Europaudvalget 2003-04
EUU Alm.del INFO-note I 99
Offentligt
1456004_0001.png
PDF udgave (41 KB)
Europaudvalget
(Info-note I 99)
(Offentligt)
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg, den 24. marts 2004
Folketingets repræsentant ved EU
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Biometriske data i europæiske pas
Europa-Parlamentets udvalg for borgernes friheder og rettigheder er indled-
ningsvist gået i gang med at behandle Kommissionens forslag til en foror d-
ning om biometriske data i pas
1
. Udvalget diskuterede på et møde d. 17. marts
forslaget med en repræsentant fra Kommissionen, hvor specielt spørgsmålene
om beskyttelse af borgernes persondata og forslagets proportionalitet mellem
mål og midler var i fokus. Forslaget fra Kommissionen skal sikre fælles m i-
nimumsstandarder for sikkerhedselementer i europæiske borgeres pas. Kom-
missionen foreslår, at elektroniske ansigtsbilleder anvendes som obl igatorisk
identifikationsmiddel og at fingeraftryk kan anvendes, hvis medlemstaterne
ønsker det. Forslaget indeholder på nuværende tidspunkt ikke bestemmelser
om et fælles EU-pasregister.
Inden Rådet kan vedtage forslaget, skal udvalget for borgernes frih eder og ret-
tigheder afgive en betænkning, som så skal vedt ages af Europa-Parlamentet.
Databeskyttelse versus sikkerhed
Et af de centrale spørgsmål forslaget rejser er, hvordan oplysninger om bo r-
gerne bedst sikres i overensstemmelse med reglerne for databeskyttelse
2
.
Kommissionen gør opmærksom på, at det er nødvendigt at finde en passende
balance mellem styrkelsen af sikkerheden og hensynet til de pågældende pe r-
soners individuelle rettigheder, herunder specielt retten til databeskyttelse og
KOM(2004)116. Rådets forordni ng om standarder for sikkerhedselementer og biometriske identi-
fikatorer i EU-borgernes pas. Europa-udvalget blev orienteret om forslaget d. 18. marts.
2
Direktiv 95/46EF om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplys-
ninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1456004_0002.png
-2-
privatlivets fred. Ole B. Sørensen (Venstre), der er Europa-Parlamentets ordfø-
rer om forslaget, kritiserer i den forbindelse, tendensen til at borgernes fri-
hedsrettigheder indskrænkes i et forsøg på at bekæmpe terror og at alle borg e-
re skæres over en kam for at overvåg e og kontrollere nogle få. Han mener
desuden, at Kommissionens forslag er uklart på en række områder vedrørende
databeskyttelse.
Proportionalitetsprincippet
Ole B. Sørensen stiller sig også tvivlende overfor, om den kontrol og ove r-
vågning af borgerne, so m direktivet vil medføre, er proportionel med forsla-
gets betydning for øget sikkerhed i Europa. Ligeledes stiller han spørgsmål
ved, om omkostningerne ved at indføre biometriske data i alle pas er proporti-
onel med den opnåede sikkerhed. Han efterlyser desu den en samlet strategi for
anvendelsen af biometri som identifikationsmiddel i EU.
På baggrund af forslagets uklare betydning for beskyttelse af borgernes pe r-
sondata og forslagets proportionalitet var der i første omgang stemning for at
forkaste forslaget i udvalget for borgernes friheder og rettigheder. Men i stedet
har udvalget foreløbig valgt at afvente en udtalelse fra den arbejdsgruppe, der
er nedsat til at vurdere spørgsmål om databeskyttelse
3
. Arbejdsgruppens udta-
lelse forventes at ligge klar i juni.
Pasregister på sigt?
Selvom forslaget på nuværende tidspunkt ikke indeholder nogen bestemmelser
om oprettelsen af et EU-pasregister, så ligger Kommissionen, i begrundelsen
for forslaget, op til at der på sigt kan oprettes et centraliseret europæisk r egi-
ster over udstedte pas. Registeret skal dog kun indeholde fingeraftrykket og
pasnummeret. Ingen andre personoplysninger må der oplyses om, idet form å-
let udelukkende er, at kontrollere om passet oprindeligt er udstedt til den per-
son, der opholder sig ved grænsen.
