PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2004-05 (2. samling)
KOM (2004) 0562 Bilag 2
Offentligt

merne af Folketingets Europaudvalg

stedfortrædere

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

16. marts 2005

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges den danske regerings høringssvar

vedrørende Kommissionens Grønbog om gensidig anerkendelse af ikke-frihedsberøvende kon-

trolforanstaltninger forud for domsafsigelse, KOM(2004) 562.

Materialet er ligeledes sendt til Folketingets Retsudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kære udenrigsminister.

Vedlagt sender jeg kopi af den danske regerings høringssvar vedrørende Kommis-

sionens Grønbog om gensidig anerkendelse af ikke-frihedsberøvende kontrolforan-

staltninger forud for domsafsigelse (KOM (2004) 562), idet jeg skal anmode om, at

høringssvaret oversendes til Folketingets Europaudvalg til orientering.

Materialet vil ligeledes blive oversendt til Folketingets Retsudvalg.

Med venlig hilsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringssvar fra den danske regering vedrørende Kommissionens Grønbog

om gensidig anerkendelse af ikke-frihedsberøvende kontrolforanstaltninger

forud for domsafsigelse (KOM (2004) 562).

Den danske regering takker for modtagelsen af Kommissionens grønbog, som har

været sendt i høring hos en bred kreds af berørte myndigheder og organisationer.

På baggrund af bl.a. de indkomne høringssvar, der vedlægges til Kommissionens

orientering, skal regeringen herved afgive følgende høringssvar:

1. Generelle bemærkninger

Den danske regering skal indledningsvis bemærke, at der inden for området for

gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af strafferetlige afgørelser allerede er gjort

væsentlige fremskridt, herunder ikke mindst i form af Rådets vedtagelse af ramme-

afgørelsen om den europæiske arrestordre og rammeafgørelsen om fuldbyrdelse i

EU af kendelser om indefrysning af formuegoder eller bevismateriale.

Herudover er der opnået politisk enighed om rammeafgørelser om anvendelse af

princippet om gensidig anerkendelse på henholdsvis bødestraffe og på konfiskati-

onsafgørelser, og der er ligeledes fremlagt et forslag fra Kommissionen om gensidig

anerkendelse og fuldbyrdelse af strafferetlige afgørelser på væsentlige dele af områ-

det for gensidig retshjælp.

Hertil kommer den række af nye initiativer på området, som der udtrykkeligt er lagt

op til i det nyligt vedtagne Haag-program til styrkelse af frihed, sikkerhed og retfær-

dighed i Den Europæiske Union. Med henvisning til dette program er der således

fra belgisk side fremlagt et forslag til rammeafgørelse om anerkendelse og fuldbyr-

delse i EU af forbud, der er en følge af dom for seksuelle lovovertrædelser begået

mod børn, og der er fra østrigsk, finsk og svensk side fremlagt et forslag til ramme-

afgørelse om den europæiske straffedom og overførelse af domfældte mellem EU´s

medlemslande.

I lyset heraf er det efter den danske regerings opfattelse spørgsmålet, om der på

nuværende tidspunkt – hvor den ovennævnte række af initiativer langt fra er fær-

digbehandlede i Rådet – bør fremlægges et initiativ vedrørende gensidig anerkendel-

se af ikke-frihedsberøvende kontrolforanstaltninger forud for domsafsigelsen. Den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

danske regering bemærker herved, at et sådant initiativ ikke står nævnt blandt den

række af initiativer, som er fremhævet af Det Europæiske Råd i det nye Haag-

program.

Den danske regering har noteret sig Kommissionens bevæggrunde for at fremlægge

en grønbog om gensidig anerkendelse af ikke-frihedsberøvende kontrolforanstalt-

ninger forud for domsafsigelse. Af grønbogen fremgår det, at sigtet er at modvirke

det tilsyneladende faktum, at ikke-hjemmehørende mistænkte på grund af flugtrisi-

ko ofte varetægtsfængsles, mens hjemmehørende nyder godt af alternative foran-

staltninger.

Den danske regering finder det imidlertid vanskeligt på det foreliggende grundlag at

vurdere, om et eventuelt EU-tiltag på området vil kunne begrundes i dette formål.

