Europaudvalget 2004-05 (1. samling), Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2004-05 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 83, FLF Alm.del Bilag 122
Offentligt
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
7. december 2004
KOMITÉSAG
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljøministeriets
notat samt supplerende grundnotat om ansøgning om godkendelse til mar-
kedsføring i EU af genetisk modificeret raps (C/B/96/01) i henhold til Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF.
Senest den 10. december 2004 skal Danmark meddele Kommissionen om
den begrundede indvending ønskes opretholdt.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Skov- og Naturstyrelsen
2004
Landbrugs- og bioteknologikontoret
0010
Miljøministeriet
LOB; sca/MIM 3
6. december
J.nr.: D 402-
gsp/SNS
Ledelsessekretariatet, EU-K
NOTAT TIL FOLKETINGETS
EUROPAUDVALG
Ansøgning om godkendelse til
markedsføring i EU af genetisk modificeret raps (C/B/96/01) i henhold
til Europa-parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF
Danmark modtog den 26. februar 2004 fra Europa-Kommissionen en ansøgning
om godkendelse til markedsføring i EU af genetisk modificeret raps (linjerne Ms8,
Rf3 og Ms8xRf3) efter reglerne i udsætningsdirektivet. Ansøgningen er indleveret til
de belgiske myndigheder af Bayer CropScience Ltd. Der søges om at anvende den
genetisk modificerede raps som al anden raps, dvs. dyrkning, import og forarbejd-
ning.
De belgiske myndigheder har udarbejdet en vurderingsrapport, hvori det indstilles,
at der gives godkendelse til import og forarbejdning og brug som anden raps, dog
for øjeblikket undtagen dyrkning.
Danmark modtog den 26. oktober 2004 supplerende information til ovennævnte
ansøgning. Materialet er ansøgers besvarelse af medlemslandenes ønsker om yderli-
gere oplysninger, bemærkninger eller indvendinger. Inden 45 dage, dvs. senest den
10. december 2004, skal Danmark meddele Kommissionen om den begrundede
indvending ønskes opretholdt.
Ansøgningen er vurderet på baggrund af de belgiske myndigheders indstilling til
godkendelse, hvilket betyder, at der ikke gives tilladelse til dyrkning, men kun til
import og forarbejdning, samt at foderanvendelse vil kræve en godkendelse efter
forordningen om genetisk modificerede fødevarer og foder. Hvis der efterfølgende
skal gives en godkendelse ud over det, som de belgiske myndigheder indstiller, vil
dette kræve en fornyet dansk vurdering.
Regeringen agter at opretholde begrundede indvendinger mod ansøgningen og an-
mode at sagen tages op i komitéprocedure med henvisning til at de leverede PCR-
metoder bør valideres af EU’s Joint Research Centre, og sådanne valideringer tilve-
jebringes inden markedsføringsgodkendelsen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
Skov- og Naturstyrelsen
2004
Landbrugs- og bioteknologikontoret
0010
Miljøministeriet
LOB; sca/MIM 3
6. december
J.nr.: D 402-
gsp/SNS
Ledelsessekretariatet, EU-K
SUPPLERENDE GRUNDNO-
TAT TIL FOLKETINGETS EU-
ROPAUDVALG
Ansøgning om godkendelse til markedsføring i EU af genetisk modifi-
ceret raps (C/B/96/01) i henhold til Europa-parlamentets og Rådets
direktiv 2001/18/EF
1. Status
Danmark modtog den 26. februar 2004 fra Europa-Kommissionen en ansøgning
om godkendelse til markedsføring i EU af genetisk modificeret raps (linjerne Ms8,
Rf3 og Ms8xRf3) efter reglerne i del C i direktiv 2001/18/EF om udsætning i mil-
jøet af genetisk modificerede organismer, herefter kaldet udsætningsdirektivet. Der
er tale om opdatering af en ansøgning, som oprindeligt blev indleveret efter regler-
ne i det gamle udsætningsdirektiv (90/220/EØF). Ansøgningen er indleveret til de
belgiske myndigheder af Bayer CropScience Ltd. Der søges om at anvende den
genetisk modificerede raps som al anden raps, dvs. dyrkning, import og forarbejd-
ning.
