PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skatteudvalget 2005-06
KOM (2003) 0822 Bilag 1
Offentligt

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

4 oktober 2005

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Skatteministeriets

reviderede grundnotat om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv

77/388/EØF vedrørende moms på grænseoverskridende salg af tjeneste-

ydelser, KOM(2003) 822 og ændringsforslag KOM(2005) 334.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SKATTEMINISTERIET

Departementet

Afgiftsområdet

3. oktober 2005

J.nr. 03-221-25

Revideret grundnotat

Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 77/388/EØF vedrørende

moms på grænseoverskridende salg af tjenesteydelser, KOM (2003) 822 og

ændringsforslag KOM(2005) 334.

Resumé

I overensstemmelse med momsstrategien fra 2000, som er ajourført i 2003,

fremlagde Kommissionen den 23. december 2003 et forslag om ændrede

regler for, hvor momsen skal betales af grænseoverskridende handel i EU af

ydelser leveret mellem erhvervsdrivende (det såkaldte B2B forslag). Ifølge

dette forslag bliver hovedreglen for beskatningsstedet ændret fra leverandø-

rens land (oprindelseslandet) til kundens land (forbrugslandet). Der vil dog

være visse undtagelser herfra.

B2B forslaget blev i form af et formandskabskompromis fremlagt for Rådet

(ECOFIN) den 7. december 2004. Der blev imidlertid ikke opnået enighed.

Kommissionen har den 20. juli 2005 fremlagt et ændret forslag, som udbyg-

ger det oprindelige (B2B) forslag med ændrede regler for beskatning i de

tilfælde, hvor kunden dels er bosiddende i et andet EU land dels er en ikke

afgiftspligtig person (privat) (B2C handel). De ændrede B2C- regler beskri-

ves i dette notats punkt 4.

Kommissionen foreslår, at den nuværende generelle regel om, at B2C leve-

rancer momses i leverandørens land opretholdes. I dag findes visse undta-

gelser fra den generelle regel og ud over at foreslå hovedparten af disse op-

retholdt foreslår Kommissionen, at ydelser der leveres via fjernsalg frem-

over skal momses i det land, hvor kunden er etableret. Disse ydelser er elek-

tronisk leverede ydelser, radio- og tv-spredningstjenester, teleydelser og

fjernundervisning.

Kommissionen mener, at de foreslåede regler på linie med de tidligere fore-

slåede ændringer af B2B reglerne sikrer, at beskatningen tilfalder forbrugs-

landet i videst muligt omfang.

1. Baggrund

Under de nuværende regler for grænseoverskridende salg af tjenesteydelser til af-

giftspligtige personer (primært virksomheder) skal en ydelse som hovedregel mom-

ses i oprindelseslandet. Øget samhandel og den teknologiske udvikling har imidler-

tid ændret omfanget af og mønsteret for handel med ydelser, således at de eksiste-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rende regler medfører grænsehandelsproblemer, tolkningsproblemer - der til tider

løses ved domstolene - og væsentlige administrative byrder.

Hovedreglen om momsbetaling i oprindelseslandet giver desuden særligt store pro-

blemer i forbindelse med ydelser, der relativt let kan sælges til private forbrugere i

andre EU lande. De private forbrugere kan ikke fratrække momsen, som derfor

bliver en indtægt i det land den forfalder. Når momsen skal betales i sælgers land,

og køber bor i et andet EU land, tilfalder momsindtægten derfor ikke forbrugslan-

det.

De væsentligste problemer vedrører:



Fradragsret

Hovedreglen om at momsen skal indbetales af leverandøren i oprindelseslandet

betyder, at afgiftspligtige købere fra andre lande ikke kan fratrække momsen i deres

regnskab med egne myndigheder, men må anmode om tilbagebetaling af momsen

fra myndighederne i oprindelseslandet gennem 8. eller 13. momsdirektiv. Disse

regler for godtgørelse af købsmoms er så administrativt omfattende, at mange virk-

somheder enten ikke anmoder om godtgørelsen eller sammen med leverandøren

bliver enige om (imod gældende regler) at bruge omvendt betalingspligt således, at

køber indbetaler og fradrager momsen i eget land.



Udlejning af motorkøretøjer

Gældende regler er således, at beskatningsstedet for udlejning af ”transportmidler”

er oprindelseslandet. Forskellige regler for fradragsret for biler i medlemslandene

giver anledning til spekulation hos afgiftspligtige personer i nogle medlemslande

(herunder Østrig og Danmark) med ingen eller lille fradragsret, idet de lejer (ofte

som langtidsleje) køretøjer i lande med høj fradragsret. Herefter kan de via 8.

momsdirektiv få momsen tilbagebetalt efter de favorable regler i udlejers land.



Momsregistrering i andre medlemslande

I visse tilfælde, f.eks. arbejde på løsøregenstande, skal momsen betales

der, hvor arbejdet udføres, uden at der er obligatorisk brug af reglerne

om omvendt betalingspligt. Det kan betyde, at virksomheder der udfø-

rer arbejde på løsøregenstande, skal momsregistreres i alle de lande,

hvor de udfører arbejde, hvilket er en betydelig administrativ belast-

ning for virksomhederne.



Fortolkning af undtagelser i art. 9, stk. 2, litra e

I denne bestemmelse er listet en række ydelser, hvor beskatningsstedet er kundens

land, og hvor der er obligatorisk brug af omvendt betalingspligt. I praksis har defi-

nitionen af disse specifikke ydelser været uklar og det er derfor blevet stadig vanske-

ligere for såvel myndigheder som virksomheder at administrere reglerne. Således

afgøres spørgsmål om beskatningssted for ydelser ofte af domstolene. De komplek-

se regler kan føre til, at en ydelse utilsigtet momses to gange eller slet ikke pålignes

moms.



