Europaudvalget 2004-05 (1. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
g deres stedfortrædere
ilag
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
12. januar 2005
Under henvisning til Europaudvalgets skrivelse af 13. december 2004 (EUU alm. del -
Spørgsmål 11-18) vedlægges Udenrigsministeriets besvarelse af spørgsmålene 11-18.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
139524_0002.png
2
UDENRIGSMINISTERIET
Nordgruppen
Spørgsmål nr. 12 af 13. december 2004:
EUP, j.nr. 400.A.2-10
”Ministeren bedes redegøre for, hvorfor regeringen anser det for nødvendigt at bruge så stærkt et instrument
som love eller rammelove, som beskrevet i EU-forfatningstraktatens art. III-210, stk. 2, litra a, ved
vedtagelse af foranstaltninger, der skal bidrage til realiseringen af visse målsætninger for EU inden for
social- og arbejdsmarkedspolitikken”.
Svar:
Det fremgår af forfatningstraktatens art. III-210, stk. 2, litra a, at der med henblik på stk.
1, ”ved europæiske love eller rammelove kan vedtages foranstaltninger til fremme af
samarbejdet mellem medlemsstaterne gennem initiativer, der tager sigte på at opnå større
viden, udvikle udvekslingen af oplysninger og bedste praksis, fremme nytænkning og
vurdere erfaringerne, men uden at der er tale om nogen form for harmonisering af
medlemsstaternes love og administrative bestemmelser”. Den pågældende bestemmelse
giver således kun hjemmel til vedtagelse af tilskyndelsesforanstaltninger.
Art. III-210, stk. 2, litra a, viderefører EF-traktatens art. 137, stk. 2, litra a, stort set
uændret. Det er som led i den generelle forenkling af anvendelsen af retlige instrumenter i
forfatningstraktaten præciseret, at de ”foranstaltninger”, der kan vedtages i medfør af
bestemmelsen, skal være i form af ”europæiske love eller rammelove”. Der er ikke hermed
tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring af retsgrundlaget. Valget af lovgivningsmæssige
retsakter som rette form betyder, at Europa-Parlamentet forbliver medlovgiver under
bestemmelsen.