Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 6. oktober 2004 Under henvisning til Europaudvalgets skrivelse af 28. september 2004 (alm. del – bilag 1262) vedlægges Fødevareministeriets besvarelse af spørgsmål 103.

1 Folketingets Europaudvalg Christiansborg København, den Sagsnr.: 3579 FVM 228 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 28. september 2004 (Alm. del – bilag 1262) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål 103: Spørgsmål 103: ”Idet der henvises til vedlagte artikel i Morgenavisen Jyllands-Posten den 27. september 2004, bedes ministeren bekræfte, at den landbrugsreform i EU, som regeringen har tilsluttet sig med støtte fra Dansk Folkeparti, betyder, at 33.301 danske landmænd fra       1. januar 2005 modtager 462 mio. kr. årligt alene i kraft af, hvor stor deres gennem-snitlige kalveproduktion har været i årene 2000-2002, hvilket for 17 landmænd betyder en årlig udbetaling af støttecheck på over 500.000 kr. og for 428 landmænd en årlig støttecheck på mellem 100.000 kr. og 499.999 kr., samt at denne støtte også gælder, når de er gået på pension, og at den kan gå i arv til arvinger.” Svar: Det er korrekt, at den af regeringen valgte model for implementering af EU’s landbrugsreform indebærer, at en del af kvægpræmierne, i alt ca. 462 mio. kr., fordeles til oksekødsproducenterne efter den såkaldte ”historiske model”, dvs. på grundlag af de præmiebeløb som enkelte producenter modtog i 2000, 2001 og 2002. Bortset fra muligheden for opretholdelse af visse koblede støtter er dette i henhold til EU-reglerne den eneste måde, man i den regionale model kan tilgodese enkelte produktionsgrene. Kvægtillægget beregnes ikke alene på baggrund af den pågældende producents kalveproduktion, men på baggrund af samtlige udbetalte kvægpræmier, dvs. ammeko-præmier, slagtepræmier, ekstensiveringspræmier, handyrpræmier samt beløb fra den    nationale kuvert (tillægspræmie til slagtepræmie for handyr og forsendelse/eksport). Det er dog kun en mindre del af den samlede af reformen omfattede støtte, svarende til godt 6 %, som gives til oksekødsproducenterne på denne måde, og hensynet bag er at sikre, at der ikke sker for store omfordelinger de forskellige produktionsgrene/producenter imellem. Det skal i den forbindelse endvidere bemærkes, at langt den største del af den afkoblede støtte, herunder hele den vegetabilske støtte og dele af den animalske

2 støtte, fordeles med ensartet basisbeløb til hhv. permanente græsarealer og øvrige støtte-berettigede arealer, som anmeldes i 2005. De første opgørelser af antallet af potentielle modtagere af kvægtillæg under landbrugsreformen viser, at 33.101 kvægbrugere kommer i betragtning. Samme beregninger      viser, at de foreløbigt beregnede kvægtillæg beløber sig til 462 mio. kr. årligt. Dette tal er foreløbigt frem til ultimo 2005, hvor de endelige støttesatser vil blive opgjort på baggrund af den samlede mængde ansøgte rettigheder. Det er ligeledes korrekt, at de første opgørelser viser, at det for 17 landmænd betyder et foreløbigt beregnet kvægtillæg på over 500.000 kr. og for 428 landmænd et foreløbigt kvægtillæg på mellem 100.000 kr. og 499.999 kr. Det skal dog bemærkes, at Jyllandspostens tal inkluderer godt 700 afdøde landmænd. For at få tildelt betalingsrettighederne i 2005, herunder kvægtillæg, er det et krav, at ansøgeren er aktiv landbruger på ansøgningstidspunktet (21. april 2005) og har rådighed over de anmeldte arealer som ejer eller forpagter. Kvægtillægget fordeles på samtlige de støtteberettigede arealer, som den pågældende producent anmelder i 2005. Hvis den aktive landmand ikke råder over støtteberettigede arealer den 21. april 2005    eller råder over så få arealer, at betalingsrettighedsværdien pr. ha overstiger 37.250 kr., men alligevel er berettiget til kvæg-tillæg, tildeles rettighederne som særlige betalingsrettigheder. Hvis kvæg-brugeren har fået tildelt sine tillæg som særlige betalingsrettigheder, fordi den pågældende ikke råder over (nok) jord, er der et krav om en forsat landbrugs-aktivitet svarende til 50 % af husdyrholdet i referenceperioden. For almindelige betalingsrettigheder defineres aktivitetskravet som produktion, avl eller dyrkning af landbrugs- og gartneriprodukter, herunder høst, malkning, opdræt af husdyr og hold af husdyr til landbrugsformål eller bevarelse af jorden i god landbrugs- og miljømæssig stand. De nævnte aktivitetskrav gælder ligeledes for eventuelle arvinger af bedrifter og betalingsrettigheder. For at få udbetalt støtte fra 2005 og i de kommende år, skal landmanden hvert år råde over støtteberettigede arealer svarende til betalingsrettighederne i en 10-måneders      periode, der som udgangspunkt løber fra den 15. januar til den 15. november. Rådighedskravet betyder, at landmanden bærer det fulde ansvar for driften og forvaltningen af arealet i rådighedsperioden. Bedriften skal med andre ord drives

3 for den pågældendes risiko og regning. Med hensyn til problemet med ”de forgyldte pensionerede kalveproducenter” finder jeg det også urimeligt, at en mere eller mindre reelt pensioneret oksekødsproducent skal kunne oppebære meget store støttebeløb – op til 37.250 kr. – pr. hektar. Mit ministerium er i gang med at analysere forskellige løsningsmuligheder.