ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 22. november 2004 Besvarelse af spørgsmål   1 (L 63) stillet af Erhvervsudvalget den 12. november 2004. Spørgsmål   1: Ministeren  bedes  kommentere  oplæggene  fra  Svend  Hylleberg,  konto  r- chef  Peter  Vesterdorf  og  professor  Peter  Møllgaard  i  forbindelse  med ekspertmødet i Erhvervsudvalget om L 63 den 11. november 2004, jf. L 63 – Specielt ønskes ministerens kommentar til forslagene om: a. Indførelse  af  administrative  bøder.  Ministeren  bedes  fremsende udkast til ændringsforslag herom. b.    Indførelse  af  en  specialdomstol.  Hvordan  kunne  denne  organis e- res og sammensættes og med hvilke beføjelser? c. Indførelse af leniency -regler. d.    Udstrækning af kontrolbesøg til også at gælde private hjem. I den forbindelse  ønskes  en  orie ntering  om,  hvorledes  denne  regel  an- vendes i andre EU-lande og Norge. Svar: Det er vanskeligt at kommentere de tre mundtlige oplæg på ekspertmødet i Erhvervsudvalget den 11. november 2004, idet jeg ikke var inviteret til at deltage i mødet. Det er derfor  kun muligt for mig at kommentere for- slagene mere generelt. a. Indførelse af administrative bøder. I  flere  andre  EU-lande  anvendes  i  dag  muligheden  for  at  pålægge  vir   k- somheder administrative bøder.  En indførelse af admin istrative bøder   vil muligvis kunne betyde en hurtigere behandling af sager om konkurrence- lovsovertrædelser,  end   når  behandlingen af sagerne er fordelt mellem to forskellige  myndigheder  (Konkurrencestyrelsen  og  SØK) ,  med  forskel- ligartede opgaver i forhold til sagsbehandlingen inden domstolsprøvelse. En  hurtigere  sagsbehandling  vil  kunne  have  en  vis  præventiv  virkning, idet virksomhederne hurtigere kan få bragt orden internt i virksomhede r- ne og orientere offentligheden om, at sagen er afsluttet. At særmyndigheder kan udstede   administrative bøde r  er imidlertid hidtil kun blevet anvendt i begrænset omfang   i Danmark. Det er normalt en be- tingelse, at sagen skal være   klar såvel med hensyn til overtrædelsens in   d- hold som med hensyn til de retsregler, der er overtrådt, ligesom bødestø   r- ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax 33 12 37 78 CVR-nr 10 09 24 85 [email protected] www.oem.dk

2/6 relsen skal vær  e i overensstemmelse med faste retningslinier. På  konkurrenceområdet  er  der  endnu  ikke  er  en  ensartet    retspraksis  for udmåling af bøder for konkurrencelov  sovertrædelser  . Da konkurrencelo- ven blev ændret i 2002, blev der indført et væsentligt højere bøden iveau. Indenfor  hver  kategori  af  overtrædelse    –   mindre  alvorlig,  alvorlig  eller meget alvorlig overtrædelse   –  er der således et meget stort spænd i, hvad grundbeløbet for en bøde kan udgøre. Eksempelvis kan grundbel   ø bet for en alvorlig overtrædelse  udgøre f   ra 500.000 til 15 mio. kr. Det ændrede bødeniveau er imidlertid endnu ikke slået igennem i danske straffes  ager, hvorfor  der  i  dag  mangler  en  etableret  praksis  for  bødeudmåling  .  Den manglende  praksis  gør  det  på  nuværende  tidspunkt  ikke  muligt  at  uda r- bejde  faste  retningslinier  for  størrelsen  af  administrative   konkurrenceaf- gifter.  Samlet  set  vil  det  derfor  være    vanskeligt  for  virksomhederne  at vurdere, om en administrativ konkurrenceafgift er rimelig set i forhold til den pågældende overtræde lse. Den kompetencefordeling, der i dag er mellem Konkurrencestyrelsen og anklagemyndigheden  (SØK),  er    endvidere  i  overensstemmelse  med  det grundlæggende   princip, der gælder inden for strafferetsplejen  , om, at der er én enhedsanklagemyndighed, der har ansvaret for at behandle samtlige straffesager, uanset hvilket område, der er tale om. Regeringen  har  derfor  ikke  på  nuværende  tidspunkt     noget  ønske  om   at indføre  administrative   konkurrenceafgifter  for  overtrædelse  af  konku  r- renceloven. På  baggrund  af  Erhvervsudvalget s  øn ske  er  der  imidlertid  udarbejdet  et udkast til et muligt forslag om administrative konkurrenceafgifter. Det er forbundet  med  en  række  vanskelige  overvejelser  at  udarbejde  et    sådant ændringsforslag,  idet  det  som  tidligere  nævnt  ikke  er  gængs  praksis  i Danmark, at særmyndigheder kan pålægge sådanne administrative bøder . Udkastet bygger derfor på inspiration fra den norske konkurre ncelov. Der er kun tale om et eksempel på en udformning af en beste mmelse, hvorfor et  forslag  om  administrative  konkurrenceafgifter  kan  udformes  på  andre måder . ”§ 22 a.  