PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2004-05 (1. samling)
KOM (2004) 0486 Bilag 1
Offentligt

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

25. november 2004

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Økonomi- og Er-

hvervsministeriets grundnotat om forslag til ændring af direktiverne om kre-

ditinstitutters kapitaldækning og ændring af Kreditinstitutdirektivet. Basel II-

forslaget, KOM(2004) 486.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til ændring af direktiverne om kreditinstitutters kapitaldækning og

ændring af Kreditinstitutdirektivet. Basel II forslaget - KOM(2004)486

http://www.europa.eu.int/servlet/portail/RenderServlet?search=Doc

Num-

ber&lg=en&nb_docs=25&domain=Preparatory&in_force=NO&an_d

oc=2004&nu_doc=486&type_doc=COMfinal.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Resumé

Forslaget har til formål at fastlægge størrelsen af den kapital, pengeinstitutter,

realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselska-

ber skal afsætte for at dække deres risici, således at kapitalkravene i højere

grad end i dag afspejler de faktiske risici, som institutterne påtager sig.

1. Baggrund og indhold

a. Baggrund

Forslaget, der er fremsat 14. juli 2004, ændrer de nuværende direktiver om

nødvendigt kapitalgrundlag for kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og

investeringsforvaltningsselskaber. Forslaget omfatter 429 sider. Forslaget er

endnu ikke oversat til dansk. Forslaget er ikke tidligere blevet forelagt Folke-

tingets Europaudvalg.

Direktivforslaget indgår som en del af den finansielle handlingsplan fra 1998.

Direktivet foreslås gennemført i national lovgivning inden udgangen af 2006

dog med ikrafttrædelse ved udgangen af 2007 for så vidt angår anvendelse af

de mest avancerede metoder til opgørelse af kreditrisiko og operationel risiko

Baggrunden for forslaget er at fastlægge størrelsen af den kapital, pengeinsti-

tutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltnings-

selskaber skal afsætte for at dække deres risici, således at kapitalkravene i hø-

jere grad end i dag afspejler de faktiske risici, som institutterne påtager sig.

Siden 1999 har Finanstilsynet i samarbejde med Økonomi- og Erhvervsministeriets

departement og Nationalbanken gennemført en indgående behandling af udkast til

reglerne fra henholdsvis Basel Komitéen og Kommissionen med henblik på at få

tilgodeset danske interesser. Dette har bl.a. indebåret fire høringsrunder, hvor også

andre interessenter har haft mulighed for at afgive bemærkninger. Ligeledes er ar-

bejdet med forslaget flere gange blevet drøftet i EU-Specialudvalget for den finan-

sielle sektor.

Endvidere har danske banker, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber i sam-

arbejde med tilsynet deltaget i prøveberegninger foranlediget af henholdsvis Basel

Komitéen og Kommissionen.

Med forslaget indføres Lámfalussy proceduren

for ændringer i annekserne og få

udvalgte artikler i direktiverne, der indgår i forslaget.

Lamfalussy processen er en udbygning af Traktatens almindelige beslutningsprocedure (Rådets

afgørelse af 28. juni 1999 om "komitologi / udstedelse af gennemførelsesforskrifter). Udbygningen

under Lamfalussy processen i forhold til den almindelige "komitologiprocedure" består særligt i:

at bemyndigelser til at udstede gennemførelsesbestemmelser gøres tidsbegrænsede – 4 år,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

b. Indhold

Nedenfor gennemgås af overskuelighedshensyn kun de væsentligste ind-

holdsmæssige ændringer. Formelle eller redaktionelle ændringer er ikke gen-

nemgået.

Nedenstående figur illustrerer den overordnede struktur i forslaget, som be-

står af tre såkaldte søjler.

at Europa-Parlamentet har en frist på 3 måneder til at kommentere oplæg til udarbejdelsen

af gennemførelsesregler (mandater),

at der foretages en bred høring af udkast/oplæg til gennemførelsesregler og

at der nedsættes "brugerpaneler" af markedsdeltagere, som skal udtale sig om udkast til

gennemførelsesregler.

Processen bygger på 4 niveauer i reguleringen:

Niveau 1: Rådet og Europa-Parlamentet fastlægger de overordnede rammer / principper for indhol-

det af reguleringen.

Niveau 2: Kommissionen udsteder på grundlag af en komitologiprocedure gennemførelsesdirektiver

og forordninger af mere teknisk karakter.

Niveau 3: Medlemslandenes tilsynsmyndigheder rådgiver Kommissionen om bl.a. indholdet og

udformningen af gennemførelsesbestemmelser samt samarbejder om fælles tilsynsstandarder.

