Europaudvalget 2004-05 (1. samling)
KOM (2004) 0002 Bilag 1
Offentligt
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
14. oktober 2004
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Økonomi- og
Erhvervsministeriets reviderede grundnotat vedrørende forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om tjenesteydelser i det indre marked,
KOM(2004/0001 (COD).
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
112072_0002.png
2
7. oktober 2004
/EBST-roh-era
Ændringer markeret med kursiv og understregning
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tjenesteydelser i det
indre marked, KOM 2004/0001 (COD)
Resumé
Kommissionen har fremlagt direktivforslag vedrørende et regelsæt, som skal
fjerne hindringer for tjenesteyderes etableringsfrihed og for den frie udveksling
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
112072_0003.png
3
af tjenesteydelser imellem medlemsstaterne. Forslaget er et væsentligt element i
Lissabon-processen, som sigter mod at gøre EU til den mest konkurrencedygtige
og dynamiske videnbaserede økonomi i verden inden 2010.
Vedtagelse af direktivforslaget i den nuværende form forudsætter en
gennemgang af danske regler vedrørende etableringsregler og udveksling af
tjenesteydelser, herunder anerkendelse af oprindelseslandsprincippet. Endvidere
forudsættes det, at der etableres særlige kvikskranker med henblik på mere
gennemskuelige og brugervenlige godkendelsesprocedurer i forbindelse med
andre medlemsstaters tjenesteydere, som ønsker at etablere sig i Danmark.
Gennemførelsen sker efter forslaget successivt på en sådan måde, at forslagets
fulde lovgivningsmæssige konsekvenser først vil fremgå efter analyser, der
gennemføres efter forslagets vedtagelse. Baggrunden er især, at forslaget
opererer med en
undersøgelse af
de enkelte medlemsstaters
markedsadgangsvilkår i en periode på 2 år efter vedtagelsen. Det kan ikke
udelukkes, at gennemførelse af direktivforslaget vil kræve ændringer i gældende
dansk lovgivning.
Hjemmelsgrundlaget er traktatens artikel 47, stk. 2, og artikel 55 samt traktatens
artikel 71 og artikel 80, stk. 2.
Vedtagelsen af forslaget skal ske med kvalificeret
flertal i Rådet i fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf. Traktatens
artikel 251.
Beslutningsgrundlag for dansk stillingtagen fremsendes, når igangværende
analyser kan afsluttes.
En første teknisk gennemgang af direktivforslaget er iværksat i en arbejdsgruppe
under Rådet i form af 4 møder i foråret 2004.
Folketingets Europaudvalg er tidligere blevet orienteret om forslaget ved aktuelt
notat dateret 25. februar 2004 og mundtlig præsentation den 3. marts 2004.
1.
Baggrund og indhold
Kommissionen fremsatte den 13. januar 2004 direktivforslaget om
tjenesteydelser i det indre marked. Forslaget blev fremsendt til medlemsstaterne
af Rådet for den Europæiske Union den 10. februar 2004.
Forslaget er en vigtig del af det økonomiske reformprogram, som Det
Europæiske Råd vedtog i Lissabon i marts 2010, og hvis mål er at gøre EU til
den mest konkurrencedygtige og dynamiske, videnbaserede økonomi i verden
inden 2010.
Kommissionen har som mål at præsentere et endeligt forslag til vedtagelse i
Rådet i første halvår 2005. Forslaget sigter mod en gradvis implementering af
bestemmelserne, således at direktivet har fuld virkning i 2010.
Direktivet implementeres i medlemsstaterne inden udgangen af 2007 for så vidt
angår de bestemmelser, som sigter mod liberalisering af handelen med
tjenesteydelser. Dette drejer sig om afskaffelse af reguleringer, der er ”forbudte”
som følge af deres diskriminerende karakter, samt gennemførelse af
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
112072_0004.png
4
screeningsprocesser for regulering, som kan være unødigt hæmmende for
tjenesteyderes etablering og adgang til fri udveksling.
Senest med udgangen af 2008 etablerer medlemsstaterne de foreslåede
administrative lettelses- og åbenhedsprocedurer i form af oprettelse af
kvikskranker (one stop shops) og adgang til elektroniske procedurer.
