Europaudvalget 2004-05 (1. samling)
EUU Alm.del INFO-note I 15
Offentligt
ÅBENT SAMRÅD/EUU
ÅBENT SAMRÅD I EUROPAUDVALGET
SAMRÅDSSPØRGSMÅL B
Onsdag den 10. november 2004, kl. 09.07-09.47
Formanden
(Claus Larsen-Jensen):
Velkommen til statsministeren. Det er Jørn Jespersen, som her ønsket dette samråd. Jag går ud fra,
at du vil knytte et par bemærkninger til det.
Jørn Jespersen
(SF):
J, grunden er jo kendt, nemlig at EU's miljøministre har vedtaget en regulering af nogle stærke
drivhusgasser på et niveau, som ikke er så højt som det danske og det østrigske.
Og det synes jeg udgør et meget principielt problem, for det første fordi det vanskeliggør
EU's samlede CO
2
-reduktion i henhold til EU's forpligtelser, for det andet fordi det ikke lever op til
EU's traktat om, at når der sker harmoniseringer på miljøområdet, så skal det ske på et højt niveau,
og for det tredje fordi det er et brud med det princip, at man skal søge via ny teknologi at fremme
miljø og miljøbeskyttelse.
Og her har vi en kendt teknologi, som er udviklet, og som er tilgængelig, og som derfor uden
problemer ville kunne indføres på EU-plan, og alligevel vedtager man slappere regler på EU-plan,
som ikke alene har skadelige miljøkonsekvenser, men som også ud fra en erhvervspolitisk tilgang
må siges at stille sig i vejen for den nødvendige teknologiske fornyelse.
Og derfor synes jeg, at det er en sag, der har så store principielle aspekter, at vi ikke kan lade
os nøje med, at den foreløbig er tabt på miljøministerplan, og at der bliver udfoldet bestræbelser i
Europa-Parlamentet for at rette op på de skader, men at den har en så stor vigtighed, at den burde
op på det niveau, som stats- og regeringscheferne udgør.
Der har jo tidligere været miljøsager på topmøderne, desværre sager, der har peget den
modsatte retning, nemlig omkring kemikaliereguleringen, hvor man vedtog at flytte behandlingen
af REACH til Rådet af konkurrenceevneministre, men ikke desto mindre viser det jo, at der er en
præcedens for, at sager af den karakter kan behandles på regeringsniveau, og det synes jeg at man
burde overveje i den pågældende sag.
Så derfor er mit spørgsmål: Hvilke initiativer agter den danske regering og statsministeren at
tage for at løfte denne her opgave, som jeg i øvrigt i indholdet forstår vi er enige om?
Statsministeren
(Anders Fogh Rasmussen):
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ÅBENT SAMRÅD/EUU
Det er jo rigtigt, som Jørn Jespersen slutter med at sige, at der ingen uenighed er om sagens
indhold. Det var et enigt Europaudvalg, som stod bag regeringens forhandlingsoplæg vedrørende
forslaget om regulering af F-gasser på EU-plan. Og miljøministeren har i øvrigt allerede været her i
udvalget og orienteret om sagen. Så det er jo begrænset, hvor meget ekstra jeg kan føje til.
For Danmark er det afgørende, at vi samlet set kan opretholde en reduktion på 500-700 t
CO
2
-ækvivalenter fra de fluorholdige drivhusgasser i Danmark i perioden fra 2008 til 2012. Den
14. oktober i år opnåede Rådet af miljøministre politisk enighed om forslaget. Konsekvenserne af
den politiske enighed er umiddelbart, at det ikke er lykkedes for Danmark at få sikkerhed for, at der
ikke vil ske en forringelse af Danmarks reduktionsniveau af F-gasser som følge af den nye
forordning. Og derfor stemte vi imod, sammen med Østrig i øvrigt. Det var også sådan, at Sverige,
Belgien og Portugal undlod at stemme.
Som sagt så forstår jeg, at miljøministeren allerede har redegjort her i udvalget for forløbet af
rådsmødet og de danske initiativer op til rådsmødet. Jeg vil derfor koncentrere mig om det videre
forhandlingsforløb.
Som det er udvalget bekendt, så overgår den politiske behandling af forslaget nu til
Europa-Parlamentet. Og regeringen vil derfor nu koncentrere sin indsats om at påvirke
Europa-Parlamentets behandling af forslaget.
For det første har miljøministeren allerede skrevet til de danske medlemmer af
Europa-Parlamentet.
For det andet agter jeg at skrive til formanden for Parlamentet og til formændene for de
politiske grupper i Parlamentet, når sagen er tættere på at blive realitetsbehandlet i
Europa-Parlamentet.
