Skatteministeriet J. nr. 99/04-100 - 00125 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 123 - forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, kursgevinstloven, pensionsafkastbeskatningsloven og skattestyrelsesloven. Hermed fremsendes i 5 eksemplarer min kommentar til Ernst & Youngs hen- vendelse af 8. december 2004. (L 123 –  bilag 6) Kristian Jensen /  Preben Underbjerg Poulsen

Ernst & Young har i sin henvendelse af 8. december 2004 stillet tre spørg smål til forståelsen af lovforslagets § 1, n ærmere bestemt den foreslåede b   estemmelse i skattekontrollovens § 3 C, stk. 9, der omhandler omregningen af anskaffelses- summer mv. ved overgang til udarbejdelse af skattemæssigt år   sregnskab i en ny valuta.   Kommentar: Angående det første spørgsmål bemærk es, at det foreslåede § 3 C, stk. 9, omhandler omregning fra en tidligere anvendt regnskabsvaluta til en ny regnskabsvaluta. Hverken i bestemmelsen eller bemærkningerne hertil anf  ø res det, at den skulle omhandle omregning af anskaffelsessummen for aktiver og passiver alene i danske kroner. Første gang, der skiftes valuta, må omregningen dog nødvendigvis være en omregning af anskaffelsessummer mv. i danske kr   o- ner, da den skattepligtige hidtil alene har kunnet anvende danske kroner som grundlag for det skattemæssige år   sregnskab.   Principperne for omregningen er efter det foreslåede § 3 C, stk. 9, derfor de samme, uanset om der er tale om aktiver og passiver i danske kroner eller i en fremmed valuta. Der er derfor ikke behov for at præcisere lovteksten yder  ligere. Det andet spørgsmål vedrører omregningen efter § 3 C, stk. 9, for virksomh   eder der anvender lagerprincippet i kursgevinstlovens § 25, stk. 2. Det fremgår af bemærkningerne til § 3 C, stk. 9, herunder forudsætningerne for eksemplet i bemærkningern  e (anskaffelsessum i fremmed valuta * (valutakurs på anskaffe l- sestidspunktet/valutakurs på skæringstidspunktet)), der vedr   ø rer omregningen på skæringstidspunktet, at omregningen skal sikre, at en eventuel urealiseret avance hidrørende fra en valutakursændr   ing fra før virksomheden udarbejdede regnskab i fremmed valuta, stadig beskattes, og at et eventuelt urealiseret tab, fra før vir k- somheden udarbejdede regnskab i fremmed valuta, hidrørende fra en valut a- kursændring, fortsat kan fradrages/modregnes. Dette vi  l alene være aktuelt, hvis den skattepligtige anvender realisationsprincippet, idet lagerprincippet i sig selv sikrer, at sådanne avancer eller tab er beskattet henholdsvis fradraget løbende. Eksemplet vedrører derfor naturligvis situationen, hvor den skat tepligtige an- vender realisationsprincippet. Udgangspunktet for det eksempel, som Ernst & Young angiver i tilknytning til sit spørgsmål, er en skattepligtig, der anvender lagerprincippet. Også denne sit   u- ation er omfattet af lovteksten, dvs. at der skal ske omregning pr. skæringsdat  o- en. Dette fremgår således også af bemærkningerne til det for eslåede § 3 C, stk. 9, hvor det er angivet, at i det omfang den skattepligtige efter andre regler i skat- telovgivningen  har  erstattet  de  faktiske  anskaffelsessummer  med  andre  ind- gangsværdier, anvendes disse andre indgangsvæ rdier. Det er der netop tale om, hvor en skattepligtig anvender lagerprincippet. Når den skattepligtige anvender lagerprincippet, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem værdien ved in   d- komstårets  u dløb  og  værdien  ved  indkomstårets  begyndelse.  Den  faktiske  a n- skaffelsessum  anvendes  dog  i  anskaffelsesåret  i  stedet  for  værdien  ved  in   d- komstårets begyndelse. Det betyder, at aktivets anskaffelse ssum alene anvendes i  anskaffelsesåret,  mens  anskaffelsessumme n  for  senere  indkomstår  er  erstattet af  værdien  ved  indkomstårets  begyndelse.  I  det  af  Ernst  &  Young  anførte  e k-

2 sempel skal kurstabet ikke opgøres på baggrund af den oprindelige anskaffelse  s- sum,  men  på  baggrund  af  værdien  ved  indkomstårets  begy ndelse,  dvs.  den  1. januar  2005,  da  denne  værdi  har  erstattet  den  faktiske  anska  ffelsessum.  Dette fremgår ligeledes af bemærkningerne til lovforsl   agets § 3 C, stk. 9.      Jeg er derfor enig med  Ernst &  Young i, at indgangsværdien for fordringer og gæld  i  fremmed  valu  ta  i  dette  tilfælde  bør  opgøres  på  grundlag  af  skæringsd a- gens  valutakurs.  Dette  fremgår  allerede  af  lo vforslaget,  og  det  er  derfor  ikke nødvendigt med et ændringsforslag. Kursgevinstloven indeholder i § 4 og § 8 særlige værnsregler for fordringer og gæld   i koncernforhold, og Ernst & Youngs sidste spørgsmål vedrører disse re   g- ler.  Reglernes  formål  er  blandt  andet  at  hindre,  at  der  i  en  koncern  kan  opnås dobbeltfradrag.  Efter  min  opfattelse  er  dette  formål  fortsat  sikret  med  L  123.  I eksemplet får kreditorse lskabet et kurstab på en fordring i 2005, der som følge af overgangen til regnskab i fremmed valuta ikke er fradragsberettiget, jf. kurs- gevinstlovens § 4. Den tilsvarende gevinst beskattes ikke i debitorselskabet, idet gevinst på gæld ikke medregnes, når k reditor ikke kan fradrage tabet, jf. kursge- vinstlovens § 8. Jeg kan derfor bekræfte, at kurstabet i eksemplet ikke er fradragsberettiget, og at dette også vil gælde, hvis fordring indfries til en anden kurs end 100.