Forslagets hjemmelsgrundlag er traktatens artikel 47, stk. 2, og artikel 55 samt
traktatens artikel 71 og artikel 80, stk. 2. Vedtagelse af forslaget skal
ske med
kvalificeret flertal i Rådet i fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf.
Traktatens artikel 251.
Folketingets Europaudvalg har modtaget aktuelt notat dateret 25. februar 2003
og blev mundtligt orienteret om forslaget den 3. marts 2004 forud for den
præsentation af forslaget, som fandt sted i Rådet (konkurrenceevne) den 11.
marts 2003.
Forslaget er et rammedirektiv, som omfatter alle tjenesteydelser, som ikke
eksplicit er undtaget fra forslaget, idet tjenesteydelser samtidig defineres som
”enhver selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. traktatens artikel 50, der består i at
udføre en ydelse, for hvilken der betales en økonomisk modydelse”.
Kommissionen anfører i forslaget, at definitionen i henhold til Domstolens
retspraksis udelukker ikke-økonomisk virksomhed eller virksomhed, hvor der
ikke foreligger betaling, således som det er tilfældet med virksomhed, som staten
udfører uden økonomisk modydelse som led i sine opgaver på det sociale,
kulturelle, uddannelsesmæssige og retlige område. Derudover er salg af
arbejdskraft per definition ikke omfattet af bestemmelserne om serviceydelser,
idet arbejdskraftens fri bevægelighed er karakteriseret ved en
instruktionsbeføjelse og et over-/underordnelsesforhold i modsætning til
traktatens art. 50 om tjenesteydelser, der fremhæver den selvstændige
erhvervsudøvelse.
Følgende tjenesteydelsessektorer er undtaget fra direktivforslaget:
Finansielle tjenesteydelser, der allerede er omfattet af handlingsplanen for
finansielle tjenesteydelser, elektroniske kommunikationstjenester og netværk,
der er reguleret af direktiverne i ”telepakken” fra 2002, transporttjenester, der er
underlagt andre fællesskabsinstrumenter baseret på traktatens artikel 71 eller
artikel 80, stk. 2 samt virksomhed, som direkte og specifikt er forbundet med
udøvelse af offentlig myndighed i det omfang, disse aktiviteter er omfattet af
traktatens artikel 45.
Endvidere fremgår det af forslaget, at beskatningsområdet ikke er omfattet. Dog
omfatter direktivforslaget diskriminerende beskatningsregler, som efter
Domstolens praksis strider mod traktatens artikel 43 om etableringsretten og
artikel 49 om den frie udveksling af tjenesteydelser.
Etableringsadgang:
Forslaget sigter for det første mod at effektivisere
tjenesteyderes ret til etablering i andre medlemsstater. De vigtigste instrumenter
i denne sammenhæng er, at direktivet fastslår en række principper for kriterierne
i de etablerings- og autorisationsordninger, som værtslandet kan kræve, at
servicevirksomheder skal honorere i de forskellige tjenesteydelsessektorer. I
særdeleshed er der tale om eksplicit at forbyde krav, som diskriminerer i forhold
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
112072_0005.png
5
til etableringsmulighederne for tjenesteydere fra andre medlemsstater,
eksempelvis nationalitets- og bopælskrav.
Med henblik på at sikre at tilladelsesordninger i de enkelte medlemsstater ikke
har diskriminerende karakter i forhold til andre fællesskabsvirksomheder, skal
der i forlængelse af forslagets ikrafttræden gennemføres en screening af de
enkelte medlemslandes tilladelsesordninger.
For at sikre effektivitet og administrativ enkel behandling af
tilladelsesansøgninger fra andre medlemsstaters tjenesteydere, etablerer de
enkelte medlemsstater særlige ”kvikskranker” eller ”one stop shops”, som får til
opgave at afvikle de administrative formaliteter i forbindelse med
ansøgningerne.