Konkurrencerådet kan træffe beslutning om at pålægge en admi- nistrativ konkurrenceafgift til den, der forsætligt eller   groft uagtsomt 1) overtræder § 6, stk. 1, 2) overtræder eller undlader at efterkomme et vilkår m   eddelt i henhold til § 8, stk. 3, 2. pkt., eller stk. 4, 2. pkt., 3)  overtræder  eller  undlader  at  efterkomme  et  påbud  efter  §  10  a,  stk.  1 eller stk. 6, 4) overtræder § 11, stk. 1, 5) overtræder eller undlader at efterkomme et påbud efter § 11 a, stk. 1, 6) undlader at anmelde en fusion i henhold til § 12 b, stk. 1,

3/6 7) gennemfører en fusion på trods af et forbud herimod i henhold til § 12 c,  stk.  2,  overtræder  forbuddet  mod  gennemførelse  af  en  fusion  inden godkendelse  heraf  i  henhold  til  §  12  c,  stk.  5,  1.  pkt.,  overtræder  eller undlader at efterkomme  et vilkår eller påbud efter § 12 c, stk. 6, efter § 12 e, stk. 1, eller stk. 3, eller overtræder eller undlader at efterkomme et på bud meddelt i henhold til § 12 g, 8) overtræder eller undlader at efterkomme et   påbud efter § 16, 9)  overtræder  eller  undlader  at  efterkomme  et  tilsagn,  som  er  gjort  bi  n- dende efter § 16 a, stk. 1, 10) overtræder eller undlader at efterkomme et påbud efter § 16 a, stk. 2, 11) undlader at efterkomme krav efter § 17, 12)  afgiver  urigtige  eller  vildledende  oplysninger  til  Konkurrencestyrel- sen, Konkurrencerådet eller Konkurrenceankenævnet eller fortier forhold af betydning for den sag, hvortil oplysningerne indhentes, eller 13) overtræder EF  -traktatens artikel 81, stk. 1, eller artikel 82, jf. § 23 a, stk. 1. Stk.  2.  Ved  fastsættelsen  af    afgiftens  størrelse,  skal  der  særligt  lægges vægt på virksomhedens eller sammenslutningens omsætning, overtræde l- sens  grovhed  og  varighed  samt  eventuel  nedsættelse  som  følge  af  me   d- virken  til  sagens  opklaring,  jf.  stk.  5.  Afgiften  forfalder  til  betaling  to må neder efter, at afgørelsen er truffet. Konkurrencerådets afgørelse om    at pålægge  en     administrativ  konkurrenceafgift  danner  grundlag  for  tvangs- fuldbyrdelse i henhold til retsplejelovens regler i kapitel 45 . Stk.  3.    Konkurrencerådets  afgørelse  truffet  efter  stk.  2,  kan    ved  civilt søgsmål  indbringes  for    domstolene  inden  4  uger  efter,  at  afgørelsen  er meddelt den pågældende   .  Retten kan foretage en fuldstændig prøvelse af sagen. Afgiften forfalder en måned  efter at afgørelsen er e ndelig. Stk.  4.  Adgangen  til  at  pålægge  administrative konkurrenceafgifter  for overtrædelse af § 6, stk. 1, § 11, stk. 1 og   EF-traktatens artikel 81, stk. 1, eller artikel 82, jf. § 23 a, stk. 1, forældes efter 10 år. Andre overt   ræ  delser forældes   efter   5   år.   Fristen   afbrydes   når   Konkurrencestyrelsen   t ager skridt til at indhente oplysninger i medfør af lovens § 10 a, § 17 eller § 18 eller Konkurrencerådet træffer afgørelse i medfør af loven. Stk.  5.  Ved  beregning  af  den  administrative  konkurrenceafgift  efter  stk. 2, skal det tages i betragtning om en virksomhed eller en sammenslutning af virksomheder har bistået konkurrence styrelsen med opklaringen af sa- gen. Stk. 6. Økonomi  - og Erhvervsministeren kan, efter at have indhentet ud- talelse  fra  Konkurrencerådet ,  fastsætte    nærmere  regler  om  beregning  af administrative konkurrenceafgifter. Ovenstående er et eksempel på en mulig formulering af en bestemmelse om administrative konkurrenceafgifter. Som tidligere nævnt,   finder rege-

