Den næste sag på dagsordenen var:
3) Første behandling af lovforslag nr. L 65:
Forslag til lov om ændring af sømandsloven og lov om skibes besætning. (Justering af reglerne om tidsbegrænset ansættelse for søfarende samt tilpasning af nationalitetskrav til førere af handelsskibe og fiskeskibe). Af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen). (Fremsat 27/10 2004).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Dansk søfart er inde i en rigtig gunstig udvikling. Det er et fremgangsrigt erhverv, som på trods af internationalisering og hård global konkurrence klarer sig overordentlig flot til glæde for dansk økonomi og beskæftigelse.
     Det skyldes naturligvis, at vi har nogle dygtige og fremsynede redere, som bygger på dansk søfartstradition. Det skyldes, at vi har et højt uddannelsesniveau blandt vores søfarende, og så skyldes det naturligvis også, at vi her fra Folketingets side i tide har vidst at give erhvervet nogle fornuftige rammebetingelser. Her tænker jeg på DIS-loven, som
i sin tid blev vedtaget med bredt flertal i Folketinget, og jeg tænker også på tonnagebeskatningsloven, som vi indførte for 3 år siden. Det har rederierhvervet og rederiernes ansatte forstået at udnytte meget, meget positivt, og vi ser nu en periode, hvor erhvervet er præget af fremgang og optimisme. Rederne er
i front med den samlede tonnage. Den har aldrig været større
i Danmarks historie, faktisk er den jævnt stigende hele tiden. Beskæftigelsen af danske søfarende går det meget positivt med, og valutaindtjeningen for det danske samfund er ganske gunstig. I år bliver den på den gode side af 100 mia. kr., ja, endog den overordentlig gode side, man taler om omkring 120 mia. kr. Det stiller naturligvis krav om, at vi løbende er overvågne og ser på, hvad der skal rettes til af regelsæt og lovgrundlag, at vi justerer og følger med tiden, for at erhvervet fortsat kan ride højt på den bølge, man for nærværende er inde i. Det har vi alle sammen en stor interesse i. Det lovforslag, der her er fremsat af økonomi- og erhvervsministeren, om en ændring af sømandsloven og en tilpasning af lov om skibes besætning skal ses som et led i sådan en ajourføring. Lovforslaget er foranlediget af et EF-direktiv og af et par EF-domme. Lovforslaget lægger op til, at vi justerer sømandslovens regler om tidsbegrænsede ansættelsesforhold, at vi indfører nye regler om opsigelsesvarslet for midlertidigt ansatte skibsofficerer, og at vi indfører undtagelser fra kravet om, at skibsførere skal have dansk indfødsret, således at også EU-borgere har mulighed for at få ansættelse på danske skibe, og sådan, at der kan dispenseres i visse særlige tilfælde for tredjelandspersoner.

     Det er en ajourføring, som er er fornuftig, som er rimelig, og som vil medvirke til fortsat at gøre søfarten til en interessant arbejdsplads. Det skal vi naturligvis leve op til. Vi er i Venstre positive over for det fremsatte forslag. Vi vil støtte det, og vi vil i det hele taget se positivt på det nærmere detaljerede indhold under den udvalgsbehandling, som forslaget skal undergå i Erhvervsudvalget.
     Da Det Konservative Folkepartis ordfører, fru Carina Christensen, ikke kan være til stede i dag, har jeg lovet hende at sige, at den anbefaling og tilslutning til forslaget også gælder for De Konservative.