Grænseoverskridende levering og køb af tjenesteydelser:
Forslaget fastslår
for det andet, for så vidt angår udveksling af tjenesteydelser mellem
medlemsstaterne, at denne sker på basis af oprindelseslandsprincippet, dvs. at
det med forbehold for generelle, midlertidige og individuelle undtagelser er
lovgivningen i tjenesteyderens oprindelsesmedlemsstat, der er gældende for den
pågældende ydelse. Det er også oprindelsesmedlemsstaten, der har ansvaret for
kontrollen med tjenesteyderen og dennes tjenesteydelser. Medlemsstaterne har
dog adgang til at træffe særlige foranstaltninger for så vidt angår sikkerheden i
forbindelse med tjenesteydelser, udøvelse af erhverv i sundhedssektoren samt
beskyttelse af den offentlige orden.
Det bemærkes, at Kommissionens forslag er omfattende og komplekst. På en
række områder udestår det derfor at få fastslået det præcise indhold af forslagets
bestemmelser. Endvidere vil forslaget for så vidt angår en lang række
lovregulerede erhverv skulle ses i sammenhæng med resultatet af de
igangværende forhandlinger om Forslag til direktiv om anerkendelse af
erhvervsmæssige kvalifikationer (KOM (2002) 119).
Erhvervs- og Boligstyrelsen har på baggrund af det fremsatte direktivforslag
gennemført en høring.
2.
Europa-Parlamentets holdning
Direktivforslaget er sendt i høring i Europa-Parlamentet. Parlamentets holdning
foreligger endnu ikke og forventes ikke at være klarlagt inden valget til Europa-
Parlamentet.
3.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet, da det ikke sigter mod detaljeret og systematisk
harmonisering af national regulering på tjenesteydelsesområdet, men alene
tilvejebringer en retlig ramme til sikring af den traktatfæstede etableringsfrihed
og den frie udveksling af tjenesteydelser.
For så vidt angår proportionalitetsprincippet er det Kommissionens opfattelse, at
de foreslåede instrumenter er afbalanceret i forhold til de indsatsområder, som er
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
112072_0006.png
6
nødvendige for at sikre gennemførelsen af et reelt indre marked for
tjenesteydelser.
Regeringen er i udgangspunktet enig med Kommissionen i disse betragtninger.
4.
Gældende dansk ret
EU's regler om etableringsadgang omfatter enhver EU statsborger, som ønsker at
etablere sig i en anden medlemsstat indenfor rammerne af de nationale
godkendelsesordninger.
Reglerne om fri udveksling af varer og tjenester gælder tilsvarende ethvert firma
etableret i EU.
Omfanget af konsekvenser for gældende dansk ret skal kortlægges analytisk.
Resultatet af analysen fremlægges for udvalget.
Det anføres hertil, at resultatet af den screening af markedsadgangsvilkårene,
som er forudset at blive afsluttet inden udløbet af 2007 eventuelt kan føre til
behov for efterfølgende lovændringer.
5.
Høring
Ved skrivelse af 27. februar 2004 er nedenstående organisationer blevet hørt
vedrørende direktivforslaget om tjenesteydelser i det indre marked. De samme
parter blev desuden ved brev af skrivelse af 19. februar inviteret til en
præsentation af forslaget ved Kommissionen den 2. marts i Erhvervs- og
Boligstyrelsen. I høringsskrivelsen blev det betonet, at som følge af forslagets
kompleksitet forestår efter høringsrunden et omfattende arbejde med nøjere
analyse af forslagets konsekvenser forud for endelig afklaring af regeringens
holdning til forslaget.:
Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Den Almindelige Danske
Lægeforening,
Den
Almindelige
Danske
Jordemoderforening,
Amtsrådsforeningen
i
Danmark,
Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd,
Arbejdsmiljøinstituttet,
Arbejdstilsynet,
BAT-kartellet,
BFID,
Bibliotekarforbundet,
