Ændringsforslag stillet den {FREMSAT}
Ændringsforslag
til 2. behandling af
Forslag til lov om Energinet Danmark
Af økonomi- og erhvervsministeren tiltrådt af …
Til § 6
1) I stk. 6 ændres » , og han kan til enhver tid afsætte de af ham « til: »og kan til enhver tid afsætte de
af ministeren«.
[Ændring for at undgå kønspecifikke betegnelser]
Til § 10
2) I stk. 2 ændres » han« til: » denne«.
[Ændring for at undgå kønspecifikke betegnelser]
Til § 11
3) § 11, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Energinet Danmarks årsrapport revideres af rigsrevisor efter årsregnskabsloven og efter lov
om revisionen af statens regnskaber m.m.«
[Teknisk ændret affattelse af bestemmelsen]
4) § 11, stk. 4, udgår.
[Ændring af revisionsbestemmelse hvorefter rigsrevisor er enerevisor]
Til § 23
5) Ordet » , revisor« udgår.
[Konsekvensændring som følge af den foreslåede ændrede affattelse af § 11]
Til § 24
6) Ordet » , revisorer« udgår.
[Konsekvensændring som følge af den foreslåede ændrede affattelse af § 11]
Til § 30
7) Nr. 6 affattes således:
»6. I § 8, stk. 5 og 6,
indsættes efter
» tariffer«: », jf. dog stk. 7««
[Ændret affattelse, som tilsigter det givne formål]
8) I det under nr. 7 foreslåede § 8, stk. 7, ændres » alle elforbrugerne i de respektive områder « til: » de
brugere i de respektive områder, der modtager virksomhedens ydelser «.
[Ændret affattelse, som tilsigter det givne formål]
9) Efter nr. 12 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 21, stk. 1, 2. pkt., der bliver 3. pkt., ændres »3 eller 4« til »2«.«
[Konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 30, nr. 13]
10) Nr. 37 affattes således:
»37. I § 77, stk. 2, udgår » til bevillingshavere« .«
[Ændring med henblik på, at såvel produktionsvirksomheder som Energinet Danmark omfattes af
bestemmelsen]
11) Efter nr. 40 indsættes:
»02. Efter § 92 indsættes før kapitel 15:
» Kapitel 14 a
Særlig økonomisk regulering m.v. af visse virksomheder
§ 92 a. Net- og transmissionsvirksomheder kan inden den 1. marts 2005 skriftligt meddele økonomi-
og erhvervsministeren, at virksomheden ønsker at være omfattet af bestemmelserne i dette kapitel.
Meddelelse herom indebærer, at virksomheden er underlagt bestemmelserne i dette kapitel med
virkning fra den 1. januar 2005.
Stk. 2. Virksomheder, der ikke den 1. marts 2005 har fremsendt meddelelse som nævnt i stk. 1,
fortaber eventuelle rettigheder til at opkræve beløb, som skyldes underdækning opstået i perioden fra
den 1. januar 2000 til den 31. december 2003. Det gælder dog ikke underdækning, som kan afvikles
efter reglerne i bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale
transmissionsvirksomheder omfattet af elforsyningsloven.
Stk. 3. Bestemmelserne i §§ 69, 70, 74 og § 76, stk. 1, nr. 5, i lov om elforsyning og § 4, stk. 6 og 8, i
lov nr. 494 af 9. juni 2004 om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om
varmeforsyning finder ikke anvendelse for virksomheder, som den 1. marts 2005 har fremsendt
meddelelse som nævnt i stk. 1.
§ 92 b. Bestemmelserne i §§ 92 c-92 k finder kun anvendelse for virksomheder, der den 1. marts
2005 har fremsendt meddelelse som nævnt i § 92 a, stk. 1, jf. dog § 92 i.
§ 92 c. Priserne for ydelser fra virksomhederne fastsættes under hensyntagen til virksomhedernes
omkostninger til indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, andre
driftsomkostninger og afskrivninger samt forrentning af kapital. Ved fastsættelsen af priserne tages
desuden hensyn til udgifter, som afholdes som følge af, at virksomhederne hæfter for gældsforpligtelser
i medfør af § 92 k, stk. 3, eller for andre elforsyningsvirksomheders gældsforpligtelser stiftet inden den
30. december 1999. Priserne for virksomhedernes ydelser må ikke stige som følge af vederlag, der
erlægges ved overdragelse af virksomheden.
Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler for beregning af driftsmæssige
afskrivninger og for opgørelsen af virksomhedernes kapital, herunder eventuel indskudskapital, samt de
satser, der kan anvendes ved indregning af forrentning efter stk. 1. Økonomi- og erhvervsministeren
kan endvidere fastsætte regler om regnskabsmæssig adskillelse mellem forskellige aktiviteter samt
regler om virksomhedernes regnskabsføring og budgettering, herunder at virksomhederne skal
udarbejde, lade revidere og offentliggøre årsrapporter i overensstemmelse med bestemmelserne i
årsregnskabsloven.
§ 92 d. Priser for virksomhedernes ydelser fastsættes i overensstemmelse med de i stk. 2 nævnte
indtægtsrammer. Rammerne fastsættes med henblik på dækning af de i § 92 c nævnte omkostninger
ved en effektiv drift af virksomheden.
Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter regler om generelle indtægtsrammer for alle
berørte virksomheder for et nærmere angivet antal år. Inden for de nævnte rammer fastsætter
Energitilsynet årligt en indtægtsramme for hver af de berørte virksomheder.
Stk. 3. Energitilsynet kan give dispensation fra de af tilsynet fastsatte rammer, såfremt det er
nødvendigt for, at virksomheden kan gennemføre forpligtelser, som er pålagt i bevillingen, i loven eller
bestemmelser fastsat i medfør af loven.
Stk. 4. Enhver form for indtægt i virksomheden skal medgå til dækning af udgifter som nævnt i § 92
c, stk. 1. Dette gælder dog ikke overskud i form af forrentning af indskudskapital og ekstraordinære
effektiviseringsgevinster i forhold til indtægtsrammerne. Økonomi- og erhvervsministeren kan
fastsætte regler om, hvad der kan anses for ekstraordinære effektiviseringsgevinster, og om
fastsættelsen af størrelsen heraf.
Stk. 5. Kommuner og amtskommuner må ikke yde tilskud til kommunal netvirksomhed, som efter
bestemmelsen i § 4, stk. 1, ikke drives i selskaber med begrænset ansvar.
§ 92 e. Virksomheden skal til Energitilsynet anmelde størrelsen af den kapital, som ifølge
virksomheden skal danne grundlag for fastsættelsen af den forrentning, som i medfør af § 92 c, stk. 1,
kan indregnes i priserne. Virksomheden skal særskilt opgøre størrelsen af en eventuel indskudskapital.
Stk. 2. På grundlag af den i stk. 1 nævnte anmeldelse opgør Energitilsynet under hensyntagen til
virksomhedens finansieringsforhold og omsætning størrelsen af den kapital, som danner grundlag for
fastsættelsen af den indregningsberettigede forrentning, samt størrelsen af den eventuelle
indskudskapital.
Stk. 3. Uanset bestemmelserne i §§ 92 c og 92 d vil virksomhederne og disses ejere frit kunne
disponere over kapital og indtægter, som de i medfør af den indtil den 30. december 1999 gældende
elforsyningslov frit kunne disponere over.
§ 92 f. Virksomhederne skal til Energitilsynet anmelde opgørelser af indskudskapital og kapital, som
ønskes forrentet, jf. § 92 e.
Stk. 2. Energitilsynet kan fastsætte regler om anmeldelser efter stk. 1.
§ 92 g. Virksomhederne skal med virkning fra 1. januar 2000 efter regler fastsat af økonomi- og
erhvervsministeren udarbejde en opgørelse over ikke anvendte henlæggelser foretaget efter den indtil
den 30. december 1999 gældende elforsyningslov, over- og underdækning for perioden før den 30.
december 1999 samt øvrige kapitalforhold. Virksomhederne skal herefter udarbejde en åbningsbalance,
der udformes efter regler fastsat af økonomi- og erhvervsministeren, og som vil skulle danne grundlag
for den fremtidige prisfastsættelse efter bestemmelserne i dette kapitel. Opgørelsen og åbningsbalancen
fremsendes til Energitilsynet inden en af tilsynet fastsat frist.
