Spm. nr. S 5630
Til udenrigsministeren (15/9 04) af:
Jørn Jespersen
(SF):
»Vil udenrigsministeren redegøre for gennemførte og planlagte aktiviteter samt status for arbejdet med at integrere
miljøhensyn i ministeriets sektorområder (generelle anliggender og handel) såvel i Danmark som i EU?«
Svar (1/10 04)
Udenrigsministeren
(Per Stig Møller):
Amsterdam-traktatens paragraf 6 fastslår, at miljø skal integreres i alle EU’s politikområder med henblik på at fremme
bæredygtig udvikling. Som led i den proces Det Europæiske Råd (DER) igangsatte med henblik herpå i Cardiff i 1998
vedtog udenrigsministrene i marts 2002 en strategi for integration af miljøhensyn i EU’s eksterne anliggender. Strategien
lægger vægt på at fremme miljøspørgsmål i dialogen med tredjeparter i kobling med det bredere politiske og økonomiske
samarbejde og fokuserer på indsatsen herfor gennem dialog med andre udviklede lande, udviklingspolitikken, handel og
investeringer samt i den internationale forvaltning.
Strategien skal ses i sammenhæng også med EU’s bæredygtighedsstrategi (DER Göteborg 2001) og ikke mindst dennes
eksterne dimension, der blev fremlagt af Kommissionen i februar 2002 som indspil til Johannesburg-topmødet om
bæredygtig udvikling.
Som led i strategien for integration af miljøhensyn i eksterne anliggender etableredes i 2003 et Netværk for Grønt
Diplomati, hvis oprettelse og mandat blev bekræftet af DER i Thessaloniki og Bruxelles samme år. Netværket skal
rapportere tilbage til DER i juni 2005. Danmark deltager aktivt i netværket, som fokuserer på at fremme EU’s
kommunikation med tredjelande bl.a. gennem demarcher. I foråret 2003 gennemførtes en sådan demarche forud for Den
internationale konference om vedvarende energi i Bonn. En uformel undergruppe i dette netværk fokuserer på EU’s
kommunikation med tredjelande i klimaspørgsmål.
Forholdet til tredjelande generelt
På EU’s tilbagevendende topmøder med tredjelande og regionale samarbejdsorganisationer (bl.a. USA, Canada,
Rusland, Japan, Indien, Latinamerika, Afrika, Asien) indgår miljø- og klimaspørgsmål, aktivt støttet af bl.a. Danmark,
som en integreret del af dagsordenen. Eksempelvis tog statsministrene fra de nordiske EU-lande og de baltiske lande i
maj 2004 initiativ til en henvendelse til EU-formandskabet med det formål at sikre en højere prioritering af miljøhensyn i
EU’s samarbejde med Rusland, herunder med henblik på at beskytte Østersøens miljø. Også på Østersø-topmødet i
Estland i juni i år tog jeg dette spørgsmål op. Fokus i miljø- og klimadelen af topmøderne har i de senere år især været
forberedelsen og opfølgningen på Johannesburg-topmødet om bæredygtig udvikling samt behovet for ratifikation af
internationale miljøaftaler, ikke mindst Kyoto-protokollen. Aktuelt gør EU en betydelig indsats for at overbevise
Rusland om behovet for ratifikation af Kyoto-protokollen, idet russisk ratifikation er en nødvendig og tilstrækkelig
betingelse for at sætte protokollen i kraft. Dette blev senest rejst på EU-Rusland mødet i New York den 23. september
2004.
EU har en række partnerskabs-, samarbejds- og associeringsaftaler med tredjelande og regionale
samarbejdsorganisationer. Der lægges fra såvel EU’s som Danmarks side vægt på, at miljøhensyn indgår som et vigtigt
element i disse aftaler. Dette udmøntes som regel i, at aftalerne indeholder en specifik artikel om miljø og i, at miljø
optræder som et tværgående hensyn i artikler omhandlende almindelige mål for samarbejdet på områder såsom landbrug,
fiskeri, turisme, energi, udvikling, regionalt samarbejde og samarbejde på det sociale område.
Handelspolitikken
Siden WTO´s dannelse i 1994 har det været en fremtrædende bestræbelse i EU’s fælles handelspolitik at sikre
miljøhensynet en passende placering i det internationale handelsregime bl.a. gennem oprettelse af WTO-komitéen vedr.
handel og miljø. EU har siden da - med udtalt dansk støtte og inspiration - været en drivende kraft bag og en
hovedbidragyder til forhandlingerne i komitéen, hvor EU overordnet har arbejdet for at sikre, at handelsregler og
miljøregulering supplerer hinanden såvel nationalt, regionalt som internationalt.
Det foreløbige højdepunkt for EU’s miljøpolitiske bestræbelser i WTO-samarbejdet blev opnået med Doha-
ministererklæringen fra 2001, hvor handel/miljøproblemstillingen fik status som et egentligt forhandlingsemne i den nye
runde handelsforhandlinger. Konkret skal der med Doha-runden gennemføres forhandlinger om forholdet mellem WTO-