Beretning nr. 2 Folketinget 2004 - 05 Beretning afgivet af Europaudvalget den 10. december 2004 Beretning om reform af Folketingets behandling af EU-sager (Fagudvalgenes inddragelse, kontrol af nærhedsprincippet, bedre beslutningsgrundlag, åbenhed) Indhold 1.  Indledning 2.  Baggrund Tidligere beretninger Reformarbejdet 3.  Fagudvalgene tidligere på banen Tidlig inddragelse af fagudvalgene Ændring af Folketingets    Forretningsorden 4.  Fagudvalgenes kontrol med nærhedsprincippet skal styrkes   Tydeliggørelse af den åbne koordinationsmetode 5.  Styrket samarbejde med medlemmer af Europa-Parlamentet Fast mødestruktur med  de danske medlemmer af Europa - Parlamentet Invitation af ordførere fra Europa -Parlamentet Fagudvalgene og Europa-Parlamentet 6.  Folketingets overvågning af nærhedsprincippet 7.  Forfatningstraktatens bestemmelser om nærhedsprincippet 8.  Forfatningstraktatens bestemmelser tages i anvendelse 9.  Et bedre beslutningsgrundlag Et kvalitativt forbedret beslutningsgrundlag Tidlig orientering om regeringens holdning Forelæggelse af r  eviderede forhandlingsoplæg Nye oversigtsnotater Ugelister Bedre EU-papirer – grundnotater Nye retningslinjer for grundnotater Høringsdokumenter Bedre EU-papirer – samlenotater Bedre EU-papirer – komitésager Bedre EU-papirer – redegørelser fra rådsmøder Forbedrede dagsordener Uformelle rådsmøder 10. Åbenhed i Europaudvalget Åbenhed er afgørende for den demokratiske legitimitet Fagudvalgenes inddragelse vil styrke åbenhed og gennemsi gtighed Åbenhed ved mødeforberedelse, mødeafholdelse     og opfølgning Kommenterede dagsordener og møderesumeer

2 Model for åbne møder i Europaudvalget Flere EU-debatter i folketingssalen 11. Afslutning Bilag 1.  Minimumskrav til regeringens grundnotater og supplerende notater vedr. EU-initiativer 2.  Uddrag af bemærkninger til revide  ret forretningsorden for Folketinget 3.  Aftalte administrative forbedringer i forbindelse med Beretningen 4.  Erfaringer fra andre EU-lande 5.  Folketingets og fagudvalgenes inddragelse i kontrollen med nærhedsprincippet 1. Indledning Denne beretning følg er  op på Europaudvalgets seneste beretning  fra den 10. maj 2001. Siden er der opstået behov for dels at stramme op på de eksisterende arbejdsmetoder  , dels for at gennemføre en række nye initi  ativer. For det første er der behov for at følge op på allerede    vedtagne foranstaltninger. Europaudvalgets politiske indflydelse og parlamentariske kontrol skal ske på det bedst mulige beslutningsgrun dlag. Der er i den forbindelse behov for visse forbedringer, hvad angår  samspillet med især Udenrigsm  i- nisteriet, Folketingets fagudvalg og de danske europaparlamentarikere. For det andet stiller udviklingen af det europæiske samarbejde konstant nye krav til indretningen af den parlamentariske kontrolfunktion. Det har således haft stor betydning for EU’s lovgivning s- proces,  at  det  siden  Amsterdamtraktatens  ikrafttrædelse  har  været  muligt  at  vedtage  EU -retsakter umiddelbart efter 1. behandling i Europa-Parlamentet, hvis der er enighed mellem Rådet og E uropa- Parlamentet. Det har været tilfældet i et stigende antal sager gennem de seneste år, hvor op mod 30 - 40 pct. af alle forslag nu vedtages straks efter Parlamentets 1. behandling. Det kan naturligvis ikke udelukkes, at en del af stigningen skyldtes et stærkt politisk ønske om at afslutte behandlingen af så mange lovforslag som muligt inden EU-udvidelsen 1. maj 2004. Dette forhold kan dog næppe alene forklare den markante stigning i hurtigt vedtagne EU-retsakter. Endvidere vil EU’s kommende forfatningstraktat skabe nye rammer for de nationale parlamenters inddragelse i EU-politikken. De nationale parlamenter vil fremover få en stærkere rolle i fo   rbindelse med kontrollen af EU’s nærhed   sprincip. Europaudvalget ønsker i lighed med flere andre nationale parlamenters Europaudvalg i EU allerede nu at udnytte de nye muligheder optimalt. Derfor indfø denne beretning en særlig procedure for Folketingets behan  dling af kommissionsforslag, hvor der er behov for en særlig kontrol af, hvorvidt nærhedsprincippet er ove rholdt. Endelig  tager  beretningen  nye  skridt  i  retning  af  at  styrke  den  demokratiske  beslutningsproces, bl.a. ved at øge åbenheden omkring møderne i Europaudva   lget. De dele af beretningens formuleringer, der forpligter regeringen, er kursiveret. De væsentligste nye elementer i beretningen udgør i overskrift   sform: – Fagudvalgenes inddragelse skal systematiseres. Som konsekvens ændres   Folketingets forret- ningsorden pr. 1. januar 2005 således, at det klart fremgår, at fagudvalgene behandler EU  -sager inden for deres respektive områ der. – Regeringen udarbejder et foreløbigt subsidiarite tsnotat over væsentlige nye lovgivningsforslag fra Kommissionen senest 2 uger efter fremsættelsen (i dansk sprogvers  ion). – Europaudvalgets beslutningsgrundlag skal styrkes. Det skal bl.a. ske gennem forbedrede grund- notater. Grundnotaterne skal foreligge senest 4 uger efter, at et forslag er offentliggjort i dansk sprogversion, og vil fremover indeholde oplysninger om regeringens foreløbige generelle hol d-

3 ning til et kommissionsforslag og om generelle forventninger til andre landes holdninger, i det omfang d ette er muligt og holdningerne kendte . – Kontrollen med nærhedsprincippet skal effektiviseres og organiseres bedre for at udnytte m  u- lighederne i forfatningstraktaten. Det skal ske i et tæt, velorganiseret samarbejde mellem Eur  o- paudvalget, fagudvalgene og regeringen. – Samarbejdet med de danske medlemmer af Europa-Parlamentet skal intensiveres. Der vil frem- over blive arrangeret faste månedlige møder mellem Europaudvalget og de da  nske medlemmer af Europa-Parlamentet. – Åbenheden omkring Europaudvalgets møde   r skal styrkes. Europaudvalgsmøderne vil blive in d- ledt med et åbent samråd, hvor en udvalgt minister fremlægger aktuelle sager inden for sit fa g- område. Endvidere vil EU -Sekretariatet udarbejde korte kommenterede dagsordener op til mø- derne og korte presseme ddelelser straks efter møde rne. 2. Baggrund Tidligere beretninger Lige  siden  afgivelsen  af  Europaudvalgets  (det  daværende  Ma  rkedsudvalgs)  første  beretning  i 1973 er den særlige beretningsform blevet benyttet i forbindelse med vedtagelsen af nye proc  edurer for Folketingets behandling af EU-sager. Beretningsformen giver mulighed for en fleksibel tilpas- ning  til  udviklingen  inden  for  EU  og  til  skærpede  krav  om  åbenhed,  gennemsigtighed  og  styrket parlamentarisk kontrol i den danske EU-beslutningsproces. Denne og tidligere beretninger er blevet afgivet efter tæt samspil mellem Europaudvalget, fagudvalgene og regeringen. Udviklingen  af  samarbejdet  i  EU  har  løbende  nødvendiggjort  en  række  reformer  af  den  danske EU-beslutningsproces.  Dette  har  bl.a.  ført  til  skærpede     krav  til  regeringen  om  dens  orientering  af Europaudvalget  for  derved  at  give  udvalget  det  bedst  mulige  beslutningsgrundlag.  Også  internt  i Folketinget er der sket ændringer i behandlingen af EU  -sager. I den forbindelse er der taget initiati- ver med henblik på at inddrage fagudvalgene i EU -sager på et tidligt stadie i beslutning sprocessen. Disse  tiltag  skal  ses  i  lyset  af,  at  EU-politik  i  stigende  omfang  har  fået  indenrigspolitiske  kons e- kvenser og dermed naturligt er blevet en integreret del af dansk politik. Europaudvalgets  beretninger  har  gennem  tiden  haft  en  forskellig  karakter.  Mens  nogle  af  beret- ningerne – de såkaldte procedureberetninger     – har ind   eholdt en generel, omfattende beskrivelse af Europaudvalgets  arbejdsprocedurer  og  -opgaver,  har  andre  beretninger  haft  et  mere  afgrænset  f  o- kus, f.eks. med relation til bestemte politiske begivenheder eller sagsområder. Ambitionen med denne beretning er at skabe en ny ramme for Folketingets samlede behandling af EU-politik, der for det første sikrer den overord nede sammenhæng og koordination, og for det andet fastlægger en klar arbejdsdeling me  llem Europaudvalget og fagudvalgene. Dermed vil beretningen indgå i den eksisterende tradition af Europaudvalgets procedurebere tninger. Flere af de nye initiativer der indføres med denne beretning er inspireret af ti lsvarende ordninger fra  andre  EU-landes  nationale  parlamenter,  herunder  især  fra  Sverige,  Finland  og  Storbritannien. Dette  gælder  eksempelvis  de  finske  fagu  dvalgs  betydelige  rolle  i  EU-sagsbehandlingen,  Sveriges erfaringer med en høj grad af åbenhed samt begge landes praksis med en meget tidlig skriftlig or  i- entering om regeringens foreløbige holdning til nye kommiss ionsforslag. Europaudvalgets beretninger har efterhånden nået et sådant o   mfang, at de ikke er velegnede til at give  medlemmerne  et  hurtigt  overblik  over  de  gældende  procedurer  for  Europaudvalgets  arbe  jde. Derfor vil Folketingets EU-Sekretariat efter vedtagelsen af denne beretning udarbejde en kort over- sigt, der præcist angiver de nugældende procedurer for Folketi n gets behandling af EU-sager.

