Den næste sag på dagsordenen var:
4) Første behandling af lovforslag nr. L 123:
Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, kursgevinstloven, pensionsafkastbeskatningsloven og skattestyrelsesloven. (Udarbejdelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta). Af skatteministeren (Kristian Jensen). (Fremsat 17/11 2004).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Regeringen fremsætter her igen et lovforslag i sine bestræbelser på at lette virksomhedernes administrative byrder.
     Dette lovforslag går ud på at give en række nærmere definerede selskaber, personer og dødsboer mulighed for at vælge at aflægge deres skattemæssige årsregnskaber i en fremmed valuta, og det er der god mening i, når man tænker på den stigende internationalisering. Det er allerede på nuværende tidspunkt muligt for de pågældende skatteydere at lade deres årsrapport, eller deres driftsmæssige årsregnskab om man vil, udarbejde i en fremmed valuta, og derfor er det også naturligt at åbne den samme mulighed, for så vidt angår skatteregnskabet.
     Efter gældende regler er der store administrative vanskeligheder forbundet med at bogføre og aflægge regnskab i fremmed valuta. Det er ikke blot årets samlede resultat, der skal omregnes til danske kroner, der skal faktisk ske omregning af hver enkelt indtægtspost og hver enkelt udgiftspost til danske kroner og vel at mærke til valutakursen på det tidspunkt, hvor den enkelte indtægt er erhvervet og den enkelte udgift afholdt. Det kræver selvsagt en omfattende registrering af valutakurser og tidspunkter.
     Efter lovforslaget kan skatteyderne vælge at bogføre og udarbejde det skattemæssige årsregnskab i fremmed valuta og omregne resultatet til danske kroner enten efter kursen på den valgte valuta ved regnskabsårets udgang eller på grundlag af den gennemsnitlige valutakurs i indkomståret. Det er en enkel, overskuelig og praktisk måde at gøre det på, og det kan Venstre naturligvis bifalde. Vi bifalder også, at forslaget, så vidt vi kan se, imødegår eventuelle kreative skatteyderes mulighed for at spekulere i reglerne på statskassens bekostning. Eksempelvis kan der som udgangspunkt kun vælges valuta én gang, og har skatteyderen én gang valgt, om der skal omregnes til ultimo- eller gennemsnitskurs, fanger bordet, medmindre man efter en forretningsmæssigt begrundet ansøgning opnår dispensation.
     Lovforslaget regulerer desuden en række helt konkrete situationer i forbindelse med skatteydernes overgang til ordningen, bl.a. i forbindelse med fusioner, spaltninger og tilførsel af aktiver. Det er dog forhold af mere teknisk karakter, som det i givet fald vil være mere hensigtsmæssigt at drøfte under udvalgsforhandlingerne.

     Af høringssvarene fremgår det, at lovforslaget generelt er blevet positivt modtaget af erhvervsvirksomhederne og deres rådgivere, og det er derfor med fornøjelse, at Venstre støtter endnu et forenklingsforslag fra regeringens side.

Da den socialdemokratiske ordfører, hr. Jacob Buksti, desværre ikke kan være her, har jeg lovet at gøre et par bemærkninger på Socialdemokratiets vegne, og det skal jeg gøre kort, det fremskredne tidspunkt taget i betragtning.
     Jeg vil gerne på vore vegne give en principiel tilslutning til dette lovforslag. Vi skal selvfølgelig lige kigge lidt på det under udvalgsarbejdet, men det ser rigtigt og fornuftigt ud. Det er bestræbelser, som man kan sige at vi gjorde os helt tilbage i vores tid, men dengang var der nogle ting, som skulle analyseres nærmere. Som det er fremgået, gennemførte vi det, allerede dengang jeg var erhvervsminister, for de regnskaber, der skal indleveres, og jeg er enig i, at de virksomheder, det handler om her, får en fordel ud af det.
     Jeg synes, at en gang imellem har hr. Freddy Dam, Venstres ordfører, måske en tendens til at overdrive. Hvis vi tager høringssvaret fra Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering, altså fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, fremgår det, at med hensyn til administrative konsekvenser vurderes forslaget at medføre små løbende lettelser for virksomheder, der bogfører i fremmed valuta, og det er jo smukt nok, og det vil vi gerne støtte.
     I udvalget skal vi selvfølgelig lige se på, om der er problemer i forslaget, men der er en klar, principiel støtte fra vores side.

