Europaudvalget 2003-04
Rådsmøde 2549
Offentligt
1453453_0001.png
15443/03 (Presse 354)
(OR. en)
2549. samling i Rådet
-
BESKÆFTIGELSE, SOCIALPOLITIK, SUNDHED
OG FORBRUGERPOLITIK
-
den 1. og 2. december 2003 i Bruxelles
Formand:
Roberto MARONI
Den Italienske Republiks arbejds- og
socialminister
Stefania PRESTIGIACOMO
Den Italienske Republiks minister for ligestilling
Giovanni DELL'ELCE
Den Italienske Republiks statssekretær for
erhvervspolitik
Girolamo SIRCHIA
Den Italienske Republiks sundhedsminister
Internet:
http://ue.eu.int/
E-mail:
[email protected]
15443/03 (Presse 354)
Yderligere oplysninger: tlf. 32 2 285 95 89 – 32 2 285 63 19
1
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453453_0002.png
1./2.XII.2003
INDHOLD
1
DELTAGERE..................................................................................................................................... 4
PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT
BESKÆFTIGELSE OG SOCIALPOLITIK .................................................................................. 7
KOORDINERING AF DE SOCIALE SIKRINGSORDNINGER - REFORM AF
FORORDNING 1408/71 - POLITISK ENIGHED - offentlig forhandling......................................... 7
FREMME AF LIGE MULIGHEDER FOR HANDICAPPEDE - Rådets konklusioner..................... 9
INDVANDRING, INTEGRATION OG BESKÆFTIGELSE - Rådets konklusioner ...................... 12
STRUKTURELLE INDIKATORER – FORBEREDELSE AF ET BIDRAG TIL DET
EUROPÆISKE RÅD......................................................................................................................... 13
UDVALGET FOR SOCIAL BESKYTTELSE ................................................................................. 14
LIGESTILLING MELLEM KØNNENE - BEIJING-HANDLINGSPLANEN - Rådets
konklusioner....................................................................................................................................... 15
FORBRUGERSPØRGSMÅL......................................................................................................... 19
FORBRUGERNES SIKKERHED I FORBINDELSE MED UDBUD AF
TJENESTEYDELSER - Rådets resolution........................................................................................ 19
SAMARBEJDE OM FORBRUGERBESKYTTELSE ..................................................................... 23
SUNDHED ........................................................................................................................................ 24
SUND LEVEVIS - Rådets konklusioner ........................................................................................... 24
KRÆFTSCREENING - RÅDETS HENSTILLING ......................................................................... 27
EUROPÆISK CENTER FOR FOREBYGGELSE AF OG KONTROL MED SYGDOMME........ 28
REVISION AF DET INTERNATIONALE SUNDHEDSREGULATIV ......................................... 29
ERNÆRINGS- OG SUNDHEDSANPRISNINGER AF FØDEVARER ......................................... 30
MEDICINSK UDSTYR - Rådets konklusioner ................................................................................ 31
LÆGEMIDLER OG FOLKESUNDHEDSMÆSSIGE UDFORDRINGER - FOKUSERING
PÅ PATIENTERNE – Rådets resolution........................................................................................... 34
1
Når Rådet formelt har vedtaget erklæringer, konklusioner eller resolutioner, angives dette i overskriften for
det pågældende punkt, og teksten er sat i anførselstegn.
Dokumenter med en dokumentreference er tilgængelige på Rådets internetsted
http://ue.eu.int.
Asterisk ved en afgørelse betyder, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets
mødeprotokol; disse erklæringer findes ligeledes på Rådets internetsted eller kan fås ved henvendelse til
Pressetjenesten.
15443/03 (Presse 354)
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1./2.XII.2003
EVENTUELT .................................................................................................................................... 37
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
LIGE ADGANG....................................................................................................................... 37
VENEDIG-KONFERENCEN (14. NOVEMBER 2003) - VIRKSOMHEDERNES
SOCIALE ANSVAR................................................................................................................ 37
FORBRUGERPOLITIK........................................................................................................... 37
EN EUROPÆISK STRATEGI FOR MILJØ OG SUNDHED ................................................ 38
TOBAK .................................................................................................................................... 38
POLITIK TIL BEKÆMPELSE AF TOBAKSRYGNING –Anmodning fra den franske
delegation.................................................................................................................................. 38
FOLKESUNDHED OG SOCIAL VELFÆRD........................................................................ 38
EUROPÆISK TRANSPLANTATIONSNET.......................................................................... 39
DEN EUROPÆISKE SOCIALFOND ..................................................................................... 39
BEKÆMPELSE AF MALARIA.............................................................................................. 39
PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT
BESKÆFTIGELSE OG SOCIALPOLITIK
–
Daphne II (2004–2008) - offentlig forhandling ........................................................................................................I
FORBRUGERSPØRSMÅL
–
Ramme for finansiering af Fællesskabets aktioner for perioden 2004-2007 - offentlig forhandling*......................I
SUNDHED
–
–
TILSÆTNINGSSTOFFER - Offentlig forhandling* ..............................................................................................II
Sødestoffer til brug i levnedsmidler - offentlig forhandling ....................................................................................II
BESKIKKELSER
–
Regionsudvalget .................................................................................................................................................... III
MILJØ
–
–
SEVESO II - offentlig forhandling........................................................................................................................ III
Niende partskonference under rammekonventionen om klimaændringer (1.-12. december 2003 i Milano) -
Rådets konklusioner .............................................................................................................................................. III
EKSTERNE FORBINDELSER
–
Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde - Samarbejde om socialpolitik ................................................ IX
15443/03 (Presse 354)
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453453_0004.png
1./2.XII.2003
DELTAGERE
Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:
Belgien:
Frank VANDENBROUCKE
Rudy DEMOTTE
Danmark:
Klaus Hjort FREDERIKSEN
Henriette KJÆR
Lars LØKKE RASMUSSEN
Tyskland:
Gerd ANDRES
Klaus Theo SCHRÖDER
Grækenland:
Dimitrios REPPAS
Constantinos STEFANIS
Spanien:
Ana María PASTOR JULIÁN
Carmen DE MIGUEL
Frankrig:
Francois FILLON
Jean-Francois MATTEI
Irland:
Franck FAHEY
Mary COUGHLAN
Micheál MARTIN
Italien:
Roberto MARONI
Stefania PRESTIGIACOMO
Girolamo SIRCHIA
Giovanni DELL'ELCE
Luxembourg:
François BILTGEN
Carlo WAGNER
Nederlandene:
Aart Jan DE GEUS
Mark RUTTE
Østrig:
Herbert HAUPT
Maria RAUCH-KALLAT
Portugal:
Nuno MORAIS SARMENTO
Teresa CAEIRO
Adão José FONSECA SILVA
Finland:
Sinikka MÖNKÄRE
Liisa HYSSÄLÄ
Arbejds- og pensionsminister
Social- og sundhedsminister
Beskæftigelsesminister
Socialminister og minister for ligestilling
Indenrigs- og sundhedsminister
Parlamentarisk statssekretær for forbundsministeren for økonomi
og arbejde
Statssekretær, Forbundsministeriet for Sundhed og Social
Beskyttelse
Arbejds- og socialminister
Sundheds- og velfærdsminister
Minister for sundheds- og forbrugerspørgsmål
Statssekretær for beskæftigelse
Social- og arbejdsminister samt minister for solidaritet
Sundheds- og familieminister samt minister for handicappede
Viceminister, Ministeriet for Erhvervspolitik, Handel og
Beskæftigelse
Minister for social- og familiespørgsmål
Minister for sundhed og børn
Arbejds- og socialminister
Minister for ligestilling
Sundhedsminister
Statssekretær for erhvervspolitik
Arbejdsminister
Sundheds- og socialminister
Socialminister
Statssekretær for arbejds- og socialspørgsmål
Forbundsminister for social sikkerhed, generationsspørgsmål og
forbrugerbeskyttelse
Forbundsminister for sundhed og kvindespørgsmål
Minister, premierministerens kontor
Statssekretær for sociale spørgsmål
Statssekretær i sundhedsministeriet
Social- og sundhedsminister
Omsorgsminister
15443/03 (Presse 354)
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453453_0005.png
1./2.XII.2003
Sverige:
Hans KARLSSON
Morgan JOHANSSON
Det Forenede Kongerige:
John HUTTON
Gerry SUTCLIFFE
Andrew SMITH
Beskæftigelsesminister
Minister, Socialministeriet, med ansvar for folkesundhed og social
service
Vicesundhedsminister
Statssekretær for arbejdsmarkedsforhold, konkurrence og
forbrugerne
Arbejds- og pensionsminister
*
Kommissionen:
Erkki LIIKANEN
David BYRNE
Anna DIAMANTOPOULOU
*
*
Medlem
Medlem
Medlem
*
Endvidere deltog:
Theo LANGEJAN
Mats WADMAN
*
*
Formand for Udvalget for Social Beskyttelse
Formand for Beskæftigelsesudvalget
*
*
*
15443/03 (Presse 354)
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453453_0006.png
1./2.XII.2003
De tiltrædende staters regeringer var repræsenteret således:
Den Tjekkiske Republik:
Zden k ŠKROMACH
Marie SOU KOVÁ
Estland:
Marko POMERANTS
Cypern:
Iacovos KERAVNOS
Kornelios KORNELIOU
Letland:
Dagnija STA E
Ingr da CIRCENE
Litauen:
Rimantas KAIRELIS
Juozas OLEKAS
Ungarn:
Agnes CSANADI
Mihály KÖKÉNY
Malta:
Francis AGIUS
Polen:
Krzysztof PATER
Leszek SIKORSKY
Slovakiet:
Miroslav BEBLAVY
Peter OTTINGER
Slovenien:
Vlado DIMOVSKI
Dusan KEBER
Statssekretær i Arbejdsministeriet
Minister for sundheds-, social- og familiespørgsmål
Statssekretær i Socialministeriet
Statssekretær, Økonomi-, Arbejds- og Socialministeriet
Sundhedsminister
Statssekretær i Ministeriet for Arbejdsmarkeds-, Social- og
Familiespørgsmål
Statssekretær i Sundhedsministeriet
Arbejds-, familie- og socialminister
Sundhedsminister
Arbejds- og socialminister
Sundhedsminister
Socialminister
Arbejdsminister og minister for social sikring
Stedfortrædende fast repræsentant
Velfærdsminister
Sundhedsminister
Statssekretær, Social og Arbejdsministeriet
Sundhedsminister
15443/03 (Presse 354)
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453453_0007.png
1./2.XII.2003
PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT
BESKÆFTIGELSE OG SOCIALPOLITIK
KOORDINERING AF DE SOCIALE SIKRINGSORDNINGER - REFORM AF
FORORDNING 1408/71 - POLITISK ENIGHED - offentlig forhandling
På basis af et kompromisforslag fra formandskabet nåede Rådet frem til delvis politisk enighed
(med undtagelse af bilagene) om forslaget til en forordning, der skal erstatte den nuværende
koordinering af de sociale sikringsordninger. Rådet opfordrede De Faste Repræsentanters Komité til
at arbejde videre med bilagene, så Rådet kan nå til samlet politisk enighed om udkastet til
forordning inden årets udgang.
Forslaget, der blev forelagt i 1999, skal reformere forordning nr. 1408/71/EØF om anvendelse af de
sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for
Fællesskabet. Forslagets formål er at forenkle fællesskabslovgivningen for at fjerne de hindringer
for den fri personbevægelighed, der skyldes forskellene mellem de nationale sociale
sikringsordninger.
Traktatens artikel 42 og 308 er retsgrundlag for forslaget. Der kræves derfor enstemmighed og
fælles beslutningstagning med Europa-Parlamentet.
De to udestående spørgsmål i tilknytning til denne vanskelige sag, som Rådet har drøftet siden
1999, vedrørte bestemmelserne i kapitlet om arbejdsløshed.
Det første spørgsmål vedrørte betaling af arbejdsløshedsydelser til arbejdsløse grænse- og
sæsonarbejdere. Nogle delegationer opretholdt deres forbehold med hensyn til udgifterne til
arbejdsløshedsydelser, der skal udbetales af bopælsstaten til arbejdsløse personer, der ikke har
bopæl i den stat, hvor de tidligere var beskæftiget. Da bopælsstaten ikke modtager de tilsvarende
bidrag, blev det foreslået, at den stat, hvor en person senest var beskæftiget, med visse
begrænsninger skal
refundere
bopælsstatens udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse.
15443/03 (Presse 354)
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1./2.XII.2003
Samtlige delegationer og Kommissionen kunne acceptere det seneste kompromisforslag fra
formandskabet, hvorefter:
–
–
–
overførslen af kompetence fra den stat, hvor en person senest var beskæftiget, til bopælsstaten
præciseres i forordningen
den stat, hvor en person senest var beskæftiget, vil skulle refundere
arbejdsløshedsunderstøttelsen for en periode på mindst tre måneder
refusionsperioden forlænges til fem måneder, når den pågældende person i løbet af de
forudgående 24 måneder har afsluttet beskæftigelsesperioder eller perioder med selvstændig
virksomhed af mindst 12 måneders varighed i den medlemsstat, hvis lovgivning han senest
var underlagt, når sådanne perioder giver ret til arbejdsløshedsunderstøttelse
–
anvendelsen og varigheden af denne refusionsperiode forudsætter, at der indgås bilaterale
aftaler for så vidt angår forbindelserne mellem Luxembourg på den ene side og Frankrig,
Tyskland og Belgien på den anden side.
Det andet spørgsmål vedrørte Luxembourgs anmodning om en særlig overgangsperiode som følge
af dets behov for at øge sin arbejdsformidlingskapacitet, fordi grænsearbejdere også vil kunne
melde sig hos arbejdsformidlingen i det land, hvor de senest var beskæftiget. Rådet besluttede, at
Luxembourg indrømmes en overgangsperiode på to år.