Stk. 2. Virksomhederne skal inden en af Energitilsynet fastsat frist fremsende en redegørelse for,
hvorledes ikke anvendte henlæggelser foretaget efter den indtil den 30. december 1999 gældende
elforsyningslov, over- og underdækning for perioden før 30. december 1999 samt øvrige aktiver eller
passiver, der indgår i den i stk. 1 omhandlede åbningsbalance, vil blive udlignet i kommende års priser.
Stk. 3. Energitilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt de af virksomhederne fremsendte opgørelser og
åbningsbalancer efter stk. 1 kan godkendes. Energitilsynet træffer endvidere afgørelse om, i hvilket
omfang virksomhedernes redegørelser efter stk. 2 kan danne grundlag for udligningen af henlæggelser
m.v. i kommende års priser.
Stk. 4. Såfremt en virksomhed ikke har opfyldt sine forpligtelser efter stk. 1 og 2 inden for den af
Energitilsynet fastsatte frist, fastsætter tilsynet opgørelsen og åbningsbalancen.
§ 92 h. En netvirksomhed må hverken helt eller delvis afstå sine ejerandele i en
elproduktionsvirksomhed til
1) en virksomhed, hvori netvirksomheden direkte eller indirekte besidder ejerandele,
2) en virksomhed, som direkte eller indirekte besidder ejerandele i netvirksomheden,
3) en virksomhed, som direkte eller indirekte er helt eller delvis ejet af en virksomhed, der tillige
direkte eller indirekte besidder ejerandele i netvirksomheden.
Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan dispensere fra bestemmelsen i stk. 1.
§ 92 i. Elproduktions- og elhandelsvirksomheder og disse virksomheders datterselskaber må
tilsammen ikke
1) eje mere end 15 pct. af en af dette kapitel omfattet virksomheds samlede kapital eller
2) besidde en bestemmende indflydelse i kraft af særlige stemmerettigheder i en sådan virksomheds
ledende organer.
Stk. 2. Aftaler om overdragelser af kapitalandele og aftaler eller vedtægtsbestemmelser om tildeling
af stemmerettigheder i strid med stk. 1 er ugyldige.
§ 92 j. Det er en betingelse for meddelelse af bevilling til netvirksomheder, at direkte eller indirekte
ejerandele i elproduktionsvirksomheder, transmissionsvirksomheder og forsyningspligtige
virksomheder, der den 29. april 1999 besiddes af netvirksomheden eller af virksomheder, der direkte
eller indirekte besidder ejerandele i netvirksomheden, overføres til netvirksomheden, således at denne
direkte besidder de pågældende ejerandele. Det er ligeledes en betingelse for meddelelse af bevilling til
transmissionsvirksomheder, at ejerandelene i disse virksomheder er overført til den eller de berørte
netvirksomheder i overensstemmelse med 1. pkt.
Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan dispensere fra bestemmelsen i stk. 1, såfremt særlige
hensyn tilsiger det.
§ 92 k. En virksomhed må ikke yde lån til eller stille sikkerhed for andre virksomheder, herunder
andre kollektive elforsyningsvirksomheder.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, i det omfang der ved långivningen eller sikkerhedsstillelsen
alene disponeres over den i § 92 e, stk. 3, nævnte kapital.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 gælder desuden ikke, i det omfang en netvirksomhed alene stiller
sikkerhed til fordel for en elproduktionsvirksomhed, som helt eller delvis ejes af netvirksomheden, når
sikkerhedsstillelsen kun omfatter gældsforpligtelser, som elproduktionsvirksomheden påtager sig med
henblik på restfinansiering af anlægsarbejder påbegyndt inden den 29. april 1999
.««
[Opretholdelse af hidtil gældende økonomisk regulering m.v. for visse virksomheder]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget er en konsekvens af, at der bør anvendes kønsneutrale betegnelser for personer i
lovgivningen.
