Arbejdsmarkedsudvalget 2004-05 (1. samling)
KOM (2004) 0675 Bilag 1
Offentligt
Europaudvalgets formand
Til formanden for Folketingets Erhvervsudvalg
MF Svend Erik Hovmand
27. oktober 2004
J.nr.224/BHM
Kommissionens hvidbog om maritim transport
Kære Svend Erik Hovmand
Kommissionen fremsætter i løbet af året en række dokumenter, hvortil der er knyttet en høringsfrist
- primært hvidbøger, grønbøger og meddelelser - og hvor Folketinget således har mulighed for at
komme med en udtalelse til Kommissionen. Dokumenterne giver Folketinget en mulighed for at på-
virke kommende EU-lovgivning på det tidspunkt, hvor chancen for indflydelse er størst – nemlig
mens bestemmelserne stadig er under udarbejdelse.
Europaudvalget orienteres løbende om de høringsdokumenter, som Kommissionen fremsætter. Eu-
ropaudvalget overvejer i den forbindelse, om dokumentet vedrører et område, hvor et andet af Fol-
ketingets stående udvalg fagligt er bedre rustet til at substansbehandle sagen. Europaudvalget frem-
sender i så fald dokumentet til det/de relevante fagudvalg sammen med en opfordring til at behandle
sagen og orientere Europaudvalget om udvalgets indstilling.
I relation til Kommissionens hvidbog om ”review of Regulation 4056/86, applying the EC competi-
tion rules to maritime transport” (KOM(2004)0675) besluttede Europaudvalget på udvalgsmødet
den 22. oktober 2004 at anmode Erhvervsudvalget om at behandle hvidbogen. Ligeledes besluttede
Europaudvalget at bede Arbejdsmarkedsudvalget og Trafikudvalget om at behandle hvidbogen.
Jeg vil derfor gerne opfordre Erhvervsudvalget til at behandle dokumentet og på baggrund heraf
komme med en udtalelse/indstilling til Europaudvalget med henblik på, at Erhvervsudvalget, Ar-
bejdsmarkedsudvalget, Trafikudvalget og Europaudvalget i fællesskab eventuelt afgiver et hørings-
svar til Kommissionen.
Direct Fax (+45) 33 37 36 90