Brancheforeningen for Sæbe, Parfume og
Teknisk/kemiske artikler, Bryggeriforeningen, Byggefagenes Kooperative
Landssammenslutning,
Byggeriets
Arbejdsgivere
(BYG),
Børsmæglerforeningen, CO-Industri, DAKOFA, DANAK, Danmarks
Apotekerforening, Danmarks Lærerforening, Danmarks Miljøundersøgelser,
Danmarks Nationalbank, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks
Rederiforening, Danmarks Turistråd, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Byggeri, Danske entreprenører, Danske kloakmestre, Den Danske
Dyrlægeforening,
Den
Danske
Landinspektørforening,
Dansk
Ejendomsmæglerforening, Dansk Forening for Industriens Patent- og
Varemærkespecialister, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk
Kiropraktorforening, Dansk magisterforening, Dansk Metalarbejderforbund,
Dansk Navigatørforening, Dansk Patent- og varemærkekonsulentforening af
1953, Dansk Optikerforening, Dansk Psykologforening, Dansk Standard, Dansk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
112072_0007.png
7
Sygeplejeråd, Dansk Sø-restaurationsforening, Dansk Tandlægeforening, Dansk
Textil Union, Dansk Tipstjeneste, Dansk Transport og Logistik, Dansk Vand- og
Spildevandsforening, Dansk Varefakta Nævn, Danske Andelsselskaber, Danske
bandagister, Danske Bioanalytikere, Danske Busvognmænd Direktoratet for
Fødevare Erhverv, Danske Fysioterapeuter, Danske Maritime, De Danske
Patentagenters Forening, DSB, DS Håndværk & Industri, Elektricitetsrådet,
Ergoterapeutforeningen,
Farmakonforeningen,
FDB,
Finansforbundet,
Finansrådet,
Fodterapeuterne,
Forbrugerrådet,
Foreningen
Industriel
Retsbeskyttelse, Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte, Foreningen af
Kliniske Diætister, Foreningen af Radiografer i Danmark, Foreningen
Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring og
Pension, Frederiksberg Kommune, FTF, Færøernes Landsstyre, Grønlands
Hjemmestyre, Gymnasieskolernes Lærerforening, HK Handel, HTS,
Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark, IT-brancheforeningen, ITEK,
Jernbanetilsynet, Kiropraktorforeningen, Det Kommunale Beredskabspersonales
Landsforbund, Det Kommunale Kartel, Kommunernes Landsforening,
Københavns Fondsbørs, Københavns Kommune, Landsforeningen af Kliniske
Tandteknikere,
Landsforeningen
af
statsautoriserede
fodterapeuter,
Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Lego,
Lægemiddelindustriforeningen-LIF, Maskinmestrenes Forening, MEGROS,
Parallelimportørforeningen
af
Lægemidler,
Psykologforeningen,
Psykolognævnet, Holger Rasmussen, Realkreditrådet, Sammenslutningen af
Danske
Andelskasser,
Sammenslutningen
af
Danske
Småøer,
Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, De Samvirkende
Købmænd, SID, Statens Lufthavnsvæsen, Statens og Kommunernes
Indkøbsservice, Statens Serum Institut, Tandlægeforeningen, Teknisk
Landsforbund,
Telestyrelsen,
Teqnik–Installatørernes
Forening,
Værdipapircentralen A/S, Det Økologiske Råd.
Heraf har følgende parter haft bemærkninger til direktivforslaget:
Advokatrådet, Den Almindelige Danske Lægeforening, BAT-Kartellet,
Danmarks Apotekerforening, Danmarks Rederiforening, Dansk Byggeri, Dansk
Ejendomsmæglerforening, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk
Textil Union, Dansk Tipstjeneste, Dansk Vand- og Spildevandsforening, Danske
Maritime, FTF, HK Handel, HTS, Håndværksrådet, Landsorganisationen i
Danmark, Realkreditrådet, De Samvirkende Købmænd.
Følgende parter har meddelt, at de ikke har bemærkninger til direktivforslaget:
CO-Industri, DANAK, Danmarks Miljøundersøgelser, Foreningen Registrerede
Revisorer, Værdipapircentralen A/S.
Nedenfor resumeres en række af de betragtninger, der fremgår af
høringssvarene.