Da vores ordfører desværre ikke kunne være til stede i dag, har jeg lovet at videregive følgende:
     Lovforslaget har til formål at skabe mulighed for, at virksomheder, der handler meget med udlandet, kan aflægge deres skattemæssige årsregnskab i en relevant udenlandsk valuta. Forslaget begrundes med, at de nuværende regler pålægger virksomhederne et stort administrativt besvær, fordi hver eneste transaktion skal omregnes til danske kroner. I stedet ønsker skatteministeren at forenkle denne proces ved at ændre reglerne, så hele det skatteregnskab kan opstilles i den fremmede valuta, oftest euro, og først til slut skal omregnes til kroner.
     I Dansk Folkeparti har vi al mulig sympati for erhvervslivet og vil bidrage til, at de administrative byrder lettes, men i Dansk Folkeparti fastholder vi også konsekvent, at kronen er og bliver den eneste møntenhed i Danmark.
     I 1999 åbnedes der mulighed for, at virksomheder kan aflægge regnskab i udenlandsk valuta. Ved den lejlighed stemte Dansk Folkeparti imod, netop fordi vi frygtede, at det var et led i indførelsen af euroen ad bagvejen, og det samme gør sig gældende i dag. Jo flere steder euroen lempes ind som en naturlig del af det danske samfund, jo længere kommer vi ud på en glidebane, som i sidste ende vil medføre kronens afskaffelse. På den baggrund kan Dansk Folkeparti ikke støtte lovforslaget.

Jeg vil bare lige være sikker på, at jeg hørte rigtigt: Er den dogmatiske modstand mod EU i Dansk Folkeparti efterhånden blevet så indædt, at Dansk Folkeparti går imod forslag, der har et fornuftigt og praktisk formål og har til hensigt at lette virksomhederne for nogle dumme, besværlige udgifter? De virksomheder, der er tale om her, er eksportvirksomheder, som er med til at skaffe grundlaget for hele det velfærdssamfund, som Danmark bygger på, og går Dansk Folkeparti virkelig imod forslaget, bare fordi man er sur på EU?

Jeg ved ikke, om nogen er sur på EU. Vi er såmænd ikke sure på nogen, så surheden kan vi godt putte tilbage til Socialdemokratiet. Den hører ikke hjemme i Dansk Folkeparti.
     Men vi har jo en politik, ligesom Socialdemokraterne har en politik, og der er vist ikke nogen her, der ikke er bekendt med, at vi støtter kronen. Vi har altid støttet kronen, og vi vil blive ved med at støtte kronen, men samtidig er vi selvfølgelig fuldstændig opmærksomme på, at dansk erhvervsliv skal have nogle ordentlige muligheder for at agere her i landet. De to ting forsøger vi at afbalancere, men her mener vi bare, at de hænger sammen. Når vi siger nej på andre områder, skal det gerne hænge sammen med de områder, der kommer siden hen, og det gør de i øjeblikket, så derfor så siger vi nej til forslaget her.

Det er selvfølgelig en beslutning, man træffer i Dansk Folkeparti, men jeg vil bare understrege, at jeg ikke kan forstå, hvorfor man gør forslaget til en diskussion om kronen, for det har intet som helst at gøre med, om vi skal have kroner eller euro. Det handler om, at virksomheder, som stort set kun arbejder med og handler i dollars eller euro eller en anden relevant valuta, får adgang til at indrette sig ud fra den virkelighed, de befinder sig i, også over for danske myndigheder.
     Jeg kan ikke forstå det. Det er ikke sikkert, at mine opfattelsesevner er gode nok til at kunne forstå fru Colette Brix' pædagogiske forklaring, eller også er der ikke rigtig nogen god forklaring bortset fra nogle fordomme, også på dette område.

