Til lovforslag nr. L 8 Folketinget 2004 - 05 Betænkning afgivet af Socialudvalget den   9. december 2004 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale  område (Anbringelsesreform) [af socialministeren (Eva Kjer Hansen)] 1. Ændringsforslag Der er stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget. Socialministeren har stillet ændringsforslag nr. 1 -3 og 5. Enhedslistens medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 4. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget  blev  fremsat  den  6.  oktober  2004  og  var  til  1.  behandling  den  22.  oktober  2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i hø ring, og socialministeren sendte den 11. juni 2004 dette udkast til udvalget, jf. alm. del - bilag 692 (2003-04). Den 8. oktober 2004 sendte socialministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget. Spørgsmål Udvalget   har   stillet   4  spørgsm ål   til   socialministeren   til   skriftlig   besvarelse,   som   denne   har besvaret. 3. Indstillinger og politiske bemærkninger Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af socialministeren under nr. 1-3 og 5 stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod   det under nr. 5 stillede ændringsforslag. Venstres, Det Konservative Folkepartis og Kristendemokraternes medlemmer af udvalget  mener, anbringelsesreformen indeholder en lang række af forskellige initiati  ver, der vil forbedre indsatsen over for de udsatte børn og unge. Samlet  set  betyder  reformen  merudgifter  på  ca.  240  mio.   kr.  over  de  næste  fire  år.  Området tilføres dermed en økonomisk saltvandsindsprøjtning. Herefter er reformen selvfinansierende. Når øk  onomien i reformen således på sigt hviler i sig selv, skyldes det, at merudgifterne med tiden opvejes af omlægninger af indsatsen.
2 For det første åbnes for, at flere af de børn, der i dag anbringes i familiepleje, fremover anbringes i netværket   – f.eks. i    familien eller hos venner. Forskning peger på, at netværksanbringelser sikrer bedre  kontakt  til  den  biologiske  familie,  og  netværksanbragte  børn  klarer  sig  i  øvrigt  ligeså  godt som eller bedre end børn anbragt i traditionelle plejefamilier. For  det  andet  omlægges  indsatsen  for  en  del  af  de  unge  over  15  år.  Flere  skal  modtage  en forebyggende indsats i nærmiljøet    i stedet for en anbringelse. Baggrunden for denne omlægning er, at det er meget svært at få anbringelser af store børn og unge til at fungere. De midler, der bliver frigjort med indførelsen af netværksanbringelser og omlægning af indsatsen for de store børn, anvendes stort set alle til at finansiere de mange øvrige kvalitetsforbedringer, som reformen medfører. Socialdemokratiets,  Socialistisk  Folkepartis  og  Det  Radikale  Venstres  medlemmer  af  udvalget mener,  det  er  afgørende ,  at  reformen  føres  ud  i  livet  efter    saglige  og  faglige  præmisser:  At barnet sikres  –   den  for  barnet  –bedste     indsats  gennem  en  faglig  og  saglig  udredning  af  barnets situation   og   tarv,   herunder   samtaler   med   barnet,   at   der   sker   opstramninger   i   forhold   til sagsbehandlingen,  og  at  sagsbehandlerne  får  en  tilstrækkelig  efteruddannelse.  Det  skulle  meget gerne føre til en langt større kontinuitet for barnet. Det er ligeledes  afgørende fo r S, SF og RV, at reformen  gennemføres efter intentionerne, og at økonomien  først    vurderes  efterfølgende.  