Sammensatte leverancer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Delydelser, der ved leveringen er samlet til én ydelse, kan være omfat-

tet af forskellige regler. I praksis søger de afgiftspligtige personer – til

tider uretmæssigt - at anvende regler (f.eks. art. 9, stk. 2, litra e), hvor

leveringsstedet er kundens land og hvor der kan bruges omvendt beta-

lingspligt.



Ydelser, der kan præsteres på afstand

Hovedreglen om moms i leverandørens land medfører ikke forbrugslandsbeskat-

ning i de tilfælde, hvor ydelser sælges til kunder i andre lande. Visse ydelser,

bl.a. teleydelser, er lette at sælge til kunder i andre lande. Specielt når der sælges

til private forbrugere uden fradragsret for momsen betyder momssatsens niveau

meget. Dette tilskynder leverandører til at etablere sig i et land med lav moms-

sats, når de skal sælge ydelser til private kunder i lande med højere momssatser.

2. B2B forslagets indhold

For at løse problemerne foreslås en grundlæggende ændring af reglerne om beskat-

ningssted ved grænseoverskridende salg af ydelser mellem afgiftspligtige personer

(B2B). Kommissionen anfører, at enhver ændring i reglerne om beskatning af ydel-

ser i videst muligt omfang bør resultere i, at ydelserne momses i det land, hvor for-

bruget reelt finder sted. Det er desuden vigtigt, at der er balance mellem administra-

tionernes behov for kontrol og de erhvervsdrivendes administrative forpligtelser.

Kommissionens ændrede forslag ændrer ikke det oprindelige forslag for så vidt

angår B2B.

Leveringsstedsregler

Ændringerne i forslaget vedrører leverancer mellem afgiftspligtige personer (B2B-

leverancer). Nedenfor er en uddybning af de enkelte dele af den nye artikel 9, som

omfatter hovedreglerne for leveringssted og dermed beskatningssted:

Artikel 9

Det foreslås, at

hovedreglen

for salg mellem afgiftspligtige personer (B2B-salg) bliver,

at leveringsstedet fastlægges ud fra, hvor kunden er etableret. Reglen kombineres

med brug af omvendt betalingspligt, således at kunden er betalingspligtig for mom-

sen og leverandøren ikke skal momsregistreres i kundens land. (Jf. forslaget til æn-

dring af artikel 21, stk. 1, litra b).

En ”afgiftspligtig person” defineres som en enhed, der udfører aktiviteter omfat-

tet af momsloven. Af hensyn til administrativ forenkling foreslås, at en ”afgifts-

pligtig person” er underlagt hovedreglen for alle dennes aktiviteter (både moms-

pligtige og momsfri), undtagen når ydelserne er beregnet til eget (privat) brug

eller til virksomhedens personale.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 9a

Reglen i gældende art. 9, stk. 2, litra a opretholdes, således at leveringsstedet for

ydelser vedrørende fast ejendom er det sted, hvor ejendommen er beliggende. Det

vurderes, at det generelt fører til beskatning der, hvor ydelsen forbruges.

Artikel 9b

Reglen i gældende art. 9, stk. 2, litra b opretholdes, således at leveringsstedet for

passagerbefordring er det sted, hvor befordringen finder sted opgjort udfra de til-

bagelagte strækninger. Kommissionen er opmærksom på vanskelighederne ved

administrationen af denne bestemmelse.

Artikel 9c

Reglen i art. 9, stk. 2, litra c opretholdes, således at leveringsstedet for ydelser i for-

bindelse med kulturelle aktiviteter, sport, kunst, underholdning mv. er det sted,

hvor ydelsen reelt udføres. Bestemmelsen fører generelt til beskatning der, hvor

ydelsen forbruges. Dog ændres leveringsstedet til virksomheder (B2B) for ydelser

inden for videnskab og undervisning således, at disse fremover beskattes i købers

land med mulighed for omvendt betalingspligt.

Artikel 9d

Som en væsentlig undtagelse fra hovedreglen for B2B-leveringer om beskatning i

købers hjemland foreslås, at leveringsstedet for ”materielle ydelser” til afgiftspligtige

personer er oprindelseslandet. Ved ”materielle ydelser” forstås ydelser:



som præsteres i det land, hvor leverandøren er etableret, og



hvor kunden og leverandøren er fysisk til stede, og



hvor ydelsen leveres direkte til forbrug.

Det gælder f.eks. måltider på en restaurant og hårklipning. Reglen vil bevirke, at

disse ydelser beskattes, hvor de reelt forbruges.

Langtidsudlejning eller –leasing af løsøregenstande er udtrykkeligt ikke omfattet af

denne bestemmelse, og vil i stedet være omfattet af de generelle bestemmelse i art.

9. Langtidsudlejning eller -leasing er defineret som udleje/leasing i en periode på

over 30 dage.

Artikel 9k (artikel 9j i det ændrede forslag)

Medlemslandene har efter gældende regler visse muligheder for – ved handel med

lande uden for EU - at flytte beskatningsstedet til det faktiske forbrugsland, hvis

reglerne om oprindelseslandsbeskatning medfører en risiko for dobbelt påligning

eller ikke-påligning af moms eller hvis reglerne medfører konkurrenceforvridning. I

dag gælder disse regler kun for visse leveringer til ikke-afgiftspligtige personer (B2C)

og alle transportydelser, men det foreslås, at de kommer til at gælde for leveringer

til både afgiftspligtige og ikke-afgiftspligtige personer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvidelse af momsinformationssystemet VIES

VIES-systemet indeholder i dag oplysninger om leveringer af varer til afgiftspligtige

personer i EU, hvor køber indbetaler moms. Afgiftspligtige personer, der foretager

leveringer af varer inden for Fællesskabet, skal hvert kvartal indberette om leverin-

gerne til deres nationale skattemyndigheder. Oplysningerne sendes herefter til skat-

teadministrationen i købers land, som derefter kan kontrollere om køber anvender

reglerne for omvendt betalingspligt korrekt og om køber har momsangivet varerne.

