Lovforslag nr. L xx UDKAST Folketinget 2004 - 05 Fremsat den 0. januar 2005 af undervisningsministeren Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Styrket undervisning i dansk som andetsprog, herunder ved udvidet adgang til at henvise tosprogede elever til andre skoler end distriktsskolen) § 1 1. § 5, stk. 7, 3. pkt., affattes således: ”Undervisningsministeren kan fravige § 5, stk. 1 –4, §§ 7 og 8 og § 16, stk. 1, i forbindelse med fastsættelse af regler om undervisning i dansk som andetsprog og modersmålsundervisning.” 2. I § 5 indsættes som stk. 8: ”Stk. 8.   Undervisningsministeren kan i forbindelse med fastsættelse af regler om undervisning i dansk som andetsprog til tosprogede børn, jf. stk. 7, tillige fravige § 36, stk. 2, hvis det ved optagelsen vurderes, at eleven har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte, og det vurderes at være pædagogisk påkrævet at henvise eleven til en anden skole end distriktsskolen. Vurderingen skal foretages ud fra en individuel vurdering af elevens sproglige behov.” 3. § 26, stk. 6, affattes således: ” Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1 omfatter ikke elever, som undervises i en anden skole end distriktsskolen, bortset fra elever, der er henvist til undervisning i henhold til § 5, stk. 7 og 8, og § 22. Bestemmelserne omfatter også elever, der fortsætter skolegangen i en skole, hvortil eleven har været henvist i henhold til § 5, stk. 8.” 4. I § 36, stk. 5, 1. pkt., udgår ”§ 5, stk. 7,”. § 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2005, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Udvidede muligheder for henvisning til en anden skole end distriktsskolen i regler fastsat af undervisningsministeren i medfør af folkeskolelovens § 5, stk. 8, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, samt lovens § 26, stk. 6, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, og § 36, stk. 5, 1. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4,  omfatter elever, som optages i folkeskolen med henblik på at påbegynde skolegangen i skoleåret 2005/06 eller senere. Det gælder dog ikke elever, som allerede før 1. marts

1 2005 har fået endelig besked om optagelse til skoleåret 2005/06. Stk. 3. Den hidtil gældende affattelse af folkeskolelovens § 26, stk. 6, og § 36, stk. 5, gælder fortsat for de elever som jf. stk. 2, ikke omfattes af de affattelser af bestemmelserne, som sker ved denne lovs § 1, nr. 3 og 4. Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Baggrunden for lovforslaget Skolegangen er en vigtig fase i alle børns liv. Den skal være med til at ruste dem til det voksne liv. Ikke kun fagligt i relation til en eventuel videre uddannelse og et arbejdsliv, men også til det sociale liv i samfundet, der bindes sammen af fælles værdisæt og normer og en fælles forståelse af og for hinanden. Folkeskolen er en af de institutioner, der bidrager mest til formidling af de fælles værdier i det danske samfund. Folkeskolen skaber samtidig forudsætninger for, at kulturmødet kan blive af gensidig værdi. Derfor spiller folkeskolen en meget central rolle i integrationsprocessen af tosprogede børn og unge i samfundet.   Hver anden tosproget elev har ikke de fornødne læsefærdigheder ved afslutningen af grundskolen til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Samtidig viser en ny evaluering af dansk som andetsprog i folkeskolen, at kommunernes indsats på området er meget svingende, og at der er behov for forbedringer. Regeringen ønsker derfor at skabe de bedst mulige rammer for, at kommunerne kan løfte opgaven således, at udviklingen kan vendes, og derved give mulighed for at tosprogede får optimale danskkundskaber og det nødvendige faglige udbytte af skolens undervisning. Hermed skabes det bedste grundlag for den enkelte elevs integration i det danske samfund. I folkeskolen er der i dag mange elever, der i deres opvækst har brug for at kunne flere sprog. Nogle har behov for støtte i dansktilegnelsen. Den omtalte evaluering af dansk som andetsprog viser, at ca. halvdelen af alle tosprogede elever i dag modtager sprogstøtte. Regeringen finder det stadig stigende antal af tosprogede elever med behov for støtte i dansk som andetsprog og de konstaterede dårlige skolepræstationer bekymrende.   Udviklingen gennem de seneste 10 år har vist, at antallet af tosprogede elever er fordoblet fra 1993/94 til 2003/04, så andelen af tosprogede elever i folkeskolen i dag udgør ca. 10 pct. Denne udvikling vil fortsætte. Antallet  af  tosprogede  elever  i  børnehaveklassen  i  skoleåret  2002/03  var  således  mere  end  det  dobbelte  af elevtallet i  10. klasse.  