Den luxembourgske delegation, der havde henvist til det store antal vandrende arbejdstagere,
grænsearbejdere og sæsonarbejdere, der arbejder i Luxembourg, hilste beslutningen velkommen.
Kommissær Diamantopoulou udtrykte tilfredshed med, at formandskabets kompromis har
muliggjort et afgørende gennembrud i denne politisk følsomme sag.
15443/03 (Presse 354)
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453453_0009.png
1./2.XII.2003
FREMME AF LIGE MULIGHEDER FOR HANDICAPPEDE - Rådets konklusioner
Rådet vedtog konklusioner om
opfølgning af det europæiske handicapår
(15206/03).
Konklusionerne opfordrer de nuværende og tiltrædende medlemsstater til proaktivt at integrere
handicapspørgsmål på de relevante politikområder og gennemføre og fuldt ud at anvende direktivet
om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv.
Rådet vedtog følgende konklusioner:
"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
DER HENVISER TIL:
1.
at Rådets afgørelse 2001/903/EF af 3. december 2001 om det europæiske handicapår 2003
1
har ført til en betydelig mobilisering og deltagelse af berørte parter i løbet af hele det
europæiske handicapår, hvilket viser, at der er et bredt ønske om resolut at tilstræbe
omfattende social inddragelse og fuld opnåelse af lige muligheder
at de forskellige tiltag, der er iværksat på EU-niveau og af medlemsstaterne i løbet af det
europæiske handicapår, viser, at det europæiske år har givet en ny politisk impuls til fremme
af integration og deltagelse af handicappede, hvilket også understøtter de tiltag, der allerede er
fastlagt i de nationale handlingsplaner vedrørende beskæftigelse og social integration
at Det Europæiske Råd i marts 2003 i Bruxelles inden for de generelle rammer, der var blevet
fastlagt af Det Europæiske Råd i Lissabon og Nice, fornyede Den Europæiske Unions tilsagn
om at fremme inddragelsen i informationssamfundet og at fjerne alle former for barrierer, der
kan hæmme fuld integration og deltagelse af handicappede i vidensøkonomien og
videnssamfundet
at Rådets resolution af 15. juli 2003
2
opfordrer til fremme af handicappedes beskæftigelse og
sociale integration
at meddelelsen fra Kommissionen af 24. januar 2003 "Mod et juridisk bindende FN-
instrument til fremme og beskyttelse af handicappedes rettigheder og værdighed" støtter De
Forenede Nationers arbejde med en konvention, der tager sigte på at sikre en effektiv
beskyttelse af handicappedes menneskerettigheder på lige fod med andre samt friheder for
handicappede gennem bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af handicap, herunder
fremme af ligebehandling og accept af handicappedes behov
2.
3.
4.
5.
1
2
EFT L 335 af 19.12.2001, s. 15.
EUT C 175 af 24.7.2003, s. 1.
9
15443/03 (Presse 354)
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453453_0010.png
1./2.XII.2003
6.
at den politiske erklæring, der blev vedtaget af Europarådets ministre med ansvar for
integrationspolitikkerne for handicappede den 8. maj 2003 i Malaga, fremhæver, at et af
målene for det næste tiår bør være at forbedre livskvaliteten for de handicappede og deres
familier
at meddelelsen fra Kommissionen vedrørende opfølgningen af det europæiske handicapår
"Lige muligheder for handicappede: En europæisk handlingsplan", der blev vedtaget den
30. oktober 2003
1
, fastsætter en flerårig handlingsplan, som frem til 2010 har til formål at
integrere handicapspørgsmål i de relevante fællesskabspolitikker og udvikle konkrete aktioner
på afgørende områder for at styrke integrationen af handicappede og deres deltagelse,
7.
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION:
1.
UDTRYKKER TILFREDSHED MED medlemsstaternes bestræbelser på at gennemføre
Rådets afgørelse om det europæiske handicapår og Kommissionens indsats for at støtte
medlemsstaterne i at nå målene for det europæiske år.
FREMHÆVER, at den dynamik, som det europæiske handicapår har udløst, skal opretholdes
efter 2003, og at fremtidige forpligtelser på europæisk og nationalt plan bør bygge på de
resultater, der er opnået takket være det europæiske handicapår.
UDTRYKKER TILFREDSHED MED Europa-Kommissionens forelæggelse af dens nye
meddelelse om opfølgningen af det europæiske handicapår "Lige muligheder for
handicappede: En europæisk handlingsplan" som et bidrag til fuld integration og deltagelse af
de handicappede i økonomien og samfundet som helhed i et udvidet Europa.
NOTERER SIG, at medlemsstaterne også bør tage hensyn de til fire områder, der er valgt i
forbindelse med den første fase af Kommissionens handlingsplan (adgang til og opretholdelse
af beskæftigelse, livslang læring, adgang til og anvendelse af nye teknologier samt
adgangsforhold til offentligt tilgængelige bygninger), ved udvikling og fremme af deres
politikker over for mennesker med handicap.
UNDERSTREGER betydningen af Kommissionens regelmæssige rapporter om
handicappedes generelle situation i den udvidede Europæiske Union, der vil understøtte
mainstreamingprocessen, idet der tages hensyn til udviklingen i medlemsstaterne på grundlag
af arbejdet i EU's Gruppe på Højt Plan vedrørende Handicapspørgsmål.
OPFORDRER de nuværende og tiltrædende medlemsstater til proaktivt at integrere
handicapspørgsmål på de relevante politikområder og navnlig at tage behørigt hensyn til
handicapspørgsmål ved udarbejdelsen og gennemførelsen af deres nationale handlingsplaner
vedrørende beskæftigelse og social integration inden for rammerne den eksisterende åbne
koordinationsmetode.
2.
3.
4.
5.
6.
1
KOM(2003) 650 endelig.
10
15443/03 (Presse 354)
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453453_0011.png
1./2.XII.2003
7.
OPFORDRER de nuværende og tiltrædende medlemsstater til inden for de aftalte frister at
gennemføre og fuldt ud at anvende direktivet om generelle rammebestemmelser om
ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv
1
.
UDTRYKKER TILFREDSHED MED, at Kommissionen har til hensigt at gennemføre en
offentlig høring i foråret 2004 på grundlag af grønbogen om den fremtidige strategi for
bekæmpelse af forskelsbehandling af de grunde, der er nævnt i EF-traktatens artikel 13,
herunder handicap; den tager sigte på at gøre status over de fremskridt, der er gjort i EU's
politik for bekæmpelse af forskelsbehandling, og tage de nye udfordringer op, der følger af
EU's udvidelse.
UNDERSTREGER, at det i forbindelse med udviklingen af politikker for handicappede er
helt afgørende, at familierne sammen med den offentlige sektor og andre aktører, herunder
NGO'er, bidrager til forbedring af handicappedes livskvalitet og uafhængighed.
FREMHÆVER behovet for i henseende til menneskerettigheder at sikre let adgang til
omfattende oplysninger, tjenester af høj kvalitet og andre organiserede aktioner for så vidt
angår sundhedspleje for alle handicappede og deres familier.
FREMHÆVER endvidere betydningen af, at der tages behørigt hensyn til familiernes behov,
navnlig dem med børn, som er handicappede, eller voksne, som kræver omfattende støtte, for
således at give mulighed for livskvalitet i familien, også med den nødvendige støtte fra
passende strukturer, herunder strukturer i lokalsamfundet, med særlig vægt på at forene
arbejde og familieliv og på ligestilling mellem kønnene.
BEKRÆFTER PÅ NY sit tilsagn om at sikre dialog samt udveksling af oplysninger og bedste
praksis på europæisk plan, navnlig gennem EU's Gruppe på Højt Plan vedrørende
Handicapspørgsmål.
FREMHÆVER betydningen af, at handicaporganisationer og de handicappedes familier,
arbejdsmarkedets parter samt andre berørte parter regelmæssigt inddrages i den politiske
dialog om handicapspørgsmål på såvel europæisk som nationalt plan."
8.
9.
10.
11.
12.
13.
1
Direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000, EFT L 303 af 2.12.2000.
11
15443/03 (Presse 354)
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453453_0012.png
1./2.XII.2003
INDVANDRING, INTEGRATION OG BESKÆFTIGELSE - Rådets konklusioner
Rådet vedtog konklusioner om indvandring, integration og beskæftigelse
1
. Rådet fremhævede, både
at det er vigtigt jævnligt at tage disse emner op til debat, og at dette arbejde bør koordineres med de
relevante drøftelser inden for retlige og indre anliggender. Kommissionen agter at forelægge en
årlig rapport om indvandringspolitikker med henblik på at styrke samarbejdet.
Rådet vedtog følgende konklusioner
2
:
"1.
Rådet (EPSCO) har med tilfredshed noteret sig Kommissionens meddelelse om indvandring,
integration og beskæftigelse, der blev forelagt på Det Europæiske Råd i Thessaloniki den
19.-20. juni 2003. Det tilsluttede sig de vedlagte udtalelser fra Beskæftigelsesudvalget og
Udvalget for Social Beskyttelse om denne meddelelse, der vil danne grundlag for det videre
arbejde.
Rådet (EPSCO) respekterer medlemsstaternes beføjelser på dette område, men er klar over, at
det er vigtigt jævnligt at tage disse emner op til debat og at koordinere arbejdet med de
relevante drøftelser inden for retlige og indre anliggender.
I forbindelse med gennemførelsen af den europæiske beskæftigelsesstrategi og målene om
social inddragelse vil den fælles rapport om beskæftigelsen og den fælles rapport om social
integration være væsentlige redskaber for vurdering af udviklingen. Rådet påskønner
Kommissionens planer om at forelægge en årlig rapport om indvandringspolitikker som et
middel til at styrke samarbejdet."
2.
3.
1
2
Kommissionens meddelelse 10293/03.
Se 15207/03 for yderligere oplysninger.
12
15443/03 (Presse 354)
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453453_0013.png
1./2.XII.2003
STRUKTURELLE INDIKATORER – FORBEREDELSE AF ET BIDRAG TIL DET
EUROPÆISKE RÅD
Rådet noterede sig udtalelserne fra Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Social Beskyttelse
(14785/03
og 15055/03)
om de strukturelle indikatorer og opfordrede Rådet (almindelige
anliggender og eksterne forbindelser) (AGEX) til at nå til en løsning på grundlag af det udkast til
konklusioner, der er forelagt ØKOFIN-Rådet, under hensyn til de spørgsmål der drøftes i en anden
rådssammensætning (miljø).
Den belgiske og den portugisiske delegation udtrykte forhåbninger om, at Rådet (almindelige
anliggender og eksterne forbindelser) vil tage hensyn til miljømæssige samt sociale og
beskæftigelsesmæssige indikatorer. To andre delegationer anførte, at Rådet (beskæftigelse,
socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) bør koncentrere sig om de indikatorer, der vedrører
beskæftigelsen og den sociale samhørighed.
Disse indikatorer vil erstatte de eksisterende og således forenkle beslutningsprocessen vedrørende
Lissabon-strategien (15001/03). Disse indikatorer blev oprindeligt udarbejdet ved udgangen af 2000
med henblik på anvendelse i forbindelse med både processerne vedrørende beskæftigelse og social
rummelighed sammen med Kommissionens sammenfattende rapport.
Der erindres om, at Det Europæiske Råd på mødet i Lissabon opfordrede "Kommissionen
til hvert
år at udarbejde en sammenfattende rapport om fremskridtene på grundlag af nærmere bestemte
strukturelle indikatorer vedrørende beskæftigelse, innovation, økonomiske reformer og social
samhørighed."
Kommissionen forelagde den 9. oktober 2003 Rådet en meddelelse om strukturelle
indikatorer (13452/03). De er i Kommissionens forårsrapport og andre kommissionsdokumenter
blevet anvendt som statistisk støtte til "policy"-dokumenter og til måling af fremskridtet hen imod
virkeliggørelsen af Lissabon-målene (som udvidet i Göteborg og yderligere bearbejdet på Det
Europæiske Råds efterfølgende møder).
Kommissionen har i år opstillet en "shortlist" over 14 indikatorer baseret på en treårig periode.
Indikatorerne på denne "shortlist" er udvalgt blandt de 42 indikatorer, som blev aftalt sidste år.
Eurostat bibeholder de foregående års strukturelle indikatorer i sin offentligt tilgængelige database
New Cronos, og de findes på webstedet for de strukturelle indikatorer. Denne "shortlist" over
indikatorer og databasen vil være de vigtigste statistiske redskaber for Kommissionen, når den
udarbejder forårsrapporten.
15443/03 (Presse 354)
13
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453453_0014.png
1./2.XII.2003
UDVALGET FOR SOCIAL BESKYTTELSE
(11000/03)
Rådet nåede til enighed om en generel indstilling med henblik på nedsættelse af det kommende
udvalg for social beskyttelse i overensstemmelse med det nye retsgrundlag. Udvalget skal fortsat
fremme samarbejdet om social beskyttelse mellem medlemsstaterne og med Kommissionen. Der
erindres om, at Udvalget for Social Beskyttelse oprindeligt blev nedsat ved Rådets afgørelse
2000/436/EF i medfør af artikel 202 i TEF. Den nye artikel 144 i TEF om nedsættelse af et udvalg
for social beskyttelse med lignende status og mål findes i Nice-traktaten, der trådte i kraft den
1. februar 2003.
15443/03 (Presse 354)
14
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453453_0015.png
1./2.XII.2003
LIGESTILLING MELLEM KØNNENE - BEIJING-HANDLINGSPLANEN - Rådets
konklusioner
Rådet vedtog konklusioner om kvinders repræsentation i beslutningsprocessen i den offentlige og
den private sekter under henvisning til opfølgningen af Beijing-handlingsplanen (1995).
Konklusionerne indeholder ni kvantitative indikatorer, der er pålidelige med hensyn til
datasammenligning, og som omhandler målingen af kvinders og mænds repræsentation i centre for
økonomisk beslutningstagning
(15205/03).