VIES omfatter ikke ydelser. At udvide VIES med ydelser kan give et kontrolred-

skab for de B2B-leveringer, der skal momses ved omvendt betalingspligt i købers

land. Det vil dog medføre mere administrativt arbejde for både myndigheder og

købervirksomheder. Dertil kommer, at det eksisterende system ikke fungerer opti-

malt, da det er langsomt og til tider upræcist.

Kommissionen foreslog i det oprindelige B2B forslag, at VIES udvides til også at

omfatte salg af ydelser fra 1. januar 2008, (jf. artikel 22, stk. 6, litra b (art. 28h)).

Kommissionen ville i den mellemliggende tid undersøge hvordan VIES teknisk set

kan forbedres samt fremsætte forslag til nødvendige ændringer af forordningen om

administrativt samarbejde.

I det ændrede forslag anfører Kommissionen, at tekniske undersøgelser viser,

at det teknisk kan lade sig gøre, at lade informationsudveksling om ydelser

indgå i det nuværende VIES. Kommissionen foreslår derfor datoen for,

hvornår denne informationsudveksling skal starte fastsat til samme dato, som

resten af forslaget træder i kraft – nemlig den 1. juli 2006.

Virksomhedsinterne ydelser

Kommissionen foreslår artikel 6, stk. 6 præciseret, således at det tyde-

liggøres, at ydelser mellem forskellige filialer af en virksomhed eller

mellem en filial og hovedsæde normalt falder uden for momsens an-

vendelsesområde, forudsat at de pågældende filialer m.v. er en del af

samme retlige enhed. Det er tilfældet uanset om forretningsstederne er

beliggende i samme medlemsstat eller i flere medlemslande.

3. Formandskabets kompromisforslag vedr. B2B

Forhandlingerne i EU om B2B forslaget startede i januar 2004. På arbejdsgruppeni-

veau har forslaget været behandlet flere gange.

I det kompromisforslag, der blev fremlagt til Rådsmødet i november 2004, var fore-

taget en række tekniske ændringer af Kommissionens forslag, hvoraf de vigtigste

var:



Artikel 9, stk. 1.

Kommissionens forslag er udvidet således, at også alle leverancer til en

ikke-afgiftspligtig juridisk person (f.eks. en kommune), som i forvejen

er momsregistreret for en eller flere momspligtige aktiviteter, skal an-

ses for B2B-leverancer. Disse ”personer” er dermed omfattet af hoved-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

reglen om at leveringssted er forbrugslandet og anvendelsen af om-

vendt betalingspligt.



Artikel 9c

Kommissionens forslag er ændret så omfanget af artiklen begrænses

således, at det ikke er alle ydelser vedrørende f.eks. kulturelle, kunst-

neriske, sportslige og videnskabelige arrangementer, der omfattes af

bestemmelsen om forbrugslandsbeskatning, men kun moms af ad-

gangsbetaling og dertil knyttede ydelser (som garderobe- og toiletbe-

taling) til arrangementerne. Bestemmelsen betyder at disse adgangs-

ydelser m.v. momses samme sted uanset om køber er en afgiftspligtig

eller en ikke-afgiftspligtig person (privat). Øvrige B2B-leverancer i for-

bindelse med arrangementerne momses i det land, hvor køber er etab-

leret.



Artikel 9d

Kommissionens forslag er under forhandlingerne blevet begrænset så-

ledes, at bestemmelsen kun omfatter følgende tilfælde:

Korttidsudlejning momses i det land, hvor køretøjet stilles til rådighed (of-

test udlejers land)

Restaurant- og cateringydelser momses i det land, hvor ydelserne fysisk ud-

føres.

Herudover er forslaget om ændring af 6. momsdirektivs artikel 6 om en regel for

momsbehandlingen af virksomhedsinterne ydelser udgået. Kommissionens forslag

til denne ændring er ikke blevet anset for en væsentlig del af selve forslaget og drøf-

telserne heraf skal føres videre i anden sammenhæng.

Desuden foreslås det, at bankydelser, finansielle ydelser samt forsik-

rings- og genforsikringsydelser ikke omfattes af VIES (artikel 21).

Endelig foreslås en delt ikrafttræden for forslaget, således at bestemmelsen om

langtidsleasing træder i kraft den 1. januar 2006 og resten af forslaget den 1. januar

2007.

4. B2C forslagets ind hold

A rtikel 9, stk. 2

Kommissionen foreslår, at hovedreglen for leveringssted ved leverancer til

ikke–afgiftspligtige personer (overvejende private, B2C-salg) forbliver uæn-

dret – nemlig der, hvor leverandøren er etableret.

Kommissionen er af den opfattelse, at i de fleste tilfælde fører denne regel til

beskatning på det faktiske forbrugssted. Det er naturligvis tilfældet, når ydel-

serne præsteres lokalt. Reglen er desuden let at administrere for virksomhe-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

derne, som blot behøver at kende eget lands momsregler, og ikke behøver at

kende kundens identitet.

Artikel 9b

Som omtalt i dette notats punkt 2 foreslår Kommissionen, at reglen i gældende art.

9, stk. 2, litra b opretholdes, således at leveringsstedet for passagerbefordring i for-

bindelse med salg mellem erhvervsdrivende (B2B) er det sted, hvor befordringen

finder sted opgjort udfra de tilbagelagte strækninger. Kommissionen har i ændrings-

forslaget foreslået, at den tilsvarende regel også opretholdes ved passagerbefor-

dring til private (B2C).