Det er sådan, at resultatet af det, der hedder første læsning, endnu ikke er formelt oversendt
til Europa-Parlamentet. Den foreløbige vurdering lyder på, at forslaget vil blive behandlet i
Europa-Parlamentet i det nye år.
I brevet vil jeg gøre Parlamentets ledelse opmærksom på, at det nuværende resultat sender et
forkert signal til den europæiske befolkning. Jeg vil opfordre Parlamentet til at fremme en løsning,
der sikrer et højt beskyttelsesniveau i EU og ikke bringer Østrigs og Danmarks allerede vedtagne
nationale lovgivning i fare.
For det tredje vil miljøministeren skrive til formændene for de to udvalg, som skal behandle
sagen i Europa-Parlamentet og skrive til Parlamentets »rapporteur«.
Herudover vil jeg gerne ligesom miljøministeren opfordre Folketingets partier til via deres
repræsentanter at påvirke holdningen i Europa-Parlamentet i alle grupper. De danske medlemmer
af Europa-Parlamentet må søge at gøre deres indflydelse gældende, så sagen kan få en
tilfredsstillende løsning for Danmark.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ÅBENT SAMRÅD/EUU
Så regeringen arbejder altså meget målrettet på at få ændret resultatet af det, der var første
læsning i Rådet. Sagen ligger nu i Europa-Parlamentet, og regeringen finder derfor, at arbejdet i
denne fase må rettes mod Europa-Parlamentet.
Jørn Jespersen
(SF):
Det var tre initiativer, som statsministeren nævner, med at skrive til forskellige instanser i
Europa-Parlamentet. Det er alt sammen fint nok. Det er der ingen der kan have noget imod. Men
det, der er det afgørende spørgsmål, det er, om ikke det er en sag, der har en så stor principiel
betydning, at den også burde rejses blandt EU's stats- og regeringschefer og altså tages op på et
topmøde.
Og derfor vil jeg spørge, om statsministeren er enig i, at denne her sag har en principiel
betydning både i den forstand, at den rummer nogle væsentlige spørgsmål omkring Europas
samlede reduktionsforpligtelser af CO
2
i henhold til Kyoto og de videre faser af Kyotoprocessen;
og at den rummer nogle principielle aspekter, når det drejer sig om EU's forpligtelser i henhold til
traktaten om at regulere miljøforhold på et højt niveau, når man harmoniserer; og endelig om
statsministeren er enig i, at sagen rummer meget principielle aspekter, når det drejer sig om det
forhold, at den bedst tilgængelige teknologi bør tages i anvendelse, og at det bør være oplagt at lave
miljøregulering, som selvfølgelig tager den bedste tilgængelige teknologi i anvendelse.
Så er statsministeren enig i, at der på alle disse tre områder er meget væsentlige og
principielle aspekter i denne her sag om F-gasser?
Niels Helveg Petersen
(RV):
Jeg er enig med statsministerens vurdering af, at sagen nu ligger i Europa-Parlamentet. Hvis
mobilisering af Europa-Parlamentet slår fejl i løbet af foråret, så kan man rejse sagen i Det
Europæiske Råd. Men jeg vil spørge statsministeren om man kan rejse sagen overfor
Kommissionen?
Statsministeren
(Anders Fogh Rasmussen):
Lad mig starte med at sige, at jeg er meget enig i Niels Helveg Petersens vurdering, og det er jo så
også et svar til Jørn Jespersen, fordi det rigtige er at fokusere dér, hvor sagen nu behandles, og i
denne fase er det altså Europa-Parlamentet. Og det ville være alt for nemt bare at få sagen verfet
væk fra et møde i Det Europæiske Råd med henvisning til, at nu ligger den jo i Parlamentet, og nu
må vi vente og se, hvad der kommer ud af Parlamentets behandling.
Jeg kan forsikre Jørn Jespersen om, at regeringen vil følge denne her sag meget tæt, fordi vi
er jo fuldstændig enige om, at det ikke er et godt signal at sende, at et land, der som Danmark har
lagt sig helt i spidsen, når det gælder forpligtelser til reduktion af CO
2
-udslip, så bliver afskåret fra
at bruge de redskaber, som er rigtige og nødvendige og hensigtsmæssige for at nå det mål - vel at
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ÅBENT SAMRÅD/EUU
mærke på en måde, som vi synes er fuldstændig i overensstemmelse med de grundprincipper, som
EU-samarbejdet bygger på.