Det vil jo altid være sådan, at når vi ikke er enige, er forklaringen aldrig rigtig. Sådan er det hver eneste gang:
Hvis vi ikke er enige, er vores forklaring ikke rigtig. Men man må altså snart lære at acceptere, at vi ikke altid er enige. Nogle gange bliver der stemt ja, andre gange bliver der stemt nej, og med hensyn til L 123 er det altså blevet vedtaget i vores gruppe, at vi stemmer nej. Det må selv hr. Ole Stavad tage til efterretning.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Charlotte Dyremose.

I Det Konservative Folkeparti ser vi det forslag, vi her behandler, som en lettelse af byrder for det private erhvervsliv. Vi ser det som en mulighed for at skabe mere fleksible rammer for erhvervslivet og give mulighed for, at moderne virksomheder kan tilpasse sig den moderne verden, hvor vi ved, at handel er international. Skatten skal stadig betales i danske kroner, og der er ikke mulighed for på må og få at ændre valuta eller ændre kursvalg. Derfor mener vi, at forslaget giver en god mulighed for, om end nogle måtte kalde det en lille administrativ lettelse, at danske virksomheder får en administrativ lettelse, når de opererer i en international verden og skal være konkurrencedygtige med virksomheder rundtomkring i verden. Vi ser det ikke som noget problem, at virksomheder skal operere i andre valutaer. Vi ved, at det er virkeligheden for mange virksomheder, og derfor er vi glade for at kunne bakke dette lovforslag op. Nu får danske virksomheder mulighed for at bruge en bestemt valuta til beregningerne hele vejen igennem og først til slut omregne regnskabet til danske kroner.

I SF har vi som udgangspunkt ikke noget imod, at man indfører en ordning som den nærværende, hvis det kan være med til at give nogle administrative lettelser for virksomhederne, og derfor vil vi gå meget positivt ind i udvalgsarbejdet. Vi har kun en eneste bekymring, som vi gerne vil have afkræftet, nemlig om alle muligheder for, at forslaget kan udnyttes til at unddrage sig sin skattebetaling, er lukket. Det er det eneste, vi vil se at få undersøgt i udvalgsarbejdet, men ellers har vi som udgangspunkt en meget positiv indstilling til forslaget, som vi forventer at kunne støtte.

Da Det Radikale Venstres ordfører, fru Margrethe Vestager, ikke kan være til stede, skal jeg på hendes vegne fremføre følgende:
     Formålet med forslaget er at lette virksomhedernes administrative byrder, og midlet hertil er at indføre en mulighed for, at virksomhederne også kan udarbejde det skattemæssige årsregnskab i en fremmed valuta. Det kan de ikke i dag.
     Ifølge regnskabsreglerne er det allerede muligt at aflægge regnskab i en relevant fremmed valuta, og for visse børsnoterede virksomheder bliver det endvidere pr. 1. januar 2005 en pligt at aflægge regnskabet i en relevant fremmed valuta. Hvor mange der benytter sig af den mulighed, der eksisterer i dag, vides tilsyneladende ikke, og det ville have været en fordel at vide det for at kunne danne sig et overblik over, hvor mange virksomheder der helt konkret oplever denne lettere administrative byrde.