Jeg skal ikke bruge mange ord på at gentage, hvad Venstres ordfører sagde om dansk søfart. Det er jeg helt enig i. Det går godt. Det er vi også glade for i Socialdemokratiet.
     Jeg vil gå direkte til lovforslag nr. L 65, som ganske rigtig har to afsnit: Det ene om sømandsloven og det andet om besætningsloven. Vi kan sagtens tilslutte os det, der drejer sig om sømandsloven, men jeg vil gerne dvæle et øjeblik ved besætningsloven.
     Der skal ikke mere være danske skibsførere på danske skibe. Det er vi umiddelbart ikke enige i. Begrundelsen skal findes i to afsagte EF-domme fra 2001 og 2002. Læser man præmisserne for disse to domme og dommene i detaljer, så mener jeg ikke, at det giver belæg for at ændre noget i Danmark. Jeg mener ikke, at begrundelsen holder for denne del af lovforslaget.
     I teksten til lovforslaget står der da også, at man kan give en medlemsstat ret til at opretholde gældende praksis, altså krav om dansk skibsfører, hvis det skønnes, at der er nødvendighed herfor. Det vil sige, at der udøves myndighedsudøvelse i forhold til dansk lov - for at sige det lidt knudret. Men hvad er det på et skib? Ja, et dansk skib er i princippet dansk, uanset hvor det bevæger sig i verden. Det er altså et globalt foretagende, vi har med at gøre. Men det er altså også underkastet dansk skattelov og har nogle særlige begunstigelser i form af DIS-tonnagskat. Derfor mener vi også, at det er et stykke Danmark, der sejler rundt: Skipperen har pligt til at afholde valg om bord; han har som nævnt ret til at gennemføre myndighedsudøvelse; han er den danske stats repræsentant i forhold til dansk lov; han skal håndhæve søloven over for de ansatte om bord. Men international søfart har også noget med meldepligt at gøre. Når et dansk skib sejler gennem Gibraltar og ud til Suez, skal man melde sig til Middelhavsflåden, fordi vi har en krisesituation. Man har altså også et sammenhørighedsforhold til NATO. Lad mig også nævne en anden ting, nemlig kontrol med farligt gods, det, der hedder ISPS-koden. Det må siges at være rart at have en dansk skipper om bord på et dansk skib, når vi tænker på alle de forhold, der er udeomkring i verden. DIS er jo ratificeret i EU, og disse to domme, som nu ligger til grund for det her lovforslag, giver så åbenbart Søfartsstyrelsen og ministeren lyst til at sige, at nu åbner vi helt op også for tredjelande. I virkeligheden skulle det her jo kun åbne for, at EU-borgere kunne blive skippere om bord på et dansk skib, for det er jo EF-domme, vi baserer det på.

     Nu er ministeren lige hurtig nok i vendingen. På side 5 beskrives det, at Kommissionen har fremsat et forslag til anerkendelse af sønæringsbevis. Ja, det er rigtigt, men lad os nu tage det roligt, det er ikke vedtaget, så det er ikke så ligetil. Det er jo en kendt sag, at man stadig væk i dag kan købe et sønæringsbevis på det sorte marked.
     Hertil kommer så en supplerende uddannelse for en eventuel udenlandsk skipper. Det er altså mere end 3 dage i Søfartsstyrelsen. I dag skal en skipper gennemgå det, der hedder et sygdomsbehandlingskursus, hvert femte år. Det er jo sådan, at når der sker et eller andet om bord på et skib, kan den danske skipper ringe til Radio Medical i Esbjerg og kommunikere videre, hvordan man tager sig af forholdene om bord. Det er myndighedsudøvelse af grad ét.
     Ifølge justitsministeren skal en skipper kunne retsforfølges efter dansk lov. Men tror man virkelig, hvis der er en skipper, der har lavet en ulykke ude i det fjerne Østen, at han ikke står af i Suez på vejen hjem? Det drejer sig altså om at holde fast i en myndighedsudøvelse, at holde fast i, at danske skibe har det bedst ved at blive ledet af danske søfolk.
     Den tredje og sidste ting, jeg vil nævne, er, at nu har vi brugt så meget tid på at gøre det interessant at tage en navigatøruddannelse, tror man så virkelig, at de unge mennesker synes, det er spændende kun at kunne blive førstestyrmand, fordi man tager en skipper fra udlandet?
     Lad os se, hvad der er sket i Norge. Norsk Internationalt Skibsregister beskæftiger stort set ingen nordmænd. I Holland, hvor man også har gennemført dette, søger de unge mennesker væk fra erhvervet.
     Jeg vil anbefale, at vi lige vender skråen og tager den del af lovforslaget af bordet og drøfter det nærmere i udvalget.

