PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervsudvalget 2004-05 (1. samling)
KOM (2004) 0725 Bilag 1
Offentligt

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

3. december 2004

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Økonomi- og Er-

hvervsministeriets grundnotat om forslag til Europa-Parlamentet og Rådets

direktiv om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF og direktiv

83/349/EØF om årsregnskab for visse selskabsformer og konsoliderede

regnskaber, KOM(2004) 725 final.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. december 2004

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådet direktiv om ændring af Rå-

dets direktiv 78/660/EØF og direktiv 83/349/EØF om årsregnskab for

visse selskabsformer og konsoliderede regnskaber -- KOM(2004)725

final

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Resumé

Forslaget er et led i Kommissionens handlingsplan om en modernisering af sel-

skabsretten og en forbedret selskabsledelse (corporate governance) i EU, som blev

vedtaget i maj 2003.

Formålet med forslaget er at understøtte tilliden til de europæiske kapitalmarkeder.

Arbejdet hermed er fremskyndet på grund af de seneste regnskabsskandaler.

Forslaget indeholder ændringer af 4. direktiv om årsregnskaber for visse selskabs-

former og af 7. direktiv om konsoliderede regnskaber og omfatter kollektivt ansvar

for bestyrelsesmedlemmer for indholdet i årsrapporten, øget gennemsigtighed i

transaktioner med nærtstående parter, ændring i oplysningskrav for ikke-

balanceførte dispositioner og oplysningskrav vedrørende god selskabsledelse.

4. direktiv om årsregnskab for visse selskabsformer og 7. direktiv om konsoliderede

regnskaber er i Danmark indeholdt i årsregnskabsloven.

Lovgivning og administrative bestemmelser skal være i overensstemmelse med for-

slaget senest den 31. december 2006

Baggrund og indhold

Kommissionen har den 28. oktober 2004 fremsat sit forslag til ændring af direktivet

om årsregnskab for visse selskabsformer og af direktivet om konsoliderede regn-

skaber.

Hjemmelsgrundlaget for forslaget er Traktaten om oprettelse af Det europæiske

Fællesskab jf. artikel 44, stk. 1. Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal efter

fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet jf. artikel 251.

Forslaget har følgende indhold:

a) Kollektivt ansvar for regnskabsaflæggelse

Det foreslås, at medlemmerne af virksomhedernes ledelsesorganer skal være kollek-

tivt ansvarlige overfor virksomheden. De skal sammen sikre, at årsrapporten er

udarbejdet og offentliggjort efter de regnskabsregler, som gælder ifølge regnskabs-

direktiverne.

Hver medlemsstat skal sikre, at love, regler og administrative procedurer bliver ind-

rettet, så der tages hensyn til reglerne om kollektivt ansvar overfor virksomheden.

Det skal sikres, at sanktionerne bliver effektive og står i forhold til lovovertrædel-

sens karakter.

b) Offentliggørelse af information om transaktioner med nærtstående parter.

Virksomhederne skal efter forslaget give flere oplysninger om transaktioner med

nærtstående parter. I henhold til forslaget skal oplysningskravene udvides til at om-

fatte flere typer af nærstående parter, som f.eks. nøglepersoner i ledelsen eller besty-

relsesmedlemmers ægtefæller. Oplysningerne skal specificeres på kategorier af nær-

stående herunder datterselskaber, associerede virksomheder og ledelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Oplysningerne skal gives, hvis der er tale om væsentlige transaktioner, der ikke er

gennemført under normale forretningsmæssige vilkår. Aflønningen til ledelsen skal

specificeres på de forskellige aflønningsformer.

Medlemsstaterne kan fortsat på nogle områder lempe oplysningskravene.

c) Øget gennemsigtighed af ikke-balanceførte dispositioner

Udviklingen i finansielle instrumenter og Special Purpose Entity (SPE) ligger til

grund for forslaget. En SPE er en virksomhed, der er oprettet til at varetage et helt

bestemt og afgrænset formål. Derudover fastsættes de formelle ejerrettigheder imel-

lem koncernen og SPE’en ofte alene med henblik på at undgå konsolidering med

en koncern.

Kommissionen har valgt ikke at fremkomme med specifikke regler for denne type

af dispositioner, idet det vurderes, at det er vanskeligere for virksomhederne at om-

gå reglerne, når de skal overholde de generelle rammeregler med henvisning til et

retvisende billede.

Forslaget omfatter såvel ikke-børsnoterede virksomheder som børsnoterede virk-

somheder. Såfremt oplysningskravene i direktivforslaget for de børsnoterede virk-

somheder er mere vidtrækkende end krævet i henhold til de internationale regn-

skabsstandarder (IFRS), skal de børsnoterede virksomheder også følge direktivets

oplysningskrav.