Konklusionerne har følgende indhold:
"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
som tager følgende i betragtning:
1.
Efter FN's fjerde Verdenskvindekonference i Beijing i 1995 anmodede Det Europæiske Råd i
Madrid (15.-16. december 1995) om en årlig gennemgang af medlemsstaternes gennemførelse
af Beijing-handlingsplanen.
Opfølgningsprocessen i 1996 og 1997 viste, at der var behov for en mere vedvarende og
systematisk EU-overvågning og -vurdering af gennemførelsen af handlingsplanen.
Rådet besluttede den 2. december 1998, at den årlige vurdering af gennemførelsen af
handlingsplanen skulle indeholde et forslag til et sæt kvantitative og kvalitative indikatorer og
benchmarking.
Rådet vedtog derfor den 22. oktober 1999 en række konklusioner, hvori det noterede sig de
foreslåede indikatorer vedrørende kvinder med magtbeføjelser og kvinders deltagelse i
beslutningsprocessen.
Rådet har efterfølgende vedtaget konklusioner vedrørende bedre sammenhæng mellem
arbejdsliv og familieliv (2000), lønforskelle (2001) samt vold mod kvinder (2002).
I konklusionerne vedtaget af Rådet (2002) blev det bemærket, at spørgsmålet om kvinder i
centre for økonomisk beslutningstagning i EU bør tages op ved gennemgangen af
gennemførelsen det følgende år (2003).
På konferencen om kvinders deltagelse i beslutningsprocesserne, der blev afholdt i Siracusa
den 12. september 2003, understregede man behovet for at give alle kvinder mulighed for at
få adgang til og forbedre deres stilling på arbejdsmarkedet i overensstemmelse med deres
kvalifikationer.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
15443/03 (Presse 354)
15
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453453_0016.png
1./2.XII.2003
8.
På denne konference understregede man også, at det er nødvendigt at indgå fornyede
forpligtelser og partnerskab mellem regeringer, arbejdsmarkedets parter, private aktører og
politiske partier; at styrke politikker med henblik på en bedre sammenhæng mellem arbejdsliv
og familieliv; at føre en aktiv politik for integration af kønsaspektet på alle niveauer; at
anvende indikatorer og tidsfæstede målsætninger for således at kunne vurdere fremskridtene
med henblik på tiårsdagen for Beijing-handlingsplanen i 2005.
Fremme af ligestilling mellem kønnene er en af Fællesskabets centrale opgaver, der er
nedfældet i traktaten.
Det Europæiske Råd den 20.-21. marts 2003 opfordrede Kommissionen til i samarbejde med
medlemsstaterne og med henblik på Det Europæiske Råds forårsmøde at udarbejde en årlig
rapport om udviklingen hen imod ligestilling mellem mænd og kvinder samt retningslinjer for
integration af kønsaspektet inden for politikområderne.
Europa-Parlamentet opfordrede de relevante interessenter til at udbygge deres aktioner for at
opnå afbalanceret repræsentation af kvinder og mænd i beslutningsprocesserne, både i sin
beslutning
1
vedrørende "Kvindelig repræsentation blandt arbejdsmarkedets parter i EU" og i
sin beslutning
2
"Om valget i 2004": Hvordan kan der sikres afbalanceret repræsentation af
kvinder og mænd?".
I Kommissionens afgørelse
3
fra maj 2000 om ligelig deltagelse af mænd og kvinder i de
udvalg, komitéer og ekspertgrupper, Kommissionen har nedsat, erklærer Kommissionen, at
den agter at få mindst 40% af hvert køn i hver af disse komitéer og ekspertgrupper. Der bliver
til stadighed ført tilsyn med fremskridtene i retning af at opfylde dette mål.
Europa-Kommissionen er ved at udarbejde en database om kvinder og mænd, der deltager i
beslutningstagningen inden for politik og økonomi og i samfundslivet. Databasen vil blive et
redskab til at skabe større bevidsthed og overvåge fremskridtene for så vidt angår kvinder og
mænd, der deltager i beslutningstagningen i medlemsstaterne, EØS-landene og de tiltrædende
lande.
Kommissionen agter at arrangere rundbordskonferencer i medlemsstaterne og de tiltrædende
lande for at øge bevidstheden og synligheden med hensyn til ligelig deltagelse af kvinder og
mænd i Europa-Parlamentet med henblik på de kommende valg i juni 2004.
Det græske EU-formandskab har gennemført en omfattende undersøgelse blandt
medlemsstaterne om kvinders deltagelse i centre for makroøkonomisk beslutningstagning.
På grundlag af det græske EU-formandskabs forberedende arbejde på dette område har det
italienske EU-formandskab udarbejdet følgende ni indikatorer vedrørende kvinder og mænds
deltagelse i økonomisk beslutningstagning:
1.
Andelen og antallet af kvinder og mænd blandt centralbankernes chefer og vicechefer
9.
10.
11.
12.
13.
14.
15.
16.
1
2
3
Europa-Parlamentets beslutning (2002/2026 (INI)).
Europa-Parlamentets beslutning (2003/2108 (INI)).
Kommissionens afgørelse (2000/407/EF).
16
15443/03 (Presse 354)
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1./2.XII.2003
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
Andelen og antallet af kvinder og mænd blandt medlemmerne i centralbankernes
beslutningsorganer
Andelen og antallet af kvinder og mænd blandt ministrene og viceministrene i de
økonomiske ministerier
Andelen og antallet af kvinder og mænd blandt fagforeningernes formænd og
næstformænd
Andelen og antallet af kvinder og mænd blandt medlemmerne af samtlige styrende
organer i fagforeningerne
Andelen og antallet af kvinder og mænd blandt arbejdsgiverforeningernes formænd og
næstformænd
Andelen og antallet af kvinder og mænd blandt medlemmerne af samtlige styrende
organer i arbejdsgiverforeningerne
Andelen og antallet af kvinder og mænd blandt bestyrelsesformændene i de 50 vigtigste
børsnoterede firmaer
Andelen og antallet af kvinder og mænd blandt bestyrelsesmedlemmerne i de 50
vigtigste børsnoterede firmaer.
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION
1.
2.
MINDER OM, at kvinders manglende deltagelse i den økonomiske beslutningsproces ifølge
Beijing-handlingsplanen er en hindring for at nå målet om ligestilling mellem kønnene.
NOTERER SIG de ni indikatorer, som det italienske formandskab har foreslået med henblik
på den fremtidige opfølgning af Beijing-handlingsplanen vedrørende repræsentation af
kvinder og mænd i centre for økonomisk beslutningstagning i EU.
OPFORDRER kommende formandskaber til at fortsætte opfølgningen af indikatorerne
vedrørende repræsentation af kvinder og mænd i centre for økonomisk beslutningstagning
samt at videreudvikle selve udarbejdelsen af indikatorer gennem fælles formulering af mål for
dataindsamling og fælles udformning af de nødvendige redskaber.
MINDER OM, at medlemsstaterne har forpligtet sig til at træffe foranstaltninger og udvikle
relevante indikatorer for at støtte repræsentation af kvinder i centre for økonomisk
beslutningstagning og tilskynder medlemsstaterne til at vedtage de nødvendige aktioner.
OPFORDRER medlemsstaterne til at overveje at fremskaffe nationale data og til løbende at
ajourføre dem, så der ved inddragelse af de nationale statistiske kontorer regelmæssigt kan
foreligge statistikker om de ni indikatorer, som det italienske formandskab har foreslået, samt
andre indikatorer, der har tilknytning til Beijing-handlingsplanens emner.
3.
4.
5.
15443/03 (Presse 354)
17
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1./2.XII.2003
6.
OPFORDRER INDTRÆNGENDE regeringerne, herunder de relevante ministerier, til at
vedtage yderligere aktive foranstaltninger, strategier og handlingsplaner med det formål at
opnå ligelig repræsentation af kvinder og mænd i centre for økonomisk beslutningstagning
samt at tage hensyn til opfølgning af indikatorer, idet man undersøger mulighederne for at
integrere disse aktiviteter i aktioner, der skal øge tilstedeværelsen af kvinder i centre for
politisk beslutningstagning.
FREMHÆVER behovet for et partnerskab mellem regeringer, arbejdsmarkedets parter og alle
andre aktører for at opnå ligelig repræsentation af kvinder og mænd på alle niveauer af
økonomisk beslutningstagning.
HAR TIL HENSIGT under de kommende formandskaber og i forbindelse med aktiviteter
under Fællesskabets rammeprogram for ligestilling mellem mænd og kvinder (2001–2005) og
andre fællesskabsaktiviteter i EU at fortsætte med at udvikle indikatorer og sammenlignende
analyser for at overvåge kvinders deltagelse i beslutningsprocessen og på andre af de kritiske
områder, der er påpeget i Beijing-handlingsplanen.
OVERVEJER at gennemgå medlemsstaternes gennemførelse af Beijing-handlingsplanen, idet
det anerkender handlingsplanens 12 kapitler, der omhandler kvinder og fattigdom, uddannelse
af kvinder, kvinder og sundhed, kvinders menneskerettigheder, kvinder og medier, kvinder og
væbnede konflikter, kvinder og miljø, pigebørn, vold mod kvinder, kvinder og økonomi,
kvinder med magtbeføjelser og kvinders deltagelse i beslutningsprocessen samt institutionelle
mekanismer til forbedring af kvinders stilling.
OPFORDRER kommende formandskaber til at tage hensyn til Siracusa-konferencen om
kvinders deltagelse i beslutningsprocesserne, hvor man især fremhævede behovet for en
afbalanceret repræsentation i beslutningsprocesserne og nødvendigheden af at forbedre
kvinders adgang til arbejdsmarkedet, ligeløn og karrieremuligheder.
PÅTAGER SIG regelmæssigt at gennemgå de fremskridt, der opnås, og opfordrer de
kommende formandskaber til i samarbejde med medlemsstaterne at vende tilbage til de
tidligere drøftede emner og vurdere fremskridt på disse områder ved hjælp af de indikatorer,
der er opstillet.
ANMODER Europa-Kommissionen om at tage hensyn til de emner, der er blevet drøftet som
led i opfølgningen af Beijing-handlingsplanen, og for hvilke der allerede, hvor det er relevant,
er fastsat indikatorer i andre fællesskabsprocesser.
OPFORDRER INDTRÆNGENDE TIL, at spørgsmålet om sexchikane på arbejdspladsen
tages op, når medlemsstaternes gennemførelse af Beijing-handlingsplanen gennemgås næste
gang."
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
15443/03 (Presse 354)
18
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453453_0019.png
1./2.XII.2003
FORBRUGERSPØRGSMÅL
FORBRUGERNES SIKKERHED I FORBINDELSE MED UDBUD AF
TJENESTEYDELSER - Rådets resolution
Rådet vedtog følgende resolution:
"RÅDET
FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
1.
SOM HENVISER TIL
artikel 20 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF
1
,
ifølge hvilken Kommissionen skal fastslå behovene, mulighederne og de vigtigste mål for
Fællesskabets indsats vedrørende tjenesteydelsers sikkerhed og forelægge Europa-Parlamentet
og Rådet en rapport herom, i givet fald ledsaget af relevante forslag.
SOM ANERKENDER
tjenesteydelsers betydning for den europæiske økonomi og
forbrugernes forventning om et højt sikkerhedsniveau i forbindelse med tjenesteydelser.
UDTRYKKER TILFREDSHED MED
Kommissionens forelæggelse af beretning af 6. ju–
ni 2003 til Europa-Parlamentet og Rådet
2
om forbrugernes sikkerhed i forbindelse med udbud
af tjenesteydelser.
NOTERER SIG,
at Kommissionens beretning ikke kommer ind på spørgsmålet om
tjenesteydernes erstatningsansvar, som behandles særskilt i forbindelse med den
igangværende analyse af, hvordan de nationale ansvarsregler fungerer;
NOTERER SIG
yderligere Kommissionens tilsagn om at følge enhver udvikling i dette spørgsmål op og
aflægge rapport til Rådet, når tiden er inde til det.
NOTERER SIG
den mangel på viden og data om risici og skader i forbindelse med
tjenesteydelser, som Kommissionen understreger i sin beretning, og
ERKENDER,
at
videnbasen ville blive forbedret ved en fælles ramme, der dog skulle tage behørigt hensyn til
de mange forskellige forhold, der gør sig gældende i medlemsstaterne.
ANSER
det for vigtigt at forbedre videnbasen for de tjenesteydelser, hvor de
sikkerhedsmæssige aspekter er mest relevante, med henblik på at kunne overvåge og vurdere
deres sikkerhedsniveau og effektiviteten af gældende foranstaltninger, identificere alle
væsentlige risikofaktorer, herunder navnlig nye eller nyopståede risici, indkredse tendenser og
prioriterede indsatsområder.
NOTERER SIG,
at Kommissionen forsøgsvis har udpeget visse aktiviteter inden for turisme,
sport og fritid som særlig relevante at se på som følge af disse områders betydning for
forbrugersikkerheden og deres grænseoverskridende dimension.
NOTERER SIG,
at der i forvejen gælder en lang række komplekse forskrifter og politikker
for de forskellige sikkerhedsmæssige aspekter i forbindelse med udbud af tjenesteydelser i
medlemsstaterne, og at disse forskrifters og politikkers sigte og anvendelsesområde er af
forskellig karakter.
EFT L 11 af 15.1.2002, s. 4.
Dok. 10506/03 CONSOM 66 MI 143.
19
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
1
2
15443/03 (Presse 354)
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1./2.XII.2003
9.
UNDERSTREGER,
at der er behov for en omhyggelig vurdering af prioriteter, sigte,
metoder og procedurer i forbindelse med indsamling af data og oplysninger om sikkerhed i
forbindelse med udbud af tjenesteydelser med henblik på at sikre en passende balance mellem
byrderne og fordelene ved eventuelle fællesskabsinitiativer på dette område.