En sådan vurdering kræver efter dansk opfattelse en mere fyldestgørende doku-

mentation af antagelsen om forskelsbehandling mellem på den ene side hjemmehø-

rende mistænkte og på den anden side ikke-hjemmehørende mistænkte (udlændin-

ge) end, hvad der fremgår af grønbogen og det udarbejdede arbejdsdokument fra

Kommissionens tjenestegrene. Den danske regering har i den forbindelse særligt

hæftet sig ved, at det fremlagte talmateriale udelukkende illustrerer, at visse med-

lemsstater har en tilsyneladende høj andel af varetægtsfængslede personer, som ikke

er statsborgere i det pågældende medlemsland.

Herudfra kan der imidlertid ikke udledes noget sikkert med hensyn til, om de på-

gældende personer (der ikke er statsborgere) er hjemmehørende i det pågældende

medlemsland, eller om de er hjemmehørende i et andet medlemsland – hvilket jo er

det interessante i forhold til den problemstilling, som grønbogen vedrører. Efter

den danske regerings opfattelse bør der derfor ske en belysning af medlemslande-

nes forholdsmæssige andel af varetægtsfængslede personer, som ikke er hjemmehø-

rende i medlemslandene, ligesom det i den forbindelse også bør søges klarlagt, om

– og i givet fald i hvilket omfang – disse personer varetægtsfængsles hyppigere end

personer, der er hjemmehørende i de pågældende medlemslande.

Fra dansk side skal man i den forbindelse navnlig henvise til, at der formentlig i de

fleste medlemsstater vil være en stor repræsentation af varetægtsfængslede personer,

som ganske vist ikke er statsborgere i medlemsstaten, men som dog er hjemmehø-

rende i den pågældende medlemsstat. I disse tilfælde ses de tanker, som fremgår af

grønbogen, ikke at ville være relevante.

Idet der i øvrigt henvises til de høringssvar, som den danske regering har modtaget

vedrørende grønbogen, skal man fra dansk side pege på, at ikke-frihedsberøvende

kontrolforanstaltninger kun ses anvendt i meget få tilfælde i Danmark – hvilket

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gælder såvel i forhold til hjemmehørende personer som ikke-hjemmehørende per-

soner. Om dette også er tilfældet i de andre medlemslande synes ikke at kunne ud-

ledes af det materiale, som er fremlagt i tilknytning til grønbogen. Den danske rege-

ring skal derfor opfordre til, at også dette spørgsmål belyses grundigt, idet spørgs-

målet jo er centralt for en stillingtagen til, om der er behov for et instrument på

området. Det bemærkes i den forbindelse, at størstedelen af de tilkendegivelser,

som fremkom fra medlemslandenes delegationer under ekspertmødet den 4.-5.

november 2004, syntes at måtte forstås derhen, at en række medlemsstater kun an-

vender ikke-frihedsberøvende kontrolforanstaltninger i begrænset omfang, idet der i

disse lande som udgangspunkt enten sker varetægtsfængsling eller løsladelse, uanset

om de pågældende personer er hjemmehørende i medlemsstaten eller ej.

På den anførte baggrund stiller den danske regering sig meget skeptisk over for

behovet for, at der på det foreliggende grundlag fremlægges et initiativ vedrørende

gensidig anerkendelse af ikke-friheds-berøvende kontrolforanstaltninger forud for

domsafsigelsen. Et presserende behov herfor ses med andre ord ikke at foreligge.

Det skal herved også understreges, at anvendelsen af såvel frihedsberøvende som

ikke-frihedsberøvende foranstaltninger forud for domfældelse efter dansk opfattelse

i høj grad hænger sammen med karakteren af det nationale retssystem og de traditi-

oner, der har udviklet sig på baggrund heraf. Et initiativ på området vil derfor –

som også nævnt nedenfor under punkt 2 – give anledning til en række vanskelige

overvejelser vedrørende spørgsmål af juridisk, praktisk og økonomisk karakter, og

man er derfor fra dansk side af den opfattelse at der må foreligge et dokumenteret

behov for det pågældende instrument, før der iværksættes langvarige forhandlinger

på et vanskeligt retsområde.