I henhold til forslaget skal virksomheden angive arten og forretningsformålet for de

af virksomhedens dispositioner, som er udeladt fra balancen, herunder den økono-

miske indvirkning på virksomheden (koncernen), hvis den pågældende information

er væsentlig og hjælper til at fastlægge den finansielle stilling i virksomheden (kon-

cernen).

Der er tale om en ændring af indholdet af den nuværende direktivregel omkring

eventualforpligtelser, såvel uden for koncernforhold som i koncernforhold.

d) Redegørelse om god selskabsledelse

Efter direktivforslaget skal børsnoterede virksomheder medtage en redegørelse om

god selskabsledelse (corporate governance) i ledelsesberetningen i årsrapporten.

Ifølge forslaget skal redegørelsen indeholde følgende punkter:

1. en henvisning til den kodeks om god selskabsledelse, som virksomheden

har defineret eller er underlagt ved lovgivning i det land, hvor virksomhe-

den har hjemsted samt, hvor kodeksen er offentliggjort

2. en forklaring af og i hvilket omfang virksomheden overholder den i punkt 1

angivne kodeks

3. en beskrivelse af virksomhedens interne kontrolmiljø og risikostyring

4. fastlæggelse af specifikke oplysningskrav om forhold i virksomheder,

som har særlig betydning i tilfælde af et overtagelsestilbud.

5. påkrævede information i henhold til Europa-Parlamentets og rådets direktiv

om overtagelsestilbud

6. en beskrivelse af aktionærernes rettigheder og hvordan de udøves

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Sammensætningen og arbejdsgangen for bestyrelsen og bestyrelsesudvalget

(komité)

Såfremt virksomheden afviger fra den kodeks for god selskabsledelse, som er

valgt efter punkt 1, skal virksomheden forklare om afvigelserne og begrundel-

serne herfor.

Direktivforslaget har ikke til formål at indføre en europæisk kodeks for god sel-

skabsledelse.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger ikke endnu.

Nærheds- og proportionalitets principper

Det tilkendegives i forslaget, at der er behov for EF-lovgivning på området. Baggrun-

den herfor er, at det drejer sig om at skabe et regelsæt, der omfatter fælles elementer,

der skal finde anvendelse på transnationalt niveau. På grund af regelsættets omfang og

indvirkning træffes sådanne foranstaltninger bedst på europæisk plan.

Regeringen skønner, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds- og proportiona-

litetsprincippet.

Gældende dansk ret

a) Kollektivt ansvar for regnskabsaflæggelse

Ifølge dansk selskabslovgivning er bestyrelsen som øverste ledelsesorgan ansvarlig

for aflæggelsen af årsrapporten. Bestyrelsen skal påse, at bogføringen kontrolleres

på en tilfredsstillende måde, mens direktionen skal sørge for, at bogføringen sker

efter lovens regler.

Af årsregnskabsloven fremgår det, at bestyrelsen og direktionen er ansvarlige for

aflæggelse af årsrapporten.

Hvert enkelt medlem af de pågældende ledelsesorganer har ansvar for, at årsrappor-

ten udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningen og eventuelle yderligere krav

til regnskaber i vedtægter eller aftale. Medlemmerne af de ansvarlige ledelsesorganer

skal skrive under på en ledelsespåtegning. Et medlem, som er uenig i årsrapporten

skal også skrive under, men ledelsesmedlemmet kan tilkendegive sine indvendinger

med konkret og fyldestgørende begrundelse i tilknytning til sin underskrift og ledel-

sespåtegningen.

Dansk lovgivning indeholder derfor allerede et krav om, at hele bestyrelsen og di-

rektionen er ansvarlige for årsrapporten, men dansk ret kræver en individuel be-

dømmelse med hensyn til erstatnings- eller strafansvar.

b) Oplysninger om transaktioner med nærstående parter

De danske regler om offentliggørelse af transaktioner med nærtstående parter

fremgår af årsregnskabslovens § 70 samt af de internationale regnskabsstandarder –

IAS 24.

Årsregnskabslovens § 70 gælder for virksomheder i klasse B, C og D. Ifølge be-

stemmelsen skal virksomhederne oplyse om transaktioner med nærtstående parter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

samt oplyse om de nærtstående parter, som har bestemmende indflydelse på virk-

somheden. Der er ikke krav om angivelse af beløbsstørrelser på transaktionerne.100

% ejede dattervirksomheder er under visse betingelser fritaget for at oplyse om

transaktioner med nærtstående parter.

Oplysningerne skal gives både i moderselskabets årsrapport og koncernregnskabet,

medmindre der er tale om moderselskabets transaktioner med helt eller delvist kon-

soliderede virksomheder.