Selv om hovedreglen i de fleste tilfælde fører til moms på det faktisk forbrugssted, så er der

dog en række områder, hvor det er nødvendigt med specifikke regler for at sikre, at momsen

betales i forbrugslandet. Kommissionen har derfor foreslået følgende:

Artikel 9f

Efter de gældende regler er der visse ydelser, der som en undtagelse fra ho-

vedreglen om oprindelseslandsbeskatning, momses det sted, hvor ydelserne

faktisk udføres. Der er tale om virksomhed knyttet til transport, såsom last-

ning, losning og lignende virksomhed, sagkyndig vurdering af løsøregenstan-

de og arbejde udført på løsøregenstande samt ydelser i forbindelse med virk-

somhed indenfor videnskab og undervisning.

Kommissionen foreslår, at også restaurant- og cateringvirksomhed - bortset

fra, når disse ydelser leveres om bord på transportmidler, hvor beskatnings-

stedet foreslås at være afgangsstedet - fremover momses det sted, hvor de

udføres. Årsagen er, at restaurantydelser leveres direkte til forbrug på et let

identificerbart sted og bør derfor momses der, hvor ydelsen faktisk præsteres.

Ofte er dette sted dér, hvor leverandøren er etableret og den gældende ho-

vedregel for momsning giver derfor forbrugslandsbeskatning i de fleste til-

fælde. Men i forbindelse med cateringydelser er der flere og flere tilfælde,

hvor ydelsen leveres til forbrugere i et andet EU-land og for at sikre for-

brugslandsbeskatning i alle tilfælde foreslår Kommissionen derfor, at ydel-

serne altid skal momses i det land, hvor ydelsen faktisk udføres.

Kommissionen foreslår desuden, at langtidsudlejning eller –leasing af trans-

portmidler fremover momses i det land, hvor kunden er etable-

ret/bosiddende. Årsagen er, at det er relativt let at lease transportmidler ud til

kunder i andre EU lande og hovedreglen om momsbetaling i leverandørens

land giver derfor ikke altid en korrekt forbrugslandsbeskatning. Kommissio-

nens forslag vil give ens regler uanset om kunden er afgiftspligtig (B2B) eller

privat (B2C).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I modsætning til B2B leverancer, hvor den afgiftspligtige køber kan indbetale

momsen i eget land, vil det ved salg til private være sælger, der skal indbetale

momsen i kundens land. Dette kræver ved gældende momsregler, at sælgerne

momsregistrerer sig i alle de lande, hvor de har private kunder, hvilket er ad-

ministrativt besværligt. Kommissionen anfører imidlertid, at dette besvær i

vid udstrækning kan undgås ved anvendelse af en one stop mekanisme, hvor

sælgerne kan angive alle salg til andre EU lande gennem sine egne myndighe-

der (jf. Kommissionens forslag af 29.oktober 2004, som er beskrevet ved

grundnotat oversendt den 7. december 2004 og supplerende grundnotat af

14. april 2005).

For korttidsudlejning foreslås momsen betalt det sted, hvor transportmidlet i prak-

sis stilles til rådighed for kunden. Herved vil der være ens regler uanset om kunden

er afgiftspligtig eller privat, jf. formandskabets kompromisforslag til artikel 9d be-

skrevet i punkt 3.

Artikel 9g i Kommissionens oprindelige forslag

Artiklen vedrørte elektronisk leve-

rede ydelser til private, men be-

stemmelsen udgår, da der foreslås

ændrede regler for både disse ydel-

ser og øvrige ydelser, som kan le-

veres på afstand. Forslaget til de

nye regler findes i den nye artikel

9g.

Artikel 9g i Kommissionens ændrede forslag

Elektronisk leverede ydelser, teletje-

nester,

radio-

tv-

spredningstjenester samt fjernunder-

visning kan leveres og bliver leveret til

private personer på afstand. Den gæl-

dende regel om, at momsen skal beta-

les i leverandørens land bevirker, at

der ved den grænseoverskridende handel ikke forbrugslandsbeskattes.

Kommissionen anfører, at da det er relativt let at levere disse ydelser over grænser-

ne, er der stor risiko for, at leverandøren etablerer sin forretning i et land med lav

moms, når han skal sælge til private. På samme måde vil virksomheder uden for EU

vælge at blive etableret i et EU land med lav momssats.

Kommissionen anfører, at problemerne kan løses ved at beskatningsstedet for den-

ne type ydelser til det land, hvor forbrugeren er etableret/bosat.

Forbrugslandsbeskatning vil ved gældende momsregler betyde, at sælgerne skal

momsregistrere sig i alle de lande, hvor de har private kunder, hvilket er administra-

tivt besværligt. Kommissionen anfører imidlertid, at dette besvær i vid udstrækning

kan undgås ved anvendelse af en one stop mekanisme, hvor sælgerne kan angive

alle salg til andre EU lande gennem sine egne myndigheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der eksisterer i dag en regel, hvorefter leverandører af e-handels ydelser etableret i

lande uden for EU skal betale moms i det EU land, hvor kunden er etable-

ret/bosiddende. For at undgå administrativt besvær for virksomhederne ved at

skulle momsregistreres m.v. i alle de EU lande, hvor deres kunder bor, er der lavet

en særlig one stop ordning. Ordningen betyder, at virksomhederne kan nøjes med

at momsregistrere sig i ét EU land og angive og betale al moms derigennem (det

pågældende EU land sender angivelser og momsbeløb videre til de øvrige lande).