Niveau 4: Kommissionen kontrollerer gennemførelsen af reglerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SØJLE 1 - minimums-

kapital

Krav til kreditrisiko

standardmetoden

grundlæggende

intern rating meto-

avanceret intern

rating metode

Krav til markedsrisiko

standardmetode

intern model

Krav til operationel ri-

siko

basis indikator

standardiseret

metode

avanceret måle-

metode

SØJLE 2 – tilsynsproces

Krav til tilsynets vurde-

ring af

instituttets

egen opgørelse af kapi-

talbehov og mulighed

for at fastsætte supple-

rende kapitalkrav

SØJLE 3 – markedsdisciplin

Krav til institutternes of-

fentliggørelse af deres risi-

koprofil

Direktiv 2000/12/EF

Direktivet indeholder i art. 4 en række nye definitioner:

Nr. 14 definerer begrebet moderkreditinstitut i et medlemsland, som svarer

til et kreditinstitut, der har et kreditinstitut eller et finansielt institut som dat-

tervirksomhed, og hvor kreditinstituttet ikke selv er en dattervirksomhed af

et andet kreditinstitut, der har opnået tilladelse fra samme land, eller af et

finansiel holdingselskab, der er oprettet i samme land, og hvor intet andet

kreditinstitut med tilladelse fra samme land har kapitalinteresser i.

Nr. 15 definerer begrebet moder finansiel holdningvirksomhed i et medlems-

land, som svarer til en finansiel holdingvirksomhed, der ikke er dattervirk-

somhed af et kreditinstitut, der har opnået tilladelse fra samme land eller af et

finansiel holdingvirksomhed, der er oprettet i samme land.

Nr. 16 definerer begrebet EU moderkreditinstitut, som svarer til et moder-

kreditinstitut, som ikke er en dattervirksomhed af et andet kreditinstitut, der

har opnået tilladelse i et andet land i EU-området, eller af en finansiel hol-

dingvirksomhed, der er oprettet i et andet land i EU-området, og som intet

kreditinstitut i EU har kapitalinteresser i.

Nr. 17 definerer begrebet EU moder finansiel holdingsvirksomhed, som sva-

rer til en finansiel holdningvirksomhed i et land, der ikke er dattervirksomhed

til kreditinstitut, der har opnået tilladelse fra et andet land i EU-området.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nr. 22 definerer begrebet operationel risiko som risikoen for tab, der følger

af utilstrækkelige eller fejlagtige interne processer, menneskelige, eller sy-

stemmæssige fejl eller eksterne begivenheder.

Artikler 68-74: Anvendelsesområdet

Kreditinstitutter skal løbende holde tilstrækkelig og passende kapital samt

regelmæssigt berette om tilstanden for kapitalgrundlaget. Bestemmelserne

specificerer, hvordan krav fastsættes, hvis kreditinstituttet er en del af en

koncern.

Artikel 68: Individuelt niveau

Artiklen fastsætter, at kreditinstitutter skal opfylde organisatoriske krav, mi-

nimumskravene til kapital fra søjle 1 samt kravene til store engagementer på

virksomhedsniveau. Endvidere skal kreditinstitutter - uden for gruppetil-

hørsforhold til indenlandske kreditinstitutter i det land hvor, der er givet til-

ladelse og føres tilsyn - opfylde kravene til begrænsninger i kvalificeret delta-

gelse (dvs. ejerskab af 10% eller mere af kapitalen eller stemmerettighederne)

i den ikke-finansielle sektor samt solvensbehovprocessen på virksomhedsni-

veau.

Artikel 71: Konsolideret grundlag

Artiklen fastsætter, at indenlandske moder kreditinstitutvirksomheder skal

opfylde minimumskravene til kapital, kravene til kvalificeret deltagelse i den

ikke-finansielle sektor samt solvensbehovprocessen og kravene til store enga-

gementer på grundlag af deres konsoliderede finansielle situation. Tilsvarende

krav på grundlag af den konsoliderede finansielle situation gælder for en mo-

der finansiel holdingvirksomhed i et medlemsland.

Hvis en finansiel holdingvirksomhed udøver bestemmende indflydelse over

flere indenlandske kreditinstitutter, gælder minimumskravene til kapital, kra-

vene til kvalificeret deltagelse i den ikke-finansielle sektor samt solvensbe-

hovprocessen og kravene i afsnittet til store engagementer på grundlag af

deres konsoliderede finansielle situation kun for den enhed, som der føres

tilsyn med på et konsolideret grundlag.

Artikel 75: Minimumskravene til solvens

Minimumskravene er opbygget af krav til kreditrisiko, krav til markedsrisiko

samt krav til operationel risiko.

Artikler 76-101: Minimumskrav for kreditrisiko

Der foreslås indført to forskellige metoder til opgørelse af kapitalkrav til kre-

ditrisiko.

Artikel 78-83: Standardmetoden

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Standardmetoden bygger på de eksisterende regler og er samtidig den simple-

ste metode til opgørelse af kreditrisiko. Kapitalkravet er baseret på en opde-

ling af instituttets aktiver og off-balance poster i et afgrænset antal risikoklas-

ser med tilhørende risikovægte. I forhold til de gældende regler er antallet af

risikoklasser udvidet, og definitionen af visse risikoklasser er ændret eller

præciseret.

Artikel 84-89

Institutterne får mulighed for at søge om tilladelse til selv at opgøre forskelli-

ge risikoparametre, som indgår i beregningen af kapitalkravet. Under den

grundlæggende intern rating-metode får institutterne mulighed for selv at

opgøre sandsynligheden for låntagers misligholdelse (probability of default,

PD), mens de øvrige risikoparametre er bestemt i direktivet. Under den

avancerede metode får institutterne også mulighed for selv at opgøre tab gi-

vet låntagers misligholdelse (loss given default, LGD), eksponeringen på

tidspunktet for default (exposure at default, EAD) samt løbetiden (maturity,

M). For engagementer med privatkunder er der dog kun én metode, idet in-

stitutterne her selv skal opgøre PD, LGD og EAD.