2. Særlige bemærkninger til et eventuelt initiativ på området

Som nævnt ovenfor under punkt 1, er det på det foreliggende grundlag den danske

regerings opfattelse, at der på nuværende tidspunkt ikke bør fremlægges et initiativ

vedrørende gensidig anerkendelse af ikke-frihedsberøvende kontrolforanstaltninger

forud for domsafsigelsen. Måtte Kommissionen imidlertid – på grundlag af yderli-

gere undersøgelser – beslutte sig for at fremlægge et forslag på området, skal den

danske regering opfordre til, at en række grundlæggende spørgsmål nøje analyseres

og afklares.

Et eventuelt forslag på området vil naturligvis skulle vurderes samlet, og man har

derfor fra dansk side ikke på nuværende tidspunkt fundet det hensigtsmæssigt at

lægge sig fast på bestemte løsninger i relation til de mange og i ganske vidt omfang

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

detaljerede spørgsmål af juridisk, praktisk og økonomisk karakter, som et instru-

ment som tidligere nævnt vil give anledning til.

Den danske regering skal derfor på nuværende tidspunkt alene pege på nogle over-

ordnede elementer, som i givet fald bør tages i betragtning:

2.1. Hvilke forbrydelser bør være omfattet af instrumentet

Den danske regering finder, at det nøje bør overvejes, om et eventuelt instrument

på området bør omfatte alle former for forbrydelser.

Der vil således bl.a. kunne peges på, at den allerede vedtagne rammeafgørelse om

den europæiske arrestordre ikke åbner mulighed for at udlevere personer i alle til-

fælde, men er begrænset til bestemte former for alvorligere lovovertrædelser. I det

omfang der ikke vil kunne ske udlevering efter rammeafgørelsen om den europæi-

ske arrestordre, er det således spørgsmålet, om der over for det medlemsland, hvor

den pågældende opholder sig, bør kunne stilles krav om iværksættelse af ikke-

frihedsberøvende foranstaltninger. Spørgsmålet synes at have nær sammenhæng

med spørgsmålet om, hvorvidt der skal foreligge samtykke fra den berørte person

til iværksættelse af ikke-frihedsberøvende foranstaltninger – hvilket ifølge grønbo-

gen bør være tilfældet.

Man skal endvidere fra dansk side pege på, at der i det fremlagte materiale ikke ses

at være dokumentation for Kommissionens antagelse om, at der i medlemsstaterne

sker varetægtsfængsling af udenlandske mistænkte i de tilfælde, hvor der kun er tale

om en forbrydelse, der normalt vil blive straffet med bøde. Man finder derfor fra

dansk side, at dette forhold bør belyses og klarlægges nærmere, idet Kommissionen

på baggrund af sin antagelse konkluderer i grønbogen, at navnlig udenlandske mis-

tænkte risikerer varetægtsfængsling ved mindre alvorlige forbrydelser. Om dette

spørgsmål skal der i øvrigt henvises til det, som er anført ovenfor under punkt 1

med hensyn til behovet for en mere fyldestgørende dokumentation.

Fra dansk side finder man endvidere, at det bør klarlægges, om der er behov for, at

et eventuelt instrument på området, omfatter den situation, hvor den mistænkte har

samtykket i, at vedkommende, hvis vedkommende ikke møder op til domsforhand-

lingen, vil kunne dømmes in absentia. I det hele taget er det spørgsmålet, om der i

det omfang en mistænkt – inden for rammerne af national lovgivning – vil kunne

dømmes ved en udeblivelsesdom, er behov for at iværksætte ikke-frihedsberøvende

kontrolforanstaltninger, som tager sigte på at sikre den pågældendes tilstedeværelse

ved domsforhandlingen og domsafsigelsen. En eventuel fuldbyrdelse af den idømte

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sanktion (efter domsafsigelsen) vil i øvrigt kunne ske efter andre EU-regler på om-

rådet for gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af strafferetlige afgørelser.

Fra dansk side skal man endelig generelt opfordre til, at sammenhængen mellem et

eventuelt initiativ om ikke-frihedsberøvende kontrolforanstaltninger forud for

domsafsigelsen og rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre nøje overvejes.