ERKENDER,
at en øget gensidig information om de relevante aktiviteter med tilknytning til
forskrifter, standarder, kontrol og håndhævelse vil være til hjælp for medlemsstaternes
myndigheder, lette grænseoverskridende tjenesteydelser og øge forbrugernes tillid i kraft af
større åbenhed.
FINDER,
at europæiske sikkerhedsstandarder i forbindelse med udbud af visse
tjenesteydelser, som er fastsat efter mandat fra Kommissionen til de europæiske
standardiseringsorganer, kan støtte eller supplere medlemsstaternes politikker på området,
hvis der kan dokumenteres et behov for sådanne initiativer.
ERKENDER,
at eventuelle fællesskabsinitiativer, herunder vedrørende forbedring af
videnbasen for tjenesteydelser eller vedrørende sikkerheden i forbindelse med udbud af
tjenesteydelser bl.a. bør tage behørigt hensyn til virksomheders, navnlig SMV'ers og
mikrovirksomheders, særlige problemer og undgå at påføre disse uforholdsmæssigt store
yderligere byrder.
ANMODER KOMMISSIONEN
om,
1)
aspekter i samarbejde med medlemsstaterne at undersøge rækkevidden af, prioriteterne i
forbindelse med og de mest hensigtsmæssige og effektive fremgangsmåder, metoder og
procedurer til en forbedring af videnbasen om sikkerhed i forbindelse med udbud af
tjenesteydelser, navnlig vedrørende grænseoverskridende, og samtidig skabe
tilstrækkelig fleksibilitet til at tage hensyn til de forskellige fremgangsmåder, der gør sig
gældende i medlemsstaterne,
at tage behørigt hensyn til behovet for at finde den rette balance mellem fordelene ved
øget viden og byrden ved at etablere og operere med en fælles ramme for
dataindsamling, så vidt muligt under hensyn til de erfaringer og værktøjer, der anvendes
på andre relevante områder,
at undersøge den bedst egnede og mest effektive mekanisme og ramme for udveksling
af oplysninger mellem medlemsstaterne om relevante politiske og forskriftsmæssige
udviklinger med hensyn til sikkerhed i forbindelse med udbud af tjenesteydelser,
at overveje, hvordan europæiske standarder kan bidrage til, at forbrugerne sikres et højt
fælles sikkerhedsniveau i forbindelse med udbud af tjenesteydelser,
på grundlag af resultaterne af de aktiviteter, der er nævnt i punkt 1) til 4) ovenfor, at
undersøge, om der er behov for konkrete fællesskabsinitiativer og -aktiviteter på dette
område, der bl.a. kan omfatte udviklingen af en retslig ramme med særlig vægt på de
udpegede prioriterede områder.
10.
11.
12.
13.
2)
3)
4)
5)
14.
OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE
til,
·
at deltage aktivt i Kommissionens forestående arbejde om sikkerhed i forbindelse med
udbud af tjenesteydelser,
·
hvor det er relevant, at fortsætte og øge deres bestræbelser vedrørende de
20
15443/03 (Presse 354)
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1./2.XII.2003
sikkerhedsmæssige aspekter i deres politikker og foranstaltninger vedrørende
servicesektorerne.
15443/03 (Presse 354)
21
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1./2.XII.2003
15.
OPFORDRER KOMMISSIONEN
til senest den 31. december 2004 at forelægge Rådet
resultaterne af sit arbejde vedrørende forbrugersikkerhed i forbindelse med udbud af
tjenesteydelser, og hvis det skønnes hensigtsmæssigt at fremsætte forslag til
fællesskabsaktioner."
Denne resolution vil blive offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.
15443/03 (Presse 354)
22
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453453_0023.png
1./2.XII.2003
SAMARBEJDE OM FORBRUGERBESKYTTELSE
Rådet havde en orienterende drøftelse om forslaget til forordning om samarbejde mellem nationale
myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse på grundlag af
formandskabets spørgeskema og noterede sig delegationernes og Kommissionens bemærkninger.
Drøftelserne om dette forslag vil fortsætte på teknisk plan på grundlag af bidrag fra
medlemsstaterne og på baggrund af Europa-Parlamentets førstebehandling.
Med hensyn til forslagets anvendelsesområde støttede et stort flertal af delegationerne et begrænset
anvendelsesområde, der kun omfatter grænseoverskridende overtrædelser af fællesskabslovgivning,
der beskytter forbrugernes interesser. I henhold til Kommissionens forslag skal forordningens
anvendelsesområde kun omfatte grænseoverskridende overtrædelser af Fællesskabets lovgivning
om beskyttelse af forbrugernes interesser, for så vidt angår bestemmelser om gensidig bistand,
hvorimod de øvrige bestemmelser også skal omfatte indenlandske overtrædelser. Især skal
medlemsstaterne regelmæssigt underrette og aflægge rapport til Kommissionen om såvel
grænseoverskridende som indenlandske forbrugerklager og overtrædelser.
Med hensyn til de redskaber der er nævnt i forslaget, gik flere delegationer ind for at beskytte
forbrugernes interesser ved at anvende det eksisterende system for samarbejde mellem
medlemsstaterne og de eksisterende europæiske netværk i overensstemmelse med principperne om
subsidiaritet og proportionalitet. Disse delegationer frygtede et bureaukratisk system med yderligere
administrationsudgifter. Andre delegationer støttede Kommissionens ønske om en ramme for
gensidig bistand og et netværk af håndhævelsesmyndigheder i hver medlemsstat, specielt i lyset af
udviklingen af nye markedsføringsteknikker og ny teknologi.
Flere delegationer var desuden betænkelige ved risikoen for konflikter mellem nationale
retssystemer og det europæiske netværk, som Kommissionen har foreslået.
Kommissær BYRNE noterede sig delegationernes bemærkninger og betænkeligheder og
understregede, at forslaget i sin nuværende form vil genoprette forbrugeres tillid og dermed skabe et
dynamisk økonomisk klima. Han noterede sig, at forslagets anvendelsesområde hovedsagelig er
begrænset til grænseoverskridende overtrædelser, og understregede, at der kun er begrænsede
forpligtelser til at udveksle informationsrapporter og god praksis. Han gjorde desuden opmærksom
på, at det foreslåede samarbejdsnetværk vil give en højere grad af forbrugerbeskyttelse end de
eksisterende systemer.
15443/03 (Presse 354)
23
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453453_0024.png
1./2.XII.2003
SUNDHED
SUND LEVEVIS - Rådets konklusioner
(15022/03)
Rådet vedtog følgende konklusioner om "Sund levevis: uddannelse, oplysning og kommunikation":
Konklusionerne vil blive offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende
"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION
1.
MINDER OM, at et af målene i programmet for Fællesskabets indsats inden for folkesundhed
(2003-2008) er at fremme sundheden og forebygge sygdomme ved at inddrage sundhedsde-
terminanter i alle politikker og aktiviteter, især ved at udarbejde og gennemføre strategier og
foranstaltninger vedrørende livsstilsrelaterede sundhedsdeterminanter, bl.a. med henblik på
bevidstgørelse af offentligheden;
MINDER OM, at Fællesskabet har vedtaget en række foranstaltninger og erklæringer til støtte
for en sund levevis, f.eks. med hensyn til tobakskontrol og nedbringelse af alkoholskader samt
ernæring, og betoner på ny den store vægt, det tillægger de deri tilstræbte mål;
ERKENDER, at usund levevis i stort og stadigt stigende omfang bidrager til antallet af syg-
domstilfælde. Det er derfor et vigtigt mål for medlemsstaterne og de tiltrædende lande at for-
bedre befolkningens sundhedstilstand. En sundere levevis vil ikke blot resultere i bedre sund-
hed og færre sygdomme og personskader, men bedre forebyggelse er i en situation med
stigende sundhedsudgifter en fremragende investering og en meget omkostningseffektiv
strategi;
UNDERSTREGER, at politisk fokus på livsstil vil være mere effektivt på langt sigt, hvis der
samtidig lægges vægt på at tilvejebringe sunde miljøer og muligheder for sunde valg på om-
råder, der ligger uden for den offentlige sundhedssektor. Områder med stor indflydelse på
folks sundhed omfatter social beskyttelse, udbud af og betingelser for arbejde, boligforhold,
fysisk miljø og sund ernæring;
ERKENDER, at der i initiativer til forbedring af befolkningens sundhedstilstand bør tages
særligt hensyn til behovet for at begrænse de økonomiske og sociale uligheder, ved at sikre, at
alle aktiviteter, der tager sigte på at påvirke livsstilen, tager hensyn til særligt udsatte økono-
miske og sociale grupper;
2.
3.
4.
5.
15443/03 (Presse 354)
24
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1./2.XII.2003
6.
NOTERER SIG resultaterne af det italienske formandskabs rundspørge om sundhedspolitik-
ker, livsstil og offentlig kommunikation i Europa, der blandt andet viser, at medlemsstaterne
og de tiltrædende lande har sat sig for at fremme en sund levevis, og at der er stor lighed
mellem de overordnede strategier, de anvender for at øge offentlighedens viden og bevidst-
hed, selv om de tiltag og prioriteter, der er blevet vedtaget i en række programmer, er forskel-
lige;
BIFALDER konklusionerne og henstillingerne fra konferencen "Sund levevis: uddannelse,
oplysning og kommunikation", som blev afholdt af det italienske formandskab og Kommissi-
onen i fællesskab den 3. - 4. september 2003 i Milano;
NOTERER SIG især konferencens konklusioner om livsstilens betydning for sundheden,
nødvendigheden af en samlet politik for en sund levevis, herunder hjælp til at omstille sig
dertil, samt betydningen af at overvåge, evaluere og foretage konsekvensanalyser af livsstilen;
FREMHÆVER den store rolle, uddannelse (navnlig skolebørns uddannelse), oplysning og
kommunikation set i sammenhæng med bredere politikområder spiller for den livsvigtige op-
gave, det er at motivere, hjælpe og sætte borgerne i stand til at gå over til en mere sund leve-
vis;
FREMHÆVER betydningen af en integreret omgivelsesorienteret tilgang (f.eks. i skoler og
på arbejdspladser) til fremme af sund levevis;
ERKENDER, at det er nødvendigt at få inddraget alle implicerede parter i skabelsen af en so-
cial bevidsthed omkring betydningen af sund levevis, især hos børn og andre risikogrupper,
og i at fremme positive rollemodeller og modvirke vildledende reklame- og markedsførings-
metoder, som kan befordre en usund levevis;
FREMHÆVER betydningen af at styrke forbindelsen mellem indsatsen for en sund levevis og
andre fællesskabspolitikker som det sociale område, miljø, landbrug, transport og beskatning
af produkter. Når der vedtages ny eller ændret EF-lovgivning med indflydelse på sundheden
(f.eks. med hensyn til tobak, fødevaresikkerhed og mærkning, sundhedsanprisninger, salgs-
fremme, fjernsyn uden grænser osv.), bør man søge at skabe synergi med en sund levevis;
UDTRYKKER tilfredshed med den beslutning, Kommissionen for nylig traf, om at nedsætte
en arbejdsgruppe for sund levevis, som med deltagelse af eksperter fra medlemsstaterne vil
bidrage til at forbedre indsamlingen og udbredelsen af data, oplysninger og viden om emnet;
BIFALDER Kommissionens tilsagn om at fortsætte og styrke det igangværende arbejde ved-
rørende sundhedsdeterminanter under programmet for Fællesskabets indsats inden for folke-
sundhed for at sikre, at der sker en effektiv, samlet koordinering af relevante aktiviteter, her-
under indsamling af den disponible bedste praksis, udvikling af evalueringsredskaber og råd-
givning af medlemsstaterne;
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
15443/03 (Presse 354)
25
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453453_0026.png
1./2.XII.2003
15.
OPFORDRER Kommissionen og medlemsstaterne til specielt som led i programmet for
Fællesskabets indsats inden for folkesundhed at udvikle og med jævne mellemrum ajourføre
føl-gende initiativer til fremme af en sund levevis:
–
bidrage positivt til at fremme en sund levevis hos borgerne ved at iværksætte en række
aktioner, der bygger på videnskabeligt afledet dokumentation om virkningsfulde inter-
ventioner under inddragelse af medlemsstaterne, internationale organisationer og andre
aktører;
–
vælge, hvilke budskaber der bør sendes ud til offentligheden, sundhedspersonalet, de
politiske beslutningstagere og andre aktører, og gøre udbredelsen af disse budskaber
mere effektiv
–
styrke overvågningen af indvirkningen af sundhedsdeterminanterne og fremskaffe aktu-
elle og pålidelige data på et sammenligneligt grundlag
–
tage nogle af instrumenterne under programmet i brug gennem de grupper og net, der
allerede findes eller skal oprettes.
1
Disse instrumenter kan suppleres med bidrag fra re-
levante interessenter, som f.eks. forskningsmiljøet og sundhedssektoren, alment prakti-
serende læger, farmaceuter, sygeplejersker, tandlæger og andre aktører med konkrete er-
faringer inden for sundhedssektoren, repræsentanter for patienterne, uddannelses- og
fritidssektoren og specialister i kommunikation, og
–
på baggrund af råd fra emnespecifikke grupper under programmet overveje, hvordan
man bedst kan
udnytte de erfaringer, der er opnået med bekæmpelse af tobaksforbruget, på andre
områder (f.eks. fedme og begrænsning af alkoholskader) som f.eks. erfaringerne
fra evalueringen af kampagnen for et tobaksfrit Europa
anvende alment udviklede og velprøvede budskaber i sammenhængende kampag-
ner på europæisk, nationalt og regionalt plan for at maksimere virkningen og ska-
be sammenhæng med andre initiativer på europæisk plan eller verdensplan
samarbejde med EU's sundhedsportal og EF-organer såsom Narkotikaagenturet i
Lissabon, Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og Det Europæiske Læ-
gemiddelagentur om at støtte udvekslingen af oplysninger og gøre propagandaen
for en sund levevis mere synlig
inddrage WHO og andre berørte internationale organisationer fuldt ud i denne
proces.
