europa-Parlamentet og Rådet for hvert lovgivningsforslag udarbejde

en vejledende tidsplan for alle lovgivningens faser.

Kommissionen, Rådet og Europa -Parlamentet har i aftalen desuden forpligtet

sig til at fastsætte en frist for gennemførsel af alle direktiver. Gennemførelses-

fristen skal være så kort som mulig og bør som hovedregel ikke overstige to

år. De nne del af aftalen er Europa-Parlamentet meget tilfreds med.

Konsekvensanalyser af ændringsforslag

Aftalen ligger op til, at Europa-Parlamentet og Rådet kan foretage kons e-

kvensanalyser forud for vedtagelsen af ”væsentlige” ændringsforslag under

den fælles beslutningsprocedure

. Europa-Parlamentet er dog ikke udelt begej-

strede for denne bestemmelse. Ifølge ordføren for betænkningen om aftalen,

Monica Frassoni, kan konsekvensanalyser af ændringsforslag betyde en ind-

skrænkning af Parlamentets lovgivningsbeføjelser. Derfor lægger hun også

vægt på, at der i aftalen kun er tale om en frivillig brug af konsekvensanalyser.

Hun påpeger de suden, at der er en lang række uklare spørgsmål, som f.eks.

hvem der skal beslutte, om et ændringsforslag er ”væsentligt” nok til en kon-

sekvensanalyse, samt hvilke følger konsekvensanalysen får for resten af lo v-

givningsfasen.

Aftalen forpligter desuden Kommissionen til, forud for større lovgivningspro-

jekter, at foretage en samlet konsekvensanalyse af økonomiske, sociale og

miljømæssige spørgsmål, som lovgivningen forventes at berøre. Dette er dog

ikke noget nyt, da Kommissionen med lovgivningsprogrammet for 2003 i vidt

omfang har gjort brug af konsekvensanalyser

. Men Kommissionen har ikke

Enten under første behandlingen eller under forligsproceduren.

Kommissionen allerede i juni 2002 fremsatte en meddelelse om at man fra starten af 2003 ville gø-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

-3-

re brug af konsekvensanalyser for alle lovgivningsinitiativer som er en del af Kommissionens å r-

lige politik strategi eller Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram, såfremt initiativet har

potentielle økonomiske, sociale, arbejdsmarkedsmæssige eller miljømæssige virkninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

-4-

tidligere været forpligtet til det.

Samregulering

Europa-Parlamentet har især været interesseret i at få en aftale i stand med

Kommissionen og Rådet vedrørende ”sam regulering”, sådan at Kommissionen

ikke går for vidt i sin tolkning af, hvad der kan være genstand for samregul e-

ring

. Baggrunden er, at Kommissionen i hvidbogen om nye styreformer slår

til lyd for, at gennemførelsesbestemmelser i visse tilfælde kan udarbejdes

som samregulering.

I aftalen slås det fast, at de nærmere regler for samregulering skal fastsættes i

retsakten. Det skal sikre Rådet og Europa -Parlamentet kontrol med, hvor

Kommissionen anvender samregulering. Konkret kan Rådet og E uropa-

Parlamentet forslå ændringer til aftalen, inden for en frist på to måneder fra

udkastet til en samreguleringsaftale bliver fremlagt, hvis aftalen vurderes ikke

at leve op til lovgivningens målsætning. Alternativt kan både Rådet og Eur o-

pa-Parlamentet helt modsætte sig et udkast til en samreguleringsaftale.

Det lykkedes de tre institutioner at blive enige om, at samreguleringsaftaler

ikke kan tages i brug i sager, der vedrører ”grundlæggende rettigheder eller

vigtige politiske valg”. Samregulering skal heller ikke kunne benyttes på o m-

råder, hvor regler skal anvendes ensartet i alle medlemsstater.

Denne del af aftalen er et udtryk for et kompromis. Europa-Paralmentet havde

håbet på at få en decideret tilbagekaldelsesprocedure (Call back procedure).

Men Kommissionen mener, at alle foranstaltninger, der hører under en basis-

retsakt, er gennemførelsesbestemmelser, og derfor er de forbeholdt Kommis-

sionen.

Med venlig hilsen

Michala Jessen

Ifølge hvidbogen er samregulering en kombination af lovgivningsmæssige foranstaltninger og initi-

ativer truffet af de mest berørte parter, eksempelvis arbejdsmarkedets parter, virksomheder eller

ikke-statslige organisationer.

(Løbenr. 562)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files