De belgiske myndigheder har udarbejdet en vurderingsrapport, hvori det indstilles,
at der gives godkendelse til import og forarbejdning og brug som anden raps, dog
for øjeblikket undtagen dyrkning. Ifølge de belgiske myndigheders vurderingsrap-
port skal fødevare- og fodergodkendelse ske efter reglerne i den nye forordning om
genetisk modificerede fødevarer og foder, som finder anvendelse i sin helhed fra
18. april 2004. Vurderingsrapporten og ansøgningen er herefter fremsendt til
Kommissionen og til de øvrige medlemslande.
Danmark har tidligere udtalt sig om ansøgningen i forbindelse med behandlingen
under det gamle udsætningsdirektiv. Den danske holdning var dengang negativ,
fordi der herskede usikkerhed om de langsigtede miljømæssige konsekvenser. Fol-
ketinget er orienteret herom i august 1999.
Danmark har 60 dage til at anmode om yderligere oplysninger, fremsætte bemærk-
ninger eller komme med begrundede indvendinger mod ansøgningen og den belgi-
ske indstilling. Fristen udløber den 8. maj 2004. Hvis der ikke inden fristens udløb
kommer anmodninger om yderligere oplysninger, bemærkninger eller indvendinger
fra medlemslandene, kan Belgien umiddelbart efter fristens udløb udstede en god-
kendelse til markedsføring.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
129685_0004.png
4
Danmark fremsatte den 6. maj 2004 en begrundet indvendig mod ansøgningen,
fordi Danmark mener, at det er nødvendigt med event-specifikke detektionsmeto-
der for Ms8 og Rf3 for at sikre detektion og identifikation, herunder kontrol med
fastsatte grænseværdier. Danmark fremførte endvidere, at de leverede metoder bør
valideres og at valideringerne tilvejebringes inden markedsføring samt at ansøger
bør opfylde reglerne i forordningen om sporbarhed og mærkning. Endelig blev det
bemærket, at dokumentationen til ansøgningen ikke er opdateret for så vidt angår
mulige krydsningsparter, spredningsafstande samt geografisk udbredelse.
Danmark modtog den 26. oktober 2004 supplerende information til ovennævnte
ansøgning. Materialet er ansøgers besvarelse af medlemslandenes ønsker om yderli-
gere oplysninger, bemærkninger eller indvendinger. Inden 45 dage, dvs. senest den
10. december 2004, skal Danmark meddele Kommissionen om den begrundede
indvending ønskes opretholdt. Hvis der ikke er begrundede indvendinger efter mod
ansøgningen fra medlemslandene, giver Belgien umiddelbart efter fristens udløb, i
overensstemmelse med udsætningsdirektivets regler, godkendelse til markedsføring.
Når det gælder en kvantitativ detektionsmetode oplyser ansøger, at sådanne meto-
der er indleveret som et led i ansøgning efter reglerne i forordningen om genetisk
modificerede fødevarer og foderstoffer.
2. Formål og indhold
Formålet med ansøgningen er at få godkendelse til at dyrke, importere og forarbej-
de de høstede frø til fødevarer, foder og industrielle formål. Ansøgningen gælder
ligeledes for afkom af de genetisk modificerede linjer fremkommet ved traditionelle
forædlingsmetoder med ikke-modificeret raps.
Hvis rapsfrøene skal anvendes som levnedsmiddel kræver det en tilladelse efter
reglerne i forordningen om nye levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser (Novel
Food). Efter 18. april 2004 vil det kræve en godkendelse efter reglerne i forordning
(EF) 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer. Olie fra raps
Ms8xRf3 er godkendt til fødevareanvendelse (tilladelse under Novel Food forord-
ningen 258/97, artikel 5 (den forenklede procedure) af 21. okt. 1999).
Rapslinjen Ms8 har fået indsat et gen, der gør planterne pollensterile. Genet (barna-
se)
stammer fra bakterien
Bacillus amyloliquefaciens.
Rapslinjen Rf3 har fået indsat et
gen, der gør, at de dannede frø bliver fertile, når Ms8 bestøves med pollen fra Rf3.
Det indsatte gen (barstar) stammer også fra bakterien
Bacillus amyloliquefaciens.
Begge
linjer har desuden fået indsat et gen, der gør dem tolerante overfor ukrudtsbekæm-
pelsesmidler med aktivstoffet glufosinat-ammonium (bl.a. Basta og Liberty). Dette
gen (bar) stammer ligeledes fra en bakterie (Streptomyces
hygroscopicus).