–
tilskynde fabrikanter og andre relevante handelsvirksomheder til gennem deres produk-
tion, markedsføring og andre hertil knyttede aktiviteter at bidrage til indsatsen for at
fremme en sund levevis.
OPFORDRER medlemsstaterne til i samarbejde med Kommissionen, internationale organisa-
tioner såsom WHO og ikke-statslige grupper at udveksle oplysninger om langtidsplanlægning
og koordinering af aktiviteterne og indsatsen med henblik på at identificere og udnytte syner-
gier, lette planlægningen af den videnskabelig rådgivning og udnytte de disponible ressourcer
bedst muligt;
OPFORDRER Kommissionen til på baggrund af udviklingen i processen og de konkrete erfa-
ringer, der høstes på dette område, at overveje, hvordan medlemsstaterne bedst kan hjælpes
videre i deres målsætning om at fremme og skabe grobund for en sund levevis på en måde,
der kan måles."
16.
17.
1
F.eks. GD SANCO's Alkoholgruppe, nettet for ernæring og fysisk aktivitet, EF's sundheds-
forum, EuroHealthNet, Dafne, europæisk net til fremme af sundhed på arbejdspladsen samt
det europæiske net af sundhedsfremmende skoler.
26
15443/03 (Presse 354)
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453453_0027.png
1./2.XII.2003
KRÆFTSCREENING - RÅDETS HENSTILLING
Rådet vedtog en henstilling om kræftscreening
(15026/03).
Hvert år dør omkring 1 000 000 EU-
borgere af kræft, og i 1998 var der 1 580 096 nye kræfttilfælde i EU. Blandt de mest effektive
metoder, der skal anvendes i alle medlemsstaterne, kan nævnes celleprøvescreening for forstadier til
livmoderhalskræft, mammografiscreening for brystkræft og hæmoccultprøve for tyk- og
endetarmskræft. I henstillingen foreslås det blandt andet, at medlemsstaterne iværksætter
dokumenteret kræftscreening og screeningsprogrammer i overensstemmelse med de europæiske
retningslinjer for bedste praksis.
Rådets henstilling vil blive offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.
15443/03 (Presse 354)
27
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453453_0028.png
1./2.XII.2003
EUROPÆISK CENTER FOR FOREBYGGELSE AF OG KONTROL MED SYGDOMME
Rådet havde en omfattende orienterende drøftelse om et forslag til forordning om oprettelse af et
europæisk center for forebyggelse af og kontrol med sygdomme og nåede til enighed om en generel
indstilling om de væsentligste dele af forslagets indhold. Formandskabet noterede sig, at der er
generel enighed blandt delegationerne om behovet for et sådan center, og opfordrede indtrængende
Rådet til at vedtage forslaget i løbet af første halvår af 2004.
Europa-Parlamentets førstebehandlingsudtalelse i henhold til den fælles beslutningsprocedure
forventes i februar 2004, så Rådet kan tage hensyn til eventuelle ændringer og vedtage forslaget ved
førstebehandlingen i løbet af første halvår af 2004. Forordningen forventes at træde i kraft i
begyndelsen af 2005.
Rådet var navnlig enigt om, at centrets kommissorium og opgaver begrænses til overførbare
sygdomme og sundhedstrusler af ukendt oprindelse, og at man må overveje behovet for en eventuel
udvidelse i forbindelse med en senere revision.
Teksten blev ændret på en række punkter for at sikre, at det europæiske center ikke udstyres med
forskriftsbeføjelser.
Forslaget blev forelagt af Kommissionen navnlig som opfølgning af SARS-udbruddet, og er siden
blevet indgående drøftet på teknisk niveau.
Forslagets anvendelsesområde og navnlig spørgsmålet om, hvorvidt det europæiske center også skal
dække ikke-overførbare sygdomme, er blevet drøftet omhyggeligt af delegationerne, idet nogle af
dem ikke går ind for en udvidelse af anvendelsesområdet i den retning. Delegationerne har også
drøftet afstemningsregler, bestyrelsens sammensætning samt centrets oversættelsesfaciliteter og
budget.
15443/03 (Presse 354)
28
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453453_0029.png
1./2.XII.2003
Forslagets retsgrundlag er traktatens artikel 152, stk. 4 (sundhed), og der kræves kvalificeret flertal
for vedtagelse.
Siden 1999 har Kommissionen forvaltet et net vedrørende overførbare sygdomme. Det er i
øjeblikket baseret på ad hoc-samarbejde medlemsstaterne imellem, og retsgrundlaget er Rådets og
Europa-Parlamentets beslutning nr. 2119/98/EF. Det er dog nødvendigt at udbygge denne ordning
væsentligt, hvis Den Europæiske Union skal kunne føre effektiv kontrol med overførbare
sygdomme. I 2000 og 2001 viste to eksterne evalueringer af nettet, at der er svagheder ved den
måde, de eksisterende ordninger fungerer på, og der blev gennemgået forskellige muligheder for at
reagere mere effektivt på EU-niveau. I 2002 udtalte statsansatte epidemiologer fra medlemsstaterne
sig om den fremtidige overvågning af overførbare sygdomme på EU-niveau og anbefalede
oprettelse af et center på EU-niveau.
Forslaget har til formål at oprette et europæisk center, som kan give en struktureret og systematisk
tilgang til kontrol med overførbare sygdomme, der rammer EU-borgerne, og andre alvorlige sund-
hedstrusler, der måtte opstå.
REVISION AF DET INTERNATIONALE SUNDHEDSREGULATIV
Rådet vedtog med enstemmighed en afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede
forhandlinger om revision af det internationale sundhedsregulativ inden for rammerne af
Verdenssundhedsorganisationen.
Kommissær BYRNE understregede, at afgørelsen vil gøre det muligt for Fællesskabet at udarbejde
en forhandlingsposition til det næste regionale topmøde i Verdenssundhedsorganisationen i
foråret 2004.
Kommissionen forelagde oprindeligt en meddelelse (13074/03) med henblik på at få Rådets
tilladelse til at påbegynde revisionen af det internationale sundhedsregulativ i henhold til traktatens
artikel 300. Særlige områder, der er direkte berørt, er fællesskabsinstrumenterne og -aktiviteterne
vedrørende epidemiologisk overvågning af og kontrol med overførbare sygdomme. Flere andre
tilknyttede områder såsom fødevaresikkerhed, handelsrestriktioner, transport og civilbeskyttelse
kunne også blive berørt af det reviderede internationale sundhedsregulativ. Den vedtagne afgørelse
bemyndiger kun Kommissionen til at forhandle om spørgsmål, der henhører under Fællesskabets
kompetence.
Det internationale sundhedsregulativ er en mekanisme for udveksling af epidemiologisk
information om grænseoverskridende spredning af smitsomme sygdomme. Formålet er at skabe
størst mulig sikkerhed mod international spredning af sygdomme med færrest mulige gener for
verdenshandelen og internationale rejser. Det nugældende sundhedsregulativ indeholder
bestemmelser om at indføre både ikke-hastende og akutte sundhedsforanstaltninger over for
international rejseaktivitet, befordring og vareudveksling, og et krav om, at landene skal anmelde
tre smitsomme sygdomme, når de forekommer hos mennesker: kolera, pest og gul feber.
15443/03 (Presse 354)
29
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453453_0030.png
1./2.XII.2003
ERNÆRINGS- OG SUNDHEDSANPRISNINGER AF FØDEVARER
Rådet noterede sig situationsrapporten om forslaget til forordning om ernærings- og
sundhedsanprisninger af fødevarer. Kommissær BYRNE redegjorde for, at forslaget vil give en høj
grad af forbrugerbeskyttelse, og opfordrede indtrængende de pågældende medlemsstater til at hæve
deres generelle undersøgelsesforbehold for at sikre, at der kan ske afgørende fremskridt på det
tekniske plan.
Europa-Parlamentets udtalelse forventes i februar 2004 i henhold til den fælles
beslutningsprocedure. Forordningens retsgrundlag er traktatens artikel 95 (tilnærmelse af
lovgivningen - indre marked), og der kræves kvalificeret flertal for vedtagelse.
Med den foreslåede forordning bliver sundhedsanprisninger tilladt på strenge betingelser efter en
uafhængig videnskabelig vurdering og en EF-godkendelse.
Forslaget har følgende hovedformål:
¨
at opnå et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, ved at der gives frivillige oplysninger som
supplement til de i henhold til EU-reglerne obligatoriske oplysninger
¨
¨
¨
¨
at forbedre varernes frie bevægelighed i det indre marked
at øge retssikkerheden for erhvervslivet
at sikre fair konkurrence i fødevaresektoren
at fremme og beskytte innovation i fødevaresektoren.
15443/03 (Presse 354)
30
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453453_0031.png
1./2.XII.2003
MEDICINSK UDSTYR - Rådets konklusioner
Rådet vedtog følgende konklusioner, der vil blive offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende:
"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION
1.
2.
ERINDRER OM
Rådets konklusioner af 26. juni 2002 om medicinsk udstyrs rolle
1
ERKENDER,
–
at medicinsk udstyr er af stor betydning i sundheds- og socialsektoren og for at kunne
forbedre sundhedsbeskyttelsen, og at det tegner sig for en stadig større del af
folkesundhedsudgifterne
at direktiv 90/385/EØF
2
, 93/42/EØF
3
og 98/79/EF
4
, med forbehold af ændring af nogle
af bestemmelserne heri, udgør et passende lovgivningsgrundlag for markedsføring og
ibrugtagning af medicinsk udstyr og generelt giver passende garantier med hensyn til
sundhedsbeskyttelse samt giver adgang til ny teknologi til gavn for europæiske borgere,
patienter og brugere
at det er yderst vigtigt for beskyttelsen af borgernes, patienternes og brugernes
sikkerhed, at denne lovgivning gennemføres korrekt, at der gøres brug af de forskellige
instrumenter, som den giver til at tackle specifikke problemer, og at der både i
Fællesskabet og på nationalt plan er tilstrækkelige midler til rådighed
at især udpegelsen og kontrollen af bemyndigede organer, korrekt gennemførelse af
procedurerne for overensstemmelsesvurdering og, hvis der er behov herfor,
omklassificering af bestemt medicinsk udstyr udgør væsentlige elementer for korrekt
gennemførelse af direktiv 93/42/EØF om medicinske anordninger
at det er vigtigt, at EU fortsætter med at spille en ledende rolle på området international
konvergens i reguleringen og bedste praksis i relation til selve reguleringen og deltager i
globale initiativer såsom global overvågning og en global nomenklatur for medicinsk
udstyr
–
–
–
–
1
2
3
4
Dok. 10060/02 ENT 90 SAN 88.
Rådets direktiv 90/385/EØF af 20. juni 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes
lovgivning om aktive, implantable medicinske anordninger, EFT L 189 af 20.7.1990, s. 17.
Rådets direktiv 93/42/EØF af 14. juni 1993 om medicinske anordninger, EFT L 169 af
12.7.1993, s. 1.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/79/EF af 27. oktober 1998 om medicinsk udstyr til
in vitro-diagnostik, EFT L 331 af 7.12.1998, s. 1.
31
15443/03 (Presse 354)
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453453_0032.png
1./2.XII.2003
3.
NOTERER SIG MED TILFREDSHED
–
–
Kommissionens meddelelse af 2. juli 2003 om medicinsk udstyr
1
at der skal indledes en undersøgelse vedrørende innovation, indvirkning på
folkesundheden og konkurrenceevne, og at Kommissionen i forbindelse med
Fællesskabets folkesundhedsprogram agter at undersøge mulighederne for at fremme
sundhedsaspekterne i relation til medicinsk udstyr
at Kommissionen agter parallelt med Ekspertgruppen for Medicinsk Udstyr at fremme
høring og koordinering mellem de nationale myndigheder og Kommissionen
Kommissionens meddelelse om, at den vil fremlægge et forslag til direktiv om ændring
af direktiv 90/385/EØF og 93/42/EØF på de centrale områder, der er fastlagt i
Kommissionens meddelelse
–
–
4.
UNDERSTREGER,
at alle involverede parter bør forbedre gennemførelsen af lovgivningen,
især hvad angår overensstemmelsesvurderinger, og i denne forbindelse forpligte
producenterne til at fremlægge teknisk dokumentationsmateriale med relevante kliniske data
og laboratoriedata
TILSLUTTER SIG
–
–
de forskellige initiativer, der bebudes i meddelelsen for at øge åbenheden og tilliden
hvad angår markedsføring og ibrugtagning af medicinsk udstyr
arbejdsprogrammerne i meddelelsen som forelagt af Kommissionen, der skal bidrage til
at forbedre gennemførelsen, navnlig hvad angår markedsovervågning, bemyndigede
organer, klinisk evaluering og tydeliggørelse af reglerne
Kommissionens planer om inden 5 år at foretage en vurdering af, hvordan
arbejdsprogrammerne i meddelelsen virker
5.
–
6.
OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL
som pålagt i direktiv 93/42/EØF om
medicinske anordninger at deltage aktivt i indberetningen af oplysninger i forbindelse med de
høringsmekanismer, der gælder i de tilfælde, hvor medicinsk udstyr omfatter lægemidler eller
stoffer fremstillet af humant blod, klinisk afprøvning samt overvågning, så der kan være
fuldstændige og sammenhængende data til rådighed til analyse i overensstemmelse med
bestemmelserne i direktivet
1
KOM(2003) 386 endelig.
32
15443/03 (Presse 354)
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1./2.XII.2003
7.
OPFORDRER KOMMISSIONEN OG MEDLEMSSTATERNE TIL
–
at oprette og vedligeholde en europæisk database for medicinsk udstyr og til som grund-
lag for denne database at indlede implementeringen af den såkaldte "Global Medical
Devices Nomenclature"
at styrke koordineringen mellem Kommissionen og de nationale myndigheder, der står
for gennemførelsen af direktiverne, for derved at sikre, at disse fortolkes og
gennemføres konsekvent og sammenhængende, og for at opnå større effektivitet af
hensyn til beskyttelsen af folkesundheden."
