Europaudvalget 2005-06
KOM (2004) 0002 Bilag 7
Offentligt
280568_0001.png
Danske Lærerorganisationer International
Danish Teacher Trade Unions
Syndicats d'Enseignants Danois
Folketingets Europaudvalg
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Bruxelles, den 18. maj 2006
Servicedirektivet og det danske uddannelsessystem
Med henvisning til de igangværende forhandlinger om EU-Kommissionens
forslag til direktiv om handel med tjenesteydelser i det indre marked (Ser-
vicedirektivet) ønsker DLI at henlede medlemmerne af Folketingets Euro-
paudvalgs opmærksomhed på den uklare situation, som Servicedirektivet
kan medføre for det danske uddannelsessystem, hvis det vedtages i den
form, som Kommissionen har foreslået.
I Kommissionens foreliggende direktivforslag er der således to områder
som giver anledning til bekymring blandt såvel de danske som de europæi-
ske lærerorganisationer. Først og fremmest er det vores opfattelse, at ud-
dannelse skal undtages fra direktivets anvendelsesområde, da EU-traktaten
entydigt henlægger beslutningskompetencen på uddannelsesområdet til
medlemsstaterne. Dertil skaber Kommissionens tekstforslag – ikke mindst
på grund af den uklare europæiske retstilstand omkring begreberne ”forsy-
ningspligtydelser” og ”tjenesteydelser af almen økonomisk interesse” –
ikke tilstrækkelig klarhed om vilkårene for den fremtidige udførelse af of-
fentlige tjenesteydelser. Det er ganske enkelt uklart hvilke offentlige ydel-
ser, der vil være omfattet af direktivet.
Ud fra det synspunkt, at retten til at organisere, finansiere og regulere ud-
dannelsessektoren bør ligge fuldt og helt hos de nationale regeringer, op-
fordrer DLI derfor til, at Danmark i de videre forhandlinger arbejder for en
eksplicit, generel undtagelse af uddannelsesområdet fra Servicedirektivet.
Subsidiært må der indføres en bestemmelse, som giver det enkelte med-
lemsland ret til at fortolke, hvilke uddannelser der hører under det nationale
uddannelsessystem, således som det blev foreslået af Europa-Parlamentet.
Denne fortolkningsret bør ikke kunne anfægtes gennem retssag ved EF-
Domstolen
I Kommissionens forslag vil situationen vedrørende offentlige tjenesteydel-
ser efter lærerorganisationernes opfattelse være den, at beslutningen om,
hvorvidt en given uddannelsesydelse skal anses som en rettighed for bor-
gerne eller en service, som kan handles på det frie marked, overlades til
EF-Domstolen. Principielt bør EU’s lovgivende institutioner for det første
sikre klare regler, men for det andet vækker det bekymring, at ansvaret for
fortolkning af anvendelsesområdet overlades til EF-Domstolen, som gen-
nemgående anvender en vidtgående tolkning af EU-retten. Der tegner sig
således i domstolens afgørelser en klar tendens til liberalisering og harmo-
nisering.
Boulevard du Roi Albert II,
5, 9ème étage
B-1210 Bruxelles
Tél +32 2 224 06 70
Fax +32 2 224 06 71
DLI repræsenterer:
- BUPL
- Danmarks Lærerforening
- Dansk Magisterforening
- Dansk Teknisk
Lærerforbund
- Danske Produktions-
højskolers Lærerforening
- Efterskolernes
Lærerforening
- Formidlerne
- Frie Grundskolers
Lærerforening
- Gymnasieskolernes
Lærerforening
- Handelsskolernes
Lærerforening
- Københavns
Lærerforening
- Landsforbundet af Voksen
og Ungdomsundervisere
- Socialpædagogernes
Landsforbund
- Speciallærerforeningen
af 1981
Side 1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
280568_0002.png
Danske Lærerorganisationer International
Danish Teacher Trade Unions
Syndicats d'Enseignants Danois
En anden årsag til, at lærerorganisationerne ønsker en eksplicit undtagelse
er, at signalerne fra den danske regering kan skabe uklarhed. I et tidligere
brev af ”dato” til DLI skriver statsminister Anders Fogh Rasmussen såle-
des:
”Det er væsentligt for regeringen, at direktivforslaget ikke kommer til
at indeholde formuleringer, som vil kunne opfattes således, at Traktatens
tjenesteydelsesbegreb kommer til at omfatte dele af uddannelsessystemet,
der ikke hidtil har været omfattet.”
I en tale på Københavns Universitet den
21. april 2006 sagde Statsministeren derimod bl.a.:
”For det andet skal vi
sætte os som mål at skabe et reelt indre marked for forskning, udvikling og
uddannelse.”
1
Med et indre marked for uddannelse gives der køb på en række af de ud-
dannelsespolitiske virkemidler, som er af afgørende betydning for det dan-
ske uddannelsessystem. Den uddannelsespolitiske ”værktøjskasse” omfatter
såvel indholdsstyring og kvalitetskontrol af de tilskudsberettigede uddan-
nelser som uddannelsesinstitutionernes forvaltning, antal, geografiske dæk-
ning og beliggenhed. Disse styringsredskaber spiller man sig af hånden ved
en markedsgørelse.
DLI mener, at uddannelse på alle niveauer er et væsentligt kulturbærende
element, som er medvirkende til at fremme social sammenhængskraft, inte-
gration og demokrati. Med Servicedirektivet i den foreslåede form er der
risiko for, at man tager de første skridt mod at gøre uddannelse til en han-
delsvare. Handel med uddannelse står i modsætning til Lissabon-strategiens
mål for uddannelse om at højne kvaliteten og sikre lige adgang for alle, idet
betingelserne for bl.a. kvalitets- og indholdsstyring, videndeling og idé-
mobilitet svækkes under markedsvilkår. Samtidig vil øget markedsgørelse
af uddannelsesområdet anfægte medlemslandenes traktatfæstede ret til selv
at organisere deres uddannelsessektor.
Vedlagte notat beskriver de problemstillinger, som direktivforslaget i sin
nuværende giver anledning til. DLI stiller sig naturligvis til rådighed med
yderligere oplysninger.
Med venlig hilsen
Birgitte Birkvad
1
http://www.statsministeriet.dk/Index/dokumenter.asp?o=2&n=0&d=2569&s=1
Side 2