Artikel 90-93: Risikoreduktion

I forhold til de gældende regler bliver der i højere grad mulighed for at aner-

kende risikoreducerende tiltag som sikkerhedsstillelse, garantier og kreditde-

rivater. Der findes forskellige metoder af varierende kompleksitet til at opgø-

re effekten af sikkerheder.

Artikel 102-105: Minimumskrav for operationel risiko

Der fastsættes tre metoder til opgørelse af krav for operationel risiko.

Artikel 102: Kapitalkrav fra operationel risiko

Artiklen fastsætter, at kreditinstitutter skal holde egenkapital til dækning af

operationelle risici. Der eksisterer forskellige metoder til opgørelse af kapital-

kravet, og tilsynsmyndighederne kan tillade kombinationer af metoderne. Når

en af de mere avancerede metoder er valgt, kan kreditinstitutter ikke falde

tilbage til opgørelse af kapitalkrav efter en simplere metode uden tilsynsmyn-

dighedernes godkendelse.

Artikel 103: Basisindikatormetoden

Artiklen fastsætter kapitalkrav for operationel risiko efter basisindikatorme-

toden.

Kravet efter basisindikatormetoden svarer til en procentdel af en relevant

indikator, som bestemmes i anneks X, del 1.

Artikel 104: Standardmetoden

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artiklen fastsætter kapitalkrav for operationel risiko efter standardmetoden.

Kreditinstitutter kan kvalificere sig til standardmetoden, hvis de opfylder kri-

terierne i anneks X, del 2. Under standardmetoden inddeles de forretnings-

mæssige aktiviteter i et antal forretningsområder, som bestemmes i anneks X,

del 2.

Tilsynsmyndighederne kan tillade, at en alternativ metode til opgørelse af

kapitalkrav finder anvendelse for visse forretningsområder.

Artikel 105: Den avancerede målemetode

Artiklen indeholder regler om opgørelse af kapitalkrav for operationel risiko

efter den avancerede målemetode, som er baseret på interne systemer for

opgørelse af risikoen, forudsat tilsynsmyndighedernes skriftlige godkendelse

af modellen. Kreditinstitutter kan kvalificere sig til den avancerede måleme-

tode, hvis de opfylder kriterierne i anneks X, del 3.

Artikel 123: Solvensbehovproces

Bestemmelsen afspejler et vigtigt princip i kravene i den anden søjle i Basel II

aftalen. Artiklen indeholder krav om, at kreditinstitutter skal have en sol-

vensbehovproces.

Kreditinstitutter skal foretage en løbende vurdering af behovet for nødvendig

kapital til dækning af deres risikoprofil.

Artikel 124: Tilsynsevalueringsproces

Bestemmelserne afspejler et vigtigt princip i kravene i den anden søjle i Basel

II aftalen. Artiklen indeholder krav om, at tilsynsmyndigheder skal gennemgå

og evaluere kreditinstitutternes risikostyring, solvensbehovproces og risiko-

profil. Resultatet af gennemgangen skal føre til en bedømmelse af, om kredit-

institutters kapitalgrundlag står mål med risikoprofilen.

Den tilsynsmæssige gennemgang og evaluering skal indeholde en vurdering

af institutternes følsomhed over for rentechok på positioner uden for han-

delsbeholdningen. Et tilsynsmæssigt indgreb skal ske i situationer, hvor kre-

ditinstitutters kapitalgrundlag falder med 20 % eller mere som følge af et ren-

techok. Størrelsen af rentechokket skal fastsættes af tilsynsmyndighederne og

skal være ens for alle kreditinstitutter. Hertil kommer, at den tilsynsmæssige

gennemgang og evaluering skal omfatte en række tekniske kriterier, der er

nærmere anført i anneks XI.

Artikler 125-134: Tilsyn på et konsolideret grundlag

Artiklerne 125-134 anvendes til at fastslå, hvilket land der skal føre tilsyn, og

fordelingen af opgaver hermed. Der er en stigende grad af grænseoverskri-

dende aktiviteter indenfor EU, og der er en stigende grad af centralisering af

risikostyringen i grupperne. Dette stiller krav til koordination, kommunikati-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

on og samarbejde mellem tilsynsmyndigheder over landegrænserne. Opga-

verne for tilsynsmyndigheden med ansvar for tilsynet på et konsolideret

grundlag er udvidet.

Artikel 125: Ansvarlig tilsynsmyndighed

Artiklen er en delvis omarbejdning af en eksisterende artikel. Det konsolide-

rede tilsyn udøves af myndigheden, der har givet tilladelsen til et moderkre-

ditinstitut i et medlemsland eller i EU.

Artikel 126: Ansvarlig tilsynsmyndighed – flere medlemslande

Artiklen er en delvis omarbejdning af en eksisterende artikel. Når kreditinsti-

tutter i forskellige medlemslande har samme finansielle holdingvirksomhed

som moder eller EU moder, er det landet, hvor den finansielle holdingvirk-

somhed er etableret, der afgør, hvilken tilsynsmyndighed der er ansvarlig for

det konsoliderede tilsyn.