Dertil kommer,  at antallet  af skoler  med en  overvægt af  tosprogede elever  er steget betragteligt. Regeringen tog allerede i sidste folketingssamling ved lovforslag nr. L 194 (Folketinget 2003-04), om ændring af lov om folkeskolen, vedtaget som lov nr. 477 af 9. juni 2004, et vigtigt skridt i forhold til målsætningen om at sikre alle elever det maksimale faglige og sociale udbytte af skolens undervisning ved at indføre obligatorisk sprogstimulering af alle tosprogede børn i førskolealderen med behov herfor. I forlængelse heraf og i tillæg til de eksisterende fastholdelses- og fordelingsstrategier ønsker regeringen med forslaget at give kommunerne og skolerne de nødvendige redskaber for at finde lokale løsninger for at kunne styrke folkeskolens undervisning af tosprogede elever for derved at afhjælpe det forhold, at tosprogede elever generelt  klarer  sig  dårligere  i  uddannelsessystemet.  Som  eksempler  på  eksisterende  fastholdelses-  og fordelingsstrategier  kan  nævnes  skoler,  hvor  der  sker  en  kvalitetsudvikling  med  henblik  på  at  fastholde ressourcestærke familier. Derudover kan forældrenes frivillige søgen til andre skoler fremmes med rådgivning og vejledning mv. 2. Lovforslagets indhold

2 Den gældende bemyndigelse for undervisningsministeren til at fastsætte regler om undervisning i dansk som andetsprog og til at fravige visse af folkeskolelovens bestemmelser, herunder lovens § 36, stk. 2, blev indføjet i loven ved lov nr. 413 af 25. maj 1996. Bemærkningerne til lovforslaget - lovforslag nr. L 147 (Folketinget 1995-96) - angiver rammerne for udmøntningen af bemyndigelsen. På grundlag heraf fremgår det bl.a. af den gældende bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog, at elever, der har behov for basisundervisning i dansk i modtagelsesklasser (undervisning, hvor eleverne i begyndelsen har alle eller den overvejende del af timerne uden for den almindelige klasse på grund af manglende danskkundskaber) eller i særlige klasser for 8.–10. klassetrin, efter kommunalbestyrelsens beslutning kan henvises til en anden skole i kommunen, hvis det er påkrævet af pædagogiske hensyn. Ifølge lovbemærkningerne sigtes der i forbindelse med reglerne om henvisninger  til modtagelsesklasser  af elever  alene til elever,  der efter  en individuel  vurdering findes ikke at kunne dansk ved optagelsen i folkeskolen. Det forudsættes, at elever, der er i stand til at deltage i klassens  almindelige  undervisning,  hvis  de  får  særlig  støtte  på  hold  mv.  i  nogle  ugentlige  timer,  straks påbegynder undervisningen i den almindelige klasse.   Hidtil har det således alene været muligt at henvise tosprogede elever med behov for basisundervisning i dansk som andetsprog til modtagelsesklasser samt til særlige klasser for 8. – 10. klassetrin (for elever, der er ankommet til Danmark sent i skoleforløbet) på andre skoler end distriktsskolen. Med forslaget udvides muligheden for henvisning til andre skoler end distriktsskolen til også at gælde elever, der ud fra en pædagogisk vurdering har et ikke uvæsentligt behov for undervisning i dansk som andetsprog. Lovforslaget omfatter dermed også elever, der kan deltage i klassens almindelige undervisning, hvis de får støtte i form af undervisning i dansk som andetsprog på  hold  mv.  i  nogle  ugentlige  timer,  herunder  elever  der  overgår  til  almindelig  undervisning  efter  endt modtagelsesklasseforløb.  Der  henvises  nærmere  herom  til  de  specielle  bemærkninger  til  §  1,  nr.  2.  Som konsekvens af en vedtagelse af forslaget vil den gældende bekendtgørelse blive ændret således, at kommunernes mulighed for at henvise elever til andre skoler end distriktsskolen, når de anførte betingelser er opfyldt, også kommer  til  at  omfatte  den  del  af  basisundervisningen  i  dansk  som  andetsprog,  som  ikke  foregår  i modtagelsesklasser, men på særlige hold eller som enkeltmandsundervisning.   Det bliver op til lokal beslutning at afgøre, om undervisningen bedst sikres på distriktsskolen, eller om der er pædagogiske grunde til at henvise eleverne til en skole, hvor undervisningen særligt er tilrettelagt med henblik på  at  tilgodese  tosprogede  elevers  behov  for  sproglig  og  faglig  udvikling.  Det  kan  bl.a.  vurderes,  at undervisningen bedst kan sikres på skoler, hvor andelen af tosprogede elever med sprogstøttebehov ikke er så stor, og hvor der samtidig sikres en undervisning, der er tilrettelagt under hensyn til tosprogede elever med behov for undervisning i dansk som andetsprog. Det forudsættes, at afgørelse om den enkelte elevs placering træffes på baggrund af en konkret pædagogisk vurdering af den enkelte elevs sprogstøttebehov sammenholdt med forholdene i klassen og på skolen i øvrigt. Der henvises nærmere herom til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 2.     