–
15443/03 (Presse 354)
33
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453453_0034.png
1./2.XII.2003
LÆGEMIDLER OG FOLKESUNDHEDSMÆSSIGE UDFORDRINGER - FOKUSERING
PÅ PATIENTERNE – Rådets resolution
Rådet vedtog følgende resolution, der vil blive offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende:
"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION
1.
ERINDRER OM
Rådets konklusioner af 29. juni 2000 om lægemidler og folkesundhed
1
,
som understregede behovet for en større indsats med hensyn til forøget terapeutisk værdi,
rationel anvendelse af lægemidler og oplysninger til patienterne.
FINDER,
at de fjorten anbefalinger fra G10-gruppen på Højt Plan vedrørende Innovation og
Forsyning af Lægemidler i dens rapport fra marts 2002 vil kunne bidrage til såvel industriens
konkurrenceevne som de folkesundhedsmæssige mål og
FREMHÆVER
i særdeleshed de
anbefalinger, der efterlyser bedre oplysninger til patienterne, og behovet for stærkere
lægemiddelovervågningssystemer og relativ effektivitet i medlemsstaterne.
PÅSKØNNER
Kommissionens meddelelse "En stærkere europæisk lægemiddelindustri til
gavn for patienterne"
2
, der er en opfølgning af ovennævnte fjorten anbefalinger fra G10-
gruppen vedrørende Lægemidler, og
NOTERER SIG
G10-lægemiddelkonferencen, som
blev afholdt i Rom den 10.-11. juli 2003.
ERINDRER OM
Rådets konklusioner af 22. september 2003 om styrkelse af den europæiske
lægemiddelindustris konkurrenceevne
3
,
BEKRÆFTER
behovet for en balance mellem
konkurrenceevnen og politikkerne på folkesundhedsområdet og
ERKENDER,
at en stærk og
konkurrencedygtig europæisk lægemiddelindustri kan yde et betydningsfuldt bidrag til en
forbedring af folkesundheden.
ERINDRER OM
de fælles holdninger vedrørende revisionen af Fællesskabets
lægemiddellovgivning, som Rådet vedtog den 29. september 2003, og om revisionens
betydning for at nå de mål, der opstilles i G10-anbefalingerne.
UNDERSTREGER
betydningen af at overvåge den indvirkning, som EU-udvidelsen kan få
på medlemsstaternes og de tiltrædende staters sundhedssystemer, særlig som følge af den frie
bevægelighed for personer og produkter, og
NOTERER SIG
i den forbindelse den erklæring,
som de tiltrædende landes sundhedsministre undertegnede i Milano den 5. september 2003.
UNDERSTREGER,
at lægemiddelpolitikkerne skal fokusere på patienterne, og at der derfor
skal lægges særlig vægt på:
a)
at tilvejebringe de lægemidler, der er nødvendige for at kunne behandle ellers
uhelbredelige sygdomme, og udvikle mere effektive og sikre lægemidler af højere
kvalitet;
at sikre bedre og lettere tilgængelige oplysninger til patienterne med henblik på at
fremme en mere rationel anvendelse af lægemidler;
2.
3.
4.
5.
6.
7.
b)
1
2
3
EFT C 218 af 31.7.2000, s. 10.
KOM(2003) 383 endelig. Dokument 11165/03 ECO 147 SAN 152 COMPET 38 IND 103
MI 167 RECH 119.
EUT C 250 af 18.10.2003, s. 1.
34
15443/03 (Presse 354)
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1./2.XII.2003
c)
d)
8.
at styrke lægemiddelovervågningssystemerne i medlemsstaterne;
at sikre, at lægemidler er tilgængelige for alle patienter til overkommelige priser, dog
under iagttagelse af medlemsstaternes beføjelser
ERKENDER,
at der på baggrund af de folkesundhedsmæssige udfordringer er brug for
handling på både nationalt plan og EU-plan under fuld iagttagelse af medlemsstaternes og
Fællesskabets respektive beføjelser, og
ER ENIGT OM,
at målene i denne resolution bør nås
ved optimal udnyttelse af de til rådighed stående midler.
BETONER
de stigende udgifter til lægemidler, men anerkender medlemsstaternes beføjelser
til at forvalte udgifterne til sundhedssystemerne, herunder til lægemidler, i overensstemmelse
med nationale prioriteter og offentlige udgiftslofter, bl.a. ved at fremme rationel anvendelse af
lægemidler og anvendelse af generiske lægemidler.
STØTTER
udviklingen af større sammenhæng mellem de folkesundhedsmæssige behov og
forskningsaktiviteterne på europæisk plan og
UNDERSTREGER,
at konceptet med
europæiske virtuelle sundhedsinstitutter i den forbindelse bør udforskes yderligere som en
måde til koordinering af forskningen , men noterer sig, at det er væsentligt at tage hensyn til
eksisterende og foreslåede europæiske strukturer til forebyggelse af og kontrol med
sygdomme.
OPFORDRER
Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme videnskabelig og
teknologisk forskning vedrørende:
–
lægemidler til behandling af sygdomme, som ellers ikke vil kunne behandles effektivt,
gennem udvikling af nye, mere effektive politikker, der skal fremme offentlige og
private organisationers samarbejde med universiteter og andre forskningsinstitutioner og
kæde grundforskning og anvendt forskning bedre sammen
lægemidler, som er nødvendige for at behandle sygdomme i udviklingslandene, særlig i
Afrika.
9.
10.
11.
–
12.
OPFORDRER
Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde om at udvikle en EU-
ordning for udveksling af tilgængelige oplysninger om lægemidler, der markedsføres i
medlemsstaterne, herunder udforske, hvordan man kan harmonisere indsamlingen af
nøgledata på nationalt plan. I den forbindelse bør de nationale lægemiddelagenturer
inddrages, og arbejdet bør foregå i samarbejde med Det Europæiske Lægemiddelagentur som
et muligt kontaktpunkt i en sådan ordning, idet udviklingen bør integreres i agenturets
løbende telematikarbejde.
SER MED TILFREDSHED PÅ
EU's telematikstrategi, som går ud på at understøtte
lovgivningsprocessen med en mere effektiv anvendelse af eksisterende IT-ressourcer, og
OPFORDRER
Kommissionen og medlemsstaterne til så hurtigt som muligt at udmønte
denne strategi gennem Det Europæiske Lægemiddelagentur og de nationale
lægemiddelagenturer og navnlig til at oprette EuroPharm-databasen for at forbedre kvaliteten
af og adgangen til produktoplysninger om alle lægemidler, der fås i Europa.
OPFORDRER
medlemsstaterne til at overveje, hvordan de kan forbedre vurderingen af den
relative effektivitet i forbindelse med beslutningen om refusion af lægemidler, for at skabe
større sikkerhed og større pålidelighed for interessenterne. Alle sådanne beslutninger skal
træffes inden for rammerne af de forskellige nationale sundhedssystemer.
HILSER MED TILFREDSHED
Kommissionens projekt om at lette udvekslingen af
oplysninger om relativ effektivitet mellem medlemsstaterne og
OPFORDRER
Kommissionen til at udvikle mekanismer, der tillader medlemsstaterne at udvikle og udveksle
sådanne oplysninger, om end spørgsmålet om relativ effektivitet også fremover skal holdes
adskilt fra
35
13.
14.
15.
15443/03 (Presse 354)
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453453_0036.png
1./2.XII.2003
godkendelsesprocessen. Denne øvelse bør støttes af bedre og mere tilgængelige
sammenlignelige data.
16.
OPFORDRER
Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde sammen om at styrke
indsamlingen og formidlingen af data, som kan muliggøre evaluering af metoder til
konstatering af lægemidlers omkostningseffektivitet og af deres effektivitet i forhold til andre
behandlinger i Europa. Det bør navnlig overvejes, hvordan information af denne art kan
bringes ud til sundhedspersonalet og til patienterne.
ANMODER
Kommissionen om sammen med medlemsstaterne at udforske - via de relevante
nationale og europæiske kompetente myndigheder - hvorvidt der kan etableres et europæisk
lægemiddelinformationssystem for patienter og sundhedspersonale med det formål at
tilvejebringe oplysninger om lægemidler, og hvilke betingelser der i den forbindelse vil skulle
stilles, dvs. krav i retning af, at det skal være oplysninger af høj kvalitet, som er objektive,
gennemsigtige, udtømmende, pålidelige og aktuelle. Dette udforskningsarbejde kunne f.eks.
omfatte:
–
–
–
18.
eksisterende oplysninger i medlemsstaterne indhentes fra nationale
lægemiddelagenturer og fra kilder som f.eks. patientgrupper eller faglige organer og
anvendes;
det overvejes, hvordan disse oplysninger kan skræddersyes til bestemte målgrupper som
f.eks. sundhedspersonale, patienter og den almindelige offentlighed;
eksisterende initiativer som f.eks. udviklingen af en europæiske sundhedsportal
udnyttes.
17.
SER MED TILFREDSHED PÅ
Kommissionens initiativer til at undersøge muligheden for
at iværksætte aktioner til evaluering af kvaliteten af eksisterende ikke-reklamemæssige
oplysninger til patienterne og til sikring af kvaliteten af udbuddet af ikke-reklamemæssige
oplysninger til offentligheden via internettet. Kommissionen bør sørge for, at dette sker på
grundlag af de eksisterende europæiske initiativer inden for e-sundhed som f.eks. udviklingen
af kvalitetskriterier for websteder.
TILSKYNDER TIL
støtte til og deltagelse i det arbejde, som udføres af patientgrupper, for
at sikre, at der for så vidt angår lægemiddelsektoren tages behørigt hensyn til patienternes
behov i politikudformningen på europæisk plan. Dette er vigtigt, da patienternes behov står i
fokus for lægemiddelpolitikken på både fællesskabsplan og nationalt plan.
OPFORDRER
Kommissionen til i den foreslåede benchmarkingproces at sørge for balance
mellem industrien, folkesundheden og de sociale politikker. I den forbindelse bør industriens,
regeringernes, sundhedspersonalets og lægemiddelforbrugernes rolle også tages i betragtning,
når lægemiddelsektorens resultater vurderes.
OPFORDRER
Kommissionen, medlemsstaterne og Det Europæiske Lægemiddelagentur til
inden for rammerne af deres respektive beføjelser at videreudvikle og fremskynde
beslutningsprocedurerne for at gøre det muligt straks at anvende nye lægemidler, der er af stor
folkesundhedsmæssig betydning, som f.eks. livsvigtige lægemidler og lægemidler til
behandling af sygdomme forbundet med en høj sandsynlighed for dødelig udgang i løbet af
kort tid.
OPFORDRER
Kommissionen til at fremlægge et sæt incitamenter, lovgivningsmæssige
foranstaltninger og andre ledsageforanstaltninger for at tilskynde til udvikling og
markedsføring af lægemidler for børn."
19.
20.
21.
22.
15443/03 (Presse 354)
36
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453453_0037.png
1./2.XII.2003
EVENTUELT
–
LIGE ADGANG
(14711/03, 15351/03)
Formandskabet gav Rådet en skriftlig orientering om den resolution, som Rådet vedtog den
26.-27. november 2003 om kvinder og mænds lige adgang til og deltagelse i vidensamfundet med
henblik på vækst og innovation.
Kommissionen gav også Rådet en skriftlig orientering om forelæggelse af Rådets direktiv om
gennemførelse af princippet om ligebehandling af kvinder og mænd i forbindelse med adgang til og
levering af varer og tjenesteydelser, der blev vedtaget den 5. november 2003.
–
VENEDIG-KONFERENCEN (14. NOVEMBER 2003) - VIRKSOMHEDERNES
SOCIALE ANSVAR
Formandskabet gav Rådet en skriftlig orientering om tilrettelæggelsen af den tredje europæiske
konference om virksomhedernes sociale ansvar, "Offentlige politikkers betydning for fremme af
virksomhedernes sociale ansvar" (den 14. november 2003 i Venedig). Formandskabet
understregede behovet for at styrke debatten blandt interessenterne og opfordrede til, at de
europæiske lande udveksler bedste praksis og initiativer vedrørende virksomhedernes sociale
ansvar.
–
FORBRUGERPOLITIK
Formandskabet gav Rådet en skriftlig orientering om den europæiske konference af
forbrugerorganisationer og det uformelle ministermøde om "Grundlæggende principper for
forbrugerbeskyttelse i det nye Europa" (den 20.-21. november 2003 i Rom).
(15033/03)
Kommissionen gav en skriftlig orientering om revisionen af det rullende handlingsprogram som led
i Fællesskabets strategi for forbrugerpolitikken 2002-2006 (15034/03).
15443/03 (Presse 354)
37
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1./2.XII.2003
–
EN EUROPÆISK STRATEGI FOR MILJØ OG SUNDHED
(10676/03 - 1503/1/03)
Kommissionen gav en skriftlig orientering om den europæiske strategi for miljø og sundhed.
–
TOBAK
(15304/03)
Kommissionen gav Rådet en skriftlig orientering om "Tobak, ungdomsprævention og
kommunikation".
–
POLITIK TIL BEKÆMPELSE AF TOBAKSRYGNING –Anmodning fra den franske
delegation
Den franske delegation gav en mundtlig orientering om den nylige indførelse af foranstaltninger til
bekæmpelse af tobaksrygning i Frankrig og de problemer med prisfastsættelsen, som Frankrig har i
øjeblikket på grund af forskellene mellem de fiskale ordninger der er gældende for tobaksvarer i
Fællesskabet. Den franske delegation, der blev støttet af den svenske delegation og to af de
tiltrædende landes delegationer, fremhævede, at et godt redskab til bekæmpelse af tobaksrygning
blandt unge er den stadigt stigende pris på cigaretter. Den franske delegation henstillede desuden til
Rådet, at det burde betragte prispolitikken for tobaksvarer som et sundhedsspørgsmål og ikke et
økonomisk spørgsmål, og beklagede manglen på harmonisering af tobaksbeskatningen i
Fællesskabet.
