Den næste sag på dagsordenen var:
17) Tredje behandling af lovforslag nr. L 18:
Forslag til lov om ændring af lov om fleksydelse. (Ændring af anciennitetsreglernes overgangsbestemmelser, fradrag for feriepenge, ændret pensionsmodregningsregel m.v.). Af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen). (Fremsat 7/10 2004. Første behandling 19/10 2004. Betænkning 1/12 2004. Anden behandling 10/12 2004).

Der var ikke stillet ændringsforslag.

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Ved andenbehandlingen af dette lovforslag blev vi mødt med larmende tavshed fra folk, der ellers påberåber sig en meget stor social ansvarlighed og vil tage vare på nogle af de dårligst stillede i vores samfund. Hvor er alle bemærkningerne om de folk, der har været ramt af arbejdsulykker, trafikuheld osv., men har en rest tilbage, som de gerne vil bruge på det danske arbejdsmarked? Det er vores fleksjobbere. Men har de lige vilkår med alle mulige andre, der er på arbejdsmarkedet? Nej, det har de ikke. Hvorfor har de ikke det? Det er bl.a., fordi V og K ikke vil give dem den ret, at de kan være medlemmer af en a-kasse.
     Det, vi diskuterer her i dag, er, hvorfor de ikke har lige vilkår i forhold til efterlønsmodtagerne. Det kunne da være rart at høre, hvorfor Venstre og De Konservative ikke vil støtte et forslag, som vi gerne vil have med og have forligskredsen til at sige ja til.
     Det kunne da også være interessant at høre af Dansk Folkeparti, der ellers lige for kort tid siden har været ude at sige, at nu skulle der gøres noget for landets førtidspensionister, hvorfor der ikke skal gøres noget for den gruppe her. Hvordan kan det være, at man slet ikke har nogen social ansvarlighed over for sådan en gruppe? Vi hører også den larmende tavshed fra Dansk Folkepartis side i den her sag. Det kan da ikke passe, at man her ved tredjebehandlingen ikke har nogen bemærkninger om et lovforslag og nogle vilkår, som er anderledes end dem, der gælder for alle andre.
     Hvor er det så, vi har problemet? Ja, vi har fået løst en række problemer, men for mig at se har vi to ting tilbage. Den ene er måske en lille ting, derfor er det også uforståeligt, at regeringen ikke gør noget ved det, nemlig om fleksydelsespersoner kan få indefrosset ejendomsværdiskat i deres bolig. Det kan efterlønnere. Det kan pensionister. Hvorfor kan fleksydelsespersoner ikke det? Kan vi få et svar fra Dansk Folkeparti, fra Venstre, fra De Konservative og fra ministeren? Hvorfor er det, at de ikke kan det?
     Den anden er, at når de her fleksydelsespersoner ikke kan være medlem af en a-kasse, ja, så kan de heller ikke få et efterlønsbevis. Når man får sit efterlønsbevis, så stopper indbetalingen til efterlønsordningen. Men når det drejer sig om fleksydelsespersoner, ja, så skal de fortsætte med at betale i 5 år mere. På den måde kommer de op på at betale i
30 år, hvorimod efterlønsmodtageren kun betaler i 25 år. Det er en helt klar urimelighed, som vi må spørge regeringen om igen. Hvorfor er det, at den her urimelighed skal være der? Der kan sikkert stilles mange regnestykker op, men det er en faktuel kendsgerning, at de folk her jo for manges vedkommende har været på det ordinære arbejdsmarked og er blevet ramt af en arbejdsulykke, nedslidning osv. En kvinde på 55 år, der måske er KAD'er, har jo betalt både a-kasse og efterlønsbidrag. Kan hun gøre for, at hun bliver udsat for en arbejdsulykke eller noget andet noget? Det er da fint for samfundet, at hun kan klare de sidste 5 år på arbejdsmarkedet. Men hun skal altså straffes, når hun bliver
60 år, fordi der gælder andre regler for hende, end der gør for ganske almindelige raske personer. Det er helt uforståeligt, at regeringen ikke lytter til det her. Derfor må vi jo igen spørge, hvornår regeringen tager sig sammen og viser sit sociale sindelag. Den bryster sig af, at den har givet 5 mia. kr. ekstra til de dårligst stillede, men den pynter sig med lånte fjer, for det er satspuljemidler og alt muligt andet, den bringer i anvendelse her.