4 Reformarbejdet Europaudvalget besluttede i forbindelse med vedtagelsen af udvalgets arbejdsprogram for 2003 at gennemføre en reform af Fo lketingets håndtering af EU -sager. Det overordnede mål med reformen var  at  styrke  Folketingets  samlede  indflydelse  på  Eur opapolitikken  og  at  integrere  EU-politikken endnu stærkere i det pol  itiske arbejde i Folketinget. Folketinget har en efterhånden lang tradition for at udøve kontrol med regeri  ngens deltagelse i det europæiske sam  arbejde. Denne kontrolfunktion har sit omdrejningspunkt i Europaudvalget, der ta- ger stilling til regeringens forhandlingsoplæg og fors  yner ministrene med mandater, inden de tager til rådsmøde for at deltage i lovgivningsproce  ssen. Det er helt afgørende, a t Folketingets behandling af EU-sager sker på et så ti  dligt tidspunkt som muligt for at sikre maksimal indflydelse på de beslutninger , der træffes i EU. Den første b   ehandling af EU-forslagene sker i fagudvalgene, hvor den faglige ekspertise er størst. Euro paudvalget oriente- res  løbende  om  de  nye  forslag  og  tager  endelig  stilling  til  regeringens  forhandlingsoplæg.  Det  er Europaudvalgets  opgave  at  sikre  helhed  og  sammenhæng  i  Folketingets  b  ehandling  af  EU-sager. Dette forudsætter et tæt og kontinuerligt samarb ejde mellem Europaudvalget og fagudvalgene. Europaudvalgets Underudvalg har i forbindelse med reformen af Folketingets håndtering af Eur o- papolitikken behandlet en lang række emner. Nærværende beretning indeholder større eller mi ndre ændringer inden for føl   gende områ der: – Fagudvalgenes behandling af EU-sager . – Forbedret samarbejde med de danske medlemmer af Europa-Parlamentet. – Overvågning af nærhedsprincippet   . – Forbedret beslutningsgrundlag. – Komitésager. – Å  benhed i Folketingets behandling af EU-sager . – Forbedring af Europaudvalgets dagsorden. – Høringer om Kommissions høringsdokumenter  . – Nye debatformer. Enkelte af de ovenfor nævnte emner er allerede vedtaget og gennemført. Forbedringen af dagso   r- denerne  for  møderne  i  Eur opaudvalget  blev  således  indf ørt  ved  starten  af  Folketingsåret  2003  -04. Den trykte dagsorden er blevet forenklet og suppleret med en elektronisk dagsorden med omfatten- de henvisninger til alt relevant baggrundsmateriale. Endvidere er der vedtaget en fast praksis for Europaudvalgets behandling af Kommissionens hø- ringsdokumenter.  Ordningen  trådte  i  kraft  pr.  1.  j anuar  2004  og  er  nærmere  beskrevet  nedenfor  i sammenhæng med de øvrige emner i de   nne nye reform. 3. Fagudvalgene tidligt på banen Tidlig inddragelse af fagudvalgene Langt hovedparten af fagudvalgene behandler i  dag EU-sager.  Fagudvalgene modtager i dag in- den for deres respektive områder de samme dokumenter og notater som Europaudvalget. Flere fa g- udvalg  har  også  været  aktivt  involveret  i  gennemførelsen  af  Fo lketingets  høringer  af   eksempelvis Kommissionens grøn - og hvidbøger. De  fleste  fagudvalg  har  desuden  indarbejdet  en  tradition  for  at  indkalde  de  relevante  ministre  i samråd, ugen inden der skal være møde i Rådet. I nogle tilfælde har fagudvalgene tillige udarbejdet skriftlige indstillinger til Europaudvalget. Problemet er imidlertid, at sagsbehandlingen på dette s e- ne tidspunkt ikke giver mulighed for at øve større indflydelse på et kommissionsforslag. Derfor er

5 der  behov  for,  at  fagudvalgene  systematisk  foretager  en  selvstændig    behandling  af  nye  kommis- sionsforslag. Yderligere to forhold gør det nødvendigt med en tidlig inddragelse af fagu  dvalgene. For det første vedtages et stigende antal EU-sager allerede efter Europa-Parlamentets 1. behandling. Det anslås, at op mod 30-40 pct. af alle forslag vedtages på dette tidlige tidspunkt. Folketinget og de øvrige nati  o- nale parlamenter er hermed sat under et betydeligt pres, hvis muligheden for at øve indflydelse på EU-sagerne skal udnyttes. Det står helt klart, at Folketingets Europaudva lg sammen med fagudval- gene er klar til at engagere sig helt og fuldt for at opnå størst mulig politisk in  dflydelse på et tidligt tidspunkt i beslutningsprocessen. For det andet indfører EU’s nye forfatningstraktat en procedure for de nationale parlamenters   ko n- trol  af  nærhedsprincippet.  Denne  procedure  og  de  ns  konsekvenser  for  de  nationale  parlamenter  er nærmere  beskrevet  andetsteds  i  denne  beretning.  Det  centrale  er  imidlertid,  at  de  nationale  parl  a- menter får en frist på 6 uger  , fra et forslag er fremsat, til at vurdere, om forslaget er i overensstem- melse med nærhedsprincippet. En  tidlig  substansbehandling  i  fagudvalgene  og  efterfølgende  mandatgivning  i  Europaudvalget, skal  bidrage  til  at  sikre  Folketinget  størst  mulig  indflydelse  på  EU  -sagerne.  Folketingets  EU- Sekretariat vil være behjælpelig med at udpege de væsentligste kommissionsforslag. For  yderligere at styrke fagudvalgenes rolle indfører denne beretning også en række nye initiat i- ver. Ændring i Folketingets    forretningsorden Det fremgår nu klart af Folk etingets reviderede forretningsorden med virkning fra 1. januar 2005, at EU-sager indgår som en naturlig del af fagudvalgenes ansvarsområde. I forretningsord  enens § 7 stk. 2, i første sætning er det således blevet tilføjet, at udvalgenes sagsområder også o mfatter EU- sager inden for sagsområdet. Det fremgår således af den reviderede forretningsorden, at   : »Udvalget for Forretningsordenen træffer beslutning om udva  lgenes sagsområder, herunder EU - sager«. Uddrag af udkast til bemærkninger i forbindelse med revi  deringen af Folketingets forretningsor- den § 7, stk. 2, vedlæ  gges som bilag 2. 4. Fagudvalgenes kontrol af nærhedsprincippet skal styrkes Mens Europaudvalget koordinerer overvågningen af nærhedsprincippet, vil det være fagudvalg e- nes opgave at foretage den første vurdering af, om et forslag ikke strider imod nærhedspri   ncippet. Alle væsentlige sager sendes af Europaudvalget straks til det relevante fagudvalg. Fagudvalget a  f- giver  senest  4  uger  efter  fremsættelsen  af  forslaget  en  udtalelse  til  Europaudvalget  i    de  tilfæ  lde, hvor fagudvalget vurderer, at nærhedsprincippet ikke er respekteret. Efter Europaudvalgets behan  d- ling af sagen fremsendes en samlet indstilling til Kommissionen, Rådet og Europa -Parlamentet, hvis det pågældende forslag vurderes at være i strid med næ  rhedsprincippet. Denne procedure, som skal finde sted inden for 6 uger, er beskrevet i beretningens kapitel 8 samt mere detaljeret i vedlagte bi- lag 5 om »Nærhedsprincippets behandling i fagudvalgene og Europaudva  lget«. Tydeliggørelse af den åbne ko  ordinationsmetode Med den nye forfatningstraktat tydeliggøres den  såkaldte    åbne koordinationsmetode . Det gælder inden for fire konkrete politikområder, nemlig vedrørende social  - og arbejdsmarkedspolitik, forsk- ning,  folkesundhed  og  industri.  Der  lægges  på  d   en  baggrund  op  til,  at  Kommissionens  handlings-