Skoler med særlige pædagogiske tilbud til tosprogede elever med sprogstøttebehov kan fx være skoler, der har samlet ekspertise i et sprogstøttecenter eller lign., har samlet undervisningen i sproggrupper tilknyttet tosprogede lærere  eller  af  anden  grund  kan  sikre,  at  elever  med  ikke  uvæsentlige  behov  for  sprogstøtte  kan  få  den nødvendige undervisning. Det forudsættes, at der ved henvisning til skoler med overvejende tosprogede elever med sprogstøttebehov sker en nøje afvejning af fordelene ved en sådan skoles pædagogiske tilbud for tosprogede elever  sammenholdt  med  ulempen  ved  at  samle  eleverne  på  skoler  med  mange  tosprogede  elever  med sprogstøttebehov, hvor det kan være vanskeligt at inddrage naturlige sprogindlæringssituationer.     Forslagets mulighed for at henvise til andre skoler, hvor andelen af tosprogede med sprogstøttebehov ikke er så stor, og hvor der samtidig gives en undervisning, der er tilrettelagt under hensyn til tosprogede elever med behov for undervisning i dansk som andetsprog, er bl.a. begrundet i følgende forhold: Dansk er andetsprog i Danmark for tosprogede elever. Andetsprog signaliserer rækkefølge i sprogtilegnelsen og ikke en rangorden. Andetsproget adskiller sig fra fremmedsprog ved, at barnet skal bruge andetsproget i sin

3 dagligdag, og ved at tilegnelsen af fremmedsprog primært sker via undervisning, mens andetsproget ud over undervisning også tilegnes uden for undervisningen. Det giver særlige muligheder for dansktilegnelsen i og uden for undervisningen, når den tosprogede elev er omgivet af andre elever og voksne, der har dansk som modersmål eller behersker det på modersmålsniveau. På skoler med mange tosprogede elever med sprogstøttebehov kan det afhængig af de lokale forhold få negative konsekvenser for tilegnelsen af dansk, idet det her kan være vanskeligt at inddrage naturlige sprogindlæringssituationer i tilegnelse af dansk som andetsprog.   Det er regeringens opfattelse, at tosprogede elevers integration bedst fremmes ved, at gode betingelser for læring og god sprogundervisning følges ad. Læringsrummet – det sociale rum - har betydning, men man lærer ikke dansk ved blot at møde meget dansk. Fra fremmedsprogsundervisningen er det almindeligt anerkendt, at mens talesprog (lytte og tale) kan tilegnes intuitivt ved at være omgivet af målsproget, fordrer skriftsproget (læsning og skrivning) en tilrettelagt undervisning.   Omfanget af danskpåvirkningen fra elever med dansk som modersmål eller fra elever, som behersker sproget på modersmålsniveau, skønnes at være evident for tosprogedes tilegnelse af dansk. For tosprogede børn, der vokser  op  i  boligområder  med  en  høj  andel  af  indvandrere  og  flygtninge,  og  som  har  deres  skolegang  på nærområdets skoler, kan det danske sprog således risikere at blive så begrænset, at det bliver problematisk at tilegne  sig  de  øvrige  fag  i  folkeskolen,  hvor  undervisningssproget  er  dansk,  ligesom  samfundets  uskrevne normer og regler kan risikere i vidt omfang at forblive ukendte.   Det  vil  blive  indarbejdet  i  bekendtgørelsen  om  folkeskolens  undervisning  i  dansk  som  andetsprog,  at  det løbende skal vurderes, om der fortsat er et ikke uvæsentligt behov for undervisning i dansk som andetsprog. Når det nævnte behov for supplerende undervisning i dansk som andetsprog ikke længere er der, skal eleven have tilbud om overførsel til distriktsskolen, hvis det ønskes.     For den nærmere udmøntning af bestemmelsen henvises til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 2.    I  en  undersøgelse  af  den  danske  folkeskole  peger  OECD  på,  at  det  helt  bestemt  er  en  uklog  løsning,  at tosprogede elever er nødt til at udeblive fra timer i andre fag for at drage nytte af den ekstra hjælp i dansk. Det vil derfor blive fastsat i bekendtgørelsen, at den supplerende undervisning i dansk som andetsprog, som ikke foregår  som  en  integreret  del  af  undervisningen  i  klassen,  almindeligvis  foregår  uden  for  den  almindelige undervisningstid, så eleven ikke går glip af den undervisning, der finder sted i klassen. Forholdet til international ret. Det har været overvejet, om en fravigelse af retten til distriktsskolen i forbindelse med undervisning i dansk som  andetsprog  kan  anses  for  foreneligt  med  Danmarks  internationale  forpligtelser  og  EU-retten.  For sidstnævnte henvises særskilt til pkt. 9.   Forskelsbehandling på grundlag af manglende danskkundskaber kan i nogle tilfælde falde ind under begrebet forskelsbehandling på grundlag af sprog, national eller etnisk oprindelse.   Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FN-konventionen om borgerlige og politiske rettigheder indeholder begge et næsten enslydende forbud mod diskrimination på grund af bl.a. sprog og national oprindelse og tilhørsforhold og fortolkes derfor i overensstemmelse med hinanden. Efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis er det ikke enhver forskelsbehandling, der kan anses for at være en krænkelse af diskriminationsforbudet. Ved vurderingen af forskelsbehandlingen er det bl.a. afgørende, om  der  foreligger  en  saglig  begrundelse  for  forskelsbehandlingen,  og  om  der  er  proportionalitet mellem mål og midler.   Efter FN-konventionen om afskaffelse af enhver form for racediskrimination anses det i visse tilfælde ikke for ulovlig   diskrimination   at   træffe   særlige   foranstaltninger   for   etniske   grupper   eller   enkeltpersoner. Forskelsbehandling anses for lovlig, hvis den sker for at sikre tilfredsstillende fremgang for visse etniske grupper