     Vi har to ting tilbage i forhold til fleksydelsespersonerne. Hvorfor kan man ikke give en forklaring på, hvorfor de ikke kan få samme vilkår som alle mulige andre? Det er klart, at der ligger noget ideologi bag, at de ikke kan være medlemmer af en a-kasse. Det har vi accepteret. Derfor kan de kun få 91 pct., og derfor får de ikke 100 pct. som de andre, og de betales altså hele deres liv igennem med en lavere ydelse. Når de så kommer frem til 60-års-dagen, så siger man, at de lige skal fortsætte de sidste 5 år også.
     Det må da være muligt i dag at få et svar fra ansvarlige ordførere, der ellers nok mener noget om social ansvarlighed. Hvorfor kan vi ikke få det på de her to punkter? Hvorfor kunne vi ikke få den her debat ved andenbehandlingen? Nu bliver vi nødt til at prøve igen her ved tredjebehandlingen, om der er nogen ordførere, der har nogen holdninger til de her to spørgsmål. Det kunne være rigtig rart at få at vide her i dag ved tredjebehandlingen, inden vi skal stemme om det.
     Jeg vil sige, at vi har fået en række forbedringer, både aftalt i forbindelse med det her lovforslag og også i satspuljen. Det har kredsen været enig om, og de ting støtter vi selvfølgelig. Men vi ville gerne have haft de to sidste ting med her, og derfor er spørgsmålet: Hvorfor kan vi ikke få det her i dag?

Tak til hr. Bjarne Laustsen. Så er det hr. Bent Bøgsted som ordfører.

Det er simpelt hen utroligt, at vi skal høre på den polemik, som hr. Bjarne Laustsen kommer med. For at slå det helt fast:
Hr. Bjarne Laustsen angriber Dansk Folkeparti for ikke at ville være med til noget som helst. Hr. Bjarne Laustsen ved udmærket godt, at Dansk Folkeparti ikke er med i førtidspensionsreformen, vi er ikke med i aftalerne om fleksydelse. Der har hr. Bjarne Laustsen et forlig med de partier, der er bag, og det er Dansk Folkeparti ikke med i. Hr. Bjarne Laustsen ved også udmærket godt, at hvis hr. Bjarne Laustsen laver noget udenom sammen med Dansk Folkeparti, hvilket hr. Bjarne Laustsen alligevel ikke ønsker, så begår hr. Bjarne Laustsen forligsbrud over for regeringen.
     Derfor er det rystende at høre på det ævl og kævl, som hr. Bjarne Laustsen kommer med heroppe fra talerstolen. Det er helt uacceptabelt, må jeg sige til hr. Bjarne Laustsen.
     Der er visse regler om førtidspensionsreformen og fleksydelse, som Dansk Folkeparti gerne vil have ændret noget på. Det kan vi ikke, fordi der er et forlig. Det skal hr. Bjarne Laustsen forholde sig til og så lade være med at angribe Dansk Folkeparti så usagligt, som han gør på det område her.

Det er da godt at høre, at hr. Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti bider fra sig. Har jeg udtrykt noget om, da Dansk Folkeparti kom her i sidste uge, tror jeg det var, og sagde, at nu skal der gøres noget for landets førtidspensionister, nu skal de have noget mere, at det var ævl og bævl? Det er da en god politisk melding, det er da fint.
     Nu kommer der så bare det, at man skal tage ansvar for finansieringen af alt muligt her. Det er nøjagtig den samme problemstilling.
     Vi ved da også alle sammen godt, at Dansk Folkeparti er blevet lukket ind i kredsen af satspuljepartier, der har løst det her problem med førtidspension og fleksjobbere. Derfor troede jeg da også, at man havde accepteret de vilkår, der var gældende for det andet. Man har da fra Dansk Folkepartis side deltaget i debatten og også deltaget i satspuljen vedrørende mindstesats og befordringsfradraget for fleksjobberne. Der har da ikke været nogen problemer i det.
     Nu er der bare et problem her, og der kan jeg så forstå, at der er Dansk Folkeparti desværre mere enig med regeringen, end de er med oppositionen. Jeg synes da, det er trist at høre, at når det drejer sig om nogle fleksydelsespersoner, og jeg har nævnt det i mit indlæg, der har haft nogle svære vilkår, ja, så kan man ikke bakke op om det. Det synes jeg er synd og skam, må jeg sige til hr. Bent Bøgsted.