Generelle bemærkninger til direktivforslaget:
Advokatrådet, Danmarks
Apotekerforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmægler Forening, Dansk
Handel & Service, Dansk Industri, Dansk Rederiforening, Dansk Textil Union,
Danske Maritime, HTS, Håndværksrådet og Landsorganisationen i Danmark
udtrykker generel støtte til forslagets intentioner om en realisering af det indre
marked for tjenesteydelser.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
112072_0008.png
8
Advokatrådet, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Vand- og
Spildevandsforening, Den Almindelige Danske Lægeforening, HK Handel og
Landsorganisationen i Danmark, giver udtryk for enighed i behovet for fortsat
analyse forud for endelig stillingtagen til detaljerne i forslaget, ligesom de alle
endvidere har givet tilsagn om interesse for at blive inddraget i dette analytiske
arbejde.
Etableringsadgangen og gældende autorisationskrav.
En række bemærkninger
knytter sig til adgangen for andre medlemsstaters tjenesteydere til udøvelse af
lovregulerede erhverv i forbindelse med etablering.
Generelt peger Dansk Industri på, at ved et begrænset antal tilladelser bør
auktioner undgås som fordelingsprincip.
Apotekersektoren. Danmarks Apotekerforening peger på, at salg af lægemidler
ikke er blevet gjort til genstand for fuld fællesskabsharmonisering, og at der
derfor kan argumenteres for, at området bør holdes udenfor direktivet. Efter
foreningens opfattelse vil de gældende danske regler ikke være omfattet af
”forbudt” regulering (forslagets artikel 14), hvorimod de vil være omfattet af
screeningskravet (artikel 15).
Særlige håndværksmæssige ydelser, herunder vand, spildevand, VVS- og
elarbejde. FTF og Dansk Vand- og Spildevandsforening udtrykker
betænkelighed ved ændrede regler for vandforsyning og spildevandsbehandling
med særlig henblik på forsyningssikkerhed og overholdelse af kvalitetsnormer.
Håndværksrådet finder, at visse artikler i forslaget kan give problemer i forhold
til visse nugældende danske autorisationsordninger, herunder el, gas og
kloakering, og anbefaler, at der sikres adgang til opretholdelse af krav om
sikkerhedskvalitetssikringssystemer og særlig uddannelse som betingelse for
adgang til at udføre visse installationer m.v.
Vagtvirksomhed. HTS lægger vægt på at opretholde godkendelsesprocedurerne
for vagtselskaber, men ser en mulighed i at flytte udstedelsen fra den enkelte
politikreds til et centralt kontor.
Restaurations- og hotelvirksomhed. HTS finder, at den danske
autorisationsordning sikrer, at udøveren har den rette uddannelse og viden til at
håndtere vanskelige situationer på en sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde.
Dørmænd. HTS konstaterer, at den igangværende lovproces (L 163) med
autorisationsproces for dørmænd vil sikre den enkelte dørmands nødvendige
kvalifikationer indenfor områderne kommunikation og konflikthåndtering,
personlig sikkerhed, retsregler, førstehjælp og praktisk håndtering af store
menneskemængder.
Næringsloven. HTS finder det afgørende, at målsætningerne i den kommende
”Lov om næringsbrev til fødevarebutikker” også skal opfyldes af udenlandske
virksomheder, der etablerer sig i Danmark. Dansk Textil Union ønsker
bestemmelserne i Næringslovens § 10 om etablering og udførelsen af erhverv
opretholdt, men finder samtidig, at lovens bestemmelser er indenfor rammerne
af, hvad der er tilladt i henhold til forslagets art. 15.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
112072_0009.png
9
Spilletjenester. Dansk Tipstjeneste udtrykker usikkerhed om, i hvilket omfang
etablering af spilletjenester er omfattet af forslaget, men finder, at området bør
undtages fra direktivets anvendelsesområde.
Advokatvirksomhed. Advokatsamfundet har opregnet en række spørgsmål om
advokaters etableringsadgang, som man mener kræver en nærmere afklaring.
Oprindelseslandsprincippet.
En række høringsparter har kommenteret på
forslaget om introduktion af oprindelseslandsprincippet som det grundlæggende
element i forbindelse med den frie udveksling af tjenesteydelser.
Generelt anfører Advokatrådet en række problemer af overvejende juridisk
karakter.