4/6 ringen  det  imidlertid  ikke  for  indeværende hensigtsmæssigt    at  indføre administrative bøder for overtrædelse af konkurrenceloven.   b. Indførelse af speciald omstol De hidtidige drøftelser om indførelse af en specialdomstol har omhandlet tre forskellige forslag. For  det  første  har  der  været  forslag  om,  at  Konkurrenceankenævnet  bør erstattes af en specialdomstol. Regeringen er ikke enig i et sådant forslag. Konkurrenceankenævnet  har  generelt  fungeret  tilfredsstillende.    Konkur- renceankenævnet  kan    betragtes  som  en  slags  specialdomstol,  der  efter- prøver Konkurrencerådets afgørelser   . Ankenævnets a  fgørelser træffes    så- ledes af en instans med særlig indsigt i konkurrencespørgsmål og med en domstolslignende sagsbehandling. Den domstolslignende karakter under- streges  af,  at  samtlige  medlemmer  af  ankenævnet  skal  være  uafhængige af erhvervs- og forbrugerinteresser, er udpeget på ubestemt tid , og at det er et krav, at formanden er højesteret sdommer. Endvidere har der været   overvejelser omkring mulighederne for at styrke en ensartet domstolsbehandling af konkurrencesager. Dette skulle ske ved at samle samtlige civilretlige sager og bødesager   vedrørende konkurre n- celovsovertrædelser   hos Sø - og Handelsretten. Som det blev påpeget af Børge Dahl, højesteretsdommer og formand for Konkurrenceankenævnet, i forbindelse med  en høring i  Folketinget    i ef- teråret  2003 ,  har  Sø -  og  Handelsretten  ikke  i  øjeblikket  en  sådan  sa  m- mensætning, at den   bør tillægges en særlig kompetence indenfor konku r- renceretsområdet . Denne vurdering er regeringen enig i. Under Justitsministeriet er der en igangværende  ,  mere principiel diskus- sion om domstolenes struktur.Det er regeringens opfattelse, at   det er hen- sigtsmæssigt at afvente   udfaldet af denne overordnede diskussion, før  der tages   nærmere     stilling   til,   om   Sø -   og   Handelsretten   eller   en   anden domstol skal have en særlig kompetence på konkurrenceretsomr   å det. c. Indførelse af leniency -regler Det kan være af betydning for opklaringen af et kartel, at der er mulighed for at få oplysninger om kartellet fra deltag erne. I den sammenhæng kan muligheden for strafnedsættelse være med til at motivere ka rteldeltagerne til  at  samarbejde  med  myndighederne  om  sagens  opklaring.  Dette  viser erfaringerne også fra Kommissionen og USA. Rigsadvokaten har udstedt en meddelelse (Rigsadvokatens meddelelse nr. 11/1998 af 21. oktober 1998), hvorefter anklagemyndigheden kan tilken- degive  over  for  en  sigtet,  at  anklagemyndigheden  i  retten  vil  fremhæve den sigtedes bistand ved forklaringer om medgerningsmænd som en fa  k-

5/6 tor, der kan medfør e strafnedsættelse.   Endvidere  indeholder straffeloven mulighed for at nedsætte straffen til den, der frivilligt har angivet sig selv og  aflagt  fuldstændig  tilståelse   ,  eller  som  har  givet  oplysninger,  som  er afgørende for opklaringen af strafbare handlinger  begået af andre . For  at  forbedre  konkurrencemyndighedernes  muligheder  for  at  opklare overtrædelser af konkurrenceloven blev det i forbindelse med lovændri n- gen  i  2002  anført  i  bemærkningerne,  at  det  forudsættes,  at  anklagemy n- digheden  og  domstolene  fuldt  ud  udnytter  de  eksisterende  muligheder  i straffeloven for strafnedsættelse i de tilfælde, hvor den sigtede eller tilta l- te har bidraget væsentligt til sagens opklaring. Det forudsættes sa mtidig, at  der  vil  kunne  gives  bødenedsættelser  på  væsentligt  mere  end 20  pct., når en sigtet eller tiltalt har bidraget væsentligt til o   pklaringen. I bemærkningerne til ændringen af konkurrenceloven i 2002 er der en u d- førlig  angivelse  af  de  momenter,  der  kan  være  relevante  at  inddr   age  i overvejelserne om bødenedsættelse t   il