Jeg er meget utilfreds med den beslutning, der blev truffet i Rådet af miljøministre, ikke
utilfreds med, at der er opnået et fælles regelsæt, det tror jeg, vi alle sammen kan være enige om er
godt. Det er jo et stort fremskridt for EU. Lad os ikke glemme, at den beslutning miljøministrene
traf, er et stort fremskridt for EU som sådan. Problemet er bare, at vi altså er frontløbere i den her
sag, og det vil vi gerne have lov til at blive ved med at være. Og vi synes ikke, at det bryder med
nogen fællesskabsregler, at vi fik lov at opretholde vores særlige regler på dette område, og det vil
vi slås for; det vil jeg gerne sige. Det vil vi slås meget hårdt for, og vi vil bruge de redskaber, der er
nødvendige.
Men det er altså nødvendigt, at vi så ikke bare fører demonstrationspolitik, men at vi netop
sætter ind dér, hvor det kan give et resultat, og det er i denne fase i Europa-Parlamentet.
Og så udelukker jeg ikke på et senere tidspunkt at tage yderligere initiativer, hvis det er
hensigtsmæssigt på et senere tidspunkt. I denne overvejelse indgår selvfølgelig også Niels Helveg
Petersens forslag om, at vi skal rejse sagen over for Kommissionen. Nu har der jo været gode
grunde til, at vi med hensyn til Kommissionen ikke rigtig har kunnet foretage os noget den seneste
tid, men det indgår klart i vores overvejelser, hvordan vi kan inddrage Kommissionen også på en
hensigtsmæssig måde i det her.
Anne Grete Holmsgaard
(SF):
Tak for de foreløbige svar.
Jeg synes, det er godt, at ministeren siger, at han ikke udelukker at tage yderligere skridt.
Så vil jeg godt spørge, om du ser en sammenhæng mellem det her og så Lissabonprocessen.
Altså det er ca. 10 minutter siden, måske 15 minutter siden, du redegjorde for Lissabonprocessen
og Wim Koch-udvalget, som jo handler om den strategi, der skal sikre job og vækst i Europa igen,
men på et bæredygtigt grundlag. Jeg har forstået, at regeringen også i sit svar til Wim Koch har lagt
vægt på en bæredygtig strategi. Er ministeren så enig i, at denne her sag faktisk er principiel, når
det her er to ting, der kører parallelt med hinanden? Og det her bør være anledningen til, at man
også bruger denne her sag til at rejse spørgsmålet i Det Europæiske Råd: Hvordan sikrer vi, at
bæredygtig udvikling bliver en realitet og ikke bare noget, vi skriver, fordi vi ikke kan undgå det?
Det er, ligesom at man kigger tilbage, så har der været 20 år, hvor man ikke kunne undgå at
sige ligestilling, men man kunne godt undlade at lave noget. Nu er vi dér, hvor man godt kan
undlade at lave noget, men er nødt til at sige bæredygtighed, og vi skal jo ind i den tredje fase, hvor
det bliver forpligtende også for den vækst- og forskningsstrategi, der lægges op til med
Lissabonprocessen.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ÅBENT SAMRÅD/EUU
Så derfor vil jeg godt spørge, om du ser nogle muligheder for på denne her måde at tage det
op i Det Europæiske Råd og eventuelt danne den forening af europæiske lande, som gør en særlig
indsats for, at det her bliver forpligtende.
Jørn Jespersen
(SF):
Jeg fik ikke svar på de spørgsmål, jeg stillede i første omgang, andet end en henvisning til, hvad
Niels Helveg Petersen havde sagt. Nu kan jeg jo ikke stille spørgsmål til Niels Helveg Petersen,
selv om hans indlæg bestemt gav god anledning til det, men det er ikke stedet her at rejse den
diskussion. Og derfor gentager jeg mit spørgsmål til dig som statsminister:
Er du enig i, at denne her sag på mindst tre områder har nogle principielle aspekter, som er
meget væsentlige?
Punkt 1, at det handler om EU's samlede CO
2
-udledning og de reduktionsforpligtelser, EU
samlet har påtaget sig, og at der jo ikke er noget, der tyder på, at det mål er umiddelbart nemt at
realisere med de midler, der er taget i anvendelse hidtil?
Punkt 2, at sagen har principielle aspekter i forbindelse med traktatens bestemmelser om, at
harmonisering skal finde sted på et højt niveau, og at der ikke er tale om det i det her tilfælde?
Og punkt 3, at sagen har principielle aspekter med hensyn til anvendelsen af den bedst
tilgængelige teknologi? Og her er det ikke bare en teknologi, som vil kunne udvikles i kraft af
miljøregler, men som findes, som er eksisterende, og som er tilgængelig, som er økonomisk
overkommelig, og som man alligevel ikke tager i anvendelse.