Artikel 129: Opgaver for tilsynsmyndigheden med ansvar for tilsyn på et konsolideret

grundlag

Den ansvarlige myndighed for det konsoliderede tilsyn skal udføre følgende

opgaver:

a) Påse overholdelse af kravene i artiklerne 71 [henviser til konsolidering

af henvisning til artiklerne 75, 120, 123 og sektion 5; som henviser til

minimumskrav for kredit, markeds og operationelle risici; til konsoli-

dering af kvalificeret deltagelse i den ikke finansielle sektor; til institut-

ternes solvensbehovproces; til krav om store engagementer], 72(1)

[krav til offentliggørelse], 72(2) [krav til offentliggørelse], 73(3) [orga-

nisatoriske krav].

b) Koordination af indsamling og udbredelse af information. Dette skal

ske i både going concern og krise-situationer.

c) Planlægning og koordination af tilsynsaktiviteter. Dette skal ske i både

going concern og krise-situationer. Opgaven indeholder aktiviteter i

relation til artikel 124 [tilsynsevaluering] i samarbejde med involverede

tilsynsmyndigheder og i relation til artiklerne 43 [fillialkontrol af

værtslandet] og 141 [udveksling af oplysninger over grænserne i for-

bindelse med kontrol].

Artikel 129(2): Godkendelse af modeller

Når ansøgning om at modtage godkendelse til at benytte avancerede model-

ler for opgørelse kreditrisici [art 84(1) og 87(9)] og operationelle risici

(art.105) er indsendt for en koncern, skal berørte tilsynsmyndigheder samar-

bejde og under fuld konsultation bestemme om, der skal gives de fornødne

godkendelser. Hertil kommer, at tilsynsmyndighederne skal bestemme nær-

mere vilkår og betingelser, som en godkendelse er undergivet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ansøgningen sendes til tilsynsmyndigheden med ansvar for det konsolidere-

de tilsyn. Som udgangspunkt meddeler tilsynsmyndighederne en fælles be-

slutning. I fravær af en fælles beslutning inden for 6 måneder skal den til-

synsmyndighed, der har ansvaret for det konsoliderede tilsyn, træffe en be-

slutning. Finanstilsynet er forpligtet til at respektere en eventuel beslutning

truffet af en tilsynsmyndighed i en anden medlemsstat, der i givet fald vil

vedrøre både koncernen og de enkelte virksomheder i koncernen. Artiklen

betoner dog samtidig vigtigheden af, at de involverede tilsynsmyndigheder

som udgangspunkt når til enighed om en fælles beslutning.

Baggrunden for bestemmelsen er et ønske fra en række finansielle virksom-

heder (danske såvel som udenlandske) om at kunne være sikker på, at denne

type beslutninger er ens for den koncern, der ønsker godkendelsen, uanset

hvor og hvordan virksomhederne er etableret i EU/EØS.

Artikel 136: Minimumsliste for tilsynsmæssige indgreb

Bestemmelsen afspejler vigtige principper til kravene i den anden søjle i Basel

II aftalen

Artiklen fastsætter, at tilsynsmyndigheden skal foretage indgreb, når kravene i

direktivet ikke er opfyldt. Artiklen vil harmonisere tilsynsmyndighedernes

indgrebsbeføjelser, således at utilstrækkeligheder i kreditinstitutter kan be-

handles med samme midler.

Indgrebsmulighederne består som minimum af:

a) krav om øget kapital ud over minimumskravene

b) krav om styrkelse af administration og kontroller samt solvensbehov-

proces

c) krav om anvendelse af specifik hensættelsespolitik eller risikovægtning

af aktiver i kapitaldækningsøjemed

d) krav om restriktioner i forretningsaktivitet m.m.

e) krav om reduktion af risici

Vedtagelse af disse tilsynsindgreb skal være undergivet tjenstlig tavshedspligt

og begrænsninger i udveksling af oplysninger, jf. den tidligere artikel 30 i di-

rektiv 2000/12.

Et krav om øget kapital ud over minimumskravene skal i det mindste pålæg-

ges kreditinstitutter, som har utilstrækkelige kapitalgrundlag i relation til risi-

kostyring og risikoprofil, og hvor det er usandsynligt, at anvendelsen af andre

indgreb kan genoprette kapitalgrundlaget inden for et passende tidsrum.

Artikel 145-149: Markedsdisciplin

Bestemmelserne i artiklerne 145-149 afspejler den tredje søjle i Basel II afta-

len om markedsdisciplin. Bestemmelserne skal øge interessenters indsigt i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

institutters kapitalgrundlag og risikoprofil, således at interessenter kan foreta-

ge en vurdering af institutters kapitaltilstrækkelighed.

Bestemmelserne fastlægger, at kreditinstitutter skal tilvejebringe informatio-

nen til offentligheden. I videst mulige omfang skal informationen tilgå of-

fentligheden, forudsat informationen er væsentlig, ikke-fortrolig og ikke-

konkurrenceskadende, jf. kriterierne i artikel 146 med tilhørende bilag.

Artikel 150: Komitologi-procedure

Markedsudviklingen kan medføre behov om hurtige ændringer af direktivet.