     Under alle omstændigheder er vi enige i, at det fremsatte forslag vil gøre det lettere for virksomhederne i fremtiden. Vi har det håb og den forventning, at globaliseringen og øget international aktivitet fra danske virksomheders side vil gøre det stadig mere relevant at arbejde i anden eller andre valutaer end danske kroner.
     Virksomheder kan under visse betingelser vælge at udarbejde det skattemæssige årsregnskab i fremmed valuta og omregne resultatet til danske kroner efter kursen på statustidspunktet eller efter en gennemsnitskurs for indkomståret. Den omfattende registrering af valutakurser til brug for udarbejdelsen af det skattemæssige årsregnskab vil blive erstattet af en engangsomregning.
     For at undgå uhensigtsmæssige konsekvenser og skattehuller foreslås det samtidig, at der knyttes nogle betingelser til valget af valuta samt efterfølgende skift til anden valuta, bl.a. regler for beregning af engangsværdier. Lovforslaget sikrer dog, at virksomheder, der reelt har behov for efterfølgende at skifte valuta, får mulighed for det. Vi er enige i dette og finder det hensigtsmæssigt, at lovforslaget tager stilling til og forebygger den risiko for skattehuller, som kunne opstå.
     Endelig ændres kursgevinstloven, så den valgte fremmede valuta så at sige bliver virksomhedens nationale valuta. Dermed vil virksomheden ikke skulle beregne valutakursgevinster og tab på fordringer og gæld i den valgte valuta.
     Forslaget er ikke særlig specifikt med hensyn til de provenumæssige virkninger, men skønnes at være provenuneutralt over en årrække. Under alle omstændigheder er lovforslaget udtaget til lovovervågning, og det er i hvert fald en god begyndelse.
     Lovforslaget synes at være af god kvalitet, og Det Radikale Venstre støtter forslaget.

Kristendemokraterne er positive over for det fremsatte lovforslag, som sigter på at lette virksomhedernes administrative byrder ved at give dem mulighed for at kunne udarbejde det skattemæssige årsregnskab i en fremmed valuta. Det kan man dårligt være imod, og det er vi som sagt heller ikke.
     Det eneste, som kan give anledning til en ekstra overvejelse i forbindelse med udvalgsarbejdet, er selvfølgelig, om det - som man i øvrigt skriver at man er opmærksom på - er lykkedes regeringen at undgå uhensigtsmæssige konsekvenser af lovforslaget, f.eks. at der skabes nye skattehuller. Det har regeringen forsøgt at tage højde for ved at knytte nogle betingelser til valget af valuta og en efterfølgende ændring af valuta, men det vil vi godt have sikkerhed for, og i forbindelse med udvalgsarbejdet vil vi undersøge, om det også er lykkedes.
     Med disse bemærkninger vil vi gå positivt ind i udvalgsarbejdet.

Jeg vil gerne sige mange tak for den altovervejende positive modtagelse, lovforslaget har fået. Det er også et godt lovforslag, og det er rigtigt at støtte det, fordi der er behov for at give vore virksomheder mulighed for også at aflægge deres skattemæssige regnskab i den valuta, de bruger
i deres hverdag. Til hr. Morten Homann vil jeg sige, at de spørgsmål, der måtte være om muligheder for at udnytte skattesystemet, besvarer vi selvfølgelig gerne og hurtigt i udvalgsarbejdet. Til fru Colette Brix: Jeg skal ikke gøre mig til dommer over, hvordan Dansk Folkeparti måtte vælge at stemme til forslaget, og jeg respekterer fuldt ud, at Dansk Folkeparti kom til et andet resultat efter at have læst lovforslaget, end jeg selv og andre er kommet til. Jeg kan bare ikke forstå, at man vælger at tolke det som en indførelse af euroen ad bagvejen. Der er i dag mulighed for at aflægge driftsregnskab i en fremmed valuta, og der er mulighed for, at man til daglig bruger en fremmed valuta som intern koncernvaluta. Her er det et spørgsmål om, hvorvidt vi skal pålægge de virksomheder, der har valgt at bruge en anden valuta som intern koncernvaluta, også at skulle lave et ekstra regnskab i danske kroner, eller om de kan fremlægge det i den valuta, de bruger i dagligdagen, og blot lave én fælles afregning til sidst. Naturligvis er det op til Folketingets partier selv at træffe afgørelse, men jeg håber dog, at Dansk Folkeparti vil genoverveje beslutningen. Jeg er glad for hr. Ole Stavads tilkendegivelse af, at man principielt støtter forslaget og er glad for de små, løbende lettelser. Jeg håber, at vi sammen kan finde frem til flere lettelser til gavn for erhvervslivet og dermed også for Danmark.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Tredje næstformand (Kaj Ikast):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.