Nu har Venstres ordfører, fru Marianne Pedersen, jo omtalt alle de tekniske ting, og det er rigtigt, at lovforslaget er en teknisk justering af den gældende lov fra 2003 i form af en tidsmæssig flytning. Vi stemte dengang for loven efter lange forhandlinger med regeringen, men det ændrer ikke det faktum, at vi var modstandere dengang, og det er vi egentlig stadig. Men vi syntes, vi fik så mange gode ting igennem dengang, at vi kunne stemme for loven.
Vi er imod, at kommunerne kan disponere over et stort milliardbeløb, som rent faktisk tilhører forbrugerne. Set med vore øjne er det ikke retfærdigt, at en kommune - jeg kan nævne Gentofte som eksempel - kan sælge netselskabet og få 3-4 mia. kr. i hånden, når størstedelen af forbrugerne reelt bor uden for Gentofte. Vi foreslog i 2003, at man skulle tilbagebetale 95 pct. af de midler, der skulle modregnes i bloktilskuddene, i stedet for de 40 pct. eller 60 pct., som fru Marianne Pedersen nævnte.
Vi synes selv, at vores bekymring er veldokumenteret. Vi havde en bekymring for, at netselskaberne skulle komme til at virke som en slags malkeko, og det synes vi egentlig vi har fået bevis for nu, når vi ser på NESA, hvor nogle af forbrugerne endnu ikke har fået strøm, men ville have haft det, hvis man i stedet for at betale penge til aktionærerne havde sørget for at få lagt noget af ledningsnettet i jorden. Jeg kan måske være være lidt bange for at sammenligne med en malkeko, for i Nordjylland står mange malkekøer med spændt yver og kan ikke komme af med mælken. Det er der flere årsager til, men det er selvfølgelig også på grund af strømafbrydelsen.
Som sagt synes vi, at hvis nogen absolut skal have penge, burde det være forbrugerne, for hvis der har været underskud, skulle de betale mere. Men det er altså blevet kommunerne, det har vi stemt for før, og derfor stemmer vi også for dette forslag.