Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Telefon 3392 9700 Telefax 3332 3501 E-post [email protected] Netsted www.vtu.dk CVR-nr. 1680 5408 Dok-id. 318258 Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 13 (L 2 - Spørgsmål 13) stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 16. november 2004. Med venlig hilsen Helge Sander
Spørgsmål nr. 13 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 16. november 2004 til Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (L 2 - Spørgsmål 13) Spørgsmål 13 Imødekommer Højteknologifonden f.eks. CO  -industris og Dansk Metals ønsker om, at fonden skal være et industripolitisk redskab, hvor bestyrelsen i højere grad skal repræsentere erhvervs  - end forskningsinteresser, og at den skal yde støtte til de små og mellemstore virksomheder? Svar: Forskningspolitik og erhvervspolitik er, som jeg ser det, ikke modsætninger i et moderne højteknologisk samfund. Det er Højteknologifonden efter min mening et godt eksempel på. Fonden skal netop støtte satsninger inden for forskning og innovation, hvor der er tale om åbenbare erhvervsmæs   sige potentialer. Det er i den forbindelse også naturligt, at fonden skal gøre en særlig indsats for at fremme forsknings- og innovationsindsatsen i små og mellemstore virksomheder. Men al støtte fra fonden skal tildeles ud fra en vurdering af såvel sats  ningernes faglige kvalitet som deres erhvervsmæssige relevans. Fondens bestyrelse, hvor formanden og fem medlemmer skal komme fra erhvervslivet, træffer beslutning om, hvilke satsninger der skal støttes. Men bestyrelsen skal, hvad angår de forskningsfaglige kvalitetsvurderinger, indhente den rådgivning hos fagkyndige forskere via enten forskningsrådssystemet eller Danmarks Grundforskningsfond.