sigtede eller tiltalte. Det kan f.eks. være,  om  den  sigtede  eller  tiltalte  har  afgivet  oplysninger,  som  sætter myndighederne i stand til at foretage en kontrolundersøgelse i medfør af konkurrenceloven, jf. FT 2001-02, Tillæg A, s. 4454 og 4455. Det er i dag op til domstolene – eller anklagemyndigheden ved bødefor    e- læg    –  at fastsætte, hvor  stor en eventuel bødenedsættelse skal være som følge af en virksomheds samarbejdsvillighed. Fra praksis kan endvidere nævnes, at Retten i Nyborg i den første af de så kaldte el-kartelsager, som blev afgjort den 24. september 2001, tilken- degav,  at  det  ”…i  overensstemmelse  med  tankerne  i  straffelovens  §  84, stk. 1, nr. 9, er rimeligt at give et nedslag i bøden, såfremt virksomheden samarbejder med Konkurrencestyrelsen i forbindelse med opklaringen af sagskomplekser   af   den   her   omhandlede   art.”.   I   de   tre   følgende   el  - kartelsager  har  henholdsvis  Københavns  Byret  den  19.  november  2001 (vedrørende  to  virksomheder)  og  Retten  på  Frederiksberg  den  13.  d  e- cember  2001  på  lignende  måde    tilkendegivet,  at  de  sigtedes  samarbejde med myndighederne bør tillægges formildende betydning ved strafudm   å- lingen. Indenfor  konkurrenceretsområdet  er  der   således   allerede  mulighed  for ”leniency”  . d. Udstrækning af kontrolbesøg til også at gælde privat e hjem En  adgang  til  at  kunne  gennemføre  kontrolundersøgelse  r  i  private  hjem vil kunne have en præventiv funktion. Selve muligheden for at kunne f  o- retage en kontrolundersøge af ansattes  hjem vil således kunne afholde a n- satte fra at medvirke til at unddrage dokumenter fra konkurrencemyndig- hedernes kendskab. Endvidere vil en sådan mulighed også ku  nne beskyt- te de ansatte mod et eventuelt pres fra virksomhedsledere for, at de skal

6/6 bistå  virksomhederne med at opbevare eventuelle belastende dokumenter på deres  private adresser. En mulighed for Konkurrencestyrelsen til at foretage kontrolundersøge lse i  private  hjem  giver  imidlertid  anledning  til  retssikkerhedsmæssige  b  e- tænkeligheder,   navnlig set på baggrund af Retssikkerhedskommissionens betænkning  og  Lov  om  re  tssikkerhed  ved  forvaltningens  anvendelse  af tvangsindgreb og oplysningspligt. Gennemførelse  af  kontrolundersøgelse  af  private  hjem  vil  blandt  andet give  anledning  til  spørgsmål  om    boligens  ukrænkelighed    og  forholdet mellem almindelige myndigheders og politiets kompetencer. Der  er  regeringens  opfattelse,  at  der  ikke  er  påvist  et  reelt  behov  for  at konkurrencemyndighederne  skal  kunne  foretage  kontrolundersøgelser  i private  hjem,  der  udgør  en  tilstrækkelig  begrundelse  for     den  forringelse af retssikkerheden  for de virksomheder og deres ansatte, som i givet fald vil blive berørt af en sådan undersøgelse. Det vil endvidere være et brud med hidtidig dansk tradition at give Ko  n- kurrencestyrelsen  mulighed  for  at  foretage  kontrolundersøgelse  i  pr ivate hjem. Den  omstændighed,  at  Kommissionen  har  fået  mulighed  for  at  foretage kontrolundersøgelse  i  private  hjem,  er  ikke  en  tilstrækkelig  vægtig  b e- grundelse  for  at  indføre  samme  mulighed  for  Konkurrencestyrelsen  på nuværende  tidspunkt.    Kommissionen  har  ingen  erfaringer  med,  om  den nye beføjelse har den ønskede effekt og om den eventuel  t vil give utilsig- tede problemer, f.eks. for de personer, der får deres hjem undersøgt  . Det skal nævnes  , at konkurrencemyndighederne i 13 EU-lande, Belgien, Estland,  Frankrig,  Ungarn,  Irland,  Letland,  Polen,  Slovenien,  Slovakiet, England,  Tjekkiet,  Tyskland  og  Østrig  ,  har  mulighed  for  at  gennemføre kontrolundersøgelse i private hjem.   Denne mulighed foreligger ikke i de øvrige 12 medlemslande, herunder Sverige, Finland og Holland. I Norge har konkurrencemyndighederne siden 1992 foretaget kontrolun- dersøgelse i private hjem  knapt 3 gange om året.