Dette gælder bl.a. med hensyn til de tilfælde, hvor det (også) vil være muligt at be-

gære en person, som ikke har efterlevet iværksatte ikke-frihedsberøvende foran-

staltninger, udleveret på grundlag af en europæisk arrestordre.

2.2. Hvilke kontrolforanstaltninger bør kunne anvendes

Som Kommissionen nævner i grønbogen, findes der adskillige former for alternati-

ver til varetægtsfængsling i medlemsstaterne. En pligt for medlemsstaterne til at

anerkende samtlige disse alternativer af varierende karakter og formål vil efter den

danske regerings opfattelse give anledning til væsentlige juridiske og praktiske pro-

blemer.

Man finder derfor fra dansk side, at et eventuelt instrument på området kun bør

omfatte et begrænset antal kontrolforanstaltninger, som bør baseres på fællestræk i

medlemslandenes lovgivninger. Den danske regering skal i den forbindelse gøre

opmærksom på vigtigheden af, at det enkelte land ikke forpligtes til at anerkende og

fuldbyrde andre former for ikke-frihedsberøvende kontrolforanstaltninger end dem,

der i øvrigt anvendes efter national ret, eller til at iværksætte og håndhæve sådanne

foranstaltninger i situationer, hvor der i øvrigt ikke ville være hjemmel hertil efter

national ret.

Meget taler i lyset heraf for, at det er fuldbyrdelsesmyndigheden, som – i hvert fald i

sidste ende – afgør, om der efter dette lands lovgivning er grundlag for at iværksæt-

te kontrolbeføjelser. Anerkendelse og gennemførelse af ikke-frihedsberøvende for-

anstaltninger, der er besluttet i udstedelsesstaten, bør med andre ord alene ske efter

en beslutning truffet af den kompetente myndighed i den fuldbyrdende medlems-

stat.

Det skal i den forbindelse understreges, at man fra dansk side ikke ønsker nogen

materiel harmonisering af området for ikke-frihedsberøvende kontrolforanstaltnin-

ger forud for domsafsigelse.

2.3. Tidspunktet for overførelse af en kontrolforanstaltning samt kompetenceforde-

ling ved valg af kontrolforanstaltning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den danske regering skal særligt henlede Kommissionens opmærksomhed på, at

den mistænktes tilstedeværelse ofte vil være påkrævet under en straffesags efter-

forskning. Fra dansk side har man noteret sig, at dette synspunkt også blev kraftigt

pointeret under det ekspertmøde, som Kommissionen afholdt i november 2004.

Fra dansk side er man af den opfattelse, at det generelt må anses for såvel ønskeligt

som nødvendigt, at en person under sagens behandling opholder sig i det land,

hvor efterforskningen og den efterfølgende retsforfølgning finder sted, herunder

med henblik på gennemførelsen af visse efterforskningsskridt mv. Dette gælder

navnlig i sager, der er af en så alvorlig karakter, at varetægtsfængsling eller fængs-

lingssurrogater kommer på tale. Disse forhold må der efter dansk opfattelse tages

højde for i et eventuelt instrument på området. Man skal i den forbindelse bl.a. også

pege på, at grønbogen ikke tager stilling til, hvem der skal dække udgifterne, hvis

den mistænkte under efterforskningen – måske flere gange – må overføres til ud-

stedelsesstaten med henblik på foretagelse af eksempelvis indenretlige afhøringer

eller andre efterforskningsskridt, eller til hvordan sådanne overførsler i givet fald

nærmere skal foregå.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at man fra dansk side er skeptisk over for

tankerne om, at den mistænkte person via en videokonference kan deltage i et

retsmøde i udstedelsesstaten, selv om den pågældende rent fysisk opholder sig i

fuldbyrdelsesstaten. De retssikkerhedsmæssige aspekter af en sådan ordning, bør

efter dansk opfattelse overvejes meget nøje.

Det er i lyset af det anførte den danske regerings opfattelse, at afgørelsen om at

overføre fuldbyrdelsen af en ikke-frihedsberøvende foranstaltning forud for doms-

afsigelse under alle omstændigheder bør kunne træffes på grundlag af en konkret

vurdering i hvert enkelt tilfælde, således at hensynet til den mistænktes tilstedevæ-

relse i udstedelseslandet vil kunne indgå som et væsentligt moment i afvejningen.

