Miljø- og Planlægningsudvalget 2004-05 (2. samling)
KOM (2003) 0550 Bilag 1
Offentligt
J.nr. D 013-421
Den 4. juli 2005
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 171 stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
(alm. del).
Spørgsmål 171
”
Ministeren bedes oversende et notat som redegør for fordelene ved forslaget til direktiv om grund-
vandet som er på dagsordenen for rådsmødet (miljø) den 24. juni 2005.
”
Svar
Grundvandsdirektivet fastsætter nærmere bestemmelser med henblik på at opfylde vandrammedi-
rektivets artikel 17 vedr. strategier til forebyggelse og kontrol med forurening af grundvandet. I
overensstemmelse med artikel 17 fastsætter grundvandsdirektivet kriterier for 1) vurdering af god
kemisk tilstand for grundvandet samt for 2) at vende tendensen i forbindelse med en vedvarende
og væsentlig stigende koncentration af forurenende stoffer. Foranstaltninger, der er et resultat af
anvendelsen af disse kriterier, skal indgå i de indsatsprogrammer, som medlemslandene skal ud-
arbejde i henhold til vandrammedirektivets artikel 11 for hvert vandområdedistrikt. Indsatspro-
grammerne skal sikre at vandrammedirektivets miljømål for både overfladevand og grundvand op-
nås. Det nye grundvandsdirektiv skal således ses i sammenhæng med vandrammedirektivet og
kan ikke betragtes isoleret, da det er en del af den samlede ramme for fællesskabets vandpolitiske
foranstaltninger.
De foreslåede kriterier for vurdering af god kemisk tilstand for grundvandet består i, at medlems-
staterne skal fastsætte og anvende tærskelværdier for forurenende stoffer, som er blevet identifice-
ret som bidragende til at grundvandsforekomster er udsatte. Der er i den forbindelse fastsat en mi-
nimumsliste af stoffer, som medlemsstaterne som minimum skal tage i betragtning.
Disse kriterier gør det muligt at afpasse værdierne for de enkelte stoffer til de geografiske, klima-
tisk, jordbundsmæssige og andre forhold, der er med til at bestemme grundvandets indhold af for-
skellige stoffer i de forskellige områder af EU. Når man har valgt ikke at fastsætte EU-dækkende
kvalitetsstandarder for de enkelte stoffer, skyldes det, at man ikke kan fastsætte miljømæssigt be-
grundede kvalitetsstandarder, da man ikke kender koncentrationen af de forskellige stoffer i grund-
vandet i de forskellige dele af EU, og da der er store forskelle fra nord til syd i de forhold, der er
med til at bestemme grundvandets indhold af forskellige stoffer.
En kvalitetsstandard for f.eks. fosfor på 0,15 mg pr. liter i alle grundvandsforekomster i EU vil såle-
des medføre risiko for, at der i områder, der ligger under værdien, vil kunne fyldes op til værdien.