Rapslinjerne
indeholder ikke gener, der giver tolerance overfor antibiotika. Ms8xRf3 er hybrid-
linjen, der opstår ved krydsning af de to genetisk modificerede linjer. Formålet med
at fremstille hybridraps er at opnå et højere udbytte.
Den unikke identifikator for Ms8 er ACS-BN005-8, for Rf3 er identifikatoren ACS-
BN003-6, og for hybridlinjen Ms8xrf3 er den ACS-BN005-8 x ACS-BN003-6 .
Belgien indstiller, at der skal gives godkendelse til import og forarbejdning af raps-
linjerne Ms8, Rf3 og Ms8xRf3 og til brug som anden raps, bortset fra (for øjeblik-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5
ket) dyrkning i Europa af sorter, der er udviklet fra rapslinjerne Ms8, Rf3 og
Ms8xRf3.
Belgien indstiller, at der stilles følgende vilkår:
Ms8, Rf3 og Ms8xRf3 raps og produkter fremstillet af Ms8, Rf3 og Ms8xRf3
skal mærkes i alle omsætningsled som foreslået i ansøgningen.
Godkendelsens ihændehaver skal stille referencemateriale af Ms8, Rf3 og
Ms8xRf3 til rådighed til detektionsformål til enhver tid.
Godkendelsens ihændehaver skal tilvejebringe en lokal specifik overvågnings-
plan for at følge tilstedeværelsen af forvildet Ms8, Rf3 og Ms8xRf3 på lokalite-
ter, hvor der sker import og forarbejdning og mellem disse lokaliteter for at føl-
ge konsekvenserne af frøspild under import og transport. Systemer til at identi-
ficere de forvildede Ms8, Rf3 og/eller Ms8xRf3 rapsplanter og for afrapporte-
ring skal være indeholdt i overvågningsplanen.
Godkendelsens ihændehaver skal levere en mere detaljeret beskrivelse af de
opgaver og af hvilke data, der vil blive samlet af de forskellige netværk, der er
involveret i den generelle overvågning.
Godkendelse gives først efter validering af detektions-/identifikations- og kvan-
tifikationsmetoder for de genetisk modificerede produkter. Så snart valideringen
er gennemført er oplysninger om detektions-/identifikationsmetoder ikke læn-
gere at betragte som fortrolige.
Godkendelsen omfatter ikke brug af produktet til fødevarer eller dyrefoder. For
at opnå godkendelse hertil, skal produktet leve op til kravene i forordning
1829/2003 fra Europaparlamentet og Rådet af 22. september 2003 om genetisk
modificeret fødevarer og foderstoffer.
Godkendelsen gælder i 10 år fra udstedelsen.
Belgiens begrundelser for, at der for øjeblikket ikke kan gives tilladelse til dyrkning,
er:
Det belgiske biosikkerhedsråd har vurderet, at en række af de anbefalinger om
landbrugsmæssig praksis, som ansøger foreslår for at begrænse den vertikale
genspredning og dens konsekvenser, er upraktiske, vanskelige at gennemføre og
svære at kontrollere indenfor den nuværende landbrugspraksis.
De britiske Farm Scale Evaluations har vist et tab i biodiversitet ved anvendelse
af det tilknyttede ukrudtsmiddel (glufosinat-ammonium), og ansøger har ikke
foreslået kompenserende foranstaltninger til at modvirke dette.
Den pollenspredning over længere afstande, som foregår fra rapsmarker, vil
medføre genspredning til naborapsmarker samt til vilde slægtninge på et tids-
punkt, hvor regler om sameksistens endnu ikke er trådt i kraft.
Ms8, Rf3 og Ms8xRf3 er blevet dyrket kommercielt i USA og Canada siden 1999.
Der har været forsøgsudsætninger med rapslinjerne i en række EU-lande.
3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der er ikke særskilt redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet. Der er
tale om en ansøgning om godkendelse til markedsføring i henhold til en allerede
vedtaget rådsretsakt (udsætningsdirektivet (2001/18/EF)).