S,  SF  og  RV   er  klar  over,  at  der  med  tiden  kan  blive mindre udgifter til området, men  de mindre udgifter må afhænge af reformens virkeliggørelse efter reformens indholdsmæssige   intentioner, og det er S, SF og RV’s faste overbevisning, at besparelser i sig selv hverken er i lovens ånd eller  efter lovens bogstav. Dansk  Folkepartis  medlemmer  af  udvalget  er  af  den  opfattelse,  at  lovforslaget  indeholder  en ræ  kke initiativer, som styrker retssikkerheden for både børn og voksne. Lovforslaget giver både børn og forældre en lang række nye rettigheder, og det er et menneske - og familiesyn, som Dansk Folkeparti bifalder. Dansk Folkeparti bifalder især, at viften a  f tilbud udvides med netværksanbringelser. Dansk Folkeparti mener, det er vigtigt, at der lægges vægt på de ressourcer, som barnets familie og netværk er i besiddelse af, inden man vælger arten af hjælpeforanstaltninger. I Danmark har man hidtil været tilb  ageholdene med at anvende slægtsanbringelser. Derfor er det positivt, at det helt klart fremgår af lovforslaget, at det er et vigtigt mål, at man i højere grad skal udnytte de ressourcer, der er i barnets familie og netværk. Det er Dansk Folkepartis helt klare holdning, at man ikke skal anbringe et barn på en institution eller hos en fremmed plejefamilie, hvis der er nogle kærlige bedsteforældre, onkler eller tanter, der kan og vil påtage sig opgaven.     Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 4  , men vil stemme imod ændringsforslag nr. 1  -3 og 5 . Enhedslistens  medlem  af  udvalget  mener,  at  den  nye  anbringelsesreform  bringer  børn,  der  er  i vanskeligheder endnu mere i vanskeligheder. Enhedslisten er ikke med i reformen af flere grunde. De  væsentligste  grunde  er,  det  nye  tiltag  som  kaldes  netværksanbringelser  uden  vederlag ,  og  at pengene til den bureaukratiske del af lovforslaget hentes fra satspuljen. Netværksanbring  elser  uden  vederlag  betyder,  at  når  man  har  besluttet,  at  et  barn  skal  anbringes uden  for  hjemmet,  så  får  sagsbehandlere  pligt  til  at  afsøge   ,  om  der  skulle  være  noget  familie,    en onkel,  en  mormor  eller  lignende  til  barnet,  som  vil  tage  barnet  i  pleje  –  vel     at  mærke  uden  at modtage  et  vederlag.  Hermed  siger  man,  at  det  ikke  er  arbejde  at  modtage  børn  i  vanskeligheder.
3 Ydermere risikerer man at presse familier, der slet ikke er gearet til den opgave, det er at modtage et barn  i  vanskeligheder,  hvor  følgerne  s å  er ,  at  det  går  endnu  mere  galt.  Allerværst  er  det  vel  når barnet får at vide, at familien siger nej tak. Enhedslisten  har  derfor  stillet  ændringsforslag  om,  at  de  gratis  netværksanbringelser  skal  ud  af reformen. Samtidig  skal  det  bemærkes,  at  der  selvf  ølgelig  er  anbringelser,  hvor  det  er  ganske  naturligt  og positivt, at anden nær familie tager over, fx ved forældres pludselige dødsfald. Satspuljemidlerne er som bekendt penge, som er taget fra mennesker på overførselsindkomst og Enhedslisten er derfor ikke med i satspuljeforliget. Enhedslisten stemmer imod forslaget. Tjóðveldisflokkurin,  Inuit  Ataqatigiit  og  Siumut  var  på  tidspunktet  for  betænkningens  afgivelse ikke  repræsenteret  med  medlemmer  i  udvalget  og  havde  dermed  ikke  adgang  til  at  komme  med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 4. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af    socialministeren, tiltrådt af et  flertal (udvalget med undtagelse af EL): Til § 1 1) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer: »01. I § 31, stk. 1, ændres »§ 40, stk. 2, nr. 4, 5 og 11  « til: »§ 40, stk. 3, nr. 4, 5 og 8«.« [Redaktionel ændring] 2) Efter nr. 9 indsættes som nyt nummer: »02. I § 43, stk. 5, ændres »§ 47, stk. 3  « til: »§ 47, stk. 4«.« [Redaktionel ændring] 3) Efter nr. 10 indsættes som nyt nummer: »03. I § 45, stk. 5, 2. pkt., ændres »stk. 4, 2.  -4. pkt.,« til: »stk. 4, 2. og 3. pkt.,«.« [Redaktionel ændring  ] Af    et mindretal (EL): 4)  Nr. 16 udgår. [Vederlag til netværks  plejefamilier] Af    socialministeren, tiltrådt af  et flertal (udvalget med undtagelse af EL):