6 planer behandles i fagudvalgene, mens vedtagelse af målsætninger og retningslinjer tillige bør b e- handles i Europaudvalget forud for evt. mandatgivning. 5. Styrket samarbejde med medlemmer af Europa-Parlamentet Fast mødestruktur med  de danske medlemmer af Europa-Parlamentet Samarbejdet mellem Folketingets Europaudvalg og de danske medlemmer af Europa-Parlamentet skal  styrkes  gennem  konkrete  tiltag.  Hidtil  har  samarbejdet  ikke  været  systematiseret,  men  været begræ  nset til enkelte fælles møder og a   ndre ad hoc-aktiviteter. Fremover vil samarbejdet blive lagt i mere faste rammer. Der vil således fremover blive afholdt et månedligt møde mellem medlemme   rne af  Folketingets Europaudvalg og de danske medlemmer af Europa-Parlamentet. Disse møder vil finde sted   1 time inden starten af det ordinære   europaudvalgsmøde. Møderne og dagsorden  spunkterne tilrettelægges af Europaudvalget og de danske medlemmer af Europa-Parlamentet i fælle  sskab. Dagsordener vil blive udsendt af Europaudvalgets sekretariat 14 dage inden afholdelsen af hvert enkelt møde på baggrund af indkomne forslag fra medlemmerne af Europaudvalget og medlemme  r- ne af Europa-Parlamentet. Er der forud for et planlagt møde ikke indkommet forslag af en vis pol i- tisk interesse, kan Europaudvalgets formand vælge at aflyse p  å gældende møde. Europaudvalgets sekretariat vil desuden hvert halve år udarbe jde en mødeoversigt med angivelse af kommende mødedatoer og mødetidspunkter. Møderne vil ikke være åbne for pressen eller offen t- ligheden i øvrigt. Invitation af ordførere fra Europa -Parlamentet Europaudvalget vil fremover overveje muligheden for at invitere relevante fagudvalgsordførere  og eventuelt ordfør ere fra andre partigrupper (de såkaldte skyggeordførere) fra Europa  -Parlamentet til at mødes med Europaudvalget for at drøfte aktuelle sager inden for ordførernes fagområde. S å danne møder vil eventuelt kunne slås sammen med de faste månedlige møder med de danske me dlemmer af Europa-Parlamentet. Fagudvalgene og Europa-Parlamentet Behovet for at styrke samarbejdet mellem fagudvalgene og medlemmerne af Europa-Parlamentet bliver ikke mindre som fø lge af etableringen af ovennævnte mødestruktur. Gennem tætte kontakter til  medlemmerne  af  Europa-Parlamentet  vil  fagudvalgene  blive  bedre  udrustet  til  at  forholde  sig politisk og fagligt til nye EU-initiativer. Samtidig vil de danske medlemmer af Europa-Parlamentet kunne  få  værdifuld  viden  om  de  særlige  problemer ,  der  kan  være  kny  ttet  til  de  enkelte  EU- initiativer ud fra en dansk vinkel. Såvel  formelle møder som uformelle kontakter vil kunne styrke den parlamentariske behandling. Det er op til hvert enkelt fagudvalg at finde den samarbejdsform, der passer bedst. 6. Folketingets overvågning af nærhedsprincippet Af  den  nye  forfatningstraktat  fremgår,  at  de  nationale  parlamenter  skal  medvirke  til  at  sikre,  at næ  rhedsprincippet overholdes, jf. protokollen om nærheds  - og proportionalitetsprincippet, artikel 6. Forfatningstraktaten træder tidligst i kraft    den 1. november 2006, forudsat at ratifikationsproces- sen  forløber  uden  hindringer  i  samtlige  medlemsstater.  Europaudvalget  vil  imidlertid  allerede  nu iværksætte en procedure, hvor forfatningstraktatens bestemmelser læ gges til grund.

7 7. Forfatningstraktatens bestemmelser om nærhedsprinci  ppet Forfatningstraktatens  protokol  om  anvendelsen  af  nærhedsprincippet  tildeler  de  nationale  parl  a- menter en særlig rolle i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt nærhedsprincippet er ove rholdt. Ethvert nationalt parlament kan således, senest 6 uger efter at Kommissi onen har forelagt et lov- givningsforslag, sende en begrundet udtalelse til Kommissionen, Rådet og Europa -Parlamentet, der forklarer, hvorfor det pågældende parlament m   ener, at forslaget strider imod nærhedsprincippet. Såfremt en begrundet udtalelse opnår s  tøtte fra mindst en tre djedel af de nationale parlamenter, er Kommissionen forpligtet til at genoverveje forslaget¹. Herefter har Kommissionen tre valgmulighe- der.  Den  kan  vælge  enten  at    ændre trække  det  ti  lbage  eller  at  opretholde  forslaget uændret. 8. Forfatningstraktatens bestemmelser tages i anvendelse Folketingets Europaudvalg har besluttet allerede nu at anvende bestemmelserne i forfatningstrak- tatens  protokol  om  nærhedspri  ncippet  og  proportionalitetsprincippet.  Det  sker  for  at  være  klar  til fuldt ud at udnytte de nye muligheder, protokollen tildeler de nationale parlamenter. Bilag 5 i denne beretning indeholder en detaljeret beskrivelse af, hvordan Europaudvalget og fag- udvalgene  kan  foretage  en  kvalificeret  vurdering  af  nærhe  dsprincippets  overholdelse.  COSAC- Sekretariatet i Bruxelles tildeles en central rolle i forbindelse med formidlingen af resultaterne. Modellen indeholder en  særlig procedure for  Folketingets løbende overvågning af, om nærhed  s- princippet overholdes. Modellen er baseret på det grundlæggende princip, at Folketingets fa   gudvalg foretager  den  første  behandling  af  de  relevante  kommiss ionsforslag.  Fagudvalget  afgiver  senest  4 uger efter forslagets fremsættelse en foreløbig indstilling til Europaudvalget   , i de tilfæl  de fagudval- get vurderer, at nærhedsprincippet ikke er respekteret. Herefter foretager Europaudvalget den end  e- lige indstilling til Kommissionen. Ved eventuelle uoverensstemmelser mellem fagudvalgets indstil- ling og Europaudvalgets holdning indkaldes til et fæl  les møde. Det er EU-Sekretariatets opgave at foretage en administrativ sortering af forslag til retsakter, sål e- des at kun væsentlige forslag underkastes en subsidiaritetskontrol i fagudvalgene og i Europaudva  l- get. – Til støtte for Folketingets kontrol a f nærhedsprincippet oversender regeringen et   foreløbigt  sub- sidiaritetsnotat over væsentlige nye lovgivningsforslag fra Kommissionen til Europ  audvalget og det/de relevante fagudvalg, senest 2 uger efter at forslaget er fremsendt til Rådet i dansk spro g- version, jf. nedenstående.  Notatet skal bl.a. indeholde en angivelse af formålet med Kommiss i- onens forslag og gengive Kommissionens egen vurdering af, hvorfor nærhedsprincippet er overholdt. Dernæst skal det angives, om regeringen på det foreløbige grundlag fin der, at næ  r- hedsprincippet er overholdt, subsidiært ikke overholdt. De nærmere praktiske detaljer vedr ø- rende notatets udformning og oversendelse aftales på administr ativt plan. Det skal gøres helt klart, at 6 -ugers-fristen, der angives i protokollen, giver meget kort tid til at fø- re en kvalificeret parlamentarisk kontrol og reelt vil føre til et meget sammenpresset sagsfo rløb. Det er derfor af afgørende betydning, at der etableres et tæt og løbende samarbejde mellem Folketingets Europaudvalg, fagudvalgene og regeringen.