4. Konsekvenser for Danmark
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
129685_0006.png
6
Lovgivningsmæssige konsekvenser: En godkendelse til markedsføring vil ikke få
lovgivningsmæssige konsekvenser, idet der er tale om ansøgning, der er reguleret af
direktiv 2001/18/EF om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer
og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF. Direktivet er implementeret i
dansk ret med lovbekendtgørelse nr. 981 af 3. december 2002 og bekendtgørelse nr.
831 af 3. oktober 2002 om godkendelse af udsætning i miljøet af genetisk modifice-
rede organismer.
Økonomiske og administrative konsekvenser: En godkendelse forventes ikke at få
væsentlige stats- eller kommunaløkonomiske konsekvenser. Der forventes en min-
dre administrativ byrde i forbindelse med behandling af sagen samt tilsyn og kon-
trol i henhold til kapitel 5 i bekendtgørelse nr. 831 af 3. oktober 2002 om godken-
delse af udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer.
Beskyttelsesniveau: De hørte eksperter har foretaget en vurdering af konsekvenser-
ne for menneskers sundhed, natur og miljø, hvis rapslinjerne Ms8, Rf3 og Ms8xRf3
introduceres på det danske marked. Skov- og Naturstyrelsen har anmodet eksper-
terne om at gennemføre vurderingerne i forhold til de belgiske myndigheders ind-
stilling. Det betyder, at vurderingerne primært koncentrerer sig om de mulige kon-
sekvenser ved import og forarbejdning, og i mindre grad forholder sig til dyrkning
og foderanvendelse. Som det fremgår af nedenstående udtalelser, vurderer eksper-
terne ikke, at der vil være miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser forbundet med
godkendelse til import og forarbejdning, men der vil sandsynligvis være økologiske
konsekvenser forbundet med dyrkning. Plantedirektoratet samt Danmarks Fødeva-
re- og Veterinærforskning (DFVF) påpeger dog, at ansøgningen ikke indeholder
event-specifikke kvantitative detektionsmetoder for Ms8 og Rf3. Plantedirektoratet
mener desuden at produkterne bør mærkes med de unikke identifikatorer. Vurde-
ringerne er foretaget på baggrund af den fremsendte ansøgning, et sammendrag
heraf samt vurderingsrapporten fra de belgiske myndigheder.
Danmarks Miljøundersøgelser (DMU):
”Rapsen søges godkendt til import, dyrkning, foderbrug, oliefremstilling samt til
human konsum og viderebearbejdning.
DMU anser det for sandsynligt at Ms8xRf3-rapsen og dens gener bliver spredt i
forbindelse med dyrkning og handel (såning, høst, transport og frøspredning), eller
at der vil ske uheld med iblanding i konventionel raps i forbindelse med håndtering
under lagring. Spredningen vil kunne begrænses ved specielle forholdsregler, f.eks.
de regler der kommer med lovgivningen vedrørende sameksistens mellem GM-
afgrøder og økologiske og konventionelle afgrøder. Spredning vil dog næppe helt
kunne forhindres. Dette vil medføre, at den genmodificerede raps og det indsatte
gen med tiden i et mindre, men formentlig dyrkningsmæssigt acceptabelt, omfang
vil spredes til marker med konventionel og økologisk dyrket raps, ligesom genet vil
blive spredt til vilde slægtninge af raps, mest sandsynligt agerkål. GM-rapsen vil
som anden raps ind i mellem kunne etablere sig på tilfældige voksesteder, såsom
ruderater og vejkanter, hvorfra den ligeledes kan spredes til non-GM-raps.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7
DMU har foretaget en analyse af de forskellige mulige uønskede økologiske konse-
kvenser for plante- og dyreliv (som f.eks. tab af biodiversitet og ændringer i jord-
bundsforhold) af en eventuel spredning af den genmodificerede raps. Analysen
viser, at konsekvenserne for planter og dyr ved selv en betydelig spredning af
Ms8xRf3 til naturnære områder og landbrugsområder må vurderes at være små og
begrænsede til de dyrkningsarealer, hvor der anvendes glufosinat.
DMU vurderer samlet, at det kun er i forbindelse med dyrkning af Ms8xRf3-rapsen,
at der som følge af muligheden for at sprøjte på senere tidspunkter i produktionen
kan forekomme uønskede økologiske konsekvenser, primært i form af påvirkning
af biodiversiteten i dyrkningssystemet. DMU mener derfor, at der i forbindelse med
en markedsføring skal iværksættes en specifik overvågning af langtidseffekterne af
dyrkningen på biodiversiteten i dyrkningssystemet. Denne overvågning bør inklude-
re diversitet og frøproduktion hos ukrudtsarter, frøbankens dynamik og artsdiversi-
tet, samt mængde og artsdiversitet af planteædende insekter og prædatorer.