Særreglen og den særlige one stop ordning er dog midlertidig og ophører den 30.

juni 2006. Med Kommissionens nærværende forslag vil reglerne blive permanente.

For at skabe kontinuitet for virksomhederne uden for EU foreslår Kommissionen,

at de nye regler B2C træder i kraft den 1. juli 2006.

Artikel 9h

Når formidlere leverer ydelser til private bliver disse ydelser beskattet

på det sted, hvor den hovedtransaktion, som de er knyttet til beskattes.

Denne regel er ikke altid let at administrere, men Kommissionen har

ikke fundet, at andre regler vil være bedre/lettere. Kommissionen fore-

slår derfor reglen bibeholdt.

Ud over de ovennævnte ændringer indeholder Kommissionens ændre-

de forslag en række konsekvensændringer.

5. Retsgrundlag

Forslaget er baseret på traktatens art. 93, som kræver vedtagelse med enstemmighed

efter høring af Europa-Parlamentet.

6. Høring

Kommissionens oprindelige forslag vedrørende B2B ændringer blev sendt i høring i

starten af 2004. Disse høringssvar gengives nedenfor.

Høringssvarerne til B2B forslaget:

Af de organisationer der har afgivet høringssvar har Dansk Industri, Finansrådet og

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) givet udtryk for en positiv hold-

ning til principperne i forslagets ændring af leveringsstedsreglerne og anført, at for-

slaget vil lette mange virksomheders hverdag, blandt andet ved øget anvendelse af

omvendt betalingspligt og færre undtagelser fra hovedreglen. Både Finansrådet og

FSR er desuden meget positive over for den foreslåede præcisering omkring virk-

somhedsinterne ydelser i tilfælde, hvor forretningssteder ligger i mere end et land.

De anfører, at det ligeledes bør præciseres, at der også er tale om virksomhedsinter-

ne ydelser hvis et af forretningsstederne samtidig indgår i en fælles moms-

registrering med en anden virksomhed.

Advokatrådet og Registrerede Revisorer har ingen bemærkninger.

Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTS) er samlet imod Kommissionens

forslag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

HTS, Amtsrådsforeningen, Danske Busvognmænd, Brancheforeningen Dansk Kol-

lektiv Trafik og HUR finder det problematisk, at leveringsstedet for langtidsleasing

af køretøjer ændres fra at være leasingfirmaets land til at være kundens land, idet

momsfordelen ved finansiel og operationel leasing i andre EU lande bortfalder. Det

anføres, at de fleste busser til rutekørsel i dag leases i andre EU-lande med lavere

moms og mere fordelagtige fradragsretsregler end Danmark. Forslaget vil betyde, at

leasingydelsen skal momses i forbrugslandet og forbrugslandets fradragsretsregler

bruges. Dansk Kollektiv Trafik har skønnet meromkostningerne for denne del af

forslaget at ligge på ca. 300 mio. kr. Omkostninger vil blive væltet over på amter,

kommuner og HUR, idet buserhvervet vil være afhængig af fuld kompensation.

Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening anfører, at man vil kræve

økonomisk kompensation (DUT) og HUR anfører, at meromkostningerne vil bety-

de nye ekstraordinære takststigninger og/eller yderligere nedskæringer i busdriften.

Amtsrådsforeningen anfører desuden, at ændring af leveringssted for leasingydelser

vil betyde administrative merudgifter i forbindelse med genforhandling af kontrak-

ter – disse udgifter kan undgås, hvis der laves en lang (6 år) overgangsordning. Skat-

teministeren tilkendegav i foråret 2004, at regeringen har besluttet, at der skal gives

kompensation for de forøgede momsudgifter i forbindelse med rutekørsel med bus

som følge af direktivændringen.

Dansk Industri anfører, at virksomheder der har leaset hvidpladebiler i et andet

EU-land også vil få øgede omkostninger, idet der skal beregnes dansk moms og

bruges de ufordelagtige danske fradragsretsregler.

Dansk Industri, Finansrådet, FSR og HTS anfører, at en udvidelse af VIES til at

omfatte ydelser, vil påføre virksomhederne administrative byrder. I høringssvarerne

stilles spørgsmålstegn ved kontrolnytten af VIES. Finansrådet understreger, at æn-

dringen i hvert fald ikke bør gælde momsfri ydelser og foreslår i øvrigt at der laves

en bagatelgrænse på f.eks. 10.000 euro for, hvornår VIES skal bruges (hvis overho-

vedet).

Herudover anfører Dansk Industri, at definitionen af ”materielle ydelser” er uklar

og at forslaget ikke løser problemet med salg af ”pakke-løsninger”, hvor de enkelte

dele i pakken har forskelligt leveringssted.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) mener, at ydelser vedr. messer og

udstillinger bør omfattes af hovedreglen for leveringssted og ikke den nye art. 9c.

Både Dansk Industri og FSR anfører, at teleoperatører m.fl. selv efter forslaget

fortsat vil have et problem med, at begrebet tjenester vedr. fast ejendom kan fortol-

kes forskelligt.

Det ændrede forslag, som ændrer reglerne for B2C, blev sendt i høring den 28. au-

gust 2005 og nedenfor gengives de indtil nu indkomne høringssvar:

Dansk Industri (DI) og Handel, Transport og Serviceerhvervenes Interesseorgani-

sation (HTS-I) støtter generelt forslaget, idet det vil forbedre danske virksomheders

konkurrenceevne. Det understreges dog, at den øgede forbrugslandsbeskatning vil

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

give virksomhederne større administrative byrder, hvis der ikke samtidig sker ved-

tagelse af Kommissionens forslag om et One-Stop system. Herudover bemærkes:



DI og HTS-I anfører, at det er vigtigt med en klar definition af ”aftager”.