Kommissær BYRNE erindrede Rådet om, at medlemsstaterne har kompetence til at fastsætte
beskatningsniveauet for tobaksvarer.
–
FOLKESUNDHED OG SOCIAL VELFÆRD
(15032/03)
Den svenske delegation gav Rådet en skriftlig orientering om partnerskabet for folkesundhed og
social velfærd inden for den nordlige dimension.
15443/03 (Presse 354)
38
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1./2.XII.2003
–
EUROPÆISK TRANSPLANTATIONSNET
(15486/03)
Formandskabet gav Rådet en skriftlig orientering om det europæiske transplantationsnet.
–
DEN EUROPÆISKE SOCIALFOND
Kommissionen orienterede kort Rådet om gennemførelsen af Den Europæiske Socialfond.
–
BEKÆMPELSE AF MALARIA
Formandskabet gav en mundtlig orientering om den igangværende bekæmpelse af malaria i Afrika
og navnlig udviklingen af kombinationsbehandlinger mod malaria.
Formandskabet uddelte en skriftlig note på sundhedsministrenes uformelle konference den
5.-6. september 2003 i Milano.
15443/03 (Presse 354)
39
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453453_0040.png
1./2.XII.2003
PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT
BESKÆFTIGELSE OG SOCIALPOLITIK
Daphne II (2004–2008) - offentlig forhandling
(15099/03, 13816/03)
Rådet vedtog med enstemmighed en fælles holdning om afgørelsen om anden fase af Daphne II-
programmet (2004-2008). Dette program tager sigte på at forebygge og bekæmpe vold mod børn,
unge og kvinder og beskytte ofre og risikogrupper.
Samtlige delegationer støttede en videreførelse efter 2003 af dette program, der er blevet alment
anerkendt som et vellykket redskab til bekæmpelse af vold, og de blev enige om en løsning, der gør
det muligt at forlænge programmet ud over de nuværende finansielle overslag, der udløber i 2006.
Med hensyn til budgettet nåede samtlige delegationer til enighed om et budget på 50 mio. EUR over
5 år, heraf 29 mio. EUR for perioden indtil 31.december2006. Strukturen i det nye forslag og dets
anvendelsesområde ligner Daphne I-programmet, men forslaget bygger på den erfaring, der er
opnået i forbindelse med gennemførelsen af det oprindelige program, og det indebærer en forøgelse
af budgettet.
Daphne II-programmet vil bidrage til at opfylde den generelle målsætning at yde borgerne en høj
grad af beskyttelse mod vold, herunder beskyttelse af den fysiske og mentale sundhed, inden for
rammerne af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Det tager sigte på at forebygge og
bekæmpe alle former for vold mod børn, unge og kvinder. Programmet vil således generelt bidrage
til sundhed og socialt velvære.
FORBRUGERSPØRSMÅL
Ramme for finansiering af Fællesskabets aktioner for perioden 2004-2007 - offentlig
forhandling*
(14824/03+add 1, 3674/03)
Rådet vedtog ved førstebehandlingen Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om en generel
ramme for finansiering af Fællesskabets aktioner til støtte for forbrugerpolitikken for perioden
2004-2007, der er baseret på traktatens artikel 153 (forbrugerbeskyttelse).
Afgørelsen erstatter den nugældende afgørelse nr. 283/1999/EF, der udløber den 31.
december 2003. Den har til formål at sikre et højt fælles forbrugerbeskyttelsesniveau og en effektiv
håndhævelse af forbrugerbeskyttelsesreglerne gennem aktioner, der skal finansieres i henhold til
den foreslåede afgørelse. Nogle af aktionerne gennemføres direkte af Kommissionen, mens andre
finansieres af Fællesskabet og medlemsstaterne eller modtager støtte fra Fællesskabet.
Finansieringsrammen til gennemførelsen af denne afgørelse for perioden 1. januar 2004 -
31.december 2007 er fastsat til 72mio.EUR, heraf 54 mio. for perioden indtil 31. december 2006.
15443/03 (Presse 354)
I
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453453_0041.png
1./2.XII.2003
SUNDHED
TILSÆTNINGSSTOFFER - Offentlig forhandling*
(14531/03 + add 1, 3662/03)
Rådet vedtog ved førstebehandlingen Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af
direktiv 95/2/EF om andre tilsætningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sødestoffer, der er
baseret på traktatens artikel 95 (tilnærmelse af lovgivningerne). Direktivet ledsages af en erklæring
fra Kommissionen. Erklæringen vedrører ekstern evaluering af EU's nuværende lovgivning om
mærkning for at kunne tilfredsstille forbrugernes behov for oplysninger om levnedsmidler, samtidig
med at der tages hensyn til de begrænsninger, som industrien er underlagt.
De førstebehandlingsændringer, Europa-Parlamentet vedtog den 3. juli, svarede til de ændringer,
som Rådet havde foreslået, og blev accepteret af Kommissionen. Det ændrede forslag medfører, at
lovgivningen om tilsætningsstoffer også finder anvendelse på aromaer, hvorved det sikres, at
tilsætningsstoffer ikke kan få adgang til fødevarer "ad bagvejen" ved at være indarbejdet i en aroma.
Ændringerne omfatter desuden en begrænsning i anvendelsen af tilsætningsstoffer som oprindelig
fastsat i Kommissionens forslag.
Formålet med det oprindelige forslag var at sikre, at det indre marked fungerer effektivt, og at
tilvejebringe et højt niveau for beskyttelse af menneskers sundhed og af forbrugernes interesser.
Direktiv 95/2/EF om andre tilsætningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sødestoffer
indeholder en liste over de tilsætningsstoffer, det er tilladt at anvende, de levnedsmidler, de må
anvendes i, og betingelserne herfor. Direktivet blev vedtaget i februar 1995 og er blevet ændret 3
gange: i 1996, 1998 og 2001. Det må nu tilpasses i lyset af den senere tekniske og videnskabelige
udvikling.
Sødestoffer til brug i levnedsmidler - offentlig forhandling
(14651/03, 13586/03)
Rådet vedtog ved andenbehandlingen Europa-Parlamentets ændringer til det ændrede forslag til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 94/35/EF om sødestoffer til brug i
levnedsmidler, der er baseret på traktatens artikel 95 (tilnærmelse af lovgivningerne). Direktivet
skal derefter betragtes som vedtaget i form af den således ændrede fælles holdning.
Det ændrede forslag tager sigte på ændre direktiv 94/35/EF om navnlig godkendelse af to nye
sødemidler (sucralose og aspartam-acesulfamsalt) og overvågning af godkendte sødemidler
(navnlig reduktion af indtagelsen af cyclamater).
15443/03 (Presse 354)
II
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453453_0042.png
1./2.XII.2003
BESKIKKELSER
Regionsudvalget
(15073/03)
Rådet har vedtaget at beskikke:
Michael FITZGERALD, Councillor, som medlem af Regionsudvalget som efterfølger for Maurice
CUMMINS for den resterende del af dennes mandatperiode, dvs. indtil den 25.januar 2006.
MILJØ
SEVESO II - offentlig forhandling
(14395/03, 3665/03)
Rådet vedtog direktivet om ændring af Rådets direktiv 96/82/EF af 9. december 1996 om kontrol
med risikoen for større uheld med farlige stoffer (SEVESO II) efter en forligsprocedure.
Forslaget sigter mod at forebygge større uheld med farlige stoffer og at begrænse deres følger for
mennesker og miljø overalt i Fællesskabet. Der indføres en forpligtelse for driftsledere til at indføre
sikkerhedsstyringssystemer, herunder en detaljeret risikovurdering under anvendelse af mulige
uheldsscenarier, og en forpligtelse til at oplyse offentligheden om risici i industrien og om, hvordan
man skal forholde sig i tilfælde af en ulykke.
Niende partskonference under rammekonventionen om klimaændringer (1.-12.
december 2003 i Milano) - Rådets konklusioner
Rådet vedtog følgende konklusioner:
"1.
Rådet erkender, at klimaændringerne er en global udfordring, som kræver en omfattende
global reaktion. I første omgang tages denne udfordring op med Kyoto-protokollen, som har
EU's fulde støtte. Rådet bemærker, at ekstreme vejrforhold som den usædvanlige hedebølge,
der for nylig har ramt mange dele af verden, understreger, hvor sårbare vore egne og andre
samfund er over for sådanne begivenheder med alvorlige følger for offentlig sundhed,
landbrug, skovbrug, vandforsyning samt elektricitetsproduktion og -distribution. For at
bidrage væsentligt til den fælles kamp mod klimaændringer, bekræfter Rådet på ny
betydningen af, at EU sætter et eksempel ved at nedbringe drivhusgasemissioner og ved at
beskytte det globale klimasystem; det understreger, at Det Europæiske Fællesskab og dets
medlemsstater er fast besluttede på at overholde deres forpligtelser i henhold til De Forenede
Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC/konventionen) og Kyoto-
protokollen, samt på at kunne påvise fremskridt i 2005.
15443/03 (Presse 354)
III
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1./2.XII.2003
2.
Rådet er af den opfattelse, at nationale politikker og foranstaltninger i forbindelse med
udvikling af fælles politikker og foranstaltninger i henhold til det europæiske
klimaændringsprogram og EU-lovgivningen, både den, der er vedtaget, og den, der er under
forberedelse, brin-ger EU nærmere opfyldelsen af sine forpligtelser. Rådet fremhæver
betydningen af ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i EU som et
omkostningseffektivt instrument, der kan nedbringe drivhusgasemissionerne i EU, og
opfordrer endvidere til en hurtig vedtagelse af direktivforslaget for at sammenkæde Kyoto-
protokollens projektbaserede mekanismer med EU's ordning for handel med kvoter for
drivhusgasemissioner, da en sådan sammenkædning ville være en styrkelse af de
tillidsskabende foranstaltninger og kunne fremme overførsel af teknologi og forstærke
samarbejdet med udviklingslande og lande med overgangsøkonomi. Rådet erindrer om artikel
6 og 12 i Kyoto-protokollen og de respektive beslutninger, som blev vedtaget på COP 7 i
Marrakesh og erkender, at anerkendelse af fælles gennemførelse (JI) og af (CDM)-kreditter
inden for rammerne af ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i EU
rummer muligheder
a)
for at fremme projektaktiviteter med henblik på overførsel af miljøsikker og miljøvenlig
teknologi og knowhow for at bistå parter, der ikke er omfattet af bilag I til
konventionen, og parter, der er værter for projekter, med at opnå bæredygtig udvikling
og med at bidrage til konventionens endelige mål;
for at bistå medlemsstaterne med at overholde deres nationale reduktionsmål og
indhøste erfaringer med anvendelsen af Kyoto-protokollens projektbaserede
mekanismer.
b)
Når ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i EU sammenkædes med
Kyoto-protokollens projektbaserede mekanismer, sendes der også et klart signal om, at EU
går ind for og har tillid til den internationale arkitektur og ønsker at arbejde i partnerskab med
andre lande for at forholde sig til klimaændringerne. Endvidere vil den foreslåede nye
afgørelse om en overvågningsmekanisme for drivhusgasemissionerne hjælpe medlemsstaterne
og Fællesskabet til at opfylde UNFCCC's og Kyoto-protokollens krav om aflæggelse af
rapport. Rådet ser ligeledes positivt på Kommissionens forslag til en forordning om visse
flourerede gasser, da en sådan forordning kan blive et værdifuldt bidrag til nedbringelse af
drivhusgasemissioner inden for EU.
3.
Rådet ser med tilfredshed på formandskabets oversigt over konklusioner fra det fælles
uformelle møde mellem EU's miljø- og energiministre (18.-20. juli 2003 i Montecatini) og
erkender, at mødet har resulteret i vigtige tilkendegivelser om integration af energi- og
miljøpolitik med det formål at øge synergierne mellem miljøbeskyttelse og økonomisk vækst
og dermed bidrage til bæredygtig udvikling. Rådet erkender, at man bør fremme langsigtede
strategier, således at man både stabiliserer drivhusgaskoncentrationerne og sikrer
energiforsyningen. Med henblik herpå erkender Rådet, at det er vigtigt at styrke forskning og
udvikling af miljøvenlig teknologi som en nøgle til integration af energi- og miljøpolitik ved
hjælp af en handlingsplan for miljøteknologier.
15443/03 (Presse 354)
IV
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1./2.XII.2003
4.
Under henvisning til sine tidligere konklusioner understreger Rådet betydningen af arbejdet i
Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), som giver en troværdig og
afbalanceret vurdering af alle videnskabelige oplysninger, der er relevante for at kunne
imødegå klima-ændringerne og nå UNFCCC's overordnede mål. Rådet bifalder IPCC's
beslutning om at udarbejde en fjerde evalueringsrapport. Rådet mener, at IPCC's styrke er
dets evne til at udarbejde politikrelevante videnskabelige vurderinger. Sammendraget af tredje
evalueringsrapport er særlig nyttigt i den forbindelse, og Rådet ser frem til, at IPCC
udarbejder et sammendrag af fjerde evalueringsrapport, som bør omfatte en liste over
politikrelevante spørgsmål. Rådet håber desuden, at IPCC vil vurdere alle modelscenarierne
for fremtidige emissioner, som kan tydeliggøre følgerne af aktioner eller mangel på samme på
dette område over de kommende årtier, og som vil bidrage til vores forståelse af følgerne af
forskellige stabiliseringsniveauer. Rådet anerkender det betydelige arbejde, som IPCC har
udført, især udarbejdelsen af retningslinjer for god praksis for arealudnyttelse, ændringer i
arealudnyttelsen og skovbrug (GPG 2003), og at dette er af betydning for tilvejebringelse af
opgørelser og dermed til miljømæssigt sund og effektiv gennemførelse af Kyoto-protokollen.
