Europaudvalget 2004-05 (1. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
g deres stedfortrædere
ilag
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
12. januar 2005
Under henvisning til Europaudvalgets skrivelse af 13. december 2004 (EUU alm. del -
Spørgsmål 11-18) vedlægges Udenrigsministeriets besvarelse af spørgsmålene 11-18.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
139522_0002.png
2
UDENRIGSMINISTERIET
Nordgruppen
Spørgsmål nr. 11 af 13. december 2004:
EUP, j.nr. 400.A.2-10
”Ministeren bedes oplyse, hvilket omfang EU-forfatningsforslagets art. III-210 litra f, har og i den
forbindelse oplyse, hvordan den kan påvirke det kollektive overenskomstsystem i Danmark”.
Svar:
Det fremgår af forfatningstraktatens art. III-210, stk. 1, litra f, at EU kan vedtage
foranstaltninger vedrørende ”repræsentation af og kollektivt forsvar for arbejdstagernes og
arbejdsgivernes interesser, herunder medbestemmelse, jf. dog stk.. 6”.
Bestemmelsen er en uændret videreførelse af EF-traktatens art. 137, stk. 1, litra f, som ikke
hidtil har været anvendt. Det understreges med den udtrykkelige henvisning til art. III-210,
stk. 6, at bestemmelsen ikke omfatter spørgsmål om lønforhold, organisationsret,
strejkeret eller ret til lockout. Art. III-210, stk. 6, er en væsentlig indskrænkning af art. III-
210, stk. 1, litra f’s anvendelsesområde. Retsakter i henhold til litra f) kan desuden kun
vedtages med enstemmighed, jf. art. III-210, stk. 3.
På baggrund af ovenstående vurderes det, at bestemmelsens mulige påvirkning af det
danske overenskomstsystem, såfremt den på et tidspunkt skulle blive bragt i anvendelse,
må være yderst begrænset. Kravet om enstemmighed udgør et yderligere værn mod
uønsket påvirkning af det danske overenskomstsystem.