Jamen det her har ikke noget at gøre med den udmelding, Dansk Folkeparti er kommet med, om tilskud til førtidspensionister. Det er noget, vi kan gøre uden om førtidspensionsreformen og fleksydelsesforliget, som hr. Bjarne Laustsen er med i.
     Det, vi har gjort, da vi kom med i satspuljen, var, at vi sagde, at vi accepterer de forlig, der var indgået, før vi kom ind, og vi accepterer det på den måde, at det, som forligspartierne aftalte med hinanden vedrørende f.eks. førtidspensionsreform og fleksydelse, kunne vi godtage, det ville vi ikke stritte imod.
     Det er det, der lå i det, og det har ikke noget at gøre med den udmelding, Dansk Folkeparti er kommet med, om at give et tilskud til førtidspensionister. Det har intet med det at gøre, men det har noget at gøre med, at Dansk Folkeparti vil acceptere det, som forligspartierne bag førtidspensionsreformen og fleksydelse finder frem til. Det accepterer vi også, det vil vi ikke gå imod. Det er det, vi har lovet, det er det, vi har sagt, og det er det, vi holder.

Jeg synes, det er noget sniksnak, Dansk Folkeparti og hr. Bent Bøgsted kommer med.
     En faktuel kendsgerning er jo, at man kan forholde sig til det konkrete forslag. Det gør Dansk Folkeparti da i alle mulige andre sammenhænge, der mangler jo intet om, at man taler om sin store sociale ansvarlighed osv.
     Så kommer der et konkret lovforslag frem her. Vi respekterer, at vi har et forlig, men fordi man har et forlig, betyder det da ikke, at man ikke kan fremsætte forslag til forbedringer. Hr. Bent Bøgsted ved da også udmærket godt, at regeringen fremsætter det her lovforslag og siger, der er syv punkter, som den mener der skal repareres på, nogle af dem er plusser og andre er minusser, og det sagde vi ja til.
     Men så vidste vi, at der var nogle punkter om ejendomsværdiskat, og at der var nogle andre ting, og det har vi sagt til regeringen at vi syntes vi også skulle kigge på. Det har den så bøjet sig for.
     Nu mangler vi to punkter. Det ene ligger uden for beskæftigelsesministerens ressort, det er det med indefrysningen af ejendomsværdiskatten, og det andet er om det her forhold: Hvorfor skal fleksjobbere betale i 30 år, når almindelige efterlønsmodtagere kun skal betale i 25 år?
     Det er det spørgsmål, som Dansk Folkeparti skal forholde sig til, og ikke snakke uden om her i dag.

For lige at gøre hr. Bjarne Laustsen opmærksom på det igen:
Forligskredsen holdt et møde om de ændringer, som hr. Bjarne Laustsen taler om her. Dansk Folkeparti var ikke med til det møde, fordi vi ikke var en del af forliget om førtidspensionsreformen og fleksydelse, og derfor har vi jo ikke haft indflydelse på de ting, som hr. Bjarne Laustsen gerne vil have igennem. Vi har bare accepteret det, der var kommet, og det er en kendsgerning. Der er ikke noget at komme efter. Vi var ikke med til det møde, fordi vi ikke var en del af forliget bag førtidspensionsreform og fleksydelse, så der er ikke noget at komme efter.
     Vi har accepteret det, som hr. Bjarne Laustsen har fået forhandlet sig frem til, og havde hr. Bjarne Laustsen fået forhandlet sig frem til de andre ændringer, så ville vi også have accepteret dem. Det er en kendsgerning, kan jeg sige til hr. Bjarne Laustsen.

Jeg lytter selvfølgelig interesseret til debatten mellem hr. Bjarne Laustsen og hr. Bent Bøgsted.
     Et af de punkter, hvor der er problemer, er med personer, der er på fleksydelse, som ikke som folk på efterløn kan indefryse ejendomsskatterne. Det er selvfølgelig ikke beskæftigelsesministerens område; det hører til i Folketingets Kommunaludvalg.
     Jeg hører hr. Bent Bøgsted sådan, at Dansk Folkeparti er helt indstillet på at løse de problemer, hvis det er sådan, at vi andre kommer med et forslag. Mig bekendt har indefrysning af ejendomsskatter aldrig været omfattet af noget forlig, der binder nogen til noget som helst.
     Derfor ville jeg bare gerne for en ordens skyld have hr. Bent Bøgsted til at bekræfte, at når der kommer et forslag fra Socialdemokratiet om, at også de personer, vi her taler om, kan få indefrosset deres ejendomsskatter på lige fod med folk, der er på efterløn, så kan vi regne med, at Dansk Folkeparti vil støtte forslaget, således at vi får en ligestilling her. Det er jo det, jeg i hvert fald har hørt hr. Bent Bøgsted har sagt hidtil i debatten.