DMU mener, at de belgiske myndigheders forslag om en markedsføring af
Ms8xRf3-rapsen udelukkende til andre formål end dyrkning, ikke vil medføre nogle
væsentlige uønskede miljømæssige konsekvenser for dyre- og plantelivet. Af hensyn
til de dele af landbrugserhvervet, der ikke ønsker at anvende genmodificerede af-
grøder, bør en tilladelse til markedsføring dog afvente, at lovgivningen vedrørende
sameksistens mellem GM-afgrøder og non-GM-afgrøder er gennemført.
DMU foreslår, at der ved en eventuel dyrkning skal foretages overvågning af om-
fanget af GM-rapsens spredning og genoverførsel såvel til konventionelt og økolo-
gisk dyrket raps, som til vilde slægtninge som agerkål og kiddike. Ved godkendelse
udelukkende til import og videreforarbejdning kan kravene til overvågning reduce-
res til kontrol af importeret såsæd og andre rapspartier.”
Plantedirektoratet:
”Plantedirektoratets oprindelige risikovurdering fra 1997 forholdt sig til såvel dyrk-
ning, import, det indsatte genetiske materiale som foderanvendelsen. Eftersom det
er de belgiske myndigheders holdning, at foderanvendelsen skal evalueres i henhold
til den nye forordning 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foder-
stoffer, vil den ikke blive yderligere behandlet her.
Nærværende risikovurdering forholder sig derfor kun til importspørgsmålet samt
beskrivelsen af det indsatte genetiske materiale.
Plantedirektoratet vurderer, at der i anmeldelsen samt i det fortrolige materiale til
denne er fremlagt oplysninger, som sandsynliggør, at det nye genetiske materiale i
Ms8xRf3-rapsen er indsat som beskrevet i anmeldelsen.
Derimod anses de to detektionsmetoder, som er vedlagt anmeldelsen, ikke for at
være tilstrækkelige. Således bør der udvikles og valideres en event-specifik kvantita-
tiv PCR-metode for henholdsvis Ms8- og Rf3-linien, før Ms8xRf3-rapsen tillades til
markedsføring.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8
Endvidere bør det sikres, at høstprodukter med indhold af Ms8xRf3-rapsen, ud
over den generelle mærkning om, at produktet indeholder genetisk modificerede
organismer, bliver mærket med de unikke identifikationskoder for de to rapslinier.
Plantedirektoratet har i forbindelse med den oprindelige ansøgning fra 1996 foreta-
get en vurdering af anvendelsen af Ms8xRf3-rapsen til foder. En opdatering heraf
indgår ikke i nærværende vurdering, da foderstofvurderingen ifølge anmeldelsen vil
skulle foregå i regi af forordning 1829/2003/EF om genetisk modificerede fødeva-
rer og foderstoffer.”
Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning:
”Det fremgår fra de belgiske myndigheder, at der alene er tale om dyrkning, import
og forarbejdning. Denne ansøgning dækker ikke fødevare og foderanvendelse. Den
sundhedsmæssige vurdering dækker derfor alene utilsigtet anvendelse såsom raps-
olie, der ved forbytning kommer over i fødekæden.
Vi har tidligere vurderet denne ansøgning C/BE/96/01 om markedsføring under
det tidligere direktiv 90/220/EEC og har der ikke fundet sundhedsmæssige betæn-
keligheder. I det foreliggende nye materiale er der ingen ny information vedrørende
de sundhedsmæssige aspekter. Det har vi ingen betænkeligheder ved, idet doku-
mentationen omkring sundhedsmæssige aspekter var på plads i 1997.
Ansøgeren har leveret nyt materiale til ansøgningen for at opfylde de nye krav efter
direktiv 2001/18/EC. Dette materiale indeholder en udvidet dokumentation for
molekylær karakterisering. Dette materiale vurderer vi som værende tilstrækkeligt til
at sikre, at de to transgene konstruktioner og deres indsættelsesbegivenheder Ms8
og Rf3 er stabilt indsat i et enkelt locus, og at ekspressionen er begrænset til de øn-
skede gener.