Er du enig i, at sagen har principielle aspekter på alle tre områder? Det er mit første
spørgsmål.
Mit andet spørgsmål er: Når du siger, at regeringen vil slås for, at Danmark får lov at
beholde sin bedre regulering - jeg synes jo, det er et noget snævert nationalt perspektiv, du
anlægger på sagen, men lad det ligge - synes jeg ikke, at det dér ord »slås for« er afspejlet i den
kampvilje, du har lagt for dagen hidtil. Hvad er det for nogle initiativer, der fortjener at gå under
betegnelsen »slås for«, som du tænker på her? Foreløbig er der nævnt tre breve, der bliver afsendt.
Er det det, der ligger i »slås for«, at man sender tre breve til Parlamentet og så lader sagen ligger
dér indtil videre?
Det tredje spørgsmål går på: Hvad er den principielle forskel på denne her sag og så sagen
om flytning af kemikaliereguleringen, hele REACH-reguleringen, fra Rådet af miljøministre til
Rådet af konkurrenceevneministre? Det kunne jo godt tages op på et topmøde, hvor der ikke var
nogen smålige henvisninger til, at sagen nu var i god gang og lå et sted i proceduren osv. Så hvad
er den principielle forskel på denne her sag og kemikaliereguleringen, hvor et EU-topmøde med
din accept gik ind og traf meget bindende og vidtgående beslutninger på et miljøområde - desværre
i den negative retning?
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ÅBENT SAMRÅD/EUU
Men det kunne man jo argumentere for ligefrem betød, at du ligesom skyldte på
miljøkontoen og skulle rette op på sagen ved at påvirke denne her beslutning i en positiv retning.
Så hvad er den principielle forskel på det?
Niels Helveg Petersen
(RV):
Jeg deler helt de principielle synspunkter, som er lagt frem, altså at denne sag har mange
principielle vinkler både i forhold til Lissabonprocessen, teknologisk udvikling, i forhold til højt
niveau og CO
2
-bekæmpelse og en række andre ting. Så det er da absolut en sag, som man fra dansk
side skal følge til dørs på enhver tænkelig måde.
Det, der står for os her og nu, det er: Hvordan griber vi det an i det korte sigt taktisk? Hvad
er bedst at gøre nu og her? Og jeg tror, det er rigtigt, at man kan komme et stykke vej med
Parlamentet, og kan man det, så er det godt.
Viser det sig, man ikke kan det, så må vi diskutere, hvordan vi tager de bedst mulige skridt i
næste omgang. Det vil være min holdning til det. Og jeg har store forhåbninger til, at det kan
lykkes at bruge Parlamentet konstruktivt i den her sag.
Jacob Buksti
(S):
Jeg skal først beklage, at jeg ikke kunne være her fra starten på grund af et andet udvalgsmøde. Så
derfor, med risiko for at spørgsmålet er stillet, så bare i forlængelse af det, som Jørn Jespersen var
inde på, som jeg er helt enig i, så vil jeg bare høre, hvordan statsministeren har det med, at man på
topmødet her i forbindelse med diskussionen af Lissabonstrategien vedtager, at der skal ske en øget
forskningsindsats, og at den specielt skal ske på forbedret miljøteknologi, hvordan det så hænger
sammen med, at når man så endelig har den miljøteknologi, så kan den ikke anvendes? Er det ikke
absurd?
Statsministeren
(Anders Fogh Rasmussen):
Det sidste spørgsmål fra Buksti knytter jo an til det første, som Anne Grete Holmsgaard var inde
på. Men Buksti behøver ikke at beklage. Det sker så ofte, at ting bliver sagt mere end én gang. Og
det er jo relevant nok, for jeg ser også en sammenhæng med Lissabonprocessen.
Og nu synes jeg, vi skal passe på ikke at grave nogle grøfter, som ikke eksisterer. Altså jeg
fornemmer sådan lidt, at der er en lyst til at få skabt et modsætningsforhold til regeringen, som rent
faktisk ikke eksisterer, fordi jeg tror, at vi alle sammen er enige om, at der i den her sag ligger
noget principielt. Det forsøgte jeg så at udtrykke med få ord. Man kan bruge flere ord, som Jørn
Jespersen gør, men jeg forsøgte at svare kort, for jeg er jo enig.