Det er jo egentlig dejligt at høre hr. Ole Stavad komme med en erklæring om, at indefrysning af ejendomsskatter ikke hører til i det lovforslag her. Så skal vi jo heller ikke tage stilling til det under det lovforslag her. Hr. Ole Stavad står og siger, at det ikke har noget med det her lovforslag at gøre, det er ikke med i den aftale om førtidspensionsreformen og fleksydelse, som vi behandler nu og her.
     Noget andet er jo, at vi ikke har set noget ændringsforslag fra Socialdemokratiet om, hvad det er, vi skal tage stilling til her, og så kan vi jo selvfølgelig heller ikke tage stilling til det. Kom der nogle reelle ændringsforslag, så havde vi jo noget at drøfte, noget at snakke om, men det har vi jo ikke set.
     Vi har kun erklæret, at det, som Socialdemokratiet opnåde på det møde, de havde i forligskredsen, hvor Dansk Folkeparti ikke var med, kunne vi bakke op. Det er en kendsgerning.
     Det er også en kendsgerning, at hr. Ole Stavad siger, at indefrysning af ejendomsskatter for fleksydelsesmodtagere ikke er en del af det lovforslag, som vi behandler her. Det er en helt anden sag. Det er nok under skatteministeren, kunne jeg forestille mig.

Nej, det er faktisk under indenrigs- og sundhedsministeren.

     Men det er jo ikke rigtigt, må jeg sige til hr. Bent Bøgsted, at det ikke hører med her, for det, der jo er bestræbelsen med det her lovforslag, er at prøve at sikre en ligestilling af personer, der er på fleksydelse, med andre sammenlignelige grupper.
     Det er derfor, jeg sagde, at det ikke er beskæftigelsesministerens ressort, men at en løsning bør findes, når man tilsigter en ligestilling i forbindelse med denne her debat, mener jeg er åbenbart, og jeg er meget ked af, at jeg hørte hr. Bent Bøgsted løbe fra alle de tilsagn, han gav tidligere i debatten. Jeg kan forstå, at hr. Bent Bøgsted og Dansk Folkeparti ikke vil give noget tilsagn om at sikre en ligestilling på det område, selv om Socialdemokratiet kommer med et lovforslag, selv om det ikke er omfattet af nogen forligsbindinger.
     Eller har jeg misforstået det: Vil Dansk Folkeparti være med til på det område at sikre en ligestilling? Så lad os dog få signalet.

Jamen når man læser betænkningen, hvad er det så for nogle forslag, vi skal tage stilling til? Jeg har ikke set nogen, jeg har ikke set nogen konkrete forslag, vi skal tage stilling til. Hvis hr. Ole Stavad har nogle forslag, jamen så kom da med dem, så vi kan se på dem. Jeg har ikke set nogen, og derfor har jeg svært ved at udtale mig om noget, jeg ikke har set.
     Der står ikke noget i betænkningerne om nogen ændringsforslag; jeg har ikke fået forelagt nogen ændringsforslag ud over det, som hr. Bjarne Laustsen har lavet, og som vi har tilsluttet os. Det er det eneste, jeg har set, og det er svært at tage stilling til noget, man ikke har set.

Jeg har sådan set lyttet med interesse til debatten mellem hr. Bent Bøgsted og de socialdemokratiske ordførere, og jeg kan konstatere, at hr. Bent Bøgsted og Dansk Folkeparti ikke vil støtte de forslag, som Socialdemokratiet har. Men jeg bed også mærke i, at hr. Bent Bøgsted indledte med at sige, at Dansk Folkeparti havde en række forslag om fleksydelsespersonerne og om førtidspensionsreformen.
     Der synes jeg da, det kunne være interessant at høre hr. Bent Bøgsted: Hvad er det for nogle forslag, som Dansk Folkeparti har om fleksydelsespersonerne og om førtidspensionisterne? Det vil jeg da gerne høre, det synes jeg kunne være interessant.