Ansøgeren har leveret en metode til kvalitativ analyse af både Ms8 og Rf3. Det er
ikke muligt at etablere en specifik analyse af hybriden, - den kan kun måles som en
kombination af de to transgene produkter på DNA niveau. Teoretisk vil det være
muligt specifikt at måle hybriden på protein niveau, fordi der ved krydsningspro-
duktet sker en binding mellem produktet fra barnase og fra barstar. Imidlertid ud-
trykkes dette protein ikke i frøene, men i pollen.
Metoden til kvalitativ event-specific bestemmelse på DNA niveau af både Ms8 og
Rf3 er blevet verificeret af de belgiske myndigheder, så de finder de samme PCR
produkter som ansøgeren. Metoden er dog ikke valideret. Der er i ansøgningen
ingen metode for kvantitativ bestemmelse af Ms8 eller Rf3.”
De hørte eksperter har vurderet de supplerende oplysninger. De nye oplysninger
ændrer ikke på de ekspertvurderinger, som tidligere er fremsendt.
5. Høring
I perioden den 1. marts til den 24. marts 2004 gennemførte Skov- og Naturstyrelsen
en høring af 55 danske interesseorganisationer, forskningsinstitutioner og myndig-
heder. Høringsmaterialet bestod af et af ansøger udarbejdet sammendrag af ansøg-
ningen, en indholdsfortegnelse til hele ansøgningen samt de belgiske myndigheders
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
129685_0009.png
9
vurderingsrapport. Skov- og Naturstyrelsen har modtaget høringssvar fra neden-
nævnte:
Dansk Bilharziose Laboratorium
Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole
Forskningscenter Risø
Forbrugerrådet
Greenpeace
Hovedstadens Udviklingsråd
Landbrugsraadet og Dansk Landbrug
Specialarbejderforbundet
Økologisk Landsforening
Dansk Bilharziose Laboratorium afholder sig fra at kommentere ansøgningen, da
indholdet ligger udenfor laboratoriets umiddelbare kompetenceområde.
Hovedstadens Udviklingsråd har ingen bemærkninger.
Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole meddeler, at der næppe er grund til
indsigelse mod import og forarbejdning af rapslinjerne til fødevarer, foder og indu-
strielle produkter. Dyrkning af hybriden (Ms8xRf3) burde heller ikke være et pro-
blem, da den er fuld fertil og ikke udkrydser mere end normale rapssorter. Frøfrem-
stilling til hybridsorter kan være problematisk i forbindelse med sameksistens, da
den hansterile linje bevirker indkrydsning fra andet materiale. Der er imidlertid kun
krydsning fra andre sorter og agerkål ind i den gensplejsede, ikke omvendt, og det
burde derfor ikke skabe problemer i form af genspredning, hvis spildplanter be-
kæmpes i frøproduktion.
Forskningscenter Risø kan tilslutte sig de belgiske myndigheders afgørelse, hvor der
gives tilladelse til import og forarbejdning, men ikke til dyrkning. Tilladelse til dyrk-
ning bør ikke tillades før national regulering af sameksistens er tilstede. Ansøger bør
endvidere give forslag til overvågning af påvirkninger på miljøet.
I øvrigt har Forskningscenter Risø en række faglige kommentarer i forhold til an-
søgningens dokumentation vedrørende mulige krydsningsparter, spredningsafstan-
de samt geografisk udbredelse, idet ansøgningens referenceliste ikke er opdateret.
Forbrugerrådet mener generelt, at Danmark bør arbejde for, at moratoriet opret-
holdes, så længe sameksistensregler, herunder regler om ansvar, ikke er på plads i
EU. Rådet kan således ikke støtte godkendelse af den genetisk modificerede raps.
