Europaudvalget Folketinget — Europaudvalget Christiansborg, den nov 5, 2004 Europaudvalgets sekretariat Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Europa-Parlamentet vedtager retningslinjer for 1. og 2. læsningsaftaler Den 26. oktober vedtog Europa-Parlamentet et sæt retningslinjer for, hvordan dets udvalg skal håndtere uformelle kontakter med Rådet i forbindelse med Parlamentets 1. og 2. behandling   af   EU-forslag   vedtaget   gennem   den   fælles   beslutningsprocedure. Retningslinjerne blev vedtaget af Europa-Parlamentets udvalgsformænd efter forudgående godkendelse fra Parlamentets gruppeformænd (vedlagt som Bilag 1). Siden indførelsen af den fælles beslutningsprocedure ved Maastricht-traktaten, og dens tilpasning ved Amsterdam-traktaten, har det været muligt at vedtage EU-lovgivning efter 1.   behandling   i   institutionerne1.   Dette   såfremt   institutionerne   er   enige.   Hvis institutionerne ikke er enige, indledes der en ny behandling i begge institutioner. Opnås der  enighed  ved  2.  behandling  kan  forslaget  ligeledes  vedtages.  Kan  der  ikke  opnås enighed  ved  1.  og  2.  behandling  bliver  forslaget  henvist  til  et  forligsudvalg  (3. behandling), hvor begge institutioner og Kommissionen er repræsenteret. Mens  EU-traktaten  udstikker  generelle  regler  for  forligsudvalget,  herunder  udvalgets sammensætning  og  tidsfrister,  har  der  hidtil  ikke  eksisteret  regler  for  hvordan Europa-Parlamentet og Rådet skal mødes i forbindelse med de to første behandlinger. EU-institutionerne    vedtog    dog,    i    forbindelse    med    implementeringen    af Amsterdam-traktaten, en fælles erklæring om den praktiske gennemførelse af den nye fælles beslutningsprocedure. I erklæringen fastlægges det, at der skal etableres ” passende kontakter”  ved  1.  og  2.  behandlingen  af  sagerne,  med  henblik  på  at  afslutte lovgivningsprocessen så hurtigt som muligt. Men der ikke er tale om formelle regler, og uden formelle regler på området har de enkelte udvalg i Parlamentet udviklet deres egen praksis for, hvordan disse kontakter skal finde sted. Dette har betydet, at forhandlingerne ved de to første behandlinger har været uigennemskuelige.
Det nye sæt retningslinjer er baseret på ”best-practices” fra de enkelte udvalg. Møderne mellem institutionerne vil fortsat være lukkede, men der indføres bl.a. regler for, hvornår der  skal  indledes  forhandlinger,  hvem  der  bør  deltage  i  møderne,  samt  hvordan forhandlingerne skal rapporteres tilbage til det samlede udvalg. Med venlig hilsen Mongin Forrest Hvis du vil vide mere: Notat fra Folketinget Repræsentant ved EU: ”   Den fælles beslutningsprocedure er blevet hurtigere og mere omfattende”.  Info-note 151 af den 18. juni 2004 Aktivitetsrapporten fra Europa-Parlamentets delegationer til forligsudvalget (1999-2004). PE 287.644 som kan hentes på følgende adresse: http://www.europarl.eu.int/code/information/activity_reports/activity-report_2004_en.pdf EU-Sekretariatets småtryk ”  Sådan lovgiver EU ”. Bogen kan fås ved henvendelse til Folketingets EU-Oplysning (tlf. 33 37 33 37 eller http://www.euo.dk). - 2 -
- 3 -
1 Udfordringerne for de nationale parlamenter i forbindelse med den fælles beslutningsprocedure er behandlet i noten  ”Den  fælles  beslutningsprocedure  –  udfordringer  for  de  nationale  parlamenter”,  som  er  tilgået Europaudvalgets Underudvalg den 9. september 2004. Denne udgjorde ligeledes et diskussionsoplæg fra Folketinget i forbindelse med COSAC- mødet i Haag den 13. september 2004 (noten er vedlagt som Bilag 2). - 4 -