Folketingets Socialudvalg
Dato: 1. december 2004
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 26. november
2004 følger her med – i 5 eksemplarer – socialministerens svar på
spørgsmål nr. 2 ad L 8 (SOU Alm. del).
Spørgsmål nr. 2 ad L 8:
” Kan ministeren bekræfte, at anbringelsesreformen sikrer, at børn ikke tvi n-
ges til samvær, som børnene ikke ønsker? ”
Svar:
Med anbringelsesreformen styrkes udsatte børns og unges retssikkerhed , og
bø nene og de unge får en langt mere central placering i sagsbehandlingen.
Der indføres bl.a. et krav om, at der skal gennemfø
eller den unge, før der træffes afgørels
er i sagen. Formålet med denne samt a-
le er for det første at afdække barnets eller den unge s egen holdning. For det
andet at sikre at sagsbehandleren har et fø rstehånds kendskab til det barn eller
den unge, som sagen drejer sig om.
Anbringelsesreformen indfører således et krav om, at der skal gennemføres
en samtale med barnet eller den unge, før der træffes afgørelser om samvær
med forældre, bedsteforældre m.v. under en anbringelse. Det er he
nsigten, at
børnenes og de unges eg ne opfattelser af situation og egne ønsker skal spille
en større rolle i forhold til afgørelser om samvær under en anbri
ngelse.
Anbringelsesreformen medfører dog ikke, at der kun finder det samvær sted,
som børnene eller de unge ønsker.
Udgangspunktet for kommunens afgøre lser om samvær er hensynet til, hvad
der er bedst for barnet eller den unge. Der kan eksempelvis være situationer,
hvor barnet eller den unge umiddelbart ikke selv ønsker at se sine forældre,
men hvor kommunen vurderer, at det vil være bedst for barnet eller den unge
at have samvær med sine foræ
ldre.
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 3392 9300
Fax. 3393 2518
E-mail [email protected]
NEH/ J.nr. 217-512