Med henblik på at sikre et fleksibelt direktiv skelner man mellem kerneregler

og tekniske regler. De tekniske regler er derfor omfattet af gennemførselsbe-

stemmelser, der er underlagt komitologiprocedure. De tekniske regler frem-

går hovedsagligt i annekserne til direktivet.

Artikel 152-160: Overgangsordninger og ikrafttræden

Direktivet indeholder overgangsordninger på en række detail-områder. Ne-

denfor beskrives alene de overgangsordninger, som vurderes at have over-

ordnet betydning.

Artikel 152:

I henhold til artikel 152 vil der i de første tre år efter implementeringen af de

nye kapitaldækningsregler være en nedre grænse for, hvor meget basiskapita-

len kan reduceres for institutter, der anvender den interne rating-metode til

opgørelse af kreditrisiko eller den avancerede målemetode til opgørelse af

operationelle risici. I denne periode skal institutterne både opgøre kapitalkra-

vet efter de nuværende regler og efter de nye regler.

I det første år (fra 31. december 2006) skal institutternes basiskapital mindst

udgøre 95 % af, hvad kapitalkravet ville have været efter de nuværende reg-

ler. Dette gælder kun for institutter, der anvender den grundlæggende intern

rating-metode og for privatkundeporteføljer (hvor der kun findes en avance-

ret metode). Den avancerede intern rating-metode (for stater, centralbanker,

finansielle virksomheder og erhvervsvirksomheder) og den avancerede må-

lemetode tillades først fra 31. december 2007, jf. artikel 157 nedenfor.

I det andet år (fra 31. december 2007) er den nedre grænse 90 % af, hvad

kapitalkravet ville have været efter de nuværende regler. I det tredje år (fra 31.

december 2008) er den nedre grænse 80 %.

Artikel 154:

Institutter, der ønsker at anvende den interne rating metode, skal som mini-

mum have anvendt ratingsystemet i 3 år, jf. artikel 84. Som overgangsordning

kan tillades en kortere anvendelsesperiode

Artikel 157:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medlemslandene skal indføre direktivets nye bestemmelser i national lovgiv-

ning senest 31. december 2006 og med virkning fra denne dato. Bestemmel-

serne vedrørende den avancerede intern rating-metode (kreditrisiko) og den

avancerede målemetode (operationel risiko) skal dog først træde i kraft fra 1.

januar 2008.

Direktiv 93/6/EØF

Ændringer til direktivet relaterer sig hovedsagligt til at ensrette be-

handlingen af investeringsselskaber til tilsvarende behandling som for

kreditinstitutter.

Artikel 20: Kapitalkrav til dækning af risici for investeringsselskaber

Artiklen fastsætter som udgangspunkt, at kravene til minimumskapital fra

artikel 75 i direktiv 2000/12 skal gælde for investeringsselskaber, ud over at

kravene i artikel 34 skal gælde.

Undtagelse 1, forudsat tilsynsmyndighedens godkendelse

Investeringsselskaber, der ikke har tilladelse til at udøve investeringstjeneste-

ydelser inden for handel for egen regning samt afsætningsgarantier for finan-

sielle instrumenter og/eller placering af finansielle instrumenter på grundlag

af fast forpligtigelse, kan nøjes med at have et kapitalgrundlag, der overstiger

det største beløb af enten



summen af krav til minimumskapital til kreditrisiko og markedsrisiko

eller



25 % af det foregående års faste omkostninger.

Undtagelse 2, forudsat tilsynsmyndighedens godkendelse

Investeringsselskaber, der har en stor tilladelse efter 730K EUR kravet, og

som 1) ikke opbevarer kundemidler, 2) kun handler for egen regning med

henblik på at udføre kunders handler og 3) alene har en stor tilladelse for at

kunne blive medlem af en fondsbørs, clearingcentral eller værdipapircentral,

kan nøjes med at have et kapitalgrundlag, der overstiger



summen af krav til minimumskapital til kreditrisiko og markedsrisiko

plus 25 % af det foregående års faste omkostninger.

Artikel 44-49: Overgangsordninger og ikrafttræden

Som beskrevet under artikel 152 i direktiv 2000/12 er der nedre grænser for,

hvor meget kapitalen kan reduceres i de første tre år efter reglernes ikrafttræ-

den. Artikel 44 sikrer, at disse nedre grænser også gælder kapitalkravet til

modpartsrisiko for poster i handelsbeholdningen (for institutter der anvender

intern rating).

Artikel 46 og 47 indebærer samme forskudte ikrafttrædelsesdatoer som be-

skrevet under artikel 157 i direktiv 2000/12.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget indeholder en række bilag med mere tekniske regler.

2. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke afgivet udtalelse om forslaget.

N ærhed s- og proportionalitets princippet

Kommissionen anfører, at skabelsen af det indre marked, hvor indskyderne

nyder beskyttelse, og hvor beslægtede institutter kan konkurrere på rimelige,

ensartede vilkår, er mål, som kræver, at der indføres mindste fælles regule-

ringsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, uanset hvor i

Fællesskabet disses har fået tilladelse.

Eftersom målene bedre kan gennemføres på fællesskabsplan, kan Fællesska-

bet i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet i henhold til Traktatens

artikel 5 vedtage bestemmelser herom. I overensstemmelse med proportiona-

litetsprincippet i henhold til samme artikel går dette direktiv ikke længere end

nødvendigt for at nå disse mål.

