Miljø- og Planlægningsudvalget 2006-07
KOM (2003) 0644 Bilag 15
Offentligt
331373_0001.png
Notat
Kemikalier
J.nr.
Ref. lfh/hel
Den 6. december 2006
Fakta om REACH - 6. december 2006
Den nye kemikalieregulering (REACH) er meget nærmere en vedtagelse efter, at der sent torsdag den 30.
november blev indgået en aftale mellem Parlamentet, Kommissionen og Rådet. COREPER tilsluttede sig
aftalen den 5. december og Parlamentet skal stemme om aftalen den 13. december. Hvis aftalen stemmes
igennem er det hensigten, at Rådet bekræfter aftalen endeligt inden årets udgang, formodentlig den 18. de-
cember.
Aftalen vil betyde mere viden om kemikaliers farlighed og deres anvendelse. Industrien får ansvaret for at
sikre at deres produkter kan anvendes sikkert uden risiko for mennesker og miljø. Formålet med REACH er
såvel at sikre en høj beskyttelse af mennesker og miljø og at fremme udviklingen af metoder, der er alternati-
ver til dyreforsøg, som at sikre det indre marked og at fremme af konkurrenceevne og innovation.
Hovedlinie i REACH
REACH står for Registrering, Evaluering, Autorisation af kemikalier (CHemicals)
Industrien får ansvaret.
I dag er det grundlæggende op til myndighederne at dokumentere, at kemikalier er farlige. Med
REACH vendes bevisbyrden. Det er nu op til industrien at vise, at deres produktion og anvendelse af
alle farlige kemikalier er forsvarlig, før de kan bruges.
Langt flere stoffer registreres og vurderes.
I dag er der kun krav til data om nye stoffer (ca. 4000). Med REACH vil der ske en registrering af al-
le de ca. 30.000 kemiske stoffer på markedet i mængder over 1 tons, og for ca. 16.000 - 22.000 stof-
fer opnås ny viden. De øvrige kemiske stoffer registreres med tilgængelige informationer. Dette gæl-
der også mange tusinde isolerede mellemprodukter. Hvis kemiske stoffer produceres eller importeres
i mængder over 10 tons, skal virksomhederne vurdere stoffernes farlighed og risikoen ved at anvende
dem.
Virksomheder, der bruger kemikalier, skal anvende dem forsvarligt.
I dag er virksomheder, der bruger kemikalier grundlæggende ikke forpligtet til at bidrage til risiko-
vurdering af kemiske stoffer eller bruge dem som anvist af deres leverandør. Dette vil blive ændret
med REACH, hvor der bliver krav til videregivelse af informationer i hele leverandørkæden.
Stoffer i artikler (varer).
I dag er der kun krav til nye stoffer, der tilsigtet afgives fra artikler. Med REACH skal alle stoffer re-
gistreres, hvis de er beregnet til at afgives fra artikler. Særligt problematiske stoffer i artikler skal
anmeldes til Kemikalieagenturet, så myndighederne kan vurdere behovet for yderligere regulering.
Forsigtighedsprincippet og substitution.
Med REACH bliver det slået fast, at kemikalielovgivningen i EU bygger på forsigtighedsprincippet. I
dag kan alle kemiske stoffer bruges frit, med mindre myndighederne for det enkelte stof har påvist en
risiko og derfor forbudt anvendelse. I fremtiden skal industrien vise, at de producerer og anvender
kemikalier forsvarligt. Under REACH kræver anvendelsen af særligt problematiske stoffer godken-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
delse, mens der i dag ikke er en godkendelsesordning for industrikemikalier. Ved godkendelse af sær-
ligt problematiske stoffer skal der altid foreligge en analyse af mulige alternativer sammen med an-
søgningen. PBT stoffer og vPvB stoffer skal substitueres, hvis der er egnede alternative stoffer eller
teknologier. Tilsvarende gælder for CMR stoffer som ikke kan anvendes sikkert. For CMR stoffer og
for hormonforstyrrende stoffer, som kan anvendes sikkert, skal der laves en plan for substitution med
egnede alternativer.
Effektiv proces for nye forbud m.m.
I dag besluttes nye forbud og begrænsninger gennem en Råds- og Parlamentsbeslutning. Fremover vil
der blive indført en såkaldt komitéprocedure med involvering af Parlamentet, dette vil forkorte be-
slutningsprocessen for nye forbud og begrænsninger. Eksisterende forbud og anvendelsesbegræns-
ninger videreføres i REACH.
Klassificering og mærkning.
Der er i dag ingen samlet offentlig tilgængelig adgang til klassificering og mærkning af alle farlige
stoffer uanset mængde dvs. også for stoffer i mængder under 1 tons per år. Med REACH skal indu-
striens selvklassificering af alle farlige stoffer offentliggøres på kemikalieagenturets hjemmeside.
REACH i praksis
For at få REACH til at fungere i praksis etableres et nyt Europæisk Kemikalieagentur i Helsingfors 1 år efter
REACH træder i kraft. Agenturet skal bl.a. stå for den praktiske håndtering af registreringen, for vurdering af
testforslag og kontrol af, om registreringerne lever op til kravene, for den praktiske administration af godken-
delsesordningen, for udfærdigelse af vejledninger til industri og myndigheder m.m. Når Agenturet skal udtale
sig vil det i praksis ske gennem Agenturets komitéer, som består af eksperter udpeget af medlandende og
Kommissionen. Det gælder f.eks. i udtalelser om f.eks. om brugen af et stof bør omfattes krav om godkendel-
se, forbud, anvendelsesbegrænsninger eller harmoniseret klassificering eller mærkning.
Det vil tage en længere årrække før REACH er fuldt gennemført. Et år efter ikrafttræden vil de fleste be-
stemmelser træde i kraft dvs. når Agenturet er funktionsdygtigt. Tre et halvt år efter ikrafttræden bliver de
første eksisterende stoffer registreret og Agenturets vurdering af disse stoffer skal være gennemført 2 år sene-
re. 11 år efter ikrafttræden vil de sidste stoffer være registreret og disse vil være vurderet 4 år senere.
I takt med, at stofferne registreres, får brugere af kemiske stoffer pligt til at bruge stofferne forsvarligt som
anbefalet eller på baggrund af deres egen risikovurdering.
Godkendelse af særligt problematiske stoffer vil løbende omfatte flere og flere stoffer efter en nærmere prio-
ritering. Senest 2 år efter ikrafttræden skal Agenturet anbefale Kommissionen, hvilke stoffer, der i første om-
gang bør prioriteres til at være omfattet af krav om godkendelse.
Information
Alle oplysninger om registrerede stoffers farlighed vil være frit tilgængelige på Agenturets hjemmeside her-
under resultatet af tests. Ligeledes vil fareklassificeringen og mærkningen være tilgængelig for alle farlige
stoffer uanset mængde 3�½ år efter REACH træder i kraft. Agenturet vil også lægge andre oplysninger ud på
hjemmesiden f.eks. om foreslåede dyreforsøg, så forskere eller andre som måtte have videnskabelige oplys-
ninger kan fremkomme med disse før forsøgene udføres, og vedr. stoffer, der bliver omfattet af krav om god-
kendelse, for at få oplysninger om mulige alternative stoffer og teknologier. Forbrugerne får ret til at kræve
oplysninger om artikler (varer) indeholder særligt problematiske stoffer på godkendelsesordningens kandidat-
liste. Miljøstyrelsen og Agenturet skal oprette ”help desk” funktioner, som kan vejlede virksomhederne i
deres forpligtelser.
2