Greenpeace støtter beslutningen om at forbyde dyrkningen af GM-raps. Greenpea-
ce mener, at med den nuværende viden og når de videnskabelige usikkerheder samt
de involverede risici tages i betragtning, burde der ikke gives godkendelse til at ud-
sætte og markedsføre genetisk modificerede organismer. Eftersom dyrkning af ge-
netisk modificeret herbicidtolerant raps har en umiddelbar negativ indflydelse på
biodiversiteten, må det tages med i betragtning, at ved at godkende import af gene-
tisk modificeret herbicidtolerant raps, udøver EU skader på biodiversiteten på area-
ler udenfor EU, hvor denne GM-raps bliver dyrket. Derfor burde import af GM-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
129685_0010.png
10
rapsen også afvises. Greenpeace mener, at Ms8xRf3 burde afvises til alle formål –
dyrkning, import og forarbejdning – for at undgå negative effekter for miljøet og
for at undgå kontaminering af økologisk og konventionel landbrug, fødevarer og
foder.
Specifikt i forhold til Ms8xRf3 anfører Greenpeace, at ansøgningen bør afvises af
følgende årsager:
Vurderingsrapporten fra Belgien lever ikke op til den standard, der er lagt op til
udsætningsdirektivet, idet hybriden (Ms8xRf3) bør vurderes for sig selv og ikke
alene på data fra forældrelinjerne (Ms8 og Rf3), vurderingsrapporten bør omfat-
te en sundhedsmæssig vurdering og fødevarevurderingen er angivelig gennem-
ført på baggrund af forkerte data.
I risikovurderingen er der ikke taget tilstrækkelig hensyn til de negative effekter
for biodiversiteten, for mulighederne for krydsbestøvning, for kontaminering af
fødevarer og foder, for kontaminering via frø, hvad angår monitering, og ende-
lig er metoden til detektion og identifikation ikke tilstrækkelig.
Landbrugsraadet og Dansk Landbrug meddeler, at man kan anbefale, at ansøgnin-
gen om godkendelse af GM-rapsen til dyrkning og til import og forarbejdning til
fødevarer, foder og industrielle produkter imødekommes, hvis de danske myndig-
heder ikke har miljø- og sundhedsmæssige betænkeligheder, og under forudsætning
af, at de øvrige bestemmelser i udsætningsdirektivet og i forordningerne om føde-
varer og foder og om sporbarhed og mærkning opfyldes. Hvad angår dyrkning,
mener Landbrugsraadet og Dansk Landbrug ikke, at EU-bestemmelserne giver
mulighed for at afslå med henvisning til manglende sameksistensregler. Under alle
omstændigheder vil denne begrundelse ikke være relevant her i landet, når den fore-
slåede sameksistenslovgivning med tilhørende detaljerede dyrkningregler m.v. for
bl.a. raps er på plads.
Specialarbejderforbundet (SID) er enige i den belgiske regerings holdning om ikke
at give tilladelse til dyrkning af disse rapslinjer. Desuden er SID af den opfattelse, at
der findes for megen usikkerhed omkring dyrkning af GM-raps, så forbundet finder
det ikke rimeligt, at andre lande skal udsættes for en sådan risiko. SID finder det
derfor heller ikke acceptabelt, at der gives tilladelse til import og forarbejdning af
disse rapslinjer.
SID finder, at der er mange områder, som ikke er beskrevet i det fremsendte do-
kument, og vil derfor gerne anmode om at følgende undersøges:
Hvor stor en rest af glufosinat ammonium vil man kunne finde i rapslinjen, og
hvilke sundhedsmæssige risici er der forbundet ved indtagelse af raps med en
ikke nærmere angiven mængde pesticidrester. Baggrunden er, at rapsen er be-
regnet til at være tolerant over for glufosinat ammonium, og derved må det og-
så forventes, at rapsen optager pesticidet, hvilket medfører, at vi som forbruge-
re kan risikere at indtage pesticidrester i forbindelse med indtagelse af raps.
Er glufosinat ammonium godkendt af Miljøstyrelsen til anvendelse på raps?
Hvis den er, hvilken dokumentation har firmaet så fremsendt for at dokumen-
tere, at der ikke er nogen sundhedsskadelige virkninger, og hvis der ikke er
fremsendt en ansøgning om godkendelse, hvilke dokumentationskrav skal fir-
maet så opfylde for at få glufosinat ammonium godkendt til anvendelse på raps.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
129685_0011.png
11
SID er af den opfattelse, at først når disse spørgsmål er besvaret fyldestgørende af
ansøgeren og myndighederne, og det derved er muligt at se ansøgningen som en
helhed, kan der foretages en vurdering. Ud fra helhedsvurderingen er det så muligt
at konstatere, om der er risiko forbundet med dyrkning af raps, og først derefter
kan det komme på tale at acceptere ansøgningen.