4 eller enkeltpersoner, der har behov for den beskyttelse, som måtte være nødvendig for at sikre sådanne grupper eller enkeltpersoner lige ret til at nyde eller udøve menneskerettigheder. De særlige foranstaltninger må dog ikke medføre opretholdelse  af særskilte  rettigheder for  forskellige racegrupper,  og  de må  kun opretholdes,  indtil formålet med dem er opfyldt. En henvisning til andre skoler af tosprogede elever med et ikke uvæsentligt behov for undervisning i dansk som andetsprog antages ikke at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det er dog en forudsætning, at henvisningen  skal  være  påkrævet  for  at  give  børnene  en  forsvarlig  undervisning.  Henvisningen  må  derfor udelukkende  være  begrundet  i  pædagogiske  hensyn  til  de  pågældende  børn.  Der  skal  foretages  en  konkret vurdering af  det  pædagogiske spørgsmål,  og  andre løsningsmuligheder  skal  vurderes, før  det  kan anses  for påkrævet  at  henvise  de  tosprogede  børn  til  en  anden  skole  end  distriktsskolen,  og  henvisningen  kan  kun opretholdes indtil formålet hermed er opfyldt. Den  foreslåede  forskelsbehandling  af  tosprogede  børn  antages  derfor  at  være  i  overensstemmelse  med Danmarks internationale forpligtelser. 3. Henvisninger til relevante numre af Folketingstidende Der  henvises  til  lov  nr.  413  af  22.  maj  1996  om  ændring  af  lov  om  folkeskolen  (lovforslag  nr.  147), Folketingstidende 1995-96. Folketingets Forhandlinger spalte 2385, 2895, 6165 og 6366, Tillæg A spalte 3157, Tillæg B spalte 573, Tillæg C spalte 604. 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Forslaget skønnes samlet set at være udgiftsneutralt for kommunerne. Med forslaget er der således ingen krav eller forventninger om, at der skal ske en styrkelse af dansktilegnelsen ved en forøgelse af det timemæssige omfang af undervisning i dansk som andetsprog. Som nævnt ovenfor er det hensigten at fastsætte regler om, at den supplerende undervisning i dansk som andetsprog, som ikke foregår som en integreret del af undervisningen i klassen, almindeligvis foregår uden for den almindelige undervisningstid. Der vil ikke herved ske en forøgelse af lærerressourceforbruget. Forslaget har således alene til hensigt at give kommunerne et redskab, der kan forøge mulighederne for, at tosprogede elever bedre kan tilegne sig dansk inden for eksisterende økonomiske rammer.   Det bliver op til lokal beslutning at afgøre, om undervisningen bedst sikres på distriktsskolen, eller om der  af hensyn til tosprogede elevers tilegnelse af dansk er pædagogiske grunde til at henvise eleverne til en skole, hvor undervisningen særligt er tilrettelagt med henblik på at tilgodese tosprogede elevers behov for sproglig og faglig udvikling. Det kan bl.a. vurderes, at undervisningen bedst kan sikres på skoler, hvor andelen af tosprogede elever  med  sprogstøttebehov  ikke  er  så  stor,  og  hvor  der  samtidig  er  den  nødvendige  pædagogiske tilrettelæggelse af undervisningen af tosprogede elever. Forslaget giver kommunerne en øget fleksibilitet i indretningen af det lokale skolevæsen, og rummer herved mulighed for en mere effektiv ressourceudnyttelse. En konsekvens af forslaget kan umiddelbart være forøgede udgifter til befordring af eleverne, ligesom der kan forekomme  administrative  merudgifter  i  kraft  af  behovet  for  at  etablere  særlige  optagelses-  eller visitationsprocedurer samt til eventuelle negative konsekvenser for klassedannelserne som følge af elevernes ret til senere optagelse på distriktsskolen, når de sproglige forudsætninger er til stede. Det er imidlertid op til den enkelte kommune selv at beslutte, i hvilket omfang den vil gøre brug af den udvidede adgang til at henvise tosprogede  elever  med  utilstrækkelige  dansksproglige  færdigheder  til  andre  skoler  end  distriktsskolen,  idet kommunen  selv  fastsætter  rammer  for  henvisning  til  andre  skoler.  Det  må  i  den  forbindelse  forventes,  at kommunen  foretager  en  samlet  afvejning  af  de  økonomiske  konsekvenser  ved  at  benytte  mulighederne. Forslaget vil derfor kunne gennemføres udgiftsneutralt. Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for stat, kommuner eller amtskommuner.