8 9. Et bedre beslutningsgrundlag Et kvalitativt forbedret beslutningsgrundlag Regeringens information til Folketinget om EU-politikken er helt afgørende for, at Europaudva l- get kan udøve en kvalificeret parlamentarisk kontrol af regeringens EU -politik. Informationen skal være af høj kvalitet og udruste Eur   opaudvalget med det bedst mulige beslutningsgrundlag. Det centrale er, at kvaliteten af de fremsendte notater styrkes, snarere end at papirmængden øges. Dog  er  der  i  takt  med  udviklingen  af  samarbejdet  i  EU  og  den  stadig  større  sagsmængde,  o   pstået visse behov for nye informationer. Tidlig orientering om regeringens holdning Blandt de vigtigste nyskabelser hører,   at regeringen fremover i de oversendte grundnotater skal angive sin foreløbige genere lle holdning til det/de omhandlede forslag. Allerede i dag orienteres en lang række interesseorganisationer,   ngo’ere og kommunale organisationer om regeringens holdning gennem  deres  medlemskab  af  regeringens  mange  EU-specialudvalg.  Ligeledes  skal  regeringen medtage oplysninger om andre landes holdninger, i det omfang disse er offentligt kendte. De af regeringen oversendte samlenotater udgør en på alle måder opdateret version af grundnot   a- tet.  Dette  indebærer  bl.a.,  at  samlenotaterne  skal  indeholde  et  kort  re  sume  i  tilfælde  af,  at  not  atet overstiger  2  sider.  Endvidere  skal  samlenotatet  indeholde  opdaterede  oplysninger  om  regeringens holdning  og  andre  landes  holdninger.  Sidstnævnte  oplysninger  må  dog  være  generelt  fo rmulerede og  erstatter  ikke  det  mundtlige  forhandlingsoplæg  ministeren  præsenterer  ved  mødet  i  Europau d- valget. Forelæggelse af reviderede forhandlingsoplæg Europaudvalget oplever i stadig flere tilfælde, at regeringen forelægger sager med henblik på fo r- handlingsoplæg  ,  før  sagen har været til 1. behan  dling i Europa-Parlamentet. Dette forhold skal ses på baggrund af, at et stigende antal s ager vedtages allerede efter Europa-Parlamentets 1. behandling. Som udgangspunkt er det en fordel, at Europaudvalget inddrages på dette tidlige stadie i beslu t- ningsprocessen, idet muligheden for  at øve indflydelse her  er størst. Ulempen er imidlertid, at det manglende  kendskab  til  Europa-Parlamentets  synspunkter  svækker  Europaudvalgets  beslutning  s- grundlag. Derfor anmodes regeringen om at være særlig opmærksom på at ori entere Europaudval- get  om  Europa-Parlamentets  foreløbige  synspunkter  i  disse  sager   –  i  det  omfang  dette  er  muligt. Orienteringen  bør  ske  i  samlenotaterne,  og  ministeren  bør  desuden  kunne  redegøre  herfor  u   nder udvalgsmøderne. I tilfælde  , hvor der ikke kan opnås enighed mellem Rådet og Europa   -Parlamentet efter 1. behand- lingen, er det særlig vigtigt, at det af samlenotatet fremgår   , i hvor høj grad der er sket grundlæ   g- gende ændringer i forslaget. Regeringen er enig i, at i tilfælde, hvor der er sket grundlægge nde ændringer i forslaget  , kan det være nødvendigt at fremlægge forslag til et nyt forhandling soplæg. Nye oversigtsnotater I takt med at sagsmængden i EU er vokset betydeligt, har der vist sig et behov hos medlemmerne for  at  kunne  få  et  bedre  ove rblik  over  sagerne  inden  for  de  enkelte  fagområder.  Det  gælder  såvel løbende som kommende s ager. På den baggrund er det aftalt, at  regeringen hvert halve år udarbejder et oversigtsnotat over vigt i- ge kommende sager på hvert enkelt ministerområde.

9 Kommissionen er endvidere i stigende grad begyndt at gøre brug af høringer som led i det lovfo  r- beredende  arbejde.  Det  er  vigtigt,  at  Europaudvalget  får  en  hurtig  orientering  om  Kommiss ionens høringsdokumenter, således at der er reel mulighed for at øve indflydelse på de efter følgende fo r- slag til retsakter. Det er aftalt, at regeringen, når den afgiver høringssvar som led i det lovforber  e- dende arbejde, fremsender disse til Europaudvalget. Ugelister Den  eksisterende  ordning,  hvor  regeringen  oversender  ugelister  over  modtagne  EU-dokumenter, bortfalder. Bedre EU-papirer     grundnotater Fristerne skal overholdes Europaudvalgets medlemmer har behov for på et tidligt tidspunkt at få præcis og kortfattet info r- mation om de forslag, der er under behandling i EU-systemet. Et vigtigt redskab i den forbindelse er grundnotaterne. I dag oversender regeringen grundnotater om alle direktivforslag samt andre væsentlige forslag til retsakter  og  kommissionsbeslutninger.  Et  grundnotat  skal  efter  de  gældende  regler  overse  ndes  så tidligt som muligt og så vidt muligt inden 4 uger efter forsla gets fremsættelse. Resum  eet af udestå- ende  høringssvar  kan  i  særlige  tilfælde  eftersendes  på  et  senere  tidspunkt,  dog  senest  8  uger  efter kommissionsforslagets  fremsættelse.  Hovedformålet  med  grundnotaterne  er  således  at  give  me d- lemmerne hurtig information om nye initiativer fra Kommissionen. Det er afgørende for en rettidig parlamentarisk behandling, at fristen for oversendelse af grundn o- tater  overholdes.  Dette  er  ikke  mindst  nødvendigt  i  forbindelse  med  fagudvalgenes  behandling  af EU-sager inden for deres respektive områ der. Regeringens holdning skal angives Det har afgørende betydning for medlemmernes mulighed for at fortage en kvalificeret og målre  t- tet sagsbehandling, at regeringens holdning er angivet i grundnotaterne. Kendskabet til regeringens holdning på et tidligt stadie åbner mulighed for en mere kvalific  eret debat i såvel fagudvalgene som i Europaudvalget. Det er derfor aftalt med regeringen, at den fremover i grundnotater angiver rege- ringens foreløbige generelle holdning til et Kommissionsfo rslag. Orientering om andre landes positioner En anden mangel i relation til grundnotaterne er oplysninger om andre landes holdninger. Der er behov for, at andre landes holdninger også medtages i grundnotatet, når de er kendte.  Det er aftalt, at  regeringen  indføjer  et  afsnit  i  grundnotaterne  om  generelle  forventninger  til  andre  landes  hol d- ninger, i det omfang dette er muligt og holdningerne kendte. Endelig er det vigtigt, at forslagets formål er tydeligt beskrevet, at der redegøres for  , hvilke pro- blemer/spørgsm ål der kan opstå i en dansk sammenhæng, og at øvrige relevante samfundsmæssige konsekvenser forslaget vil have for Danmark, angives. Endvidere bør der henvises til generelle b e- slutninger  i  den  danske  Europapolitik,  f.eks.  vedtagelser  i  folketingssalen.  De  nøjagtige  krav  til grundnotaternes form og indhold er beskrevet i bilag 1. Nye retningslinjer for grundnotater For så vidt angår fristen for oversendelse af grundnotater aftales det, at de oversendes  , senest når den danske regering begynder at binde sig til holdninger i Rådets arbejdsgrupper, dog altid  senest 4 uger efter forslagets fremsendelse til Rådet i dansk sprogversion. Høringssvar fra interesseorganis  a-