Til nr. 2
Ændringsforslaget er en konsekvens af, at der bør anvendes kønsneutrale betegnelser for personer i
lovgivningen.
Til nr. 3 og 4
Med den teknisk ændrede affattelse af stk. 2 og med forslaget om, at stk. 4 udgår, revideres Energinet
Danmark af rigsrevisor som enerevisor både i forhold til årsregnskabsloven og i medfør af lov om
revisionen af statens regnskaber m.m.
Samtidig etableres en aftale mellem økonomi- og erhvervsministeren og rigsrevisor, jf.
rigsrevisorlovens § 9, stk. 1, som indebærer, at der oprettes en intern revision. Den interne revision
varetages af en statsautoriseret revisor, der samtidig reviderer virksomhedens datterselskaber.
Der udføres såvel finansiel revision som forvaltningsrevision. Rigsrevisor kan rapportere om
revisionen til statsrevisorerne efter anmodning fra disse og af egen drift. Rigsrevisor rapporterer som
revisor i Energinet Danmark til bestyrelsen, der aflægger regnskabet. Hvis det bliver aktuelt at
rapportere til statsrevisorerne, vil bestyrelsen forinden blive hørt om et udkast til beretning, som tillige
forelægges ressortministeren. I påkommende tilfælde skal der tages stilling til spørgsmål om
fortrolighed af oplysninger, fx om forretningsmæssige forhold m.v., som ikke kan indgå i en beretning
til statsrevisorerne, fordi statsrevisorerne offentliggør disse. Statsrevisorernes beretninger fremsendes
endvidere til Folketinget og vedkommende minister.
Under hensyntagen til den selvstændige offentlige virksomheds formål og samlede opgaver, herunder
aflæggelse af koncernregnskab for moder- og dattervirksomhederne samt selskabs- og skattemæssige
forhold i øvrigt, er det forudsat at udnytte muligheden for at etablere intern revision i medfør af § 9 i
lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Efter denne bestemmelse kan rigsrevisor med ministeren
aftale, at revisionsopgaverne varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor og et organ
for intern revision. Det forudsættes tillige, at den interne revision varetages af en statsautoriseret
revisor, der samtidig reviderer virksomhedens datterselskaber. Udpegning af den statsautoriserede
revisor må således koordineres mellem datterselskabernes bestyrelser, Energinet Danmarks bestyrelse
og ministeren. Rigsrevisionens revision af regnskaber med intern revision omfatter dels
Rigsrevisionens egen revision af regnskabet, dels et samarbejde og tilsyn med den interne revision.
Rigsrevisionens samarbejde og tilsyn med intern revision har bl.a. til formål at fastlægge og vurdere, i
hvilket omfang Rigsrevisionen kan basere sin revision af regnskabet på den interne revisions arbejde.
For så vidt angår Energinet Danmarks helejede datterselskaber har rigsrevisor adgang til at indhente
og foretage gennemgang af disse selskabers regnskaber m.v. via sin revisionskompetence i
moderselskabet. Ved en sådan gennemgang påses navnlig, at regnskaberne er undergivet betryggende
revision, at vilkårene for indskud m.v. i datterselskaberne er opfyldt, at midlerne er anvendt i
overensstemmelse med givne bestemmelser, og at der i øvrigt er taget skyldige økonomiske hensyn ved
forvaltningen af midlerne.
Til nr. 5 og 6
Ændringerne foreslås som en konsekvens af de foreslåede ændringer til § 11, hvorefter rigsrevisor er
enerevisor for Energinet Danmark.
Til nr. 7 og 8
Der er tale om tekniske ændringer med henblik på at nå det givne formål med bestemmelserne, jf.
bemærkningerne til lovforslaget.
Til nr. 9
Ændringsforslaget er en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 30, nr. 13, hvoraf det
fremgår, at § 21, stk. 2 og 3, ophæves.
Til nr. 10
I det fremsatte forslag er produktionsvirksomheder udgået af bestemmelsen, hvilket ikke er tilsigtet.