5 5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. 6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet Forslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet. 7. Miljømæssige konsekvenser Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser. 8. Administrative konsekvenser for borgerne Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne. 9. Forholdet til EU-retten EF-traktaten  indeholder  et  forbud  mod  restriktioner  i  den  frie  bevægelighed  af  bl.a.  arbejdskraften.  I  det omfang ordningen vil kunne anses for at udgøre restriktioner i EF-traktatens forstand, vil sådanne restriktioner kunne tillades, såfremt de er begrundet i objektive hensyn, som er uafhængige af de pågældende arbejdstageres nationalitet, og hvis de står i rimeligt forhold til de formål, der lovligt tilstræbes med den pågældende nationale lovgivning. Af de ovenfor anførte grunde anses ordningen for at være i overensstemmelse med EU-retten. 10. Høring Der høres over lovforslaget i forbindelse  med fremsættelsen. Udkastet er sendt til følgende: Akademikernes Centralorganisation,  Amtsrådsforeningen,  Forbundet  for  Pædagoger  og  Klubfolk,  Børnerådet,  Børne-  og Kulturchefforeningen,  Danmarks  Evalueringsinstitut,  Danmarks  Skolelederforening,  Danske  skoleelever, Danmarks  Lærerforening,  Dansk  Arbejdsgiverforening,  Dansk  Center  for    Undervisningsmiljø,  Dansk Flygtningehjælp, Dansk Friskoleforening, Dansk Industri, De Samvirkende Invalideorganisationer, Det Centrale Handicapråd,   Dokumentations-   og   Rådgivningscentret   om   Racediskrimination,   Efterskoleforeningen, Efterskolernes  Lærerforening,  Frederiksberg  Kommune,  Frie  Grundskolers  Fællesråd,  Frie  Grundskolers Lærerforening, Grundskolerådet, Institut for Menneskerettigheder, KL, Københavns Kommune, Landsforbundet af   Voksen-   og   Ungdomsundervisere,   Landsforeningen   af   ungdomsskoleledere,   Landsforeningen   for opholdssteder og skole- og behandlingstilbud, Landsorganisationen i Danmark, Rådet for Etniske Minoriteter, Skole og Samfund, Ungdomsringen, Ungdomsskolernes Udviklingscenter.      11. Vurdering af konsekvenserne af lovforslaget Positive konsekvenser/mindreudgif ter Negative konsekvenser/merudgifter Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Ingen

6 Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Ingen Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Der henvises til pkt. 9 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. Lovforslaget indeholder i øvrigt ikke EU-retlige aspekter Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Til nr. 1 Den gældende bemyndigelse for undervisningsministeren, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 7, til at fastsætte regler om  undervisning  i  dansk  som  andetsprog  til  tosprogede  børn  og  til  i  den  forbindelse  at  fravige  visse bestemmelser i folkeskoleloven opsplittes med forslaget, således at muligheden for at fravige folkeskolelovens § 36, stk. 2, ved fastsættelse af regler om undervisning i dansk som andetsprog flyttes til et selvstændigt stykke. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 2. Samtidig bortfalder muligheden for at fravige folkeskolelovens § 36, stk. 2, i forbindelse med fastsættelse af regler om modersmålsundervisning, da denne mulighed ikke er relevant for denne type undervisning, og derfor ikke har været anvendt. Det vil ved en ændring af bekendtgørelsen om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog blive fastsat, at  den  supplerende  undervisning  i  dansk  som  andetsprog,  som  ikke  foregår  som  en  integreret  del  af undervisningen i klassen, almindeligvis foregår uden for den almindelige undervisningstid, således at eleven ikke går glip af den undervisning, der finder sted i klassen. For børnehaveklassen til 3. klasse gælder dette dog alene i det omfang, at undervisningen kan foregå inden for den i folkeskolelovens § 16, stk. 3, fastsatte længste skoledag på højst 6 timer, bortset fra ved særlige arrangementer som fx temadage. For de øvrige klassetrin skal de  rammer,  som  kommunalbestyrelsen  fastsætter  for  skoledagens  længde,  tage  højde  for,  at  den  nævnte undervisning almindeligvis foregår uden for den almindelige undervisningstid. Efter en individuel vurdering skønnes det, hvorvidt den tosprogede elev på grund af utilstrækkeligt dansk ikke vil få tilfredsstillende udbytte af at deltage i klassens undervisning, selv om der ydes støtte i klassen, eller hvis det af andre pædagogiske grunde eller af hensyn til elevens alsidige personlige udvikling skønnes at være mest hensigtsmæssigt for at tilgodese elevens behov, at undervisningen foregår parallelt med klassens undervisning.