DI mener, at ”aftageren” skal knyttes til faktureringsadresse eller brugeren –

men ikke den juridiske ejer. Endvidere bør der laves klare regler for, hvor-

ledes ”pakke-løsninger” med flere slags ydelser skal behandles –specielt reg-

lerne for leveringssted for elektroniske ydelser, dataforbindelser og tele-

kommunikation bør harmoniseres. HTS-I anfører, at det bør sikres, at virk-

somheder ikke straffes for forkert afregning, når det er begrundet i kundens

momsspekulationer (f.eks. hvis en kunder oplyser et forkert bopælsland).



DI ønsker en mere klar definition af udtrykket ”fast ejendom.



DI støtter den foreslåede ændring af beskatningsstedet for udlejning af

transportmidler, således at udlejningen kommer til at skulle momses i for-

brugslandet. Man gør imidlertid opmærksom på, at dette vil betyde, at en

dansk virksomhed, der lejer transportmidler i f.eks. Tyskland skal momses i

DK og mister den momsgodtgørelse de i dag får fra Tyskland. DI anfører,

at det må sikres, at danske virksomheder ikke stilles ringere med nye end

gamle regler, hvilket eksempelvis kan ske ved at indrømme fradragsret for

dansk moms.



DI mener i særdeleshed, at en gennemførelse af de foreslåede ændringer af

godtgørelsesreglerne i 8. momsdirektiv er vigtig for virksomhederne.



DI mener, at der bør ske en harmonisering af reglerne for tab på debitorer.

IT-Branceforeningen (ITB) har erklæret sig enig med i holdningerne fremført af

HTS-I.

Bilfærgernes Rederiforening og Danmarks Rederiforening anfører, at forslaget om

at ændre leveringsstedet for restaurantydelser om bord på færger til afgangslandet

vil betyde, at der fremover skal betales moms af ydelserne i modsætning til i dag.

Foreningerne anfører, at dette vil betyde et tab for rederierne på over 100 mio. kr.

om året. [På baggrund af høringssvaret tog Skatteministeriet kontakt med forenin-

gerne og forklarede, at forslaget alene ændrer stedet for, hvor momsen skal betales,

hvis den skal betales. Men realiteten er, at der i dag ikke betales moms af disse ydel-

ser (med hjemmel i 6. momsdirektiv artikel 8, stk. 1, litra c) og forslaget vil ikke

ændre dette. Skal der i fremtiden indføres momspligt for restaurantydelser om bord

på skibe vil denne beslutning skulle tages direkte af Rådet og ikke skjult i en æn-

dring af leveringsstedet].

Advokatrådets Skatteudvalg har ikke bemærkninger til indholdet af forslaget, men

har påpeget to tilfælde af uhensigtsmæssig sprogbrug.

Landbrugsrådet har ikke bemærkninger til forslaget.

Kommissionens høringer

Kommissionen sendte den 7. maj

2003 et oplæg til ændringer af B2B

reglerne i høring. Der indkom 57 hø-

ringsbidrag. Af disse bidrag kom 33

fra nationale og europæiske forenin-

ger og sammenslutninger, 22 kom fra

erhvervslivet, og 2 fra enkeltpersoner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hovedparten af bidragene støttede den foreslåede ramme for reglerne, som indebæ-

rer en ændring fra oprindelsesprincip til bestemmelsesprincip hvad angår beskat-

ningsstedet for B2B leverancer af ydelser. Der var dog en række forbehold over for

de foreslåede undtagelser fra den generelle regel.

Enkelte mente oprindelsesprincippet skal bevares kombineret med et system til

omfordeling af momsen, så den overføres til den medlemsstat, hvor kunden er

etableret.

Af dem, der forholdt sig til udvidelsen af VIES, var langt hovedparten imod denne

idé, idet systemet ikke blev anset for et effektivt værktøj til bekæmpelse af svig.

Kommissionen sendte 3. februar 2005 et oplæg til ændringer af B2C reglerne i hø-

ring. Der indkom over 70 skriftlige svar.

Høringssvarerne betød, at Kommissionen har udeladt nogle påtænkte ændringer.

Således opretholdes gældende regler for beskatningssted for personbefordring og

for formidlere.

De fleste af svarerne havde relation til den del af forslaget, der ændrer reglerne om

beskatningssted for ydelser leveret på afstand. Der blev påpeget af de ændrede reg-

ler som betyder beskatning i kundens land vil øge de administrative byrder.

Biludlejnings- og leasingfirmaerne gik stærkt ind for, at der skal være samme regler

uanset om kunden er privat eller momsregistreret virksomhed. Sektoren anerkendte

behovet for at differentiere mellem korttidsudlejning og langtidsleasing.

Restaurant- og cateringsektoren støttede hovedsageligt Kommissionens ændringer.

7. Danmarks og andre landes holdning

Formandskabets kompromisforslag vedrørende Kommissionens oprindelige

B2B forslag blev drøftet på et Rådsmøde (ECOFIN) den 7. december 2004.

Der blev imidlertid ikke opnået enighed.

På Rådsmødet fremsatte Danmark sammen med Sverige – og støttet af en række

andre lande (Finland, Irland, Belgien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og UK) - en

erklæring om, at øget grænseoverskridende handel B2C med bl.a. teleydelser gør det

nødvendigt, at Kommissionen hurtigt fremsætter forslag om ændrede regler for,

hvor ydelser, der kan leveres på afstand, skal momses.