Gældende dansk ret

Direktivforslagets område er reguleret i lov om finansiel virksomhed med

tilhørende bekendtgørelser og vejledninger.

Høring

Direktivforslaget er sendt i offentlig høring på Finanstilsynets hjemmeside.

I forbindelse med Kommissionens fremlæggelse af den engelske udgave af

direktivforslaget den 14. juli 2004 blev forslaget sendt i høring hos følgende

myndigheder og organisationer:

Advokatrådet, Amtsrådsforeningen, Finansrådet, Dansk Arbejdsgiverforening,

Dansk Handel og Service, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Dansk

Landbrug, Finansforbundet, Forbrugerrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revi-

sorer, Forsikring & Pension, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,

Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening, Københavns Fondsbørs A/S,

Landbrugsrådet, Værdipapircentralen A/S, Investeringsforeningsrådet, Realkredit-

rådet, Danmarks Rederiforening, Dansk Industri, Dansk Aktionærforening, Advo-

katsamfundet, Skibskreditfonden.

Følgende myndigheder og organisationer har meddelt, at man ikke har be-

mærkninger til forslaget: Advokatrådet, Forsikring og Pension, Investerings-

ForeningsRådet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Følgende myndigheder og organisationer har fremsendt bemærkninger til

forslaget: Dansk Industri, Realkreditrådet og Finansrådet.

Generelle bemærkninger

Dansk Industri (DI) finder det afgørende, at der skabes klarhed over, hvilke

følger forslaget vil have for finansieringsmulighederne for dansk erhvervsliv,

og DI opfordrer til, at den parlamentariske behandling i Danmark kommer til

at finde sted på et så oplyst grundlag som muligt. DI er opmærksom på, at

der på Kommissionens initiativ er gennemført en undersøgelse heraf særligt

med henblik på mindre og mellemstore virksomheder. DI anfører, at det

gennemførte studie efter DI's opfattelse ikke fuldt ud giver mulighed for at

danne sig et billede af konsekvenserne, som forslaget vil få for danske for-

hold.

Bemærkning til artikel 4 i direktiv 2000/12

Bemærkninger til artikel 68 i direktiv 2000/12

Finansrådet (FR) finder, at anvendelsesområdet for søjle 2 bør være på øver-

ste niveau i koncernen. Anvendelsen på det enkelte institut kan således med-

virke til dobbeltdækning af de risici, der findes på koncernniveau. Det for-

hold, at et kreditinstitut har organiseret sig i flere datterselskaber, for eksem-

pel for at opfylde legale krav (f.eks. realkreditselskab) bør ikke medføre at det

samlede kapitalkrav bliver større, end hvis det var organiseret i én juridisk

enhed. Særlige risici i enkelselskaber bør derfor under hensyn til f.eks. en di-

versifikations betragtning kunne være med til at begrænse andre risici enten i

moderselskabet eller andre datterselskaber, for eksempel vil koncentrationsri-

siko kunne være meget forskellig på institut og koncernniveau. Ved anven-

delsen på koncernniveau opnås således størst mulig overensstemmelse med

de faktiske risici samt fokus på forretningsområder i stedet for den specifikke

legale enhed. Endeligt vil det naturligvis være en administrativ byrde at skulle

udføre en søjle 2 proces med tilsynsmyndigheden, og eventuelt revision, i det

enkelte institut. FR finder, at en løsning, hvor der stilles søjle 2 krav til virk-

somheden på øverste konsolideret niveau i den enkelte medlemsstat, vil sikre

en passende balance mellem tilsynsmyndighedernes ansvarsområde og sty-

ringen af koncernen. En tilstrækkelig fordeling af kapitalen for koncernen må

i sådanne tilfælde kunne sikres på andre og bedre måder end ved at stille krav

om en separat søjle 2 proces til det enkelte institut.

Bemærkninger til artikel 123 i direktiv 2000/12

Finansrådet har bemærkninger til artikel 123 angående anvendelsesområdet.

Der henvises til bemærkningerne til artikel 68.

Bemærkning til artikel 136 i direktiv 2000/12

Realkreditrådet (RR) har bemærket, at i direktivforslaget er der givet tilsynet

mulighed for at stille krav til instituttets hensættelsespolitik. RR ser dette som

en ny bestemmelse, der vanskeligt synes at kunne være foreneligt med IAS-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

regnskabsreglerne, hvori de nærmere hensættelsesregler i regnskabsmæssig

sammenhæng er fastsat.

Finansrådet finder, at det bør sikres, at kapitalkravet til enhver tid følger de

aktiver, som tilsynet mener er grundlaget for det øgede kapitalkrav, og at kra-

vet bør begrundes af konkrete værdiopgørelser i beløb eller procent. Samti-

digt bør tilsynsmyndighedens reaktion på sølje 2 processen ikke automatisk

være et ekstra kapitalkrav. Der eksisterer således mange andre reaktionsmu-

ligheder herunder for eksempel et krav om handling inden for et bestemt

tidsrum.

Bemærkninger til anneks VI i direktiv 2000/12

Paragraf 65-68 i anneksets del 1 indeholder en definition af den særlige risi-

kokategori "covered bonds", som er obligationer med pant i særligt sikre ak-

tiver.