4 Til § 2 5) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer: »01. I § 72, stk. 4, der bliver stk. 6, ændres »stk. 2  « til: »stk. 4«.« [Redaktionel ændring] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 - 3 og 5 Der er tale om redaktionelle ændringer. Til nr. 4 Ændringen sidestiller    netværksplejefamilier    med  andre plejefamilier i forhold til betalingen, ved at  forslaget  til  ny  affattelse  af  §  50  udgår.  Dermed  får  netværksplejefamilierne  mulighed  for  at  f å vederlag i stedet for at få dækning af udgifter og mulighed for tabt arbejdsfortjeneste som beskrevet i forslaget til § 50, stk. 2 og stk. 3. Økonomiske konsekvenser Hvis den foreslåede  affattelse af § 50 udgår, vil  det indebære  en merudgift for det of fentlige på 35,8 mio. kr. i 2006, 107,3 mio. kr. i 2007, 178,8 mio. kr. i 2008 og 226,5 mio. kr. fra 2009 og frem. Merudgiften  er  baseret  på  en  forudsæ   tning  om,  at  netværksplejefamilier  vil  blive  honoreret,  som plejefamilier bliver det i dag.   Else Winther Andersen (V)   Hans Andersen (V)   Flemming Oppfeldt (UFG) Troels Lund Poulsen (V)   Pia Kristensen (DF)   Jette Jespersen (DF) Charlotte Dyremose (KF) nfmd.  Helge Adam Møller  (KF)   Tove Videbæk   (KD) fmd. Jette Bergenholz Bautrup (S)   Grete Schød ts (S)   Jørn  Pedersen (S)   Sandy Brinck (S) Lotte Bundsgaard (S)   Villy Søvndal  (SF)    Elsebeth Gerner Nielsen(RV)   Line Barfod (EL) Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
5 Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 54  * Enhedslisten (EL) 4 Socialdemokratiet (S) 52 Kristendemokraterne (KD) 4 Dansk Folkeparti (DF) 22 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 16 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 12 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV)   9 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 3 *   Heraf 1 medlem valgt på Færøerne
6 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 8 Bilagsnr.    Titel 1 Høringssvar og høringsnotat, fra socialministere  n 2 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 3 Artikler i Socialpædagogen nr. 23 af 12  /11-04 »Når de bl iver store, kan det være for sent  « og »Nødvendige anbringelser « 4 Artikel i Socialpædagogen nr. 23 af 12  /11-04 »Anbringelsesreform går ikke v idt nok« 5 Ændringsforslag fra socialministeren 6 1. udkast til betænkning 7 Meddelelse om, at betænkning over L 8 ikke blev afgivet på udvalgsmøde t den 2/12-04. L 8 er sat på til betænkningsafgivelse den 9/12-04 8 2. udkast til betænkning Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 8 Spm.nr. Titel 1 Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der sikre  r, at der også gives vederlag ved netværksanbringelser, til socialministeren, og ministerens svar herpå 2 Spm. om ministeren kan bekræfte, at an  bringelsesreformen sikrer, at børn ikke tvinges til samvær, som børnene ikke ønsker, til socialministeren, og ministerens svar herpå 3 Spm. om de præmisser der lægges til grund for dommen af 28. september 2001 fra The High Court of Justice (CO/965/2001) også vil kunne gøres gældende overfor lovforslaget, til socialministeren, og ministerens svar herpå 4 Spm. om, hvilke initiativer ministeren har taget for at sikre unge med f.eks. etnisk baggrund, kommer til en familie, der ligner den unges tidligere familiemiljø, til socialministeren, og ministerens svar herpå