Og Anne Grete Holmsgaard har fuldstændig ret i, at der er en sammenhæng med
Lissabonprocessen. Og den her sag synes jeg egentlig er et glimrende eksempel på, at der ikke er
noget modsætningsforhold imellem at søge en bedre konkurrenceevne, vækst, udvikling af
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ÅBENT SAMRÅD/EUU
teknologi og så et højt miljøbeskyttelsesniveau. Tværtimod så er det et eksempel på, at man kan nå
begge dele på en gang. Man kan ved at udvikle spidskompetencer på miljøområdet skabe baggrund
for en spændende produktion, dermed beskæftigelse; man kan lægge sig i front teknologisk; og vi
kan samtidig gøre noget godt for miljøet.
Der er nogle, der, når vi diskuterer Lissabonstrategi, prøver at stille det op, som om at der
skulle være et modsætningsforhold imellem de tre søjler, vækst, beskæftigelse på den ene side og
så sociale hensyn og miljøhensyn på den anden side. Men sådan et modsætningsforhold ser jeg
ikke. Tværtimod er her et eksempel, et godt eksempel, på, at Lissabonprocessen kan bruges til at
udvikle begge dele, både et bedre miljø og skabe baggrund for teknologisk udvikling.
Deri har Anne Grete Holmsgaard fuldstændig ret, og dermed har jeg altså endnu en gang så
også svaret på Jørn Jespersens betragtninger om det principielle.
Lad mig så bare sige om det med »kampvilje« og »slås for«, som Jørn Jespersen er inde på:
Igen må jeg sige, at jeg er meget enig i Niels Helveg Petersens betragtning, at vi i denne fase altså
får mest ud af nu at satse hårdt på at få overbevist Parlamentets politiske grupper, fordi det er dér,
det ligger nu. Parlamentet er jo medlovgiver på det her, og så må man sætte ind dér, hvor sagen nu
befinder sig, og hvis det så ikke lykkes, må man selvfølgelig overveje, om der så skal tages
yderligere skridt.
Jeg deler i øvrigt også Niels Helvegs vurdering, at der egentlig skulle være grundlag for at
kunne komme et stykke vej med Parlamentet. Hvis parlamentsmedlemmerne mener alvorligt, hvad
de har gået og sagt i den valgkamp, der netop er overstået, så burde der jo være en basis for at
kunne få lydhørhed i Parlamentets politiske grupper for det danske synspunkt.
Der ligger der så også et ansvar på alle politiske partier her for at sige til vore respektive
medlemmer af de politiske grupper: I bør nu arbejde for i jeres politiske grupper at finde en løsning
på det her, som tilfredsstiller det synspunkt, vi anlægger fra dansk side.
Så siger Jørn Jespersen: Det var da en sær snæver national betragtning.
Nej, det er en principiel betragtning, at der bør være mulighed for både at have et, om jeg så
må sige, fælles sæt af regler, som gør, at alle i hvert fald følger bestemte sæt af regler, og at der så
er nogle, som kan få lov at være frontløbere. Det er da ikke en national dansk betragtning; det er da
i høj grad et principielt synspunkt, som kan få europæisk betydning.
Så spørger Jørn Jespersen: Hvad er forskellen på denne her sag og så det, at
sagsbehandlingen af et bestemt spørgsmål, og i det her tilfælde kemikalielovgivningen, flyttes fra
et råd til et andet råd? Jamen forskellen er meget åbenbar, at spørgsmålet om behandling af sager
eller placering af sager er der tradition for, at formandskabet kommer med en indstilling om eller
beslutning om, og den tager vi til efterretning. Sådan har det faktisk altid været, og sådan var det
altså med kemikaliesagen. Det er jo ikke en sag, der skal underkastes behandling i Parlamentet,
hvor kemikalielovgivningen eller hvilket råd kemikalielovgivningen skal behandles i. Så der er en
klar forskel.
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ÅBENT SAMRÅD/EUU
Anne Grete Holmsgaard
(SF):
Vores parlamentsmedlem er i gang med at mobilisere på det her område, vil jeg lige sige.
Men så vil jeg godt sige: For et par år siden blev statsministeren sammen med, jeg tror, det
var fem andre statsministre, ret kendt over hele Europa på at skrive et åbent brev i den europæiske
presse. Det var om konflikten omkring Irak. Det brev havde jeg gerne været foruden. Men nu er det
jo en metode, der er brugt en gang af statsministeren.
Så vil jeg godt spørge: Indgår det at formulere sig sammen med andre statsministre,
premierministre, hvad de nu end måtte hedde, på det her område som en mulighed, som
statsministeren kunne tænke sig at benytte sig af?