10 tioner  og  andre  høringspartnere  oversendes ,  så  snart  de  foreligger.  Grundnotaterne  forbe dres  ved fremover at indeholde tre nye elementer: 1.   Et afsnit om regeringens foreløbige generelle holdning til et  kommissionsforslag. 2.   Et afsnit om generelle forventninger til andre landes holdninger, i det omfang dette er muligt og holdningerne kendte. 3.   Et afsnit, der giver en selvstændig og udtømmende vurdering af, hvorvidt forslaget er i overen   s- stemmelse med subsidiaritetsprincippet. (Dette element er en opdatering  og i  givet fald udbyg- ning af det foreløbige subsidiaritetsnotat, som regeringen skal oversende senest   2 uger efter, at forslaget er fremsendt til Rå det i dansk sprogversion.) Høringsdokumenter For  så  vidt  angår  høringsdokumenter  fra  Kommissionen   ,  har  disse  i  stigende  grad  karakter  af meddelelser og ikke som tidligere udelukkende grøn - og hvidbøger.  Derfor oversender regeringen fremover  grundnotater  om  samtlige  grøn -  og  hvidbøger  samt  om  øvrige  væsentlige  høringsdok u- menter. En  særlig  behandling  af    Kommissionens  høringsdokumenter        herunder  grønbøger,  hvidbøger, meddelelser o.a.     er allerede vedtaget og gennemført. Proceduren indebærer, at snarest muligt efter et høringsdokument er fremsat sættes det på dagsordenen for det kommende møde i Europaudva l- get. På mødet tager medlemmerne   stilling til, om dokumentet skal behandles i Europaudvalget, eller om  det  skal  sendes  videre  til  det  relevante  fagudvalg  med  anmodning  om,  at  de  behandler  sagen. Når svaret fra fagudvalget foreligger, sættes sagen igen på Europaudvalgets dagso rden med henblik på endeligt at afgøre, om der skal afgives h  ø , hvordan sagen skal behandles forud herfor – f   .eks. høring, samråd med ressortministeren, forespørgselsdebat eller andet. For grundnotater om høringsdokumenter gælder samme frist    – og samme    vilkår i øvrigt   –  som for grundnotater om forslag til retsakter. Bedre EU-papirer –   samlenotater De samlenotater, Europaudvalgets medlemmer i  dag modtager fra regeringen forud for udvalgs- møderne , er meget forskellige og af svingende kvalitet. En del af forklaringen herpå er selvfølgelig  , at der er forskel på  karakteren af sagerne afhængig af rådsform   ation. Men der har også udviklet sig meget forskellige praksisser i de forskellige ministerier. For så vidt angår samlenotater, hvor der tidligere er udarbejde  t et grundnotat, skal det præciseres, at samlenotaterne bør have en karakter , der gør, at medlemmerne som led i deres mødeforber  edelse alene har behov for at læse samlenotatet. Det forudsætter, at sa mlenotatet er en ajourført udgave af grundnotatet. Det vil sige, at samlenotatet skal indeholde den samme type information som grund- notaterne,  blot  skal  oplysningerne  være  opdaterede.  For  så  vidt  angår  a fsnittene  om  regeringens holdning  og  andre  landes  holdninger,  er  det  klart,  at  disse  må  være  generelt  formuler   ede  og  ikke erstatter  den  mundtlige  forelæggelse,  som  ministeren  præse nterer  ved  mødet  i  Europaudvalget  og heller  ikke  det  forhandlingsoplæg,  der  eventuelt  forelægges  i  denne  forbindelse.  Ændringer  i  fo r- hold til grundnotatet skal markeres tydeligt, f.eks. med fed skrift eller streg i venstre margen. For så vidt angår samlenotater, hvor der ikke er udarbejdet et grundnotat, dvs. sager  , der ikke har karakter af lovgivning, eller som ikke har været skønnet at være væsentlige, er det aftalt, at saml e- notatet i princippet skal indeholde de samme informationer som et grundnotat, dog kun i det omfang det har relevans.

11 Det bør af samlenotatet fremgå        for de sagers vedkommende, der afgøres med kvalificeret fle r- tal     om den pågældende sag ventes sat til afstemning,     om Danmark ser ud til at komme i mindre- tal, eller om Danmark kan indgå i et bl okerende mindretal. Det indskærpes, at samlenotater skal oversendes til Europau  dvalget og det/de relevante fagudvalg senest 8 dage før afholdelse af møde i Europaudvalget. Bedre EU-papirer – komitésager Antallet af komitésager har været stærkt stigende i de seneste år. Det er derfor nødvendigt at fo r- bedre og lette tilgængeligheden af de fremsendte dokumenter og bilag. På den baggrund er det a   f- talt, at regeringen på forsiden klart  angiver sin vurdering af konsekvenserne for beskyttelsesniveau- et i Danmark af komitéforslaget samt regeringens stillingtagen til forslaget. Det angives således om beskyttelsesniveauet er forbedret, uændret eller forringet inden for områ- derne sundhed, sikkerhed, beskyttelse af miljøet og arbejdsmiljøet samt forbrugerbeskytte  lsen. I de få komitésager, der  ikke vedrører beskyttelsesniveauet, a ngives det ligeledes på forsiden,  at forslaget ikke vedrører besky ttelsesniveauet i Danmark. Bedre EU-papirer – redegø    relser fra rådsmøder Det er vigtigt for Folketingets behandling af EU-sager, at Folketinget også modtager præcise i   n- formationer om, hvad der sker på rådsmøderne. Redegørelserne bidrager bl.a. til at styrke medlem- mernes mulighed for at vurdere, om ministeren loyalt har forvaltet et eventuelt mandat givet i Euro- paudvalget. Det  besluttes  derfor,  at  Folketinget  så  hurtigt  som  muligt,  og  s enest  5  arbejdsdage  efter  hvert rådsmøde, modtager en skriftlig afrapportering fra reg  eringen, som kort og præcist beskriver  , hvad der er sket i de politisk interessante sager, og hvad eventuelle afstemninger har resulteret i. Endvidere skal der ved forelæggelsen fortsat være mulighed for at bede den pågældende minister om at give en mundtlig orientering om rådsmødet på det fø rstkommende møde i Europaudva lget. Forbedrede dagsordener Europaudvalgets  dagsordener  tilføjes  oplysninger  om,  hvilke(t)  dansk  ministerressort  de  enkelte dagsordenspunkter hører ind under. Uformelle rådsmøder Det   har   vist   sig,   at   der   ved   afholdelsen   af   uformelle   rådsmøder   under   de   seneste   EU  - formandskaber i flere tilfælde har været foretaget drøftelser af væsentlig politisk betydning. Eur o- paudvalget er ikke i alle tilfælde blevet tilstrækkeligt orienteret om disse drø ftelser. Allerede  i  dag  er  regeringen  forpligtet  til  at  orientere  Europaudvalget  om  væ  sentlige  sager,  der forventes drøftet på uformelle rådsmøder forud for disses afholdelse.  I disse tilfælde afgiver reg e- ringen  efterfølgende  en  skriftlig  redegørelse  for  det  uforme  lle  mødes  forløb  vedlagt  en  ev  entuel pressemeddelelse. En sådan skriftlig redegørelse for det uformelle mødes forløb kan også a fgives i tilfælde, hvor sagerne på mødet ikke forud har været for elagt Europaudvalget, jf. Europaudvalgets beretning af 27. september 1996. Ovennævnte formuler  inger fastholdes uændret. Det indskærpes dog samtidig, at procedurerne skal efterleves  fuldt  ud,  således  at  Europaudvalget  fremover  bliver  grundigt  orienteret  om  væsentlige politiske drøftelser på de uformelle råd   smøder.

12 10. Åbenhed i Europaudvalget Åbenhe d er afgørende for den demokratiske legitimitet Spørgsmålet om åbenhed i Folketingets behandling af EU   -sager har gennem årene haft stor bev å- genhed  i  Europaudvalget.  Således  havde  Europaudvalgets  beretning  fra  19.  februar  1999  netop spørgsmålet om åbenhed s   om sit helt centrale omdrejningspunkt. Der blev her taget vigtige skridt mod  en  styrket  inddragelse  af  EU-politikken  i  det  daglige  parlamentariske  arbejde  for  derved  at skabe større gennemsigtighed og åbenhed i den hjemlige EU  -beslutningsproces. Bestræbels  erne på at styrke åbenheden og gennemsigtigheden i den danske EU  -beslutningsproces kan imidlertid ikke bero på for én gang vedtagne procedurer og arbejdsmetoder. Behovet for åbe n- hed må løbende vurderes, ikke mindst    set i lyset af dynamikken i den europæisk  e udvikling, der i høj grad har udvandet skellet mellem udenrigs - og indenrigspolitik. I takt med at EU-politik i bety- delig  grad har fået indenrigspolitiske konsekvenser, er beh ovet  for mere  åbenhed om  Folketingets behandling af EU-sager også øget. Det er   i den forbindelse helt afgørende at forbedrede regler for åbenhed og gennemsigtighed i beslutningsprocessen sker i sammenhæng med en øget inddragelse af Folketingets fagudvalg i behandlingen af EU-sager. Det er, og har altid været, Europaudvalgets ønske at    sikre den højst mulige grad af åbenhed om sit arbejde. Overordnet bidrager en høj grad af åbenhed til at forbedre befolkningens og pressens ko  n- trolmuligheder, samtidig med at offentlighedens generelle indsigt i EU-sagerne styrkes. Åbenhed er endvidere  en  afgørende  forudsætning  for  en  bredere  dem   okratisk  debat,  hvilket  vil  give  EU- spørgsmål en mere markant placering på den politiske dagsorden i den danske samfund   sdebat. Europaudvalget er samtidig bevidst om, at EU-sagernes særlige karakter nø   dvendiggør en  vis grad af fortrolighed i forholdet til regeringen. Det er ikke i Europaudvalgets interesse at forringe regerin- gens muligheder i at opnå det for Danmark bedste resultat ved forhandlingerne i EU’s ministerråd. I den forstand står formuleringen fra Europaud valgets første beretning i 1973, om at regeringen rå  d- fører sig med Europaudvalget  »… således at såvel hensynet til Folketingets indflydelse som til reg e- ringens forhandlingsfrihed respekteres«, fortsat ved magt. Ovennævnte hensyn er imidlertid ikke til hind  er for at indføre en række  nye initiativer   , der skal styrke åbenheden i Folketingets samlede behandling af EU -sager, jf. næste afsnit. Fagudvalgenes inddragelse vil styrke åbenhed og gennemsi gtighed Allerede i dag har Folketingets fagudvalg i vidt omfang valgt at optage relevante EU-sager på u d- valgsmødernes dagsorden. De rudover er fagudvalgene alt afhængig af fagområde på forskellig vis gået  dybere  ned  i  behandlingen  på  afgrænsede  områder.  Fa gudvalgenes  behandling  vil  nu  blive yderligere forstærket og syste  matiseret. Det sker bl.a. ved, at det i Folketingets forretningsorden pr. 1.  januar  2005  er  blevet  indføjet,  at  udvalgenes  sagso mråder  også  omfatter  EU  -sager  inden  for sagsområdet. Det vil dog fortsat være op til hvert enkelt fagudvalg selvstændigt at tilr ettelægge a  r- bejdet med EU-sager på den mest hensigtsmæssige m   å de. Fagudvalgenes øgede inddragelse vil føre til en mere åben pol   itisk debat og øget opmærksomhed om EU-sagerne på et tidligt tidspunkt i beslutningsprocessen. Dette gælder ikke mindst i fo   rbindelse med fagudvalgenes fremtidige kontrol af nærhedspri  ncippets overholdelse, jf. beretningens kapitel 8 samt bilag 5. Kontrollen af nærhedsprincippet er i henhold til forfatningstraktaten underlagt en kort 6-ugers tidsfrist, hvilket nødvendiggør, at fagud  valgene hurtigt sætter nye EU  -forslag på dagsord e- nen med henblik på at vurdere deres overensstemmelse med nærhedsprincippet. Fagudvalgets eve   n- tuelle  indstillinger  til  Europaudvalget  vil  være  offentligt  tilgængelige.  Dette  gælder  også  for  den endelige indstilling, der vil blive fremsendt til EU’s institutioner efter parlamentarisk koordination i Europaudvalget.

