PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2005-06
KOM (2004) 0002 Bilag 6
Offentligt

Danske Lærerorganisationer International

Danish Teacher Trade Unions

Syndicats d'Enseignants Danois

DLI-NOTAT

Bruxelles, d. 7. marts 2006/BB/kb

Servicedirektivet og det danske uddannelsessystem

Afstemningen om Servicedirektivet på plenarsamlingen i Strasbourg gav ikke nogen endegyldig

afklaring i forhold til uddannelsesområdet. Følgende notat forsøger at give et overblik over, hvad

der blev vedtaget, samt – ikke mindre interessant – hvad der ikke blev vedtaget.

Af vedtagne punkter af interesse kan først og fremmest nævnes:

•

Tjenesteydelser af almen interesse (SGI) ”som

defineret af medlemsstaterne”

er fuldstændigt

undtaget fra direktivets anvendelsesområde. Nationalstaterne har således fortolkningsretten.

Det vil derfor være meget interessant, hvorvidt den danske regering i relation til uddannel-

sesområdet vil anvende denne ret for dermed at holde det danske udannelsessystem uden for

Servicedirektivet.

Tjenesteydelser af almen økonomisk interesse (SGEI) er stadig omfattet af direktivets an-

vendelsesområde, men er dog undtaget fra Direktivets artikel 16 om ”frihed til at udøve ser-

vicevirksomhed”.

Det vil sige, at f.s.v.a. grænseoverskridende udøvelse af tjenesteydelser

af almen økonomisk interesse, er det nu modtagerlandets regler, der skal følges og ikke op-

rindelseslandets.

Idet SGEI stadig er omfattet af direktivets anvendelsesområde, er denne form for tjeneste-

ydelser dog omfattet af de generelle bestemmelser om forbudte krav og krav der skal evalue-

res i artikel 14 og 15. Det vil sige, at danske myndigheder eksempelvis ikke kan stille krav

til en udenlandsk serviceudbyder som

”direkte eller indirekte er begrundet i nationaliteten

eller – for selskabers vedkommende – i hovedsædets beliggenhed…”.

Derudover vil krav til

udenlandske serviceudbydere skulle opfylde tre kriterier: Ikke-diskrimination, nødvendighed

og proportionalitet.

Da der på nuværende tidspunkt ikke foreligger nogen entydig definition på henholdsvis tje-

nesteydelser af almen interesse (SGI) og tjenesteydelser af almen økonomisk interesse

(SGEI), er betydningen af ovenstående endnu ikke klar. Det er som nævnt fortsat op til den

enkelte medlemsstat at definere disse begreber.

De europæiske uddannelsesorganisationer

vurderer dog, at der kan være en reel mulighed for, at f.eks. en dansk beslutning om at defi-

nere en given uddannelse som en SGI, kan bringes for EF-Domstolen med påstand om han-

delshindring.

Betragtning 16: I forslagets definition af begrebet tjenesteydelse nævnes

”undervisning in-

den for rammerne af det nationale uddannelsessystem i såvel private som offentlige under-

visningsinstitutioner”,

som et eksempel på virksomhed, der ikke er omfattet af definitionen

på en tjenesteydelse og dermed ikke er omfattet af direktivets anvendelsesområde. Som ud-

gangspunkt kan det således synes sikret, at det nationale uddannelsessystem er undtaget fra

•

jf. artikel 2, stk. 2, litra – a

jf. artikel 17, stk. 2

Jf. artikel 14, stk. 1

jf. henholdsvis artikel 2, stk. 2, litra – a, artikel 4, nr. 1 b og artikel 1

Side 1 af 3

Danske Lærerorganisationer International

Boulevard du Roi Albert II 5, 9ème étage

B-1210 Bruxelles

+32 2 224 06 70

[email protected]

www.dlint.org

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danske Lærerorganisationer International

Danish Teacher Trade Unions

Syndicats d'Enseignants Danois

DLI-NOTAT

Servicedirektivets anvendelsesområde, men forslagets ordlyd kan resultere i sager ved EF-

Domstolen, bl.a. fordi det er uklart, hvad begrebet ”det nationale uddannelsessystem” dæk-

ker over.