Og når jeg siger det, så er det, fordi jeg frygter, at Lissabonprocessens pæne ord om
bæredygtighed bliver stående på »kan« og ikke bliver til noget, der rent faktisk skaber en dynamik i
Europa, hvor man i realiteternes verden så satser sin forskning og sin teknologiske udvikling, sin
beskæftigelsesskabelse på de områder, hvor der er et bæredygtighedsperspektiv. Og hvis vi ikke
gør det, så har vi bare sat os selv bagud igen og efterladt en regning til dem, der kommer efter os,
hvad enten vi stadig væk lever eller vi er døde på det tidspunkt. Og der vil jeg jo sige: Det her har
jo nogle perspektiver, som er fantastisk vigtige på det lange sigt.
Så vil ministeren lade det indgå i sit katalog af muligheder at formulere sig i den europæiske
presse på det her område? Jeg ville tro, at selv om England ikke støttede Danmark her, at Tony
Blair kunne være en mulig allieret. Bortset fra at jeg kan forstå, at I har et godt forhold til hinanden,
så har Tony Blair jo erklæret, at han vil sætte klimaproblematikken på som en topprioritet på det
kommende G8-møde.
Jørn Jespersen
(SF):
Spørgsmålet om den nationale tilgang gik sådan set ikke på spørgsmålet, om nogle lande kunne
være frontløbere eller ej; det gik på, hvad perspektivet i denne her sag er. Og for SF er perspektivet
at få den samlede europæiske lovgivning op på et højt niveau, fordi der ikke er meget ved, at et
enkelt land reducerer sin CO
2
-udledning, hvis ikke det sker mere generelt. Det er jo i hvert fald en
af de former for forurening, der er meget grænseoverskridende. Og derfor er vores perspektiv altså
at få de danske regler til at gælde for hele EU og senere globalt, og ikke at Danmark kan beholde
nogle regler, som kan hjælpe os med at leve op til vores CO
2
-reduktionsforpligtelser. Det er ikke
det primære.
Men statsministeren har faktisk stadig væk ikke svaret på mine spørgsmål om, om han er
enig i, at det her er meget principielt. Og det ville jo være nemmere at svare på det i stedet for at
sidde og se irriteret ud. Det var sådan set en måde, der kunne tilfredsstille os begge to. Og jeg har
spurgt tre gange nu omkring det principielle i det. Det eneste, du har sagt, er, at det er du sådan set
enig i.
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ÅBENT SAMRÅD/EUU
Men jeg har spurgt, om du er enig i, at det er principielt, både fordi det drejer sig om
fællesskabets samlede CO
2
-udledningsreduktionsforpligtelser, om du er enig i, at det drejer sig om
traktatens bestemmelser om, at harmonisering skal finde sted på et højt niveau, og du er enig i, at
det er principielt, fordi den bedst tilgængelige teknologi skal anvendes. Og hvis du er enig i det, så
ville det være rart, at du tog formuleringer i brug på alle tre områder, der gjorde det klart, at det
faktisk er de principper, der er på spil.
Så siger du, at den regulering, der har fundet sted, faktisk er et stort fremskridt. Det kommer
selvfølgelig meget an på, hvilket ambitionsniveau man bruger som målestok for, hvad der er sket.
Men jeg vil da gerne lige have din begrundelse for at kalde den regulering, som miljøministrene har
vedtaget omkring de her tre drivhusgasser, for et stort fremskridt. Hvad bygger du det på?
Og så ville jeg endelig gerne have din vurdering af, hvordan det kan gå til, at der er denne
her modstand mod de danske regler og deres indførelse på fællesskabsniveau. Hvad er det for nogle
kræfter, vi er oppe imod? Hvad er det for interesser, der gør sig gældende, som gør, at det har været
vanskeligt at få et flertal bag indførelsen af de danske regler på EU-plan?
Statsministeren
(Anders Fogh Rasmussen):
Først til Anne Grete Holmsgaard: Jeg vil sige kort, at jeg udelukker ikke noget initiativ på forhånd.
Anne Grete Holmsgaards forslag indgår derfor også på linje med alle mulige andre ting, man kan
tænke sig. Det er bare et spørgsmål om at bruge de rigtige redskaber på de rigtige tidspunkter.
Det er fuldstændig korrekt, at jeg før som led i politiske processer har taget initiativer
sammen med større eller mindre kredse af kolleger, og jeg vil sige, at alle tænkelige initiativer kan
komme på bane, men det må vurderes i den konkrete situation, hvad der skal bringes i anvendelse,
hvornår det skal bringes i anvendelse for at få et positivt resultat.