Lån med pant i ejendomme til privat beboelse kan anvendes til sikkerhed,

hvis lånet sammen med foranstillede lån højst udgør 80 % af ejendommens

værdi (dvs. loan-to-value, LTV, udgør højst 80%).

Lån med pant i erhvervsejendomme kan anvendes til sikkerhed, hvis LTV

højst udgør 60 %. Dog kan lån med en LTV på op til 70 % anvendes, hvis

der er en sikkerhedsmæssig overdækning, således at den samlede værdi af

sikkerhederne overstiger obligationernes nominelle værdi med mindst 10 %.

Realkreditrådet finder, at det er meget væsentligt, at kravene til lånegrænser

kun skal være opfyldt på belåningstidspunktet, og at dette bør fremgå af di-

rektivet. Realkreditrådet henviser til tidligere danske høringssvar. Heri er der

argumenteret for, at det vil gøre obligationsmarkedet unødigt kompliceret,

hvis obligationerne kan skifte status ved prisfald på ejendomsmarkedet. Des-

uden er der argumenteret for, at det grundlæggende princip bag fastsættelse

af lånegrænser netop er at beskytte mod fald i ejendomspriserne.

Realkreditrådet finder også, at ovenstående krav til sikkerhedsmæssig over-

dækning (når LTV for erhvervsejendomme er mellem 60 % og 70 %) alene

skal gælde for den del af lånet, der ligger udover den fastsatte lånegrænse.

Dette bør ligeledes fremgå af direktivet. Realkreditrådet henviser til tidligere

danske høringssvar. Heri er der argumenteret for, at det er meget restriktivt,

hvis der gælder et krav om 10 % sikkerhedsmæssig overdækning, hvis LTV

marginalt overstiger 60 %. Der vil desuden være tale om en meget stor for-

skel i kapitalkravet afhængigt af, om LTV er lige under eller lige over 60 %.

Realkreditrådet finder videre, at kapitalkravet skal fastlægges på basis af ratin-

gen af udstedelsen og ikke af udstederen.

Bemærkninger til anneks VII i direktiv 2000/12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Under den interne rating-metode er der tre kategorier af privatkunder, hvoraf

kategorien "Qualifying revolving retail exposures" (QRRE) får en særligt

lempelig kapitalmæssig behandling. QRRE er bl.a. defineret som kreditter,

hvor kunden frit kan forøge eller nedbringe sit udestående op til en fastsat

grænse. Denne definition passer umiddelbart på traditionelle danske kasse-

kreditter. Det er imidlertid også et krav, at kreditterne skal være usikrede.

Ofte vil en dansk kunde dog stille sikkerhed for hele sit mellemværende. Et

andet vigtigt krav for behandling som QRRE er, at tabene på disse kreditter

skal have lav volatilitet i forhold til de gennemsnitlige tab på kreditterne.

Finansrådet finder, at Danmark skal arbejde for, at typiske danske kassekre-

ditter kommer til at falde ind under den særlige kategori af privatkundeenga-

gementer, der benævnes "Qualifying revolving retail exposures", QRRE. Fi-

nansrådet finder, at det ikke er i overensstemmelse med risikobetragtninger,

hvis kassekreditter, såfremt der er etableret en eller anden form for sikker-

hed, skal have en større vægt, når kapitalkravet skal beregnes.

Bemærkninger til anneks VIII i direktiv 2000/12

Det fremgår af anneksets del 2, paragraf 6, at værdipapirer udstedt af låntage-

ren selv ikke kan anerkendes som sikkerhed.

Realkreditrådet finder, at et kreditinstituts egne udstedte "covered bonds"

som sikkerhed for repoer skal kunne betragtes som risikoreducerende. Real-

kreditrådet henviser til tidligere danske høringssvar. Heri er der argumenteret

for, at et kreditinstituts egne udstedte "covered bonds" skal kunne betragtes

som risikoreducerende, fordi obligationsejerne har krav på de aktiver, der er

stillet til sikkerhed for obligationerne. Realkreditrådet har også peget på, at

den kapitaldækningsmæssige behandling af egne udstedte "covered bonds"

kan have betydning for pengemarkedets likviditet.

6. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Gennemførelsen af forslaget vil indebære, at der skal ske ændring af kapitel 10 og

12 i lov om finansiel virksomhed og kapitaldækningsbekendtgørelsen.

Finanstilsynet er blevet bevilliget ekstra ressourcer til arbejdet med Basel II. Det

drejer sig om 2,3 mio. kr. i 2004 (svarende til 3,5 årsværk) og fra 2005 3,6 mio. kr.

(svarende til 5,5 årsværk).

7. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Der er på foranledning af EU-Kommisionen foretaget forskellige analyser af

effekterne af direktivforslaget, herunder en rapport fra PricewaterhouseCoo-

pers (PWC). Disse forskellige studier kan downloades på

http://europa.eu.int/comm/internal_market/regcapital/index_en.htm

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På nuværende tidspunkt eksisterer der en del usikkerhed om de samfunds-

økonomiske konsekvenser af direktivforslaget. Generelt skal det dog frem-

hæves, at direktivforslaget vil bevirke en større fokusering i den finansielle

sektor på forholdet mellem kapitalanvendelse og risiko og derved på sigt må

forventes at lede til en bedre kapitalallokering i samfundet som helhed.

