Ændringsforslag til Forslag til lov om ændring af lov om fleksydelse (Ændring af anciennitetsreglernes overgangsbestemmelser, fradrag for feriepenge, ændret pensionsmodregningsregel m.v.) Til § 1 1) Før nr. 2 indsættes som nyt nummer: ”01)    Efter § 7, stk. 2, indsættes som nyt stykke: ” Stk. 3. Der opkræves ikke fleksydelsesbidrag af personer, der er modtager fleksydelse.”” [Fritagelse for betaling af fleksydelsesbidrag for fleksydelsesmodtagere] 2) Før nr. 8 indsættes som nye numre: ”02)    I § 31 ophæves stk  . 2. Stk. 3 bliver herefter stykke 2.” [Ophævelse af begrænsning for tilbagebetaling af bidrag ved overgang til fleksydelse.] ”03)    I § 32 indsættes som nyt stykke 2: ” Stk. 2. Beløbet efter stk. 1 fratrækkes 20 dagpengesatser, jf. § 8, for hver    måned, der er udbetalt fleksydelse til personen." Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.” [Nedsættelse af tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag efter overgang til fleksydelse.] Bemærkninger Til nr. 1 Efter de gældende regler skal alle, der er tilme  ldt fleksydelsesordningen, og som er fyldt 30 år, betale fleksydelsesbidrag. Personer, der modtager fleksydelse, skal derfor også betale fleksydelsesbidrag. Med ændringsforslaget foreslås det, at personer, der modtager fleksydelse, fritages for at betale fleksydelsesbidrag. Til nr. 2 og 3 Efter de gældende regler kan indbetalt fleksydelsesbidrag ikke tilbagebetales, hvis personen er overgået til fleksydelse. Det foreslås, at der kan ske tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag, når personen er overgået til fl eksydelse, og at tilbagebetalingsbeløbet nedsættes med et beløb, der svarer til 20 dagpengesatser efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, for hver måned der er udbetalt fleksydelse. Reglen kommer herved til så vidt muligt at svare til de tilsvarende  regler i efterlønsordningen.