Økologisk Landsforening anfører, at ansøgers forsøg på dokumentation af linjernes
fortræffeligheder og fastholdelse af, at der ikke skulle være skadelige virkninger,
ikke er så velargumenteret eller -dokumenteret, at foreningen vil kunne støtte
dyrkningstilladelse og ej heller import- eller forarbejdning af de foreslåede genmodi-
ficerede rapslinjer. Tværtimod støtter foreningen sig langt mere til den vurdering i
forhold til risici, som de belgiske myndigheder har fremlagt.
Risikoen for indkrydsning af genmodificeret raps i den vilde naturs flora, overslæb-
ning ad frø, risiko for akkumulering af genmodificerede frø i jorden og muligheden
for indkrydsning med andre modificerede linjer til dannelse af multiresistente plan-
ter er blot få af de forhold, som taler direkte imod dyrkningstilladelse.
Økologiske landbrug anvender ikke genmodificerede frø og ønsker ikke at blive
forurenet med sådanne. Raps indkrydser så villigt, at det vil udgøre en overordentlig
stor risiko for forurening med genmodificeret materiale i såvel natur som kultur-
landbrug.
Da der ikke er lavet omfattende og afgørende sundhedsstudier, kan det ydermere
ikke udelukkes, at de genmodificerede planter har negativ indflydelse på menne-
skers eller dyrs sundhed. Ansøger påstår, at næsten intet protein er tilstede i olien
ekstraheret fra planter. Det vides dog ikke, hvilken betydning det tilstedeværende
protein har på sundheden. Foreningen kan således ikke støtte, at der gives tilladelse
til import eller forarbejdning af frø fra de modificerede rapslinjer.
I perioden den 1. marts til den 24. marts 2004 gennemførte Skov- og Naturstyrelsen
parallelt en offentlig høring, idet der i landsdækkende aviser blev gjort opmærksom
på, at man kunne finde høringsmaterialet på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside
eller rekvirere det fra Skov- og Naturstyrelsen. Der er modtaget et svar fra en bor-
ger på denne høring.
Denne borger mener under ingen omstændigheder, at man kan godkende gensplej-
set raps, hverken til dyrkning, foder eller fødevarer i Danmark. Dette begrundes
med, at landbrugsarealet er så lille, at spredning stort set vil være uundgåeligt, og at
netop raps, udover forurening af de øvrige dyrkede sorter, også vil kunne blande sig
med agersennep og lignende planter, bl.a. ved at fuglene flytter rundt på frøene. Er
spredningen først sket, kan tiden ikke skrues tilbage – så er det for sent. Ved under-
skrivelse af Rio-konventionen (biodiversitetskonventionen) forpligtede Danmark
sig til at sikre bevarelsen af den biologiske mangfoldighed. Virkningen ved at dyrke
genetisk modificerede planter i Danmark vil, efter borgerens mening, i løbet af me-
get kort tid være en yderligere indskrænkning af den biologiske mangfoldighed både
i vilde og dyrkede planter. Derved opnås en uoprettelig overtrædelse af Rio-
konventionen, og borgeren spørger om ansvarlige politikere er interesserede i dette.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
129685_0012.png
12
Rammenotat om ansøgningen har været i høring i EU-specialudvalget vedr. miljø-
spørgsmål i april 2004, hvor der er kommet følgende høringssvar:
Specialarbejderforbundet (SID) finder fortsat ikke, at der bør gives tilladelse til
markedsføring og henviser til begrundelserne i deres tidligere fremsendte hørings-
svar. SID er endvidere enige i de danske myndigheders begrundelser for at afvise
ansøgningen.
Landbrugsraadet og Dansk Landbrug henholder sig til de tidligere afgivne bemærk-
ninger om, at man kan anbefale en godkendelse af ansøgningen.
Rammenotat om ansøgningen har været i høring i EU-specialudvalget vedr. miljø-
spørgsmål i november 2004, hvor der er kommet følgende høringssvar:
Danmarks Naturfredningsforening bakker op om den foreslåede danske holdning.
Forbrugerrådet oplyser, at rådet af ressourcemæssige årsager ikke har mulighed for
at forholde sig til ansøgningen og således ikke kan tages til indtægt for at støtte an-
søgningen eller det modsatte.