2.4. Afslagsgrunde

Den danske regering kan ikke tilslutte sig Kommissionens synspunkt om, at et

eventuelt instrument til gensidig anerkendelse af ikke-frihedsberøvende kontrolfor-

anstaltninger forud for domsafsigelse kun i yderst begrænset omfang bør indeholde

afslagsgrunde for fuldbyrdelsesmyndigheden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som nævnt ovenfor under punkt 2.2., finder man det fra dansk side centralt, at de

enkelte lande ikke forpligtes til at anerkende og fuldbyrde andre former for ikke-

frihedsberøvende kontrolforanstaltninger end dem, der i øvrigt anvendes efter nati-

onal ret, eller til at iværksætte og håndhæve sådanne foranstaltninger i situationer,

hvor der i øvrigt ikke ville være hjemmel hertil efter national ret.

Man er således fra dansk side bl.a. ikke tilhænger af, at der ikke skal kunne stilles

krav om dobbelt strafbarhed, hvilket Kommissionen foreslår i grønbogen. Endvi-

dere skal det nævnes, at man heller ikke fra dansk side vil kunne tilslutte sig et for-

slag om, at et medlemsland – i et tilfælde, hvor en mindreårig (efter landets lovgiv-

ning) – ikke efterlever en kontrolforanstaltning skulle have pligt til at varetægts-

fængsle den pågældende.

2.5. Betydning af overtrædelse af en kontrolforanstaltning

Som man fra dansk side forstår grønbogen, hviler denne på en forudsætning om, at

ikke kun flugtfare, men også risiko for ny kriminalitet eller påvirkning af vidner mv.

(kollusionsfare), skal kunne danne grundlag for udstedelsesmyndighedens beslut-

ning om, at en mistænkt skal undergives en ikke-frihedsberøvende kontrolforan-

staltning forud for domsafsigelse.

Den danske regering skal hertil bemærke, at man i forbindelse med et eventuelt

instrument på området alene bør fokusere på de tilfælde, hvor anvendelse af ikke-

frihedsberøvende kontrolforanstaltninger har sammenhæng med risiko for flugt.

Dette skyldes, at det i de tilfælde, hvor der foreligger risiko for ny kriminalitet eller

påvirkning af vidner mv., i praksis ikke vil være relevant – selv over for herboende

personer – at anvende fængslingssurrogater af ikke-frihedsberøvende karakter. Så-

danne foranstaltninger vil således som udgangspunkt typisk ikke kunne antages at

kunne tilgodese de hensyn, der ligger bag en varetægtsfængsling.

Hvad særligt angår den situation, at en ikke-frihedsberøvende foranstaltning skal

kunne anvendes som alternativ til en varetægtsfængsling på grund af kollusionsfare,

skal man fra dansk side desuden gøre opmærksom på de praktiske problemer, som

vil være forbundet med at sikre, at en person, som ikke er frihedsberøvet, ikke kan

påvirke vidner mv. Der kan i den forbindelse bl.a. rejses spørgsmål om, hvorledes

fuldbyrdelsesstaten effektivt skal kunne føre kontrol med, at en person i det pågæl-

dende land ikke pr. telefon, brev, e-mail, telefax eller ved personlige møder modvir-

ker en efterforskning i udstedelseslandet. Det er med andre ord spørgsmålet om

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hensynet til sagens opklaring i den nævnte situation vil kunne varetages i tilstrække-

ligt omfang i fuldbyrdelsesstaten.

Den danske regering skal på den baggrund kraftigt opfordre Kommissionen til at

genoverveje, om et eventuelt instrument til gensidig anerkendelse af ikke-

frihedsberøvende kontrolforanstaltninger i givet fald bør omfatte samtlige de så-

kaldte ”klassiske risici”.