Jeg er nødt til at gentage det samme over for hr. Ole Sohn:
Da Dansk Folkeparti ikke er med i aftalen om førtidspension og fleksydelse, har vi accepteret det, som forligskredsen kommer frem med. Vi har også accepteret, at det var udelukket for os at få ændringer igennem, medmindre forligskredsen var enig. Derfor har vi selvfølgelig ikke fremsat nogen konkrete forslag til ændringer i denne her forbindelse.
     Det, der så er sket, er, at Dansk Folkeparti har meldt ud, at vi vil se på, hvordan vi kunne støtte førtidspensionister uden om førtidspensionsreformen. Det er den udmelding, der er kommet. Men vi har fuldt ud accepteret, at vi er lukket ude, at vi skulle acceptere det, som forligskredsen nåede frem til og fik aftalt i forbindelse med ændringer i førtidspensionsreformen og fleksydelse, og det er det, vi har gjort.

Tak til hr. Bent Bøgsted. Så er det hr. Ole Sohn som ordfører.

Jeg kan da lige indledningsvis sige til hr. Bent Bøgsted, at selv om man ikke er med i forliget, så er det nu ikke nogen forbrydelse at komme med gode input og ideer til forligskredsen, hvis man har nogle konkrete forestillinger. Dem vil vi da gerne lytte til.
     Når jeg har bedt om ordet som ordfører, så er det, fordi jeg under andenbehandlingen opfordrede beskæftigelsesministeren til at indkalde forligskredsen på ny, da der var uklarhed om spørgsmålet om betalingen til fleksydelsesordningen i forhold til efterlønsordningen, som Socialdemokratiet har ønsket at få belyst nærmere, og det syntes jeg ville være mest fair at vi havde fået klaret af inden tredjebehandlingen. Så var der også et par af de andre udeståender, som er kendt under andre områder, men hvor det ville være rimeligt at få lavet den reelle ligestilling mellem fleksydelsespersoner og efterlønnere.
     Derfor forstår jeg ikke, hvorfor beskæftigelsesministeren ikke har indkaldt til et nyt forligsmøde. I det hele taget forstår jeg ikke, hvorfor Venstre og De Konservative og deres ordførere har været så larmende tavse i debatten, men det er måske i erkendelse af, at når vi snakker social ligestilling og social retfærdighed, så er det kun noget, der hører til, når statsministeren holder onemanshowtaler, hvor man kan blive underholdt, og ikke, når der skal handles. Det er selvfølgelig en god konstatering, når vi nu nærmer os valgkampen.

     Jeg må blot konstatere, at vi nok ikke kommer videre heller ikke med beskæftigelsesministeren i dag. Jeg kan se, at der ikke er lavet mange notater til replik.
     Så vil jeg bare sige, at vi naturligvis støtter lovforslaget med de ændringer, vi er blevet enige om, men vi havde ønsket, at vi kunne gå videre, og vil da sammen med Socialdemokraterne arbejde for, at vi får forligskredsen indkaldt efterfølgende i det nye år. Så må vi jo se, hvornår det nye arbejdsår starter i Folketinget.

Hr. Bjarne Laustsen som ordfører i anden omgang.

