PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2005-06
KOM (2004) 0002
Offentligt

Justitsministeriet

Udenrigsministeriet

Asiatisk Plads 2

1448 København K.

Dato:

Kontor:

Sagsbeh.:

Sagsnr.:

Dok.:

Lovafdelingen

Nina Holst-Christensen

2006-6136-0001

NHC40161

Folketingets Europaudvalg har ved spørgsmål nr. 7 (KOM (2004) 0002) anmodet udenrigsmini-

steren om at besvare følgende spørgsmål:

”7. Det vil i sidste ende være EF-Domstolen, der skal fortolke eventuelle uklarheder i

servicedirektivet, ministeren bedes på den baggrund derfor oversende et notat om

domspraksis på tjenesteydelses- og etableringsområdet for så vidt angår undervis-

ningsområdet.

Justitsministeriet skal i den anledning foreslå følgende besvarelse:

”

Efter EF-Domstolens praksis er de opgaver, som staten varetager på det uddannelsesmæssige

område, og som i det væsentlige finansieres ved hjælp af offentlige midler, ikke omfattet af tje-

nesteydelsesbegrebet i EF-Traktatens artikel 50, stk. 1. EF-Traktatens artikel 50, stk. 1, har føl-

gende ordlyd:

”

Som tjenesteydelser i denne traktats forstand betragtes de ydelser, der normalt udføres mod betaling,

i det omfang de ikke omfattes af bestemmelserne vedrørende den frie bevægelighed for varer, kapital

og personer…”

Ved dom af 28.9.1988, Humbel, Sml. s.5365, tog Domstolen stilling til det spørgsmål, om EF-

Traktatens artikel 49 omfatter undervisning, der gives på en teknisk skole, og som ligger på

gymnasieniveau i det nationale undervisningssystem. Domstolen fastslog, at en sådan form for

undervisning ikke kan anses for en tjenesteydelse i EF-Traktatens artikel 50’s forstand. Domsto-

len anførte herom nærmere i dommens præmis 15 – 18:

”15. I den forbindelse bemærkes, at det i [EF-Traktatens artikel 50, stk. 1] er bestemt, at kun ydelser,

”der normalt udføres mod betaling”, er omfattet af det pågældende kapitel i Traktaten om tjeneste-

ydelser.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: 33 92 33 40

Telefax: 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16. Begrebet ”betaling” er ganske vist ikke udtrykkeligt defineret i Traktatens artikler [49 ff.] men ret-

ligt kan dets rækkevidde udledes af bestemmelserne i Traktatens artikel [50, stk. 2], hvorefter tjene-

steydelser blandt andet omfatter virksomhed af industriel karakter, af handelsmæssig karakter samt

håndværksmæssig virksomhed og virksomhed i liberale erhverv.

17. Det væsentlige kendetegn ved betalingen findes således i det forhold, at den udgør det økonomiske

modstykke til tjenesteydelsen, hvilket modstykke normalt fastlægges i forholdet mellem den, der præ-

sterer tjenesteydelsen, og den, der modtager den.

18. Dette særlige kendetegn kan imidlertid ikke antages at foreligge med hensyn til undervisning i det

nationale undervisningssystem. Dels gælder det, at staten, idet den organiserer og driver et sådant sy-

stem, ikke herved vil drive virksomhed mod betaling men varetage sine opgaver over for befolkningen

på det sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige område. Dels finansieres dette system i almindelig-

hed over det offentlige budget, ikke af eleverne eller deres forældre.”

I Wirth-sagen, dom af 7.12.1993, sag C-109/92, Wirth, Sml. s. I-6447, fastslog Domstolen tilsva-

rende, at undervisning ved en højere læreanstalt, som i det væsentlige finansieres ved hjælp af

offentlige midler, ikke er en tjenesteydelse i EF-Traktatens artikel 50’s forstand.

Kommissionens reviderede forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tjeneste-

ydelser i det indre marked (KOM(2006) 160 endelig), herefter servicedirektivforslaget, indehol-

der i artikel 4 nr. 1 følgende definition af tjenesteydelsesbegrebet:

”1) ”tjenesteydelse”: enhver selvstændig erhvervsvirksomhed, der normalt udføres mod betaling, jf.

traktatens artikel 50.”

I de tilhørende indledende betragtninger nr. 7 a og 16 til servicedirektivforslaget anføres følgen-

de:

”Dette direktiv omfatter kun tjenesteydelser, der udføres af økonomiske hensyn. Forsyningspligtydel-

ser er ikke omfattet af definitionen i traktatens artikel 50 og falder derfor ikke ind under dette direktivs

anvendelsesområde.”

”I henhold til Domstolens praksis skal det vurderes i hvert enkelt tilfælde, om bestemte former for

virksomhed, navnlig virksomhed, der finansieres af det offentlige eller udføres af offentlige enheder,

udgør en "tjenesteydelse", og vurderingen skal bygge på samtlige virksomhedens egenskaber, navnlig

den måde, hvorpå den udføres, tilrettelægges og finansieres i den pågældende medlemsstat. Domsto-

len har fundet, at betalingskriteriet i alt væsentligt består i, at betalingen udgør det økonomiske mod-

stykke til de pågældende tjenesteydelser, og har erkendt, at betalingskriteriet ikke er opfyldt i forbin-

delse med de former for virksomhed, der udføres af eller på vegne af staten uden økonomisk mod-

ydelse i forbindelse med dennes pligter på det sociale, kulturelle, uddannelsesmæssige og retslige om-

råde, f.eks. undervisning inden for rammerne af det nationale uddannelsessystem eller forvaltning af

sociale sikringsordninger, hvor der ikke udøves erhvervsaktivitet. Tjenestemodtageres betaling af et

gebyr, f.eks. studerendes betaling af undervisningsgebyrer eller studieafgifter som delvist bidrag til

udgifterne til driften af et system, udgør ikke i sig selv betaling, fordi tjenesteydelsen stadig hovedsa-

gelig er finansieret af offentlige midler. Disse former for virksomhed er derfor ikke omfattet af defini-

tionen af tjenesteydelse i traktatens artikel 50 og falder derfor ikke ind under dette direktivs anvendel-

sesområde.”

Definitionen af tjenesteydelsesbegrebet i servicedirektivforslaget bygger således på EF-

Traktatens artikel 50, og det følger af servicedirektivforslagets indledende betragtninger nr. 7 a

og 16, at servicedirektivforslagets definition af tjenesteydelsesbegrebet skal fortolkes i overens-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stemmelse med EF-Domstolens retspraksis om fortolkningen af EF-Traktatens artikel 50. Det

betyder, at servicedirektivforslaget ikke finder anvendelse på undervisning, som udføres af eller

på vegne af staten, og som i det væsentlige finansieres ved hjælp af offentlige midler, jf. herved

de ovenfor nævnte domme i Humbel- og Wirth-sagen. Derimod vil der være tale om en tjeneste-

ydelse, som omfattes af servicedirektivforslaget, i de tilfælde, hvor staten måtte udbyde under-

visning, som i det væsentlige finansieres ved hjælp af private midler.”

Lene Espersen

/Nina Holst-Christensen