Minimumskapitalkrav:

Beregninger foretaget på foranledning af EU-Kommissionen indikerer, at

direktivforslaget vil bevirke et gennemsnitligt fald i minimumskapitalkravene

til penge- og realkreditinstitutter i EU på ca. 7 %. Hertil skal siges, at ændrin-

gerne i minimumskapitalkravene er fastlagt ud fra beregninger foretaget i

2002 og vil kunne være anderledes på et andet tidspunkt afhængig af de

makroøkonomiske konjunkturer.

De institutter, der formentligt først og fremmest vil få væsentlige fald i mi-

nimumskapitalkravene, er de institutter, der vil anvende intern rating-

metoden, og som har en stor andel af udlån til små og mellemstore virksom-

heder og privatkunder, herunder udlån med pant i beboelsesejendomme.

Danske penge- og realkreditinstitutter, der vil anvende intern rating-metoden,

vil sandsynligvis gennemsnitligt få væsentlige fald i minimumskaptialkravene.

Det skyldes først og fremmest, at realkreditbelåning, udlån til små og mel-

lemstore virksomheder og udlån til privatkunder som helhed udgør en for-

holdsvis stor andel af udlånsmassen i den danske penge- og realkreditinstitut-

sektor.

Det er usikkert, om danske penge- og realkreditinstitutter, der vil anvende

standardmetoden, samlet set vil få en reduktion eller en stigning i mini-

mumskapitalkravene i forhold til de gældende regler. Det skyldes, at et for-

mentlig for disse institutter mindre fald i minimumskapitalkravene til at dæk-

ke kreditrisici delvist skal sammenholdes med en forøgelse i minimumskapi-

talkravene til at dække operationelle risici.

Små og mellemstore virksomheders finansieringsmuligheder og finansieringsomkostninger:

Ifølge rapporten fra PWC vil direktivforslaget generelt ikke have den store

effekt på små og mellemstore virksomheders finansieringsmuligheder og fi-

nansieringsomkostninger. Usikkerheden overfor direktivforslaget fra små og

mellemstore virksomheder skyldes ifølge rapporten bl.a. manglende informa-

tion om institutternes ratingsystemer, og hvorledes de vil blive anvendt.

Det forventes ikke, at direktivforslaget vil have en generel negativ virkning på

små og mellemstore virksomheders finansieringsmuligheder og finansie-

ringsomkostninger i Danmark. Dette skyldes, at en del udlån til små og mel-

lemstore virksomheder både på standardmetoden og på intern rating-

metoden vil kunne få en lempeligere behandling i direktivforslaget, end de

gør efter de nuværende kapitaldækningsregler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tværtimod er det muligt, at små og mellemstore virksomheder, der vurderes

at være kreditværdige, vil opleve forbedrede finansieringsforhold i forhold til

efter de gældende regler. Omvendt kan det ikke udelukkes, at meget risikable

virksomheder vil få forøgede finansieringsomkostninger som følge af direk-

tivforslaget.

Konkurrenceforhold:

I rapporten fra PWC vurderes direktivforslaget ikke at være til særlig gavn for

store europæiske penge og realkreditinstitutter i forhold til mindre institutter.

For så vidt angår danske forhold vurderes det ikke, at direktivforslaget vil

have væsentlige konkurrencemæssige effekter på penge- og realkreditinstitut-

ter i Danmark. Som nævnt ovenfor vil de institutter, der anvender intern ra-

ting-metoden, som sandsynligvis vil være de større institutter, formentlig få et

lavere minimumskapitalkrav end de institutter, der anvender standardmeto-

den. Dette er en af hensigterne med direktivforslaget - nemlig at tilskynde til,

at institutterne anvender avancerede metoder, der mere præcist kan fastlægge,

om institutterne har tilstrækkelig kapital til at dække deres risici. Men kapital-

forhold er kun en af mange faktorer, der har betydning for konkurrencefor-

hold imellem finansielle institutioner. Ydermere har de fleste mindre institut-

ter i dag en solvensprocent, der ligger betydeligt over minimumskravet, hvil-

ket betyder, at disse institutter i praksis ikke vil blive påvirket af en eventuel

mindre stigning i solvenskravet.

Makroøkonomiske forhold:

Rapporten fra PWC argumenterer for, at direktivforslaget vil bevirke en forbedret

risikostyring i penge- og realkreditinstitutter og derved vil forøge finansiel stabilitet.

Rapportens konklusioner skal naturligvis ses ud fra en gennemsnitsbetragtning for

EU.

Med hensyn til effekten af direktivforslaget på makroøkonomiske variable er

det usikkert, om eventuelle lavere kapitalkrav, som følge af direktivforslaget,

blot vil forøge institutternes indtjening, eller om noget af den mulige frigjorte

kapital i sidste ende også vil komme kunderne til gavn. I den udstrækning at

eventuelle lavere kapitalkrav vil bevirke lavere låneomkostninger for virk-

somheder, uden at den finansielle stabilitet forringes, vil direktivforslaget

kunne lede til en højere økonomisk vækst på lang sigt.