13 Åbenhed ved mødeforberedelse, mødeafholdelse og opføl gning Der  er  behov  for  øget  åbenhed  omkring  møderne  i  Europau   dvalget.  Der  kan  i  den  forbindelse sondres mellem tidsrummet lige op til møderne, tidspunktet for selve mødeafholdelsen    og tidsrum- met umiddelbart efter møderne. Åbenheden vil bl   ive styrket i alle tre faser. 1. fase består i forberedelsen af udvalgsmøderne, hvor langt hovedparten  af alle re  levante doku- menter  og  notater  allerede  i  dag  er  offentligt  tilgængelige  på  EU   -Oplysningens  hjemmeside.  De forbedrede dagsordener har ligeledes gjort Europaudvalgets mø dog ske yderligere forbedringer i denne fase, jf. nedenstående. 2. fase består i afholdelsen af Europaudvalgets møder. Det er uomgængeligt, at der er et vist b e- hov  for  fortrolighed  omkring  forelæggelsen  af  regeringens  forhandlingsoplæg og de  dermed  fo r- bundne drøftelser om den danske forhandlingsstrategi. Dette  ændrer dog ikke ved, at langt størst   e- delen af drøftelserne under møderne ikke har en fortrolig karakter. Derfor vil hvert ordinært eur o- paudvalgsmøde fremover som udgangspunkt blive indledt med en åben del af op til én times vari g- hed, jf. nedenstående m odel. Det skal præciseres, at ministrenes forelæggelse af rådsmøder i Europaudvalget generelt skal være kortfattede og have en mere politisk karakter. Omfattende tekniske fremlæggelser bør derfor undgås eller begrænses mest muligt. Sidste og 3. fase består i  orienteringen af pressen og offentligheden efter møderne. Her kan der l i- geledes ske forbedringer for at styrke åbenheden og gennemsigtigheden, jf. nedenst å ende. De månedlige møder med medlemmerne af Europa  -Parlamentet jf. kapitel 5, vil også bidrage til at skabe øget opmærksomhed og mere åbenhed omkring behandlingen af EU -sager i såvel Folk etinget som i Europa-Parlamentet. Kommenterede dagsordener og møderesum eer Folketingets EU-Sekretariat vil som led i bestræbelserne på at skabe mere åbenhed udarbejde en kommenteret  dagsorden  forud  for  hvert  møde  i  Europaudvalget   samt  et  møderesumé  umiddelbart efter  mødet,  sådan  som  det  eksempelvis  sker  i  Sverige.  Såvel  den  kommenterede  dagsorden  som møderesuméet skal være kort, præcist og fokus ere på de mest centrale sage r på dagsordenen. Kommenterede  dagsordener  og  møderesuméer  er  især  møntet  på  at  give  journalister,  organisat    i- onsrepræsentanter og andre intere  sserede let tilgængelig og aktuel information om Europaudvalgets aktuelle aktiviteter. Den svenske Riksdag har gode erfaringer med denne form for informationsser- vice, jf. bilag 4. Model for åbne møder i Europaudvalget Der  introduceres  hermed  en  åben  del  af  europaudvalgsmøderne,  der  normalt  vil  finde  sted  som første  punkt  på  dagso  rdenen  for  udvalgsmødet.  Den  åbne  del  a  f  mødet  kan  have  en  varighed  af maksimalt 1 time. Under den åbne del vil én udvalgt minister fremlægge aktuelle, væsentlige sager og efterfølgende besvare spørgsmål fra medlemmer af Europaudvalget samt fra partiernes fagordf   ø- rere, der vil have adgang til at deltage i denne del af mødet. Punkterne på den åbne del af europau   d- valgsmødet fastsættes i enighed mellem regeringen og Europ   audvalget. Flere EU-debatter i Folketingssalen Endelig  vil  der  blive  tilrettelagt  flere  EU-debatter  i  Folketingssalen.  Dette  vil  yderligere  styrke åbenheden om EU -politikken. Der vil hvert halve år blive afholdt en forespørgselsdebat om det a  k-

14 tuelle  formandskabsprogram.  En  gang  årligt  gennemføres  en  forespørgselsdebat  om  Kommissi   o- nens lovgivnings- og arbejdsprogram samt om Rådets f lerårige strategiske program. 11. Afslutning Med denne beretning er rammerne lagt for, at Europaudvalget og fagudvalgene samlet vil kunne styrke  og  kvalificere  den  parlamentariske  kontrol  af  EU-sagerne.  De  nye  tiltag  afspejler,  at  EU- politik i stigende grad har fået indenrigspol itiske konsekvenser og derfor på mange områder udgør en integreret del af dansk politik. Endvidere tager denne beretning højde for, at den nye forfatningstraktat giver nye indflydelsesm u- ligheder for de nationale parlamenter i forbindelse med kontrollen af nærhed  sprincippet. Beretningen kan dog ikke stå alene, og gevinsterne kommer ikke af sig selv. Rammerne skal nu udfyldes, og i den forbindelse er det afgørende med et fortsat konstruktivt samarbejde mellem Fo l- ketingets Europaudvalg, fagudvalgene, regeringen og de danske medlemmer af Europa - Parlamentet.