Ved at fjerne ordene ”til bevillingshavere” sikres, at såvel produktionsvirksomheder som Energinet
Danmark er omfattet af bestemmelsen.
Til nr. 11
Gennemførelsen af den energipolitiske aftale af 29. marts 2004 med Elfor om kapitalforhold i
elsektoren er udmøntet i lov nr. 494 af 9. juni 2004 samt udmøntes i dette lovforslag.
I perioden fra 1. januar 2000 til 31. december 2003 er der oparbejdet en underdækning i virksomheder,
hvis indtægter har været lavere end deres indtægtsrammer. Der er ikke oparbejdet underdækning i
2004, idet den gældende bekendtgørelse ikke giver mulighed herfor.
Lovændringen af 9. juni 2004 afskærer imidlertid ikke virksomheder fra at stille krav om dækning af
denne historiske underdækning, da virksomhedernes retskrav ikke kan fjernes ved en lovændring. Det
er imidlertid en forudsætning for gennemførelsen af lovændringen, at net- og
transmissionsvirksomheder ikke både kan få rådighed over den tidligere bundne kapital og samtidig
rejse krav overfor forbrugerne om indbetaling af fuld underdækning fra tidligere perioder.
Virksomhederne må derfor vælge ikke at overgå til den nye økonomiske regulering, hvis de vil stille
krav om opkrævning af underdækning opstået i det gamle regime.
Forudsætningen om, at virksomheder ikke både kan beholde fordelene fra det gamle system og
samtidigt få fordelene ved den nye regulering, blev præciseret overfor virksomhederne i forbindelse
med høringen af den nye indtægtsrammeregulering, som fastlægger den nye prisregulering, som sikrer,
at indtægtsloftet ikke brydes. På baggrund af aftalen med Elfor af 29. marts 2004 og høringen
forventes det ikke, at der er virksomheder, der foretrækker at forblive under den hidtidige regulering og
få opgjort og opkræve den historiske underdækning, som de har krav på. Den foreslåede lovændring
sikrer imidlertid, at virksomheder, der måtte ønske dette, kan vælge at forblive under den økonomiske
regulering, hvorigennem kravet er opstået. Fremsender virksomhederne ikke en meddelelse herom
inden den 1. marts 2005, overgår de til den nye regulering. Bestemmelsen sikrer således forbrugerne
mod, at virksomhederne omfattes af den nye regulering og herefter senere rejser økonomiske krav mod
forbrugerne for ydelser, som virksomhederne har leveret i perioden 2000-2003.
Af lovtekniske grunde er det fundet nødvendigt at indføje et særligt kapitel 14 a i elforsyningsloven,
som indeholder en opregning af bestemmelser i elforsyningsloven, som i dag er gældende, men som vil
blive ændret eller ophævet ved den fulde ikrafttræden af lov nr. 494. Virksomheder, der ønsker at
forblive under den hidtidige økonomiske regulering med fri og bunden kapital, særlig prisregulering og
krav til ejerstruktur m.v. for at kunne opkræve underdækning fra perioden 2000-2003, vil være
underlagt bestemmelserne i kapitel 14 a. Disse bestemmelser er de centrale dele af de bestemmelser,
der i dag sikrer den gældende økonomiske regulering af virksomhederne.
Bestemmelsen i den foreslåede § 92 a betyder, at virksomhederne inden den 1. marts 2005 kan meddele
økonomi- og erhvervsministeren, at de ønsker at være omfattet af bestemmelserne i kapitel 14 a, og
dermed i store træk at forblive under den gældende økonomiske regulering. Meddelelsen har virkning
fra 1. januar 2005. Virksomheder, der fremsender meddelelse om forbliven på den hidtidige regulering,
vil således være underlagt denne regulering hele 2005 og fremover. Ministeren vil i løbet af januar
måned skriftligt underrette samtlige net- og transmissionsvirksomheder om bestemmelsen og præcisere,
at virksomheder, der ikke fremsætter en sådan anmodning, i forbindelse med den ny regulering
samtidigt mister retten til at opkræve underdækning opstået fra 2000-2003, med mindre denne kan
opkræves efter regler i bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale
transmissionsvirksomheder omfattet af elforsyningsloven, som forventes at træde i kraft den 1. januar
2005. Meddelelsen skal være kommet frem til ministeren inden den 1. marts 2005. Beslutningen om at
være omfattet af bestemmelserne i kapitel 14 a og dermed forblive under de centrale dele af den
hidtidige regulering vil gælde indtil videre, men retstilstanden vil eventuel kunne ændres via en
lovændring. Beslutningen vil således også gælde, hvis virksomheden fusionerer med andre
virksomheder, eller på anden måde skifter ejer.