Det glæder mig at høre, at Socialdemokraterne er skeptiske over for det her lovforslag, men argumentationen undrer mig. Mest af alt undrer det mig, at der er en del af argumentationen, der ikke er med, som jeg havde forventet at Socialdemokraterne ville lægge vægt på, men det kan selvfølgelige være en forglemmelse, eller fordi vi kun har en vis taletid herinde.
     Hvordan forholder Socialdemokraterne sig til, at skibsførerne med det her lovforslag ikke længere vil kunne agere under dansk overenskomst? Det har vi jo i Enhedslisten lagt meget vægt på, og det har været et af vores kritikpunkter i forbindelse med DIS-loven.
     Hvis det er sådan, at skibsførerne i fremtiden ikke behøver at være danske statsborgere, er der de betænkeligheder, som Socialdemokraterne redegør for, men der er vel også det forhold, at skibsførerne ikke længere kan være dækket af samme overenskomst som deres kollegaer. Hvordan forholder Socialdemokraterne sig til det?

Jeg kan kun give spørgeren ret; det er klart et stort problem, og det er en af grundene til, at vi har den holdning til sagen, som vi har.
     Jeg synes, vi skal holde fast i den sidste flig af dansk søfart; jeg er enig i, at vi klarer os godt globalt, men lad os holde fast i navlestrengen. Jeg ville være ked af, at man havde udenlandske firmaer, der indflagede deres skibe under dansk flag for så at bruge udenlandsk besætning.

Faktisk var det præcis det, jeg frygtede at jeg ville få at vide, for mit problem er ikke, at der er andre mennesker, som ikke lige har dansk statsborgerskab, der kan arbejde på danske skibe; det synes jeg er fint. Det er faktisk en del af lovgivningen, som jeg kan tilslutte mig. Jeg synes ikke, der bør være statsborgerskabskrav med hensyn til at kunne være skibsfører.
     Nej, det, der bekymrer mig, er, at den pågældende skibsfører, som eventuelt er af anden herkomst end dansk, ikke må være under dansk overenskomst. Så hvis skibsføreren ønsker at melde sig ind i en dansk fagforening, arbejde under dansk overenskomst, fordi vedkommende er ansat på et dansk skib: niks, det kan ikke lade sig gøre på grund af DIS-loven.

     Det er det, jeg gerne vil have at Socialdemokraterne forholder sig til. Jeg synes, det andet lugter langt væk af nationalisme, mere end det lugter af, at man ønsker at sikre nogle ordentlige forhold for medarbejdere på søen.

Nu er der en organisation, der tager sig af navigatørernes forhandlinger med rederierne. Det er dem, der sørger for, at navigatørerne har en overenskomst. Og der er mange udenlandske borgere, der har overenskomster under Søfartens Ledere, som det hedder.

Så er det fru Colette L. Brix som ordfører.

Dansk Folkeparti kan overordnet støtte forslaget, der indeholder en del meget positive elementer.
     Den første del af forslaget sikrer, at tidsbegrænset ansættelse overholdes i den danske sømandslovgivning. Det sikres med forslaget, at ansatte med tidsbegrænsede ansættelser ikke diskrimineres i forhold til fastansatte. Dansk Folkeparti finder det selvfølgelig positivt, at man sikrer dette med forslaget, og det er kun ret og rimeligt, at man afskærer muligheden for urimelig diskrimination af ansatte, f.eks. er det i Dansk Folkepartis øjne helt fint, at man ikke længere uden videre kan fyre sygemeldte skibsofficerer, blot fordi de er i tidsbegrænset ansættelse.
     Den anden del af forslaget følger jo en EF-domstolsafgørelse med hensyn til Spanien og Tyskland, derfor vil det fremover være muligt at undtage skibsførere fra at skulle have dansk indfødsret, sådan som loven i dag foreskriver. Fremover skal det jf. arbejdskraftens frie bevægelighed i EU være muligt for skibsførere fra andre EU-lande at arbejde som skibsfører på danske skibe. Her har vi i Dansk Folkeparti noget, vi gerne vil se nærmere på under udvalgsbehandlingen.