Rådet ser med tilfredshed, at 119 parter allerede har ratificeret Kyoto-protokollen, og
understreger betydningen af dens ikrafttræden, idet den er det eksisterende internationale
instrument, der kan nedbringe drivhusgasemissionerne uden at undergrave den økonomiske
udvikling. Rådet opfordrer alle parter, der endnu ikke har ratificeret Kyoto-protokollen, til at
gøre det hurtigst muligt, så den kan træde i kraft. Rådet erkender, at det vil skabe en ny bølge
af frugtbart samarbejde mellem EU og Rusland med hensyn til miljøbeskyttelse og energi,
hvis Den Russiske Føderation hurtigt ratificerer Kyoto-protokollen. Med henblik herpå bør
medlemsstaterne og Kommissionen fortsætte samarbejdet med Rusland vedrørende mulige
projekter med henblik på at fremme det teknologiske samarbejde og være rede til at
gennemføre dem i henhold til JI-reglerne, så snart Rusland har ratificeret. Endvidere bør EU
samarbejde med Rusland om modellering og evaluering af virkningerne af klimaændringer.
Navnlig samarbejdet om den fælles gennemførelse og dens tilknytning til EU's ordning for
handel med drivhusgasemissioner giver muligheder for at fremme teknologisk udbredelse og
innovation.
Rådet er af den opfattelse, at en global imødegåelse af klimaændringerne kræver en
vedvarende indsats fra alle lande, og bekræfter EU's tilsagn om at øge og styrke dialogen og
samarbejdet om udviklingen af UNFCCC's internationale klimabeskyttelsesordning efter den
første forpligtelsesperiode. EU vil fortsat udforske alle til rådighed værende muligheder for at
udvide grundlaget for den nødvendige aktion i overensstemmelse med konventionens
overordnede mål, idet den tager hensyn til princippet om fælles, men differentierede
ansvarsområder. I den forbindelse påpeger Rådet, at EU agter at arbejde i retning af rammer
for foranstaltninger efter 2012, der tager hensyn til behovet for at differentiere indsatsen alt
efter parternes specifikke forhold. Rådet gentager i den forbindelse, at det er vigtigt for EU at
fremme samarbejdet med alle parter.
Rådet opfordrer Amerikas Forenede Stater (USA) til at leve op til sine forpligtelser i henhold
til UNFCCC og forstærke den nationale indsats vedrørende klimaændringer til et niveau, som
repræsenterer en indsats, der svarer til den i Kyoto-protokollen anførte. EU anser det for
væsentligt at styrke samarbejdet med USA yderligere med henblik på at fremme fælles
politikker og programmer til nedbringelse af emissioner, at udvikle klimavenlige, effektive og
rene energiteknologier med et lavt kulstofindhold, herunder vedvarende energikilder. EU
erkender, at dette arbejde bør følge resultaterne af topmødet mellem EU og USA i juni 2001,
og erkender værdien af resultaterne fra andre internationale fora, som f.eks. G8-topmøderne.
5.
6.
7.
15443/03 (Presse 354)
V
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1./2.XII.2003
8.
Rådet bifalder, at over hundrede ikke anneks I-lande, herunder en række af de mindst
udviklede lande, har forelagt de første nationale meddelelser, og påskønner værdien af
oplysningerne i disse. Rådet erkender, at mange udviklingslande allerede har truffet
foranstaltninger til at begrænse deres emissioner og derved samtidig skabt fordele for national
udvikling og forberedt sig på følgerne af klimaændringerne. Rådet understreger atter
betydningen af, at det prioriteres højt ikke blot at begrænse skaderne, men også at tilpasse sig
klimaændringernes negative aspekter; det erkender, at udviklingslandene, særlig de mindst
udviklede lande og små udviklings-østater, er særligt sårbare, og at en tilpasning er
altafgørende for disse lande. Rådet er af den opfattelse, at kapacitetsopbygning, udbredelse,
innovation og udvikling af teknologi, samt styrkelse af en politik til fremme heraf og
regulerende rammer sammen med finansiel bistand, særlig i de mindst udviklede lande og i
små udviklings-østater, spiller en vigtig rolle med henblik på at opfylde konventionens og
Kyoto-protokollens mål. Rådet ønsker også at inddrage den private sektor i indsatsen, at
orientere multilaterale fonde, og bilateralt samarbejde i retning af at fremme miljøvenlig
teknologioverførsel og -udvikling i udviklingslande i overensstemmelse med disses prioriteter
for nedbringelse af fattigdom og bæredygtig udvikling, samt at fremme
jordobservationssystemer, hvor det er relevant.
Rådet understreger, at mekanismen for bæredygtig udvikling kan spille en vigtig rolle for at
fremme bæredygtig udvikling samtidig med projekter til begrænsning af skaderne i
værtslandene. Den globale miljøfacilitet (GEF), de nye klimafonde under denne samt anden
multilateral og bilateral udviklingsbistand er vigtige for at støtte gennemførelsen af UNFCCC
og Kyoto-protokollen i udviklingslandene.
9.
Rådet bekræfter atter, at EU vil bidrage med en rimelig andel til den finansielle forpligtelse,
der er omhandlet i den politiske erklæring, som EF og dets medlemsstater samt Canada,
Island, New Zealand, Norge og Schweiz fremsatte i Bonn, til at betale 410 mio. US$ årligt til
udviklingslandene fra 2005 til de formål, der er beskrevet i Bonn-erklæringen. Med henblik
herpå vil medlemsstaterne stille et samlet beløb på 369 636 000 US$ til rådighed gennem de
fire kanaler, som er fastlagt i Bonn-erklæringen.
Medlemsstaterne vil aflægge rapport om deres respektive bidrag i deres respektive
meddelelser fra 2006.
Rådet bifalder og understreger relevansen af den igangværende proces i Fællesskabet med
henblik på at styrke integrationen af overvejelser vedrørende klimaændringerne i politikkerne
for udviklingssamarbejde, jf. "Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-
Parlamentet: klimaændring og udviklingssamarbejde", og har besluttet at fortsætte
behandlingen af den foreslåede handlingsplan, så den kan vedtages og gennemføres.
Rådet bekræfter EU's forpligtelse til at øge og styrke samarbejdsprogrammer med
udviklingslandene for således at sikre udbredelse af energieffektive og miljøvenlige
teknologier og især øge anvendelsen af vedvarende energikilder. I den forbindelse vil "The
Johannesburg Renewable Energy Coalition" (JREC) spille en vigtig rolle. Rådet fastslår også,
at det er nødvendigt at undersøge, hvordan der kan udformes en sammenhængende politik
vedrørende internationale finansielle strømme, der kan opfylde udviklingslandenes
energibehov på en miljøvenlig måde, samt undersøge, hvilken rolle, internationale finansielle
institutioner, bilaterale samarbejdsorganisationer og eksportkreditorganisationer skal spille.
10.
11.
12.
15443/03 (Presse 354)
VI
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1./2.XII.2003
Det er Rådets opfattelse, at internationale partnerskaber, især Den Europæiske Unions
energiinitiativ, Middelhavsprogrammet for vedvarende energi (MEDREP) og partnerskabet
for vedvarende energi og energieffektivitet (REEEP), samt de internationale konferencer om
vedvarende energi, som f.eks. den konference om vedvarende energi på markedet, der blev
afholdt i september 2003 i Sønderborg, den internationale konference om vedvarende energi,
der vil blive afholdt 1.-4. juni 2004, i Bonn, og Nederlandenes initiativ til at være vært for
konferencen om energi med henblik på udvikling i 2004, er vigtige, fordi de giver en klar
forestilling om den rolle, som vedvarende energi, energieffektivitetssystemer og politikker for
vedvarende energi spiller for udviklingslandene, og med henblik på at udarbejde
handlingsprogrammer for udbredelse af klimavenlige teknologier og at overveje
strategirammer med langsigtede forpligtelser. I den forbindelse bifalder Rådet også den
lejlighed, der med den europæiske konference for vedvarende energi, der afholdes den 17.-19.
januar 2004 i Berlin, gives for at undersøge mål for vedvarende energier til fremme af
strategier for vedvarende energi og for at udarbejde og drøfte elementerne i en konkret
handlingsplan for EU og andre europæiske partnerlande. Med udgangspunkt i resultaterne af
disse konferencer kan der for en passende rådssammensætning og med en integreret tilgang
forelægges et konkret forslag med henblik på at udarbejde et stærkt bidrag til den
internationale konference om vedvarende energi i juni 2004 og på at styrke JREC. Rådet ser
frem til at drøfte disse spørgsmål med de øvrige partnere i JREC.
13.
Rådet understreger betydningen af, at UNFCC's sekretariat modtager passende og sikre
finansielle midler, så det kan udføre de opgaver, der pålægges det af COP med henblik på at
gøre fremskridt i retning af gennemførelsen af Kyoto-protokollen og konventionens
overordnede mål. Med henblik herpå er det nødvendigt, at parterne positivt undersøger
muligheden for en foreløbig bevilling til operationelle aktiviteter i forbindelse med Kyoto-
protokollen. Rådet fastslår, at udkastet til afgørelse i bilaget til dokument
FCCC/SBI/2003/L.14 er grundlaget for, at COP 9 kan nå frem til en afgørelse om det
programbudget, der skal godkendes på 19. møde i Hjælpeorganet for Konventionens
Gennemførelse, idet EU's bidrag til UNFCCC's budget ikke berøres af eventuelle manglende
bidrag fra andre parter.
Rådet understreger betydningen af en yderligere forbedring af samarbejdet mellem de tre Rio-
konventioner - konventionen om den biologiske mangfoldighed, konvention om bekæmpelse
af ørkendannelse og konventionen om klimaændringer (UNFCCC) - både på nationalt og
internationalt plan. Under hensyn til resultatet af de nylige vellykkede møder i Espoo
(Finland) og andre aktiviteter med henblik på at forbedre kommunikationen mellem
konventionerne anmoder Rådet indtrængende COP 9 om at vedtage en afgørelse med
yderligere retningslinjer til sekretariatet og parterne, der er koncentreret om konkrete og
praktiske måder yderligere at forbedre samarbejdet mellem konventionerne på inden for deres
rammer.
Rådet bekræfter EU's tilsagn om på COP 9 at nå til enighed om "retningslinjer og procedurer
for skovrejsning og genbeplantning under CDM i den første forpligtelsesperiode", som er på
linje med resultaterne af Marrakech-aftalerne. Afgørelsen skal fastholde integriteten og den
miljømæssige bæredygtighed som anført i Kyoto-protokollen, men samtidig fremme
bæredygtig udvikling i udviklingslandene. Det er Rådets opfattelse, at der er behov for klare
og gennemskuelige regler for CDM's skovrejsnings- og genbeplantningsprojekter for at sikre
de markedsbaserede instrumenters miljømæssige integritet, herunder fremme af langsigtet
kulstofbortskaffelse og -oplagring, behørig hensyntagen til socioøkonomiske og
miljømæssige virkninger, egnede retningslinjer til at imødegå risikoen for manglende
opfølgning samt overensstemmelse med de definitioner, der allerede er vedtaget for
VII
14.
15.
15443/03 (Presse 354)
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1./2.XII.2003
skovrejsning og genbeplantning.
15443/03 (Presse 354)
VIII
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453453_0048.png
1./2.XII.2003
16.
EU noterer endvidere, at opfyldelse af disse kriterier vil bidrage til at sikre, at man i
forbindelse med CDM's skovrejsnings- og genbeplantningsprojekter arbejder i retning af at nå
målene i alle tre Rio-konventioner.
I betragtning af den betydelige forøgelse af drivhusgasemissionerne, der skyldes brugen af
bunkerfuel i international transport siden 1990, finder Rådet det overordentlig vigtigt at træffe
specifikke foranstaltninger til nedbringelse af sådanne emissioner. Rådet erindrer om, at det er
nødvendigt med en hasteindsats for at nedbringe drivhusgasemissionerne i forbindelse med
anvendelsen af bunkerfuel i international transport under hensyn til enigheden i sjette miljø-
handlingsprogram, som Det Europæiske Fællesskab har godkendt, om at der skal gøres en
specifik indsats for at nedbringe drivhusgasemissionerne fra luftfart og søtransport, som
skulle have været fastlagt inden for ICAO inden 2002 og inden for IMO inden 2003. Rådet
gentager sin opfordring til Kommissionen fra december 2001 og oktober 2002 til i god tid at
undersøge muligheden for en sådan indsats og til at fremsætte forslag inden 2005. Desuden
mener Rådet, at drøftelsen om den fremtidige ordning for klimaændringer skal vedrøre
behandlingen af emissioner fra international luftfart og søtransport og at Det Europæiske
Fællesskab og dets medlemsstater skal arbejde i denne retning inden for UNFCCC, ICAO og
IMO.
Politikker til begrænsning af skader som følge af klimaændringer, hvori der tages hensyn til
forsuring, luftkvalitet og beskyttelse af stratosfærens ozonlag, kan give såvel væsentlige
helbredsmæssige fordele som udgiftsbesparelser. Der må derfor arbejdes på at integrere
foranstaltninger, som nedbringer drivhusgasemissionerne og som reducerer luftforureningen
(NMVOC'er, SOx, NOx, NH3, CO og PM)."
17.
18.
EKSTERNE FORBINDELSER
Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde - Samarbejde om socialpolitik
(14949/03)
Rådet godkendte et udkast til afgørelse, der tager sigte på at udvide samarbejdet mellem
Fællesskabet og landene i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og Den Europæiske
Frihandelssammenslutning til også at omfatte socialpolitik og fastlægger rammerne for samarbejdet,
og som fastsætter vilkårene for EØS-EFTA-staternes fulde deltagelse i EF-programmer og -aktioner
på dette område. Udkastet til afgørelse fremsendes til Det Blandede EØS-Udvalg med henblik på
vedtagelse.
________________________
15443/03 (Presse 354)
IX
DA