•

Betragtning 7c: I en noget vag formulering fastslås det, at

”…uddannelsesmæssige og kultu-

relle tjenester, der ofte sigter mod at gennemføre velfærdsmæssige mål, bør ikke berøres af

bestemmelserne i dette direktiv.”

Den reelle betydning heraf er dog ikke klar.

Betragtning 24: I denne betagtning nævnes uddannelse som et eksempel på et tvingende al-

ment hensyn, i henhold til hvilket der kan fremsættes krav om fremlæggelse af originale do-

kumenter, bekræftede genparter eller bekræftede oversættelser. Derimod nævnes uddannelse

ikke

i artikel 4, nr. 7 a, hvor der fremsættes en ikke-udtømmende liste over tvingende almene

hensyn, forhold til hvilke Direktivets bestemmelser kan tilsidesættes.

•

Ordfører Evelyne Gebhardt (PSE, DE) havde forud for afstemningen fremsat et forslag (am. 253)

om eksplicit at undtage uddannelsesområdet fra Direktivets artikel 2. Dette forslag faldt med stem-

merne 291 for, 352 imod og 6 undladelser.

Gebhardt og PSE-gruppen havde ligeledes fremsat et forslag (am. 251) om en fuldstændig undtagel-

se af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse (SGEI), som dog også faldt med stemmerne 269

for, 365 imod og 3 undladelser.

I begge tilfælde stemte de danske medlemmer af den konservative EPP-gruppe og den liberale AL-

DE-gruppe imod forslagene.

Det meget omtalte oprindelseslandsprincip blev som et kompromis mellem den konservative og

socialistiske gruppe omformuleret radikalt. Dog tilsiger artikel 16 forsat, at de enkelte medlemssta-

ter skal give adgang til servicevirksomheder fra andre medlemsstater. Venstrefløjsgruppen GUE

stillede forslag om, at alle tjenesteydelser vedrørende forskning og uddannelse skulle undtages fra

dette princip, men forslaget faldt med stemmerne 283 mod 353 – igen med den samme stemmefor-

deling blandt de danske MEP’er.

Omend det med de ovennævnte bestemmelser kan synes som om, de væsentligste dele af uddannel-

sesområdet i praksis er undtaget fra Servicedirektivet, giver den nuværende direktivtekst dog anled-

ning til to problemstillinger:

1) Indholdsstyring

Den foreliggende direktivtekst kan give anledning til tvivl om, hvorvidt EF-traktatens tjenesteydel-

sesbegreb kan udvides til at dække dele af uddannelsesområdet. Hvis det er tilfældet, vil en uden-

landsk drevet uddannelseskoncern eksempelvis kunne åbne private, brugerbetalte handelsskoler og

dernæst kræve uddannelsen godkendt af Undervisningsministeriet. Dermed vil indholdsstyringen i

de erhvervsfaglige uddannelser komme under pres.

2) Udgiftsstyring

I forlængelse af ovennævnte eksempel vil en privat, SU-godkendt uddannelse højst sandsynligt fal-

de ind under kategorien tjenesteydelser af almen økonomisk interesse (SGEI). Dermed vil såvel

udbydere af tjenester, dvs. private undervisningsinstitutioner, som studerende formentlig kunne

Side 2 af 3

Danske Lærerorganisationer International

Boulevard du Roi Albert II 5, 9ème étage

B-1210 Bruxelles

+32 2 224 06 70

[email protected]

www.dlint.org

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danske Lærerorganisationer International

Danish Teacher Trade Unions

Syndicats d'Enseignants Danois

DLI-NOTAT

kræve støtte (taxameter og supplerende stipendium) på linie med fuldt offentligt finansierede og

drevne institutioner.

Den uklarhed, som er skitseret i begge de ovennævnte tilfælde, vil formentlig kunne give anledning

til en række sager ved EF-Domstolen for, at få afklaret de gældende retsforhold på området.

Side 3 af 3

Danske Lærerorganisationer International

Boulevard du Roi Albert II 5, 9ème étage

B-1210 Bruxelles

+32 2 224 06 70

[email protected]