Vi i Det Radikale Venstre er positive over for det fremsatte forslag.
     Første del af lovforslaget gennemfører nemlig et EF-direktiv, som giver midlertidigt ansatte samme rettigheder som fastansatte, bl.a. i forhold til afskedigelse m.v. Vi synes, det er udmærket, at man fjerner denne diskrimination mellem fastansatte og midlertidigt ansatte.
     Anden del af forslaget medfører revision af reglerne for statsborgerskabskrav for skibsførere i lyset af to domme fra EF-Domstolen. Ændringen betyder, at undtagelse fra bestemmelsen om arbejdskraftens frie bevægelighed - her nationalitetskravet for skibsførere - kun kan opretholdes, hvis de myndighedsopgaver, der retfærdiggør undtagelsen, faktisk udføres regelmæssigt, så det ikke blot er en hindring for arbejdskraftens frie bevægelighed. Det synes vi også er fint, og alt i alt er vi positive over for det fremsatte forslag.

Da SF's ordfører ikke kan være til stede, skal jeg meddele på SF's vegne, at de ikke kan støtte forslaget.
     På vegne af Enhedslisten, som godt kan være til stede, skal jeg sige, at vi sådan set er enige i, at der stilles store krav til skibsføreres uddannelse, og derfor er vi optaget af, at man i denne her lov ikke på nogen måde svækker de eksisterende krav til uddannelse og kvalifikationer hos skibsførerne på danske skibe. Det er noget af det, vi vil komme nærmere ind på i forbindelse med udvalgsarbejdet.
     Men det afgørende i dette her lovforslag er ophævelsen af kravet om, at skibsførere på danske skibe skal være danske statsborgere. Det er vi sådan set fuldstændig enige i - det synes vi er rimeligt - og det minder i virkeligheden i høj grad om den sag, vi havde for nogle år siden, om, at taxavognmænd skulle have dansk indfødsret. Den form for diskrimination var et stort flertal i Folketinget fuldstændig enige om at afvise, og sådan bør det også være i denne her sag. Selvfølgelig skal det ikke være et krav, at man er dansk statsborger for at være skibsfører på et dansk skib, men det skal selvfølgelig være sådan, som det ligger i lovgivningen, at en skibsfører på et dansk skib selvfølgelig er forpligtet til at opretholde dansk lov på skibet, eftersom det er dansk lov, skibet fungerer under. Og vi mener sådan set ikke, at det gør nogen forskel, om det er en dansk statsborger, eller om det ikke er en dansk statsborger, så længe reglerne om, hvad lovgivningsgrundlaget er på skibet, er fuldstændig klokkeklare.
     Men der er altså ét punkt, der generer Enhedslisten ved denne her lov, og det er, at DIS-loven som bekendt indeholder et fuldstændig urimeligt krav om, at udenlandske statsborgere, der arbejder på danske skibe, ikke må være organiseret i danske fagforeninger, altså at de ikke må være medlemmer af samme fagforeninger som deres kollegaer på selv samme skib. Det synes vi er fuldstændig urimeligt, og jeg vil gerne bede ministeren bekræfte, at med den DIS-lovgivning, der ligger, vil det her lovforslag komme til at betyde, at skibsførere, der ikke er danske statsborgere, og som ikke anses for at have bopæl i Danmark, ikke kan være omfattet af overenskomster, der er indgået med en dansk faglig organisation, altså at skibsførerne stilles i fuldstændig samme ringe situation som andre udenlandske medarbejdere er stillet i på danske skibe.

     Så vil jeg gerne bede ministeren give tilsagn om - i hvert fald hvis man vil have Enhedslistens støtte til det her forslag - at DIS-loven ændres, således at skibsførere af danske skibe selvfølgelig kan være omfattet af dansk overenskomst, og at de skibsførere har samme rettigheder, som andre skibsførere med dansk herkomst har.