Håndværksrådet er generelt positiv overfor princippet.
HTS anfører, at princippet først bør tages i brug efter grundig overvejelse af
hvert enkelt autorisationsbaserede område.
Dansk Handel & Service tilslutter sig generelt princippet, men finder, at det bør
sikres, at princippet ikke fører til konkurrenceforvridning.
FTF finder, at princippet bør overvejes nøje med særlig henblik på
forsyningssikkerheden.
HK Handel, BAT Kartellet og Landsorganisationen i Danmark finder det mere
hensigtsmæssigt at operere med et bestemmelseslandsprincip.
Særlige håndværksmæssige ydelser. Håndværksrådet anfører, at de
sikkerhedsmæssige betænkeligheder, som er anført ovenfor vedrørende
etablering, også gør sig gældende for så vidt angår introduktion af
oprindelseslandsprincippet. Dansk Vand- og Spildevandsforening noterer med
tilfredshed visse erhvervs undtagelse for oprindelseslandsprincippet og ønsker
undtagelsen eksplicit udvidet til kloak- og spildevand.
Ejendomsomsætning. Dansk Ejendomsmægler Forening og Realkreditrådet
finder det risikabelt for retstilstanden, at reglerne i den danske lov om
omsætning af fast ejendom ikke vil kunne finde anvendelse på
grænseoverskridende ejendomsmæglerydelser.
Spilletjenester. Dansk Tipstjeneste og Dansk Handel & Service ønsker
spilletjenester undtaget.
Med hensyn til forslaget om, at oprindelseslandsprincippet også omfatter
anvendelsen af kommerciel kommunikation/reklame, anfører Dansk Industri og
Den Almindelige Danske Lægeforening betænkeligheder.
For så vidt angår princippets adgang til udstationering af medarbejdere finder
FTF, HK Handel og BAT Kartellet, at danske myndigheder fortsat bør have
adgang til at afvise udstationering af medarbejdere, som ikke har de fornødne
kvalifikationer til den pågældende opgave i henhold til dansk lov.
BAT Kartellet giver desuden udtryk for, at et eventuelt servicedirektivs regler bør
vige for de danske sikringsmekanismer overfor de nye EU-landes statsborgere.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
112072_0010.png
10
Derimod er Håndværksrådet af den opfattelse, at de særlige regler for
udstationering i forslagets artikel 24 og 25 udgør en anbefalelsesværdig
administrativ lettelse.
Dansk Industri opfordrer til, at der i forbindelse med tjenesteyderes
pligtindberetninger om udsendte medarbejdere indføres en minimumsgrænse
for den arbejdsperiode, der er indberetningspligtig.
Landsorganisationen i Danmark og FTF finder, at det i kontrol- og
skattemæssig henseende er problematisk, at tjenesteydere i henhold til
forslagets bestemmelser om retten til fri udveksling af tjenesteydelser ikke
skal registreres.
Vikartjenester. FTF, Landsorganisationen i Danmark og HK Handel frygter,
at princippet vil medføre en uhensigtsmæssig stigning af vikararbejde.
Kvikskranker
.
Kommissionens forslag om obligatorisk oprettelse af
kvikskranke(r) giver ligeledes anledning til en række kommentarer:
Generelt. Dansk Industri, Dansk Handel & Service finder tanken om en
kvikskranke og kravet om adgang til elektronisk information nyttig for
realiseringen af direktivets målsætning.
Advokater. Advokatrådet formoder, at Advokatsamfundets virke i
registreringshenseende i praksis fungerer som en kvikskranke i direktivets forstand,
således at Advokatsamfundet også i fremtiden vil kunne varetage denne funktion.
Tjenesteydelser leveret i sammenhæng med andre leverancer.
Dansk Industri
og Danske Maritime finder, at det ikke fremgår tilstrækkelig klart af forslagets
tekst, at det også omfatter tjenesteydelser i forbindelse med levering af
hardware, f.eks. maskininstallation.
Planloven og Næringsloven
. Dansk Handel & Service, Dansk Textil
Union, De Samvirkende Købmænd giver udtryk for den formodning, at disse
danske lovgivninger falder udenfor Kommissions definition af ”forbudte
krav” (direktivforslagets art. 14).