15 Bilag 1 Minimumskrav til regeringens grundnotater og supplerende notater vedr. EU-initiativer Emne Krav Dokumenttype Det skal tydeligt anføres, hvilken d okumenttype der er tale om, f.eks. grundnotat, supplerende grundnotat og aktuelle notater. Initiativets titel Korrekt titel skal angives + evt. »kæ  lenavn«, f.eks. »madsminkedirektivet«”. Parallelomdelt til fagudvalg Det skal af grundnotatet fremgå, om dette ligeledes er fremsendt til et eller flere fagudvalg. Identifikation KOM-nr. samt procedure-nr. skal oplyses. Det skal endvidere angives, hvis der er tale om et revideret forslag med henvisning til tidligere KOM-nr. Datoer Relevante datoer skal fremgå tydeligt, herunder dat o- en for Kommissionens vedtagelse/fremlæggelse af forslaget. Hjemmelsgrundlag Relevante traktatbestemmelser og angivelse af, hvil- ken beslutningsprocedure der gælder for forslaget, f.eks. den fælles beslutningsprocedure. I forbi  ndelse med komitésager skal derhenvises til bemyndigelses- direktivet eller forordningen. Sprogbrug Der skal skrives kort, præcist og letfo  rståeligt (f.eks. »gennemføre « i stedet for »implementere«, »gøre lovlig« i stedet for »legalisere«, »sætte i gang  « i ste- det for »initiere«). Tidligere forelægge  lse for EUU Datoer for tidligere forelæggelser samt angivelse af  , om disse har været til orientering eller med henblik på forhandlingsoplæg. Resumé Notatet skal altid indeholde et kortfattet resumé af indholdet og de forventede konsekvenser. Indhold² Forslagets indhold – dog kun de vigtige elementer i forslaget. Hvis der er tale om et ændret forslag  , så skal ændringerne angives tyd  eligt. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor Kort beskrivelse af gældende retsti  lstand i Danmark, hvilke ændringer forslaget vil medføre   , og om de fo r- ventede ændringer skal gennemføres ved lov eller er ministerens bemyndigelse. Subsidiaritets- og propor- tionalitetsprincipperne Regeringens selvstændige   vurdering – ej blot en ge   n- givelse af Kommissionens holdning. Forslagets konsekvenser Fordelt på følgende punkter: –   Statsfinansielle –   Samfundsøkonomiske –   Miljømæssige –   Beskyttelsesniveau –   Lovgivningsmæssige konsekvenser fremgår af a   f-

16 snittet om Gældende dansk ret og forslagets ko  n- sekvenser herfor. Høring Angivelse af, hvem der er hørt. Kort gengivelse af det vigtigste i høringssvarene, gerne med skematisk o p- summering, herunder også udtalelser fre mkommet på møder i § 2 -udvalget (landbrug) og § 5-udvalget (fi- skeri). Hvis ikke høringssvaren e er indkommet inden 4-ugers-fristens udløb , angives den af regeringen fast- satte høringsfrist,  og hvilke høringsparter d okumentet er fremsendt til. Dansk holdning Notatet skal angive regeringens forelø holdning til et kommissionsforslag .Hv is Folketinget, herunder fagudvalgene, på et tidligt tid spunkt kender til regeringens holdning i sagen, vil det give bedre muligheder for at foretage en mere kvalificeret og må lrettet sagsbehandling af EU-sagerne. Evt. forhandlingssituation Det skal i sager, som afgøres med kv alificeret flertal, anfø , om den pågældende sag ventes sat til afstemning, om Danmark ser ud til at komme i mindretal, eller om Danmark kan indgå i et blokere n- de mindretal. Generelle forventninger til andre landes holdninger angives både i grundnotat et og samlenotatet, i det omfang dette er muligt og hold- ningerne kendte. Danske Europapolitiske beslutninger Der skal henvises til relevante Europapolitiske be- slutninger vedtaget i Folk e tinget, f.eks. vedtagelser.

17 Bilag 2 Uddrag af bemærkninger til revideret forretningsorden for Folk  etinget Bemærkninger til forslaget (om ændring af §   7, stk. 2) Langt hovedparten af fagudvalgene behandler i dag EU-sager. Fagudvalgene modtager de samme dokumenter og notater som Europaudvalget. Flere fagudvalg er også aktivt involveret i gennemf ø- relsen af Folketingets høringer om Kommissionens grønb  ø ger og hvidbøger. De fleste fagudvalg har desuden tradition for at indkalde de relevante ministre i samråd ugen i n- den, der skal være møde i    det pågældende ministerråd. I nogle tilfælde udarbejder fagudvalget en d- videre skriftlig indstilling til Europaudvalget. På dette sene tidspunkt er det imidlertid vanskeligt at øve større in  dflydelse på den endelige udformning af et kommissionsforslag. Endvidere  vedtages  et  stigende  antal  forslag  allerede  efter  Europa-Parlamentets  1.  behandling, hvilket også øger presset for en tidligere involv  ering af Europaudvalget og fagudvalgene. En tidligere substansbehandling i fagudvalgene vil bidrage til at sikre Folketinget størst mulig in d- flydelse på EU -sager. For at øge opmærksomheden om EU   -spørgsmål foreslås derfor, at det direkte af forretningsord   e- nen fremgår, at fa gudvalgene som en naturlig del af deres ressort også skal behandle EU -sager, og at denne behandling skal finde sted tidligt for at få størst mulig in  dflydelse på beslutningsprocessen.

18 Bilag 3 Aftalte administrative forbedringer i forbindelse med Beretningen Forbedring af dagsordenen: – Angivelse på dagsordener af, hvilken minister der forelægger hvilk   e punkter, og hvilke ministre der er ressortansvarlige for de enkelte punkter. – Angivelse på dagsorden af , hvilke punkter der er a-punkter, hvilke punkter, der afgøres i skrif t- lig procedure, og hvilke punkter der forventes behandlet på et kommende rådsmød   e. Angivelse af KOM-numre (subsidiært procedurenumre) på dagsordener såvel som samlenot ater. Formaliakrav til eksisterende notater: – Fast defineret elektronisk format for diverse typer notater. Europaudvalget fremsender en ska- belon hertil, som Udenrigsministeriet videresender til alle ministerier. Indskærpelse af tidsfrister for oversendelse af notater  : – Samtidig oversendelse af bilag til Europaudvalget og fagudvalg. – Elektronisk oversendelse af bilag samtidig med oversendelse af trykte bilag.

19 Bilag 4 Erfaringer fra andre EU-lande Orientering om regeringens holdning kan ske efter svensk og finsk praksis I Finland og Sverige har det lige siden landene blev EU-medlemmer været et krav, at regeringen i grundnotaterne så vidt muligt skal redegøre for, hvilken   politisk holdning den har til de pågæ   ldende EU-forslag. Ifølge den finske grundlov skal regeringen oplyse parlamentet om relevante EU -sager »uden for- sinkelse«.  Det  fortolkes  i  praksis  så ledes,  at  regeringens  holdning  i  en  konkret  sag  skal  være  det finske parlament i hænde, senest når den finske regering begynder at binde sig til holdninger i R   å- dets arbejdsgruppe. I gennemsnit går der omtrent 3 -4 uger fra et forslag er fremlagt af Kommissio- nen, til regeringen sender parlamentet et offentligt grundnotat, der indeholder regeringens foreløb i- ge holdning til sagen. I  Sverige  modtager  parlamentet  inden  5  uger  efter  et  forslag  er  fremsat  et  offentligt  grundnotat, hvor  regeringen  angiver  sin  foreløbige  holdning  til  forslaget.  De  svenske  grundnotater  indeholder desuden et kort afsnit, der refererer de øvrige medlemslandes holdning til forslaget. Engelsk praksis for » « I det engelske underhus House of Commons er det en etableret praksis, at regeringen sender for- slag til lovgivning fra Kommissionen til parlamentet inden 2 arbejdsdage efter, at regeringen (uden- rigsministeriet)  har  modtaget  det  på  engelsk.  Herefter  skal  regeringen  sende  et  notat   –  et  s   å kaldt »explanatory memorandum« –  om forslaget til parlamentet senest 10 arbejdsdage efter fremsendel- sen af forslaget. Nogle gange er der behov for mere tid, men i så fald skal dette accepteres af  parla- mentet/europaudvalget. Dette betyder, at der normalt ikke må gå mere end 12 arbejdsdage fra Kommissionens fremsætte l- se af et forslag til modtagelsen af notatet i parlamentet. Alle forslag, der fremsendes til parlamentet, ledsages af et notat. Nogle gange vil udvalget modta- ge  et  notat  på  baggrund  af  et  f oreløbigt,  endnu  ikke  fremsat  forslag ,  hvis  der  ellers  ikke  er  tid  til behandlingen i udvalget. Vedrørende fo rslag af mindre politisk betydning modtager udvalget et kort notat, der ikke indeholder alle kategorier af oplysninger og ikke er underskrevet af ministeren. Svenske erfaringer med pressemeddelelser I Sverige udarbejder informationsmedarbejdere for Riksdagens Europaudvalg (EU-nämden) korte pressemeddelelser  både  før  og  efter  afholdelsen  af  møder  i  udvalget.  Pressemeddelelserne  er  ti   l- gængelige på den svenske EU   -oplysnings hjemmeside og indeholder alle elektroniske henvisninger til de relevante mø Erfaringerne  med  brugen  af  pressemeddelelser  er  overvejende  positive.  Der  er  stor  interesse  for pressemeddelelserne blandt journalister, der anvender pressemeddelelserne som baggrund for EU- nämdens  mødeaktivitet  samt  vedrørende  aktuelle  E   U-sager.  Det  sker  imidlertid  kun  sjældent,  at pressemeddelelserne bliver citeret i pressen.