Jeg vil gerne sige tak til de ordførere, der har støttet lovforslaget.
     Det er korrekt, at det er delt op i sømandsloven og besætningsloven, og det er jo som sagt sådan, at sømandsloven præciserer, hvad der forstås ved en tidsbegrænset ansættelse, og at sømandslovens regler gælder for sådanne tjenesteaftaler.
     Jeg vil blot sige, at jeg jo kan forstå, at der er enighed om den del af loven, mens der fra Socialdemokraternes side stilles spørgsmål til besætningsloven. Det gøres der også fra andre ordførere, kan jeg forstå.
     Jeg vil gerne sige, at det altså er min vurdering, at lovforslaget vil medvirke til at præcisere retsstillingen for de tidsbegrænset ansatte inden for søfarten. Søfartserhvervet er i en hård international konkurrence, hvor små marginaler kan tillægges stor betydning, og ud over at vi også lever op til de EU-regler, der er, synes jeg, det er godt, at man kan udvise den øgede fleksibilitet.
     Men vi får jo nu muligheden for at diskutere det her under udvalgsbehandlingen, og ministeren er selvfølgelig også klar til at indkalde partierne, så vi kan få skåret de betænkeligheder væk, der har været.
     Så vil jeg sige til fru Pernille Rosenkrantz-Theil, at jeg godt forstår, hvad Enhedslisten siger på det her område; jeg kender også forhistorien om taxavognmændene. Jeg vil blot sige, at når man taler om konkurrence inden for den globale transport, har regeringen ingen intentioner om at ændre DIS-loven.

Nu taler regeringen så meget om frit valg, og derfor er det mig egentlig ubegribeligt, at regeringen ikke vil give skibsførere og i øvrigt også andre udenlandske medarbejdere på danske skibe det frie valg, at de kan arbejde under samme overenskomst som deres kollegaer på det skib, de arbejder på; altså at give skibsførere og medarbejdere muligheden for frit at vælge, om de vil arbejde under dansk overenskomst. Sådan som det er nu, er de udelukket fra at arbejde under dansk overenskomst ligesom deres kollegaer. Hvorfor ikke give dem det frie valg?

Jeg kan sige, at jeg er meget stolt af, at vi i Danmark har så stor en handelsflåde, som vi har. Vi ved, at der er en benhård global konkurrence, og det burde jo glæde alle at se danske handelsskibe sejle på alle verdenshavene. Jeg er ikke
i tvivl om, at hvis man begynder at gå ind og ændre i præmisserne for DIS, vil vi opleve, at danske skibe ikke bliver så konkurrencedygtige som dér, hvor man kunne hejse et andet flag. Det vil være skadeligt for omsætningen for danske virksomheder. Det vil skade danske arbejdspladser og dansk indtjening. Det er et erhverv, der har en omsætning på over
100 mia. kr. Så jeg vil blot sige til fru Pernille Rosenkrantz-Theil, at jeg jo ikke er ukendt med den holdning, der er i Enhedslisten, om, at man ønsker, at der skal tegnes overenskomster på danske vilkår med udenlandske søfolk. Det her er et spørgsmål om benhård konkurrence.

Hvis jeg skal oversætte det, som ministeren står og siger, til dansk, så betyder det, at ministeren mener, at vi på den internationale scene skal konkurrere på løn- og arbejdsvilkår, altså forstået på den måde, at ministeren ikke vil være med til at åbne op for, at man i lovgivningen kan beskytte medarbejderne mod forringelse af løn- og arbejdsvilkår.
     Det synes jeg er et meget, meget stort problem, hvis den måde, vi møder globaliseringen på, er, at lønmodtagere over hele verden skal konkurrere med hinanden på løn. Vi kommer jo som danske medarbejdere aldrig til at kunne konkurrere med en kinesisk medarbejder, der får 8 kr. i timen.
     Vi har til gengæld en fagforeningstradition i Danmark, der gør, at vi kan beskytte lønmodtagere mod meget ringe forhold, og det, vi beder regeringen om at åbne op for, er blot det, at også udlændinge kan nyde den ret at være under dansk overenskomst ligesom deres kollegaer.
     Men jeg kan forstå, at for ministeren er det vigtigere, at vi har en nedadgående skrue, hvor løn- og arbejdsvilkår skal blive ringere og ringere og ringere, og det er den måde, vi skal møde globaliseringen på. Den type globalisering tror jeg at et flertal af verdens befolkning meget hurtigt vil blive træt af.

Jeg mener, at de tanker, fru Pernille Rosenkrantz-Theil har om det danske DIS-register, vil være totalt ødelæggende for den styrke, vi har i handelsflåden i dag.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Fjerde næstformand (Aage Frandsen):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.