Jeg har desværre et par bemærkninger at gøre her i anden runde, fordi hr. Bent Bøgsted taler udenom og foregiver, at han ikke kendte til problemstillingen om de to faktuelle punkter.
     Nu bliver der jo lavet mange forlig herinde i Folketinget, og jeg husker om »Flere i arbejde«, at da var Dansk Folkeparti heller ikke med, men det forhindrer dem jo ikke i at sidde ude i ministerens bagkontor og blive underholdt om, hvor langt man er kommet, og så efterfølgende kunne tiltræde et forlig. Det kan man selvfølgelig også, hvis man vil på det område her.
     Men jeg vil henlede hr. Bent Bøgsteds opmærksomhed på et spørgsmål, som jeg har rejst i Arbejdsmarkedsudvalget. Det ligger som spørgsmål 2-4, og deri har jeg stillet spørgsmål om, hvor der er forskel mellem fleksydelse og efterløn. Der har ministeren så ud over de syv ændringsforslag, der var i lovforslag nr. L 18, fuldstændig korrekt fundet ud af, at der er 16 punkter, som er forskellige på ministerens område.
     Vi har fået løst dem alle sammen undtagen et, og det er det, der er debat om i dag. Så er der to andre på andre ministres områder, men regeringen er vel en slags kollektiv, og derfor kunne man jo selvfølgelig tale sammen. Det drejer sig om betaling af ejendomsskatter, og det drejer sig om, at de folk kan bo i deres sommerhus, som både efterlønnere og pensionister kan. Så det er den del af det.
     Så synes jeg, at jeg en gang til vil sige til både Venstre og De Konservative: Nu har en fremragende avis i Nordjylland lagt dokumentation frem her i dag, hvor der står, at Venstre oversælger sin socialpolitik. Vi hørte her i går, at Venstres ordfører, hr. Jens Rohde, fortalte, hvor mange milliarder man har givet ekstra. Dem kan man ikke finde nogen steder. Man snyder på vægten, for man tager de midler, der ligger i satspuljen, lægger dem sammen og finder ud af, at man har brugt adskillige milliarder kroner mere. Det findes der ikke dokumentation for, fremgår det af artiklen.
     Når vi dykker ned i det og bare spørger til et lillebitte punkt, der drejer sig om nogle folk, som har over
20 pct. arbejdsløshed, for det er der blandt fleksjobberne, de bærer en meget stor procentdel af arbejdsløsheden, så skal de fortsætte 5 år mere, når de kommer frem til 60-års-alderen. Bare det lillebitte punkt kan man ikke forholde sig til
i Venstre. Man har end ikke en bemærkning om det. De Konservative har heller ingen bemærkning om det. Ministeren sidder bare på hænderne. Der foregår ingenting overhovedet. Det kan godt være, at man vil prøve at tie det her forslag ihjel, men det synes jeg ikke skal lykkes. Vi bliver nødt til at have den her debat også fremover. Alle i Folketinget, alle, der har læst de her bilag, er bekendt med, at der er en forskel imellem fleksydelsespersoner og efterlønnere, og det gode spørgsmål er: Hvorfor er der det? Det er sådan set bare det, vi spørger om. Så kan vi da måske få debatten om det, og så kan vi høre, om der er nogen, som har social ansvarlighed og vil være med til at ændre det. Hvis der er nogen, der kommer i tanke om det her hen over julen og synes, at det dog trods alt er en uretfærdighed, så stiller vi gerne op til forhandlinger, så vi også kan få ændret det punkt her.

Jeg vil godt lige bede hr. Bjarne Laustsen bekræfte forholdene om de her fleksydelsesændringer.
     Før forligskredsen skulle indkaldes til møde, hvor hr. Bjarne Laustsen fremlagde, at der var nogle punkter, der skulle ændres, talte vi sammen. Jeg talte med hr. Bjarne Laustsen og sagde, at vi ikke var med i forligskredsen, så vi kunne nok ikke få lov at komme med, men at vi bakker op om det, som hr. Bjarne Laustsen fik frem og fik aftalt på mødet.
     Bagefter fik jeg en bekræftelse af, at nej, Dansk Folkeparti er ikke med i forligskredsen, derfor kunne jeg ikke komme med til det møde. Er det ikke sådan, det forholder sig?

Jo, men der er jo ingen problemer i, at hr. Bent Bøgsted fortæller om, hvor besværlig verden er, når man ikke en gang tidligere har været med i et forlig. Det er jo helt fair. Jeg synes også, det er fint, at Dansk Folkeparti og hr. Bent Bøgsted kommer herop og forklarer, hvordan og hvorledes man har det med forlig osv.

     Det ændrer jo ikke ved det faktuelle forhold, at vi bare beder Dansk Folkeparti om at forholde sig til et enkelt forslag. Hvordan har man det med, at der er nogle, der skal betale i 30 år, når der er nogle andre, der kun skal betale
25 år? Det er sådan set bare det, det handler om. Der kunne Dansk Folkeparti jo sige, at ja, vi er ikke med i et forlig, men hvis det er sådan, det kommer frem, så vil vi støtte det. Hr. Bent Bøgsted taler udenom den ene gang efter den anden på det her område, men hr. Bent Bøgsted skal ikke have utak for, at han dog trods alt tager ordet modsat andre ordførere, som sidder på hænderne i den her sag, så vi ikke ved, hvor de reelt står. Jeg synes, det må undre den store offentlighed, at man ikke er i stand til på bare et lillebitte punkt at sige, hvordan man har det med at støtte et konkret lovforslag.

Hermed sluttede forhandlingen.

Afstemning

Lovforslaget vedtoges enstemmig med 103 stemmer.

Formanden:
Lovforslaget vil nu blive sendt til statsministeren.