Den internationale regnskabsstandard IAS 24 stiller flere krav til oplysninger end

årsregnskabsloven.

c) Øget gennemsigtighed af ikke-balanceførte dispositioner

Sammenhængen med koncernen og SPE virksomheden opstår som følge af, at

koncernen ofte har stillet en form for sikkerhed eller lignende overfor SPE virk-

somheden.

Hermed vil koncernen i henhold til årsregnskabsloven skulle oplyse om eventual-

forpligtelser overfor SPE virksomheden. Direktivforslaget indebærer en ændring af

indholdet til årsregnskabslovens bestemmelse om eventualforpligtelser. Årsregn-

skabslovens regel om eventualforpligtelser gælder uanset, om der er etableret et

koncernforhold imellem koncernen og SPE’en.

Årsregnskabsloven indeholder desuden en bestemmelse om, at karakteren og vær-

dien af virksomhedens eventualaktiver skal oplyses. Bestemmelsen er ikke et direk-

tivkrav, og forslaget kan medføre en ændring af årsregnskabslovens bestemmelse.

SPE virksomheden vil grundet ejerforholdene med koncernen ikke nødvendigvis

være omfattet af koncerndefinitionen i årsregnskabsloven. SPE virksomheden skal

muligvis indgå i konsolideringen for koncernen alligevel afhængig af den konkrete

sammenhæng imellem virksomhederne. Dette følger af årsregnskabslovens regler,

der fastsætter, at der i sammenhængen imellem virksomhederne skal lægges vægt på

realitet frem- for formalitet samt, at indholdet i årsrapporten skal give et retvisende

billede.

De internationale regnskabsstandarder, der gælder for de børsnoterede virksomhe-

ders koncernregnskaber fra 1. januar 2005, stiller mere specifikke krav end 7. direk-

tiv og årsregnskabsloven, idet der i et fortolkningsbidrag til de internationale regn-

skabsstandarder stilles krav om, at en SPE skal konsolideres, når realiteten af for-

holdet imellem en virksomhed og en SPE indikerer, at SPE’en reelt er kontrolleret

af virksomheden.

d) Redegørelse om god selskabsledelse

Årsregnskabsloven regulerer indholdet af ledelsesberetningen for børsnoterede

virksomheder. I henhold til årsregnskabsloven er der ikke krav om, at børsnoterede

virksomheder skal oplyse om god selskabsledelse (corporate governance) i ledelses-

beretningen. Årsregnskabsloven indeholder dog forskellige oplysningskrav, der kan

henføres til god selskabsledelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der stilles for eksempel krav om, at der i ledelsesberetningen i årsrapporten skal

oplyses om de ledelseshverv, som virksomhedens bestyrelses- og direktionsmed-

lemmer beklæder i andre danske aktieselskaber, bortset fra dets egne 100 % ejede

datterselskaber.

Nørby-udvalget har i Danmark udarbejdet anbefalinger for god selskabsledelse, og

det har været op til de børsnoterede virksomheder selv at afgøre, hvorvidt de ville

følge anbefalingerne.

I Danmark er ledelsesberetningen en del af virksomhedens årsrapport og er derfor

omfattet af den lovpligtige revision.

I henhold til årsregnskabslovens har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen mulighed for at

fravige kravene til ledelsesberetningen for statslige aktieselskaber.

Høring

Direktivforslaget vil blive sendt til høring i Specialudvalget for etablering og tjene-

steydelser.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Direktivforslaget forventes at få

lovgivningsmæssige konsekvenser.

Årsregnskabsloven fastsætter et fælles ledelsesansvar for informationerne i virk-

somhedens årsrapporter, men forslagets formuleringer om et kollektivt ansvar med

henblik på fastlæggelse af sanktioner kan kræve præciseringer i årsregnskabsloven

og selskabslovgivningen.

Endvidere skal der ske lovændringer til årsregnskabslovens bestemmelser omkring

oplysningskravene vedrørende nærtstående parter, eventualaktiver- og forpligtelser

for både ikke-børsnoterede virksomheder og ikke børsnoterede virksomheder.

I årsregnskabsloven vil lovreglerne omkring indholdet af ledelsesberetningen for

børsnoterede virksomheder skulle suppleres med direktivforslagets bestemmelser

omkring god selskabsledelse (corporate governance), herunder om redegørelsen for

god selskabsledelse.

Forslaget forventes ikke at få

statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har til formål at understøtte tilliden til kapitalmarkederne og indeholder

derfor en ændring af årsregnskabsregler på fire udvalgte punkter. På grund af for-

slagets begrænsede omfang forventes de samfundsmæssige konsekvenser umiddel-

bart at være begrænsede.

Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files