HK Handel ønsker sikkerhed for, at den danske planlov ikke berøres af et
kommende direktiv.
Forsikring.
Forsikring og Pension og Håndværksrådet anbefaler, at det mere
præcist fastlægges, hvad der er indholdet af forslagets artikel 27 om
erhvervsansvarsforsiking.
Danmarks Rederiforening peger på, at uagtet visse transporttjenester er
undtaget fra forslaget, er dansk skibsfarts interesse i et
frit marked for søfart
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
112072_0011.png
11
og havnetjenester i EU
af et sådant omfang, at man ønsker det vurderet i
lyset af konsekvenserne for dansk skibsfart og relaterede tjenesteydelser.
6.
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Gennemførelse af forslaget vil kræve konsekvensvurderinger i forhold til en
række danske forskrifter især for så vidt angår tilladelses- og
autorisationsordninger for en række lovregulerede erhverv, hvor udøvelsen af
erhvervet beror på opfyldelsen af specifikke forskrifter.
Endvidere kan det ikke på forhånd afvises, at gennemførelse af
oprindelseslandsprincippet for den grænseoverskridende udveksling af
tjenesteydelser vil have konsekvenser for eksempel i forhold til dansk
lovgivning på forbrugerområdet.
Regeringen vil i de kommende måneder i samarbejde med de berørte parter
foretage en nøjere vurdering af konsekvenserne, herunder i videst muligt omfang
afdække de forventede konsekvenser af den screening af de berørte
tilladelsesordninger, som forudsættes gennemført i forlængelse af forslagets
vedtagelse.
Vurdering af lovgivningsmæssige konsekvenser analyseres således i lyset af
indkomne høringssvar og på basis af de afklarende drøftelser, der finder sted
mellem medlemsstaterne og Kommissionen.
Grundlæggende kan lovgivningsmæssige konsekvenser falde i to faser som
resultat af direktivet:
For det første ændringer, der måtte være behov for som et umiddelbart resultat
af indholdet af et direktiv.
For det andet ændringer, som måtte være påvist nødvendige i lyset af den
screening af national lovgivning, som især relaterer sig til direktivets artikel 15.
For så vidt angår eventuelle statsfinansielle konsekvenser, er det forventningen,
at disse ikke vil være af væsentlig betydning, men alene vil relatere sig til den
forudsatte etablering af kvikskranker.
Forslaget har efter regeringens opfattelse ikke umiddelbart konsekvenser for
Planloven, idet tilladelser i henhold til Planloven bygger på objektive og ikke-
diskriminerende bestemmelser. Planloven vil dog være omfattet af det
screeningskrav, som fremgår af direktivforslagets art. 15.
7.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Det er Kommissionens opfattelse, at etablering af et indre marked for
tjenesteydelser vil have væsentlige positive effekter for den europæiske
økonomis vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne. I særdeleshed vil den
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
112072_0012.png
12
skabe grundlag for, at de små og mellemstore virksomheder
tjenesteydelsessektorerne vil kunne realisere deres vækstpotentialer.
i
Det danske markeds relativt beskedne volumen betyder i udgangspunktet, at de
samfundsøkonomiske potentialer i forhold til dansk økonomi vurderes som
overgennemsnitlige. Dels vil adgangen til et integreret indre marked give
konkurrencedygtige og innovative danske tjenesteydere reel adgang til et langt
større marked, dels vil den forenklede adgang til det danske marked styrke
dansk erhvervslivs konkurrenceevne ved at sikre adgangen til
konkurrencedygtige tjenesteydelser. Endelig vil forbrugerne høste gevinsterne
af en større konkurrence på det danske marked.
8.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg er tidligere blevet orienteret om forslaget ved aktuelt
notat dateret 25. februar 2004 og mundtlig præsentation den 3. marts 2004.
Folketingets Europaudvalg modtog grundnotat af 29. april 2004 om forslaget.
Nærværende grundnotat korrigerer alene nævnte notat for så vidt angår henvisningen til
gældende beslutningsprocedure for forslaget.