Hovedparten af medlemslandene udtrykte generel støtte til hovedlinierne i

forslaget vedrørende B2C handel, men enkelte lande har indtil videre taget

generelt forbehold.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Nærhedsprincippet

Kommissionen mener, at der er behov for de foreslåede EU-regler, idet de



vil sikre at ydelser i større omfang beskattes i forbrugslandet



vil mindske mulighederne for dobbelt påligning af moms eller utilsigtet ik-

ke-påligning af moms ved grænseoverskridende handel med ydelser



løser en række sammenhængende spørgsmål, f.eks. i forbindelse med mate-

rielle og immaterielle ydelser.

Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

9. Samfundsøkonomiske, administrative og statsfinansielle konsekven-

ser

For så vidt angår konsekvenserne som følge af B2B ændringerne kan

oplyses:

Da Danmark har begrænset fradragsret for biler samt momsfritaget personbefor-

dring og dermed ingen fradragsret på transportmidler er der i dag en stor mængde

biler, busser og tog der langtidsleases i andre EU-lande med mere favorable fra-

dragsregler. Forslaget vil betyde, at danske virksomheders langtidsleasing af trans-

portmidler skal momses i Danmark og virksomhederne vil dermed kun få fradrags-

ret efter danske regler.

Samlet set skønnes statens varige momsprovenu – med stor usikker-

hed - at stige med ca. 282 mio. kr. om året før skat. Heraf vil ca. 279

mio. kr. komme fra ekstra momsbetalinger fra operatører inden for

momsfritaget kollektiv trafik og anden offentlig finansieret person-

transport.

Det forventes, at DSB´s udgifter til dansk moms øges med 28 mio. kr. før skat.

Desuden må ekstraudgifterne til moms for andre operatører, der udfører momsfri-

taget kollektiv trafik forventes at medføre et udgiftspres på den samlede offentlige

sektor. Især skal det nævnes, at busvognmændene har genforhandlingsklausuler i

deres kontrakter.

Provenukonsekvenserne for operatørerne inden for momsfritaget kollektiv trafik er

før-skat-beregninger. Det vil sige, at det er operatørernes direkte udgifter. Disse

udgifter vil altid være større end operatørernes nettobelastning. Forskellen er af-

hængig af, om de øgede omkostninger kan overvæltes i operatørernes priser. Ved

fuld overvæltning (og uændret adfærd) vil operatørernes nettobelastning være 0 kr.

Uden overvæltning vil operatørernes nettobelastning også være mindre end før-

skat-beregningerne, da de øgede udgifter vil give større skattemæssige fradrag. For-

skellen på før-skat- og efter-skat-provenuet kan maksimalt blive 30 pct. af før-skat-

provenuet – svarende til 84 mio. kr. for momsfritaget kollektiv trafik. Dermed vil

den skønnede efter-skat belastning ved fuldt fradrag og uden overvæltning i priser-

ne være knap 200 mio.kr.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1. Skøn for momsbetalinger som følge af forslaget (B2B), varige konse-

kvenser

Ekstra momsudgifter personbiler, før skat

Ekstra momsudgifter tog, før skat

Busser, før skat

Statens direkte momsprovenu i alt

Statens provenu i alt (efter fuldt fradrag på 30 pct.)

Endelig skønnes ændringerne ikke at have statsfinansielle konsekvenser af betyd-

ning for afgiftspligtige virksomheder med normal fuld fradragsret, idet de vil have

fradragsret for den moms, der betales her i landet.

En udvidet brug af omvendt betalingspligt skønnes at give en administrativ bespa-

relse for told- og skattemyndighederne, idet der undgås nogle af de relativt ressour-

cekrævende anmodninger om tilbagebetalinger efter 8. og 13. momsdirektiv. End-

videre undgås administrative omkostninger forbundet med momsregistrering af en

række virksomheder fra andre EU-lande.

Udvidelsen af VIES med ydelser vil isoleret set betyde en lille administrativ byrde

for ToldSkat, idet flere oplysninger skal udveksles med de øvrige EU-lande. An-

vendelsen af VIES derimod giver myndighederne mulighed for at foretage en kon-

trol af leveringerne, som er væsentlig mindre ressourcekrævende end den kontrol,

der udføres under reglerne for administrativt samarbejde.

Mio. kr

233

282

ca.200

For så vidt angår B2C ændringerne fremgår de skønnede økonomiske

konsekvenser af nedenstående skema:

Tabel 2 -- Provenumæssige konsekvenser ved de fore-

slåede B2C ændringer

Forslag

Restaurant- og catering-

ydelser om bord på skibe,

fly og tog

Provenumæssige konsekvenser

Forslaget får ingen provenumæssige konsekvenser.

Øvrige restaurant- og

cateringydelser

For øjeblikket momses disse ydelser ikke, og be-

skatningsstedet får først reel betydning, hvis

momsfriheden ophører. Spørgsmålet om, hvorvidt

ydelserne overhovedet skal momses afventer i før-

ste omgang en rapport fra Kommissionen om

problemstillingen (jf. Artikel 8, litra c, hvor det

fremgår, at rapporten egentlig skulle have været

fremlagt i 1993).

Forslaget vil give en mindre provenugevinst fra ikke

momspligtige, der får leveret sådanne restaurant- og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

cateringydelser i Danmark fra andre EU-lande. Efter-

spørgslen efter disse ydelser leveret fra andre EU-lande

forventes dog at være meget begrænset pga. af trans-

portomkostninger m.v.

Udlejning af transport- Forslaget vedrørende transportmidler forventes ikke at

midler

få væsentlige provenumæssige konsekvenser, da færd-

selsloven som udgangspunkt kræver, at personer, der er

bosat i Danmark, kun må køre i dansk indregistrerede

biler.

Der vil dog kunne komme en mindre provenugevinst

fra personer, der er bosat i Danmark, som langtidslea-

ser dansk indregistrerede biler i andre EU-lande.