20 Bilag 5 Folketingets og fagudvalgenes inddragelse i kontrollen med nærhedspri  ncippet I det følgende søges kort opstillet en mulig tilgang til ko  ntrollen med nærhed  sprincippet. Dette sker dels i form af et forslag til, hvordan proceduren  for kontrollen kunne se ud under de givne forudsætninger (I), dels i form af et forslag til  , hvilke konkrete kriterier der i givet fald skal lægges til grund (II). I– Procedure Nedenfor  angives  i  skemaform,  hvordan  fagudvalgenes  og  Europaudvalgets  kontrol  af  nærhed  s- princippet  kunne  se  ud,  såfremt  6 -ugers-fristen  i  den  nye  forfatningstraktat  lægges  til  grund.  Det understreges, at der er tale om en foreløbig m odel af kontrollen. Det bemærkes i den forbindelse, at 6 uger ikke er lang tid i b  etragtning af de mange parter, der i givet fald skal involveres i proceduren.

21 Model for nærhedsprincippets behandling i fagudvalgene og i Europaudvalget Kommissionen fremsætter   forslag til retsakt. Senest 2 uger efter forslagets fremsæ  ttelse Regeringen udarbejder og fremsender et foreløbigt  subsi- diaritetsnotat inden for 2 uger til Europaudvalget og det/de relevante fagudvalg. EU-sekretariatet lægger subsidiaritetsn  otatet og tilhørende forslag til elektronisk høring på EU  -Oplysningens hjem- meside. Europaudvalget behandler lovforslaget og sender relevan- te forslag i høring i det/de p å gældende fagudvalg. Det/de relevante fagudvalg orienteres om eventuelle elek- troniske høring ssvar. Senest 4 uger efter forslagets fremsæ  ttelse Regeringen har fremsendt grundnotat til fagudvalg og til Europaudvalget. Regeringens vurdering af, hvorvidt næ  r- hedsprincippet er overholdt, er indarbejdet i grundnotatet. Fagudvalget har behandlet forslaget og har eventuelt ud- arbejdet og fremsendt en udtalelse til Europaudvalget. COSAC orienteres, såfremt fagudvalget vurderer, at der er problemer i forhold til næ  rhedsprincippet. Senest 6 uger efter forslagets fremsæ  ttelse Europaudvalget behandler forslagets overensstemmelse med nærhedsprincippet på grundlag af udtalelsen fra fa   g- udvalget, regeringens grundnotat, inklusive subsidiari- tetsnotat, eventuelle elektroniske høringssvar  og eventue l- le bemærkninger fra andre parlame  nter/COSAC. I tilfælde   af uoverensstemmelse mellem fagudvalgets ud- talelse og Europaudvalgets holdning indkaldes til et fælles mø de. Europaudvalgets indstilling undertegnes af Europaudval- gets formand og/eller kontrasigneres af Folketingets for- mand. Indstillingen fremsendes til regeringen, Kommissi- onen, Rådet og Europa -Parlamentet samt de øvrige nati o- nale parlamenter i EU (COSAC).

22 II–Konkrete kriterier for prøvelsen af nærhedsprincippet Nærhedsprincippet  indebærer,  at  beslutninger  skal  træffes  så  tæt  på  borgerne  som  muligt.  Næ r- hedsprincippet er defineret i forfatningstraktatens artikel I-11.3: »I medfør af nærhedsprincippet handler Unionen på de omr å enekompetence, kun hvis og i det omfang målene for den påtænkte handling ikke i ti lstrækkelig gra kan opfyldes af medlemsstaterne på centralt, regionalt, eller lokalt plan, men på grund af den p   å- tænkte handlings omfang eller vir ninger bedre kan nås på EU   -plan.« Med andre ord finder nærhedsprincippet anvendelse ved vurd  eringen af, om et givent forhold skal reguleres på EU -plan. Nærhedsprincippet er i sin natur meget politisk og ikke helt nemt at gøre     operationelt. Dette ses eksempelvis  også   i  EF-Domstolens  praksis,  idet  denne  indtil  videre  ikke  har  tilsidesat  en  retsakt med  den  begrundelse,  at  nærheds  princippet  ikke  var  respekteret³.  Dette  samme  kunne  på  sin  vis siges  om  proportionalitetsprincippet,  hvilket  dog  ikke  har  hindret  EF-Domstolen  i  at  etablere  en omfattende praksis for fortolkningen af dette princip. At et princip er vanskeligt håndterbart , behø- ver med andre ord ikke at betyde, at det ikke kan have stor praktisk relevans⁴. Nærhedsprincip  pet kontra proportionalitetsprincippet Nærhedsprincippet  omtales  en  række  forskellige  steder  i  såvel  det  gældende traktatgrundlag⁵ som  i  den  politisk  vedtagne  forfatningstraktat⁶,  ofte  sammen med proportionalitetsprincippet. De  to  principper  kan  måske  i  et  vist  omfang  siges  at  overlappe  hinanden   – imidlertid lægges der i det følgende til grund, at der e   r tale om to separate og af hinanden uafhængige pri  ncipper:   Nærhedsprincippet  indebærer ,  at  EU  kun  handler  i  det  omfang,  den  påtænkte handling ikke i tilstrækkelig  grad kan opfyldes på nationalt plan. Nærhedspri n- cippet  er  med  andre  ord  et  slags  supplerende  kompetencetildelingsprincip.  Er nærhedsprincippet ikke respekteret, har EU ikke komp  etence til at handle på det pågældende område. Proportionalitetsprincippet   er   derimod   ikke   et   kompetencetildelingsprincip. Anvendelsen  af  proportionalitetsprincippet  er  først  relevant,  når  der  er  truffet beslutning om at handle på EU -plan –  herefter er det proportionalitetsprincippet, der  fastlægger  ,  hvilke  tiltag  der  finder  anvendelse,  og  hvor  indgribende  disse skal være. Man kan med andre ord lidt forenklet sige, at næ  rhedsprincippet finder anven- delse  ved  vurderingen  af,  om  der  er  et  problem,  der  kan  og  skal  løses  på  EU  - plan, mens proportionalitetsprincippet finder anvendelse, når man skal vurdere, hvordan problemet så skal løses. Man kan også sige, at proportionalitets   princip- pet  regulerer,  hvilken  type  værktøj  der  skal  a   nvendes  –  skal  sømmet  hamres  i med en lægtehammer eller med en forhammer?        mens subsidiaritetsprincippet anvendes i forbindelse med vurderingen af, om der overhovedet er et søm. I EU-Konventets arbejdsgruppe 1, der behandlede nærhedsprincippet, siges der følgende om næ r- hedsprincippet:  Da  »nærhedsprincippet  er  et  princip,  der    i  hovedsagen  er  af  politisk  karakter,  og

23 hvis  gennemførelse  indebærer  en  omfattende  skønsmargen  for  institutionerne  bør  kontrollen  med overholdelsen heraf i hovedsagen være politisk.  « De følgende forslag til kriterier for vurderingen af nærhedspri   ncippet er baseret på EF -traktatens protokol 30, stk. 5 og 6. Retningslinjer ved vurderingen af nærhedsprinci  ppet: For god ordens skyld bemærkes, at det fremgår udtrykkeligt af    forfatningstraktaten, at Domstolen (fortsat) har kompetence til at udtale sig om krænkelser af nærhedsprincippet. Med den øgede fokus på princippet kunne det forventes, at flere sager om pri ncippet vil blive indbragt for omstolen. På et eller andet tidspunkt vil man derfor formentlig kunne u dlede retningslinjer for det nærmere indhold af princippet af Domstolens praksis. 1 Tærsklen er lavere   –  en fjerdedel –  vedrørende forslag der ligger inden for fo rfatningstraktatens bestemmelser i DEL III, afs. III, kap. IV: Området med frihed, sikkerhed og retfærdi   ghed. 2 Der henvises til den særlige procedure, der er vedtaget ifm. kont  rol af nærhedsprinci  ppet. 3 EU-Karnov s. 55. EF-Domstolen er generelt tilbageholdende med at efterprøve pol itisk/økonomiske skøn. 4 Nærhedsprincippet kan måske også siges at udgøre en slags formodningsprincip eller bevisbyrderegel: Det har fo r- modningen imod sig, at et område skal reguleres på EU  -plan –  ønsker man alligevel at regulere på EU  -plan, skal der argumenteres overbevisende for dette: Kommissionen har med andre ord en bevisbyrde, den skal løfte; denne bevisby r- de kan så løftes gennem en ordentlig b  egrundelse i forslaget til EU-retsakt. 5 Som f.eks. i TEU’s præambel, TEU artikel 1, TEF artikel 5 og TEF protokol 30. 6 Artikel I-11 samt Protokollen om anvendelsen af nærheds  - og proportionalitetsprincippet.