Endelig skal den danske regering – for så vidt angår de tilfælde, hvor ikke-

frihedsberøvende kontrolforanstaltninger har sammenhæng med risiko for flugt –

pege på, at der også her vil kunne opstå en række vanskeligheder, ikke mindst af

praktisk karakter. Det forhold, at en række medlemsstater ikke har et landsdækken-

de folkeregistersystem, vil således bl.a. gøre det vanskeligt at finde personer, som

ønsker at unddrage sig kontakt med de retshåndhævende systemer. Det må derfor

efter dansk opfattelse i givet fald sikres, at kontrolforanstaltninger i praksis vil kun-

ne håndhæves på tilstrækkelig effektiv måde, således at der ikke sker en svækkelse af

de retshåndhævende myndigheders indsats mod kriminalitet begået af personer,

som er hjemmehørende i andre medlemslande.

2.6. Andre spørgsmål

Den danske regering kan tilslutte sig, at der i givet fald i forbindelse med den prak-

tiske gennemførelse af overførelse af fuldbyrdelsen af en ikke-frihedsberøvende

foranstaltning til en anden medlemsstat må sikres en udveksling af alle nødvendige

informationer mellem henholdsvis udstedelsesstaten og fuldbyrdelsesstaten. Samti-

dig må det dog også sikres, at der ikke indføres et system, som vil indebære et

unødvendigt ressourceforbrug i medlemsstaterne.

Et andet spørgsmål, som efter dansk opfattelse bør overvejes nærmere er, spørgs-

målet om, hvornår der tidligst kan ske anholdelse af en mistænkt, som tidligere er

udeblevet fra en domsforhandling i udstedelsesstaten. Herom anføres det i grønbo-

gen, at dette tidligst bør kunne ske et døgn, før den nye domsforhandling.

Den danske regering skal hertil bemærke, at en sådan ordning vil være – hvis ikke

umulig – så endog særdeles vanskelig at overholde i praksis. En sådan kort tids-

grænse vil derfor bevirke, at en berammet domsforhandling i flere tilfælde vil risike-

re at blive aflyst grundet fuldbyrdelsesmyndighedens manglende anholdelse og

overførelse af den mistænkte inden for fristen. Konsekvensen heraf vil – foruden

en række andre ressourcemæssige konsekvenser – kunne være, at vidner mv. vil

skulle indkaldes adskillige gange, før de får mulighed for at afgive forklaring i retten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Man finder derfor fra dansk side, at det i stedet for bør overvejes i et eventuelt in-

strument på området at fastsætte, at et tvangsmæssigt skridt, såsom anholdelse, skal

ske under hensyntagen til almindelige proportionalitetsbetragtninger.

Den danske regering skal i øvrigt i tilknytning hertil pege på, at et eventuelt instru-

ment på området, således som Kommissionen skitserer det i grønbogen, også på en

række andre punkter vil have væsentlige økonomiske konsekvenser for medlemssta-

terne. Det kan bl.a. nævnes, at der i grønbogen er lagt op til, at en mistænkt, som

frivilligt møder op til domsforhandling, under visse betingelser skal kunne få delvis

kompensation for sine rejseomkostninger mv.

Hertil kommer, at grønbogen – som nævnt ovenfor under punkt 2.3. – ikke tager

stilling til, hvem der skal dække udgifterne, hvis den mistænkte under efterforsknin-

gen – måske flere gange – må overføres til udstedelsesstaten med henblik på foreta-

gelse af eksempelvis indenretlige afhøringer eller andre efterforskningsskridt. Ende-

lig skal man fra dansk side nævne, at synspunktet i grønbogen om, at den mistænkte

selv skal afholde udgifterne ved tvangsmæssig fremstilling, formentlig ikke i praksis

vil have nogen større betydning med hensyn til de omkostninger, der for medlems-

staterne vil være forbundet med ordningen.

Efter den danske regerings opfattelse bør hensigtsmæssigheden af de skitserede

ordninger på den anførte baggrund overvejes nærmere, ikke mindst set i lyset af det

tidligere nævnte behov for en mere fyldestgørende dokumentation for, at der på

nuværende tidspunkt bør fastsættes EU-regler om gensidig anerkendelse af ikke-

friheds-berøvende kontrolforanstaltninger forud for domsafsigelsen, jf. i øvrigt

nærmere ovenfor under punkt 1.