Ydelser der kan præsteres Provenueffekten ved at lægge dansk moms på de ydel-

på afstand (teleydelser og ser, hvor der i dag betales moms i et andet EU-land

lignende)

forventes at være relativt begrænsede ved det nuværen-

de niveau – sandsynligvis under 20 mio. kr. for telefoni,

internetforbrug og - abonnement.

Skatteministeriet har dog ikke skønnet over provenuef-

fekterne fra andre ydelser pga. mangel på statistisk

grundlag. ”Andre ydelser” kunne eksempelvis være:

(momspligtig) fjernundervisning, informations- og ny-

hedsformidling, film, musik, porno, computerspil og

software leveret fra et andet land via internettet eller

lignende. Men hver krone (målt i forbrugerpriser), der

flyttes til afgiftsbelægning i Danmark vil give 20 ører

mere i moms til staten. Bruger danskerne eksempelvis

for 50 mio. kr. (inkl. dansk moms) på ydelser, der skal

afgiftspålægges i Danmark, vil provenugevinsten såle-

des være 10 mio. kr.

Hvis praksis

ikke

ændres på dette område, kan der dog

forventes væsentligt større provenueffekter. I teorien er

det muligt at flytte leveringen og dermed momsbetalin-

gen af telefoni, internet og andre ydelser til et andet

EU-land. Såfremt al telefoni, internetforbrug og -

abonnement flyttes til andre EU-lande, vil det med det

nuværende omfang og prisniveau give et provenutab på

over 2 mia. kr. Et tab på denne størrelse vil dog kræve,

at samtlige kunder uanset alder m.v. ville skifte til uden-

landsk etablerede selskaber. Det forekommer hverken

sandsynligt på kort eller mellemlangt sigt, selv om der

formentlig kan forventes en betydelig vækst. Desuden

forekommer det sandsynligt, med en betydelig vækst i

forbruget af ”andre ydelser” inden for en relativ kort

periode som følge af teknologisk udvikling og udbre-

delse.

Ydelser præsteret af for- Da der ikke sker ændringer – men kun præciseringer –

midlere

af de nuværende regler, forventes forslaget ikke at have

provenumæssige konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Anm.: Alle provenueffekter er opgjort som varige årlige direkte ændringer af momsindtægter-

ne ved forslaget. De samlede effekter på de offentlige finanser vil være lidt mindre, hvis for-

brugerne finder pengene til differencen mellem dansk og udenlandsk moms ved at reducere

andet forbrug, der i forvejen er belagt med danske afgifter.

10. Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Beregninger af ændringerne der vedrører B2C vil blive foretaget hurtigst muligt.

Det skønnes, at B2C forslaget isoleret set vil øge virksomhedernes administrative

byrder, men at en samtidig vedtagelse af Kommissionens forslag til et one stop sy-

stem vil betyde, at de administrative byrder ikke øges væsentligt.

For så vidt angår B2B kan følgende oplyses:

Virksomheder der i dag langtidsleaser transportmidler i andre EU-lande med for-

delagtige fradragsregler vil få en økonomisk meromkostning på størrelse med sta-

tens merprovenu ca. 282 mio. kr. mio. om året før skat, jf. tidligere.

Hertil kan komme administrative udgifter til eventuelle genforhandling af leasing-

kontrakter. Kontrakterne løber typisk 4 – 6 år og Amtsrådsforeningen skønner, at

der alene på deres område skal genforhandles ca. 200 kontrakter ved en umiddelbar

gennemførelse af forslaget.

En test foretaget af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på 419 virksomhe-

der viser, at 31 - ca. 7% - forventes at blive berørt af forslaget. Blandt

disse forventer 25 virksomheder (ca. 81%) at forslaget vil give admini-

strative konsekvenser.

Tabellen nedenfor viser de væsentligste administrative konsekvenser

for de berørte virksomheder – samlet tal for byrder og lettelser:

Tabel 3. Virksomheder, der forventer administrative omkostninger

Antal Andel af alleGennemsni

spurgte

virk-ventet byrd

somheder (Pct.) de, der for

byrde.

Intern administration, omstillingsbyrder

Intern administration, løbende byrder årligt

9.5

Ekstern bistand, omstillingsbyrder

7.5

Ekstern bistand, løbende byrder årligt

6.3

Uddannelse, omstillingsbyrder

Kilde: Erhvervs- og selskabsstyrelsen.

De fleste af de 8 virksomheder, der har anført kategorien ”omstillings-

byrder”, og de 15 virksomheder, der har anført ”løbende administrative

byrder”, oplyser at byrderne er forbundet med de forventede indberet-

ninger til VIES-systemet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget vil betyde, at nogle virksomheder, der leverer ydelser til afgiftspligtige

personer i andre EU-lande, vil undgå at skulle søge om tilbagebetalinger af moms i

andre lande. I testen har en enkelt virksomhed angivet at den samlet set forventer

en løbende administrativ lettelse, idet den ikke længere skal søge momsrefusion i

udlandet. Herudover vil nogle virksomheder på grund af udvidet anvendelse af om-

vendt betalingspligt undgå omkostninger, som de i dag har til momsregistreringer i

andre lande – i testen oplyste 4 virksomheder, at de i dag er momsregistreret i et

andet EU-land.

11. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Momsloven skal ændres i overensstemmelse med de foreslåede ændringer i 6.

momsdirektiv.

12. Tidligere forelæggelser

Grundnotat om Kommissionens oprindelige forslag blev oversendt til Folketingets

Europaudvalg den 16. januar 2004 og supplerende grundnotat blev oversendt den

14. april 2004. Desuden blev det oprindelige forslag forelagt til forhandlingsoplæg

forud for Rådsmødet (ECOFIN) 7. december 2004.