Kommissionen fastslår, at oprettelsen af et sådant register dog først skal ige n-
nem yderligere evaluering og vurderes i forhold til de pas-registre, som visse
medlemsstater er i færd med at udvikle. Kommissionen vil i den sammenhæng
også se på, h vordan det vil påvirke de europæiske borgeres frihedsrettigheder
og ret til databeskyttelse.
3
Artikel 29-gruppen om databeskyttelse. For mere information se:
www.europa.eu.int/comm/internal_market/privacy/workingroup_en.htm
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1456004_0003.png
-3-
Retsgrundlaget
Retsgrundlaget for forordningen er artikel 62 stk. 2a, som handler om standar-
der og procedurer, som medlemstaterne skal følge ved udøvelse af personkon-
trol ved unionens ydre grænser. Ole B. Sørensen fremførte, at forslaget hviler
på et tyndt retsgrundlag, fordi det ikke direkte omhandler passamarbejde og
fordi pas anvendes som identifikationsmiddel i mange andre sammenhænge.
Men retsgrundlaget må e ventuelt stå sin prøve ved domstolen, sagde han.
Om retsgrundlaget sagde repræsentanten fra Kommissionen, at havde det ikke
været for den ændring af EF-traktatens artikel 18, som blev indført med Nice-
traktaten, så havde Kommissionen valgt den artikel som retsgrundlag
4
. I Nice-
traktaten blev det nemlig specificeret, at artikel 18 ikke kan anvendes til be-
stemmelser vedrørende pas, identitetskort, opholdsbeviser og lignende doku-
menter.
I en udtalelse fra Rådets juridiske tjeneste vurderes det dog, at arti kel 62 godt
kan anvendes som retsgrundlag, fordi forslagets bestemmelserne har direkte
relevans for de ydre grænser.
Et andet aspekt, der gør retsgrundlaget interessant, er, at Rådet efter den første
maj i år med enstemmighed skal beslutte om forslag me d retsgrundlag i trakta-
tens afsnit om visum, indvandring, asyl og andre politiker skal overgå til den
fælles beslutningsprocedure
5
. Det vil betyde, at Europa-Parlamentet får me d-
bestemmelse i stedet for blot at have krav på at blive hørt.
Dansk forbehold
Retsgrundlaget for forslaget er omfattet af de danske forbehold. Derfor delta-
ger Danmark ikke i vedtagelsen af forordningen i Rådet. Men fordi formålet
med forordningen er i overensstemmelse med bestemmelserne om udbygnin
Ifølge artikel 18 så kan Rådet, hvis en handling er påkrævet i forbindelse med unionsborgerskabet
og traktaten ikke indeholder hjemmel hertil, vedtage de fornødne bestemmelser.
5
Ifølge artikel 62 så skal retsakter vedtages efter fremgangsmåden i artikel 67: ”I en overgangsper i-
ode på fem år efter Amsterdam -traktatens ikrafttræden træffer Rådet afgørelse med enstemmighed
på forslag af Kommissionen eller på initiativ af en medlemsstat og efter høring af Europa -
Parlamentet. Efter denne periode på fem år (…) træffer rådet med enstemmighed og efter høring af
Europa-Parlamentet afgørelse med henblik på at få alle eller dele af de områder, der er omhandlet i
dette traktatafsnit, underlagt fremgangsmåden i artikel 251” (fælles beslutningsproced ure).
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1456004_0004.png
-4-
gen af Schengen-reglerne i protokollen om Danmarks stilling
6
, så skal Da n-
mark beslutte, inden for seks måneder efter forordningen er vedtaget i Rådet,
om Danmark vil indgå en aftale om at deltage i dette passamarbejde.
Med venlig hilsen
Michala Jessen
6
Artikel 5 i Protokol om Danmarks stilling: ”Inden for seks måneder efter at Rådet h ar truffet afgø-
relse om et forslag om eller initiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i af-
snit IV i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, træffer Danmark afgørelse om,
hvorvidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning”.
(Løbenr. 14008)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1456004_0005.png