Lige nu tror jeg, at det lønner sig at satse benhårdt på at få bearbejdet holdninger i
Parlamentet, for det er dér, sagen ligger. Og lykkes det så ikke, så må vi overveje, hvad der så skal
ske, og hvordan vi så griber sagen an, og der udelukker jeg ikke noget på forhånd; altså jeg er
meget åben. Det vil vi foretage en vurdering af, hvad der tjener sagen bedst.
Så til Jørn Jespersen: Nej, jeg er ikke irriteret, men jeg har det sådan, at når jeg nu to gange
allerede har sagt ja, så troede jeg, at det var forstået. Nu siger jeg så for tredje gang: Ja, jeg er enig
i, at der er noget meget principielt i den her sag, og så synes jeg egentlig ikke, at jeg behøver at sige
meget mere. Altså hvorfor bruge en masse ord, når jeg kan sige ja. Men Jørn Jespersen vil altså
have en eller anden uenighed, men vi er ikke uenige, så: Ja.
Så siger Jørn Jespersen, at målet må være at få danske regler til at gælde hele EU. Jamen det
har vi jo altid som mål, men det er ikke altid, vi kan det. Det er det ikke.
Når jeg har sagt, at det er fremskridt, at der kommer et fælles regelsæt om disse F-gasser, så
er det, fordi det er et fremskridt i forhold til, at der ingen fælles regler er. Det tror jeg vi kan være
enige om. Det synes jeg faktisk er et, jeg ved ikke, om jeg brugte ordet »stort fremskridt«, men hvis
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ÅBENT SAMRÅD/EUU
jeg har gjort det, så står jeg da gerne ved det, fordi det synes jeg faktisk er et stort fremskridt, at
man får et fælles regelsæt.
Men derfor kan man da altid have mere ambitiøse mål, og i Danmark har vi heldigvis, og der
er jo bred enighed om, ambitiøse mål, og når vi så ikke altid kan få vores egne ambitiøse mål gjort
til fælles regler, så må det næste jo være at undersøge, om vi så ikke kunne få lov til f.eks. på
miljøområdet at køre vores eget regelsæt for at holde os i front, for det er jo det, vi synes også er
ånden i miljøsamarbejdet i EU, at der skal være mulighed for, at det enkelte land - uden at krænke
de fælles spilleregler, og det synes vi sagtens, vi kan på dette punkt - så kan få lov at køre et mere
avanceret regelsæt. Det er det, vi vil arbejde for.
Formanden:
Tak for det. Jørn Jespersen og Niels Helveg bagefter.
Jørn Jespersen
(SF):
Initiativerne over for Parlamentet tror jeg alle har tilkendegivet, at vi synes er rigtige og de skal
støttes fra alle sider. Spørgsmålet er bare: Skal der ske andet? Har den danske regering tænkt sig at
gøre andet med henblik på at forberede den situation, at vi eventuelt ikke kommer igennem via
Parlamentet?
Sagen er jo, at det her er en sag, som regeringen har kendt til i et år, før den kom op på
miljørådsmødet, og hvor man ved passivitet i hvert fald ikke har været hjælpsomme med hensyn til
at sørge for, at den fik det gode udfald i første omgang. Og den synd skulle jo helst ikke gentages
ved, at man nu fuldstændigt stoler på, at indsatsen via Parlamentet vil lykkes og intet gør for at
forberede den situation, at det kunne tænkes, at det ikke lykkes.
Der har været spurgt til England og Tony Blair. Tony Blair har jo tilkendegivet en glædelig
og måske også lidt overraskende stor vægt på klimaproblemet og bebudet store initiativer fra
engelsk side for at bekæmpe hele drivhusproblemet. Og derfor synes jeg da, at det ville være oplagt
at tage en kontakt og sige: Hvis I mener det alvorligt, hvad vi går ud fra, så er der altså en sag her,
der er helt oplagt at gøre noget ved, fordi man kan ikke på den ene side proklamere en stor indsats
mod hele drivhus- og klimaproblemet og på den anden side sidde og se på, at der bliver vedtaget en
regulering, som er langt under standard for, hvad vi teknologisk allerede nu kan leve op til.
Så spørgsmålet er: Vil regeringen tage nogle initiativer sideløbende med indsatsen over for
Parlamentet, f.eks. en kontakt til den engelske regering, med henblik på også at mobilisere nogle
kræfter på regeringsplan for at få denne her sag løst på en mere tilfredsstillende måde, end den er
blevet hidtil?
