Folketinget Europaudvalget
Christiansborg, den nov 1, 2004
Europaudvalgets sekretariat
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Europa-Parlamentets afstemning om Barroso-Kommissionen udsat til november
José Manuel Barroso ventede indtil sidste øjeblik med at drage konsekvensen af Europa-Parlamentets
kritiske holdning til hans samlede Kommission. Interne beregninger i Europa-Parlamentet viser, at
Barroso-Kommissionen sandsynligvis ville være blevet stemt ned med 340 stemmer for og 365 stemmer
imod den. Fra salens talerstol valgte Barroso, umiddelbart inden afstemningen om godkendelse af den
nye Kommission, at trække forslaget om hans hold af kommissærer tilbage. Uden et forslag fra den
udpegede Kommissionsformand kunne en afstemning ikke finde sted.
I sin tale til Europa-Parlamentet sagde Barroso, at han havde lyttet opmærksomt til debatten i
Europa-Parlamentet, og efter møder med gruppelederne i Europa-Parlamentet og formanden for Rådet
havde han besluttet, at en afstemning på nuværende tidspunkt ikke ville være til gavn for EU. Han
tilføjede, at der var behov for mere tid, da det er vigtigt, at den rigtige afgørelse bliver truffet. Han
afsluttede med at erklære, at de folkevalgte medlemmer af Parlamentet skal spille en vigtig rolle i
styringen af Europa, og at Parlamentets medlemmer dermed kan stole på hans vilje til at samarbejde med
dem i fremtiden.
Barrosos beslutning om at trække sit forslag tilbage medførte et stort bifald fra Europa-Parlamentets
medlemmer, og det var meget tydeligt, at et flertal af Parlamentets medlemmer i salen var særdeles
tilfredse med udfaldet af spillet med den udpegede Kommissionsformand. Efter udmeldingen fra
Barroso, som fik opbakning af det nederlandske formandskab, blev mødet ophævet for at give
partigrupperne og Parlamentets formandskonference mulighed for at drøfte sagen.
Mødet blev genoptaget en time senere, hvor formændene for Europa-Parlamentets politiske grupper fik
mulighed for at redegøre for deres holdning til Barrosos beslutning. Hans Gert Pöettering (EPP-ED)
sagde, at Barrosos beslutning viser Barrosos evner som leder, og at Pöettering, selvom hans parti var
parat til at støtte den nye Kommission, var glad for, at der nu vil blive mulighed for at få en ny
Kommission bakket op af et stort flertal. Martin Schultz (PSE) sagde, at hans gruppe enstemmigt ikke
ville have kunnet vise Barrosos Kommission tillid. Han var derfor glad for Barrosos imødekommenhed
overfor Europa-Parlamentets ønske om en ændring i den nuværende sammensætning af Kommissionen.
Han tilføjede, at godkendelsen af en stærk Kommission er afgørende for EU, og at han derfor er parat til at
samarbejde med Barroso i fremtiden. Han advarede dog Barroso imod, at vende tilbage til