7 En  tosproget  elev,  hvis  udvikling  kræver  en  særlig  hensyntagen  eller  støtte  efter  reglerne  om specialundervisning,  skal  fortsat  henvises  hertil.  I  den  sammenhæng  kan  der  eksempelvis  blive  tale  om,  at undervisningen  i  dansk  som  andetsprog  er  integreret  i  specialundervisningen  og  foregår  i  den  almindelige undervisningstid. Til nr. 2 Den  gældende  bemyndigelse  til  undervisningsministeren  er  i  bemærkningerne  til  lovforslag  nr.  L  147 (Folketinget 1995-96) afgrænset således, at der alene kan fastsættes regler om fravigelse af folkeskolelovens § 36, stk. 2, i forbindelse med henvisning til modtagelsesklasser samt til særlige klasser for 8. – 10. klassetrin (for elever, der er tilflyttet til Danmark sent i skoleforløbet) på andre skoler end distriktsskolen. Henvisningen til modtagelsesklasser sigter alene på elever, der efter en  individuel vurdering findes ikke at kunne dansk ved optagelsen  i  folkeskolen.  Det  er  forudsat,  at  elever,  der  er  i  stand  til  at  deltage  i  klassens  almindelige undervisning, hvis de får støtte på hold mv. i nogle ugentlige timer, straks skal påbegynde undervisningen i den almindelige klasse. Med forslaget udvides ministerens bemyndigelse til at fravige folkeskolelovens § 36, stk. 2, således at alle tosprogede  elever,  der  ved  optagelsen  vurderes  at  have  et  ikke  uvæsentligt  sprogstøttebehov  i  form  af undervisning i dansk som andetsprog, efter kommunalbestyrelsens beslutning kan henvises til en anden skole end distriktsskolen, hvis det er påkrævet af pædagogiske hensyn. Det vil sige, at også elever, der er i stand til at deltage  i  klassens  almindelige  undervisning,  hvis  de  får  særlig  støtte  i  form  af  undervisning  i  dansk  som andetsprog på hold mv. i nogle ugentlige timer, kan henvises til en anden skole end distriktsskolen, hvis det er pædagogisk påkrævet ud fra en individuel vurdering af elevens behov.   Ved optagelse forstås den ordinære optagelse ved skolestart, herunder af elever som flytter til Danmark og derfor  først  påbegynder  skolegangen  på  et  senere  klassetrin,  og  optagelse  i  forbindelse  med  skoleskift  ved flytning mv.   Med den udvidede mulighed for undervisningsministeren til at fastsætte regler om henvisning af elever til andre skolen end distriktsskolen i forbindelse med undervisning i dansk som andetsprog er henvisningen til § 36, stk. 2, med forslaget flyttet fra folkeskolelovens § 5, stk. 7, til et nyt stk. 8, der tillige i forhold til muligheden for at fravige § 36, stk. 2, angiver, at det er en betingelse, at eleven har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte, og at det er pædagogisk påkrævet at henvise den pågældende til en anden skole end distriktsskolen. Vurderingen skal foretages ud fra en individuel vurdering af elevens sproglige behov.       For så vidt angår den gældende mulighed for at henvise tosprogede elever med behov for basisundervisning i dansk  til  modtagelsesklasser  på  andre  skoler,  gælder  der  allerede  i  dag  et  tilsvarende  krav  om  en  sådan proportionalitetsvurdering, som fremgår af forslaget, jf. bekendtgørelsen om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog. Som  konsekvens  af  en  vedtagelse  af  forslaget  vil  den  gældende  bekendtgørelse  blive  ændret  således,  at kommunernes mulighed for at henvise elever til andre skoler end distriktsskolen, når de anførte betingelser er opfyldt, også kommer til at omfatte den del af basisundervisningen i dansk som andetsprog, som ikke foregår i modtagelsesklasser, men på særlige hold eller som enkeltmandsundervisning. Det  er  hensigten  i  den  kommende  ændring  af  bekendtgørelsen  at  udmønte  undervisningsministerens bemyndigelse således, at der fortsat sondres mellem basisundervisning i dansk som andetsprog for elever, der ikke  har  tilstrækkeligt  kendskab  til  dansk  til  at  kunne  deltage  i  den  almindelige  klasse,  og  supplerende undervisning i dansk som andetsprog for elever, der straks kan deltage i den almindelige undervisning, hvis der gives den pågældende støtte i form af undervisning i dansk som andetsprog i et antal ugentlige timer. For så vidt angår visiteringen til undervisning i dansk som andetsprog, vil det fortsat være skolelederen, der i

8 forbindelse med optagelsen vurderer, om eleven har behov for undervisning i dansk som andetsprog og behovets omfang, herunder om det pædagogisk er påkrævet at henvise eleven til en anden skole. Dette sker inden for den beslutningsramme, som kommunalbestyrelsen fastsætter i medfør af folkeskolelovens § 40, stk. 2, nr. 7, bl.a. eventuel mulighed for at henvise til andre skoler i kommunen og i givet fald til hvilke skoler.   I den pædagogiske bedømmelse af, om det er påkrævet at henvise til en anden skole end distriktsskolen, skal for det første indgå en vurdering af, om behovet for undervisning i dansk som andetsprog er af ikke uvæsentlig grad.  Afgørelse om henvisning til en anden skole end distriktsskolen forudsætter således, at skolelederen ud fra en konkret individuel vurdering af den pågældende elevs sproglige udvikling, evt. ved inddragelse af sagkyndig bistand og brug af testmateriale, konstaterer et ikke uvæsentligt behov for undervisning i dansk som andetsprog, der fordrer en særligt tilrettelagt undervisning med henblik på at imødekomme elevens behov for faglig og sproglig udvikling. Heri forudsættes at indgå såvel en vurdering af støtteomfanget samt den forventede varighed heraf.  