Niels Helveg Petersen
(RV):
To bemærkninger:
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ÅBENT SAMRÅD/EUU
For det første synes jeg, at Jørn Jespersen havde et meget relevant spørgsmål: Hvad er det
egentlig for kræfter, hvad er det for synspunkter, som vi er oppe imod? Hvad er det, de andre lande
argumenterer med? Det er jo ret vigtigt, når vi skal videre i sagen og påvirke Parlamentet, at have
et godt billede af, hvad modstanden er, om jeg så må sige. Så det synes jeg er et helt relevant
spørgsmål. Det må vi selvfølgelig vide at have et godt billede af i det videre forløb.
Dernæst så synes jeg da, at det er oplagt, og det går jeg da også ud fra at regeringen vil gøre,
at alle diplomatiske kanaler, man har til rådighed, også i forhold til - jeg forstår, der er tre lande,
der undlod at stemme, Danmark og Østrig, der stemte imod, altså Sverige, Portugal g Belgien, der
undlod - at man bruger alle kanaler, også på de indre linjer, til at fortælle de andre lande og
regeringer, at det her er en sag, som vi er meget optaget af, og at vi arbejder ihærdigt på at få det
ind.
Det er noget andet end at lave åbne breve og rejse sagen på topmødet, men det går jeg ud fra
er en linje, man samtidig forfølger.
Statsministeren
(Anders Fogh Rasmussen):
Ja, altså med hensyn til, hvad vi er oppe imod, hvad det er for en diskussion, der har været i Rådet
af miljøministre, der må jeg henvise til miljøministeren. Det kan jeg ikke redegøre for i detaljer.
Jeg går også ud fra, at miljøministeren har været inde på det her, men ellers vil miljøministeren
selvfølgelig også kunne gå mere i detaljer med det, hvis der er ønske om det.
Må jeg så sige til Jørn Jespersen og Niels Helveg Petersen, at jeg kan forsikre om, at
regeringen vil tage alle de skridt, bruge alle de kanaler, som er nødvendige for at fremme denne
sag. Og vi vil vurdere skridt for skridt, hvad der er det rigtige at bruge i den fase, vi så er i. Det kan
jeg forsikre. Så alt indgår.
Men jeg tror, som jeg har sagt flere gange, at det lønner sig nu at lægge maksimalt pres på
Parlamentets forskellige politiske grupper, og så må vi selvfølgelig overveje undervejs, om der skal
tages sideløbende initiativer, og hvis det med Parlamentet ikke lykkes, hvad der så skal tages af
skridt osv. Altså regeringen vil bruge de kanaler og tage de skridt, der er nødvendige i sagen.
Formanden:
Jørn, sidste runde - vil jeg henstille til.
Jørn Jespersen
(SF):
»Alle de skridt, der er nødvendige, skal tages«. Skal det forstås på den måde: men først efter at det
er afklaret, om Parlamentet løfter opgaven? Hvis det er nogle skridt, der skal tages allerede nu,
kunne vi så komme en lille smule tættere, hvad det er for nogle skridt, eller er det superhemmeligt?
Statsministeren
(Anders Fogh Rasmussen):
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ÅBENT SAMRÅD/EUU
Altså nu er det i hvert fald ret klart, at regeringen på alle mulige forskellige niveauer vil prøve at
presse på i forhold til Parlamentet. Som jeg også allerede har antydet, så vil vi selvfølgelig
overveje, om der er andre ting, vi kan gøre. Men det afhænger også lidt af det videre forløb. Der
beder jeg også om, at man har tillid til, at da vi altså er enige om den her sag, at regeringen så vil
gøre alt, hvad vi synes er relevant og kan fremme sagen i de enkelte faser. Og det vil jeg ikke tage
stilling til på nuværende tidspunkt, hvad der kan blive nødvendigt af initiativer.
Men som jeg allerede har sagt i et svar til Niels Helveg Petersen, så udelukker jeg da ikke, at
det også kan være formålstjenligt at rette en henvendelse til den nye Kommission, fordi det er jo
den nye Kommission, der så er interessant, når den nye Kommission som forventeligt bliver
godkendt af Parlamentet.
Formanden:
Tak for det.
Jeg skal lige erindre udvalget om, at vi faktisk har sat i gang også fra udvalgets side
henvendelse til andre landes parlamenter, og der er et udkast til brev på vej og at der rent faktisk i
næste uge holdes COSAC-møde, hvor Lissabonprocessen er et af de store diskussionsemner, og der
vil det jo være naturligt at tage dette spørgsmål ind som et eksempel på noget af det, som er helt
afgørende i forhold til Lissabonprocessen.
Der er ikke mere at sige til denne sag. Vi siger tak til statsministeren. Samrådet er slut.
SLUT
12