Skatteministeriet den 7. december 2004 Spørgsmål  A:    Ministeren  bedes  uddybe  besvarelserne  på  spørgsmål  11   - 13. I den forbindelse anmodes ministeren om uddybende at beskrive, hvad antallet  og  karakteren  af  de  bøder  er,  der  forsvinder  ved  vedtagelsen  af lovforslaget.  Endvidere  bedes  ministeren  uddybe  besvarelsen  vedrørende det   sparede   antal   årsværk,   som   er   en   konsekvens   af   lovforslagets vedtagelse. Svar: Ifølge lovforslaget ophæves opkrævningslovens § 17, stk.1, nr. 3. Dette  medfører,  at  retmæssigt  indehol   dt  A-skat  og  arbejdsmarkedsbidrag, som  ikke  indbetales  til  tiden,  ikke  længere  vil  kunne  medføre  bøde  eller frihedsstraf. Efter sin ordlyd spænder bestemmelsen vidt: Fra bagatelagtige forhold til mere alvorlige forhold, hvor store beløb ikke indbetales i  længere tid. Der  er  tale  om  et  ældre  system,  der  er  indrettet  på  den  måde,  at  der  sker automatisk udsøgning af restanterne. Dette betyder, at medarbejderne hver måned må gennemgå et større antal sager. En  stor  del  af  sagerne  medfører  ikke  bøde,  idet  dis  se  sager  ligger  under mindstegrænsen på 3.000 kr. i bøde. Med hensyn til de sager, der giver grundlag for en ansvarsbedømmelse, er slutresultatet ifølge statistikken for 2003: Samlet antal sager: 2.443, heraf udgør henlagte sager 1.828, indskærpelser 418, administrative bøder 178, domme 19 (14 bødedomme, 4 domme om frihedsstraf og 1 frifindende dom).

2 Da det anslås, at der anvendes 10 årsværk på kildeskattebøderne, betyder dette, at hvert årsværk gennemsnitligt behandler 240 sager.   Spørgsmål  B:    Ministeren  bedes  uddybe  besvarelsen  af  spørgsmål  14  -16 vedrørende  konsekvenserne  ved  fjernelse  af  kildeskattebøderne  i  forhold til   idømmelse   af   fængselsstraffe.   Især   bedes   ministeren   redegøre   for, hvorvidt  der  fortsat  altid  vil  være  hjemmel  til  at  straffe  særligt grove tilfælde af overtrædelser. Svar: Jeg kan bekræfte, at der fortsat vil være hjemmel til at straffe særligt grove tilfælde af overtrædelser. Afskaffelsen  af  kildeskattebøderne  betyder,  at  der  ikke  længere  i  grove tilfælde   kan   pålægges  fængselsstraf for  den  for   sene   eller   manglende indbetaling  af  indeholdt  A-skat  og  arbejdsmarkedsbidrag.  Det  er  altså selve  den  manglende  eller  for  sene  indbetaling  af  indholdt  A-skat  og   arbejdsmarkedsbidrag,     som     afkriminaliseres     ved     forslaget.     Herved ligestilles dette område med moms - og afgiftsområdet, hvor der i dag ikke er  hjemmel  til  at  straffe  for  manglende  eller  for  sen  indbetaling  eller moms-  eller  afgiftstilsvar.  I  disse  tilfælde vil  der ved manglende  betaling blive startet en rykkerprocedure, pålagt morarenter  og i givet fald skredet til tvangsinddrivelse i form af udlæg evt. konkursbegæring. Derimod   vil   den   indeholdelsespligtige   fortsat   i   grove   tilfælde   kunne idømmes fængselsstraf, hvis han eller hun     ikke  indberetter, at der for den pågældende afregningsperi   ode er indeholdt A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag. Dette følger af opkrævningslovens § 17, stk. 1, nr. 1, jf. § 2, stk. 1. Tilsvarende gælder på moms   - og afgiftsområdet. Der er således i dag hjemmel til i grove tilfælde at idømme fængselsstraf, hvis den indeholdelsespligtige ikke indberetter eller indberetter for sent, at han eller hun har indeholdt A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag.    

3 Hvis    den    indeholdelsespligtige    slet    ikke    har    indeholdt    A-skat    og arbejdsmarkedsbidrag    –     hvilket    typisk    sker    i    tilfæ  lde    af    sort    løn - arrangementer          -     vil     den     indeholdelsespligtige     kunne     idømmes fængselsstraf efter kildeskattelovens § 74, stk. 1, nr. 1, og arbejdsmarkedsfondslovens § 18, stk. 1, litra b. Straframmen   er   efter   de   nævnte   bestemmelser   den   samme   som   efter opkrævningslovens  §  17,  stk.  1,  nr.  3,  som  foreslås  ophævet,  nemlig fængsel indtil 2 år i grove tilfælde.