Der  vil  således  være  en  formodning  for,  at  en  tosproget  elev,  som  vurderes  til  at  kunne  følge undervisningen i den almindelige klasse, hvis der gives sprogstøtte i begrænset omfang (få ugentlige timer), almindeligvis ikke vil kunne henvises til en anden skole end distriktsskolen, da der ikke er et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte. Tilsvarende vil der ikke være grundlag for en henvisning, hvis eleven forventes efter kort tid med begrænset støtte at kunne få det fulde udbytte af undervisningen.       Med  henblik  på  at  give  skolerne  et  bedre  grundlag  for  at  gennemføre  den  individuelle  vurdering,  vil Undervisningsministeriet udvikle vejledende sprogtest på et forskningsmæssigt grundlag, som stilles til rådighed for skolerne.        Hvis skolelederen har konstateret, at eleven har et ikke uvæsentligt sprogstøttebehov, skal der dernæst ske en vurdering af mulighederne for at tilgodese elevens behov på distriktsskolen  set i forhold til  de muligheder, der måtte være for at give eleven en bedre læringssituation på en anden af kommunens skoler.    I denne vurdering kan bl.a. indgå overvejelser om, hvorvidt elevens behov på tilstrækkelig kvalificeret vis kan tilgodeses på distriktsskolen, hvis elevsammensætningen indebærer, at klassen i øvrigt vil få mange tosprogede elever med  behov  for  undervisning  i dansk  som  andetsprog  med  den konsekvens,  at  det  faglige  niveau  og undervisningens kvalitet ikke bliver optimal for den pågældende elev.   I afvejningen kan bl.a. også indgå, at tilegnelsen af det danske sprog kan styrkes ved, at den pågældende elev ved  skolegang  på  en  skole  med  en  mindre  andel  af  tosprogede  elever  med  sprogstøttebehov  får  en  øget danskpåvirkning  fra  klassekammerater  med  dansk  som  modersmål  eller  fra  elever,  der  taler  dansk  på  et modersmålslignende  niveau,  og  at  kommunen  har  fastlagt  rammer  for  organisering  af  undervisningen,  der indebærer, at elevens behov ved denne skole tilgodeses på særlig vis.    Det kan endvidere indgå i afvejningen, om der inden for kommunen er mulighed for at henvise til skoler med særlige  pædagogiske  tilbud  til  tosprogede  elever  med  sprogstøttebehov.  Fx  skoler,  der  har  samlet  relevant ekspertise i et sprogstøttecenter eller lign., har samlet undervisningen i sproggrupper tilknyttet tosprogede lærere eller af anden grund kan sikre, at elever med ikke uvæsentlige behov for sprogstøtte kan få den nødvendige undervisning.   En beslutning om henvisning af en elev til en anden skole end distriktsskolen er en forvaltningsafgørelse, og som følge heraf skal bl.a. reglerne  om partshøring i forvaltningsloven iagttages.  Forud for en afgørelse om henvisning skal skolelederen således gøre forældrene bekendt med grundlaget for beslutningen, og forældrene skal have lejlighed til at udtale sig herom.      Hvis der er flere elever, som vurderes til i det væsentlige at have det samme sprogstøttebehov, og der ikke er tilstrækkelig kapacitet på den skole, hvortil der påtænkes henvist, kan der blive behov for at inddrage objektive kriterier ved beslutningen om, hvilken elev der skal henvises. Det kan fx være, at eleven har søskende på skolen, afstand mellem hjem og den skole hvortil eleven påtænkes henvist, og andre objektive kriterier. Det skal dog præciseres, at det er behovsvurderingen, som er det centrale, og objektive kriterier kan således alene udgøre et

9 supplement i særlige tilfælde.   Bekendtgørelsens  regel  om,  at  skolelederen  i  tvivlstilfælde  skal  inddrage  sagkyndig  bistand,  vil  blive opretholdt, dog således at kommunalbestyrelsen mere frit vil  kunne anvende den kompetence, som allerede fremgår af folkeskolelovens § 40, stk. 2, nr. 7, til at fastsætte retningslinjer om indskrivning og optagelse. Det vil fx kunne bestemmes, at der altid skal inddrages en sprogkonsulent, anvendes test eller lign. mv., som   grundlag for skolelederens individuelle pædagogiske vurdering. Denne sagkyndige vurdering af det sproglige niveau vil kunne foretages såvel centralt i kommunen fx i forbindelse med indskrivningen eller på den enkelte skole alt afhængig af kommunalbestyrelsens besluttede retningslinjer herfor. En kommunal ordning om fx udvælgelse af tosprogede elever i forbindelse med indskrivningen skal naturligvis baseres på saglige kriterier, og midlerne til at opfylde målet skal være hensigtsmæssige og nødvendige. Den endelige individuelle pædagogiske vurdering af elevens sproglige behov, og af om det er pædagogisk påkrævet at henvise eleven til en anden skole, vil som nævnt skulle foretages på skolen. Det vil hermed blive sikret, at skolelederen træffer den konkrete individuelle vurdering. Det sikres også hermed, at skolelederens afgørelser om undervisning i dansk som andetsprog kan påklages til de kommunale skolemyndigheder, jf. folkeskolelovens § 51. Når behovet for undervisning i dansk som andetsprog i det omtalte omfang ikke er der længere, vil eleven have krav på at kunne blive overført til distriktsskolen. Forældrene kan også vælge at lade deres barn fortsætte i den skole, hvor undervisningen er begyndt.  Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 4. Det vil blive fastsat, at det løbende skal vurderes, om der er et behov for undervisning i dansk som andetsprog, som kan begrunde fortsat opretholdelse af den pligtmæssige henvisning til en anden skole end distriktsskolen. Når der ikke længere er et ikke uvæsentligt behov for undervisning i dansk som andetsprog, skal eleven have tilbud om overførsel til distriktsskolen, hvis det ønskes, jf. det ovenfor anførte. For basisundervisning i dansk vil den højeste tidsramme for denne type af undervisning fortsat være 2 år. Det vil sige, at eleven efter højst 2 år skal overføres til undervisning i en almindelig klasse. Hvis  basisundervisningen  har  fundet  sted  på  en  anden  skole  end  distriktsskolen  skal  der,  for  at  kunne opretholde  henvisningen  til  denne  skole,  i  forbindelse  med  overflytningen  fra  basisundervisningen    ske  en vurdering af, om der er et ikke uvæsentligt støttebehov, som kan begrunde, at eleven fortsat skal blive på skolen, hvor  undervisningen  i  dansk  som  andetsprog  har  fundet  sted,  dvs.  nu  med  supplerende  støtte  i  dansk  som andetsprog,  eller  om  eleven  vil  kunne  overføres  til  distriktsskolen,  hvis  der  er  ønske  herom.  Hvis basisundervisningen har fundet sted på distriktsskolen, vil der ikke efter afslutning af denne type undervisning kunne  ske  henvisning  til  en  anden  skole  ved  eventuel  overgang  til  supplerende  undervisning  i  dansk  som andetsprog, selv om det vurderes, at eleven har et ikke uvæsentligt sprogstøttebehov. Hensynet er, at eleven ikke efter én gang, nemlig ved optagelsen, at være blevet indskrevet i en skole bør tåle senere at skulle flytte til en anden, jf. de specielle bemærkninger nedenfor til § 1, nr. 4. Til nr. 3 Bestemmelsen fastsætter som noget nyt, at hvis eleven fortsætter undervisningen på den skole, hvortil den pågældende har været henvist i henhold til folkeskolelovens § 5, stk. 8, vil der være ret til fri befordring efter gældende regler. Til nr. 4 Bestemmelsen ændres således, at det sikres, at også elever, som i forbindelse med undervisning i dansk som andetsprog er henvist til en anden skole end distriktsskolen, har ret til at fortsætte skolegangen på denne skole. Dette gælder også, når der ikke længere er det behov for undervisning i dansk som andetsprog, som medførte

10 henvisningen til en anden skole end distriktsskolen. Det vil sige, at når behovet ophører, har forældrene frit valg mellem distriktsskolen eller fortsat skolegang på den skole, hvor undervisningen i dansk som andetsprog har fundet sted. Hvis der er en ordning om frit skolevalg i kommunen, kan forældrene også vælge at benytte sig heraf. Hvis forældrene vælger at lade eleven fortsætte undervisningen på den skole, hvor undervisningen i dansk som andetsprog har  fundet sted,  vil der  som noget nyt  blive ret  til fri  befordring efter  gældende regler, jf. forslagets § 1, nr. 3.     Hvis basisundervisningen har fundet sted på distriktsskolen, vil der ikke kunne ske henvisning til en anden skole  ved  eventuel  overgang  til  supplerende  undervisning  i  dansk  som  andetsprog,  jf.  bemærkningerne  til forslagets § 1, nr. 2. Til § 2 Loven træder i kraft den 1. marts 2005, dog således, at regler udstedt med hjemmel i undervisningsministerens bemyndigelse i det nye § 5, stk. 8, jf. forslagets § 1, nr. 2, for så vidt angår den del af undervisningsministerens bemyndigelse, der vedrører yderligere henvisningsmuligheder til en anden skole end distriktsskolen, end hvad der gælder i dag, alene omfatter  elever, som optages i folkeskolen med henblik på at påbegynde skolegangen i skoleåret 2005/06 eller senere. Elever, som allerede før 1. marts 2005 har fået endelig besked om optagelse til skoleåret 2005/06 vil dog ikke blive omfattet af de nye henvisningsmuligheder. Det  vil  sige,  at  de  hidtil  gældende  regler  om  henvisning  af  elever  til  andre  skoler  end  distriktsskolen videreføres  for  de  elever,  som  allerede  er  henvist  efter  den  gældende  bekendtgørelse  om  folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog, samt for elever som har fået endelig besked om optagelse før den 1. marts 2005. Endvidere gælder de ændrede affattelser af § 26, stk. 6, og § 36, stk. 1, 1. pkt. jf. forslagets § 1, nr. 3 og 4, ikke for denne gruppe af elever.      Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget § 5…. Stk. 7. Undervisningsministeren kan fravige § 5, stk. 1-4, §§ 7 og 8, § 16, stk. 1, og § 36, stk. 2, i forbindelse med fastsættelse af regler om undervisning i dansk som andetsprog og modersmålsundervisning. § 1. I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 870 af 21. oktober 2003, som ændret ved lov nr. 360 af 19. maj 2004 og lov nr. 477 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer: 1. § 5, stk. 7, 3. pkt., affattes således: ”Undervisningsministeren kan fravige § 5, stk. 1 –4, §§ 7 og 8 og § 16, stk. 1 , i forbindelse med fastsættelse af regler om undervisning i dansk som andetsprog og modersmålsundervisning.”    2. I § 5 indsættes som   stk. 8:

11 § 36. …. Stk. 5. En elev, der er optaget i en skole, har ret til at fortsætte skolegangen i denne skole, jf. dog § 3, stk. 2, § 5, stk. 7 og §22, medmindre der gennemføres ændringer i kommunens skolestruktur, eller eleven overflyttes til en anden skole i medfør af § 52……..   4. I § 36, stk. 5, 1. pkt., udgår ”§ 5, stk. 7”.