I den nye indtægtsrammebekendtgørelse er der fundet en løsning på en del af underdækningsproblemet.
Løsningen er generelt accepteret af branchen, samtidig med at den opfylder lovens krav om, at
tarifferne som gennemsnit ikke må stige i forhold til tarifferne pr. 1. januar 2004 i faste priser.
Løsningen indebærer, at virksomhederne inden for en periode på 6 år kan afvikle den i årsrapporterne
opgjorte underdækning, såfremt der er plads hertil indenfor indtægtsrammen i medfør af gennemførte
effektiviseringstiltag. Er der ikke plads hertil inden for 6 år, bortfalder underdækningskravet.
Ændringsforslaget fastholder denne mulighed for de virksomheder, der ikke vælger at være omfattet af
dette kapitel og dermed omfattes af den nye regulering.
Ministeren vil underrette Energitilsynet om eventuelle meddelelser modtaget efter bestemmelsen. For
disse virksomheder vil det gældende skel mellem fri og bunden kapital ikke blive ophævet. Der kan
vise sig behov for at fastsætte særlige regler, jf. § 92 c, stk. 2, for disse virksomheder, herunder at
underdækningskravet skal modregnes i den bundne kapital, inden underdækningen kan opkræves. Det
vil endvidere være nødvendigt at fastsætte særlige regler om regnskabsmæssig adskillelse i forbindelse
med eventuel fusion mellem virksomheder, som er omfattet af forskellig prisregulering, hvilket
ligeledes vil ske efter bestemmelsen i § 92 c, stk. 2.
Da virksomheder, der ønsker at forblive under de centrale dele af den hidtidige regulering, ikke mister
krav på underdækning fra 2000-2003, har Energitilsynet pligt til at godkende de fornødne opgørelser
heraf.
Bestemmelsen i § 92 a, stk. 3, fastslår, at en række ændringer af elforsyningsloven, herunder ændringer
vedtaget ved lov nr. 494, ikke vil gælde for virksomheder, der fremsender en meddelelse om at forblive
under de hidtidige økonomiske rammer efter stk. 1. Det drejer sig om de bestemmelser, som indfører
den nye økonomiske regulering, hvor der bl.a. ikke skelnes mellem fri og bunden kapital.
Det foreslås i § 92 b, at bestemmelserne i §§ 92 c-92 k kun finder anvendelse for virksomheder, der har
fremsendt meddelelse, jf. § 92 a, stk. 1, om, at de ønsker fortsat at være underlagt den hidtidige
regulering. En undtagelse herfra er dog § 92 i, der retter sig mod elproduktions- og
elhandelsvirksomheder og disse virksomheders datterselskaber, der ikke må eje mere end 15 % af
kapitalen i virksomheder omfattet af kapitel 14 a.
Herefter følger en række bestemmelser fra den gældende elforsyningslov. Bestemmelserne er så vidt
muligt ordret gengivet i de nye bestemmelser, idet der dog er foretaget helt nødvendige lovtekniske
rettelser, som eksempelvis sikrer, at bestemmelserne kun omhandler net- og
transmissionsvirksomheder. Bemærkningerne til disse bestemmelser opretholdes, og der henvises
derfor til disse i de relevante lovforslag.
Forslag til ny § 92 c er en gengivelse af lovens gældende § 69.
Forslag til ny § 92 d er en gengivelse af lovens gældende § 70.
Forslag til ny § 92 e er en gengivelse af lovens gældende § 74.
Forslag til ny § 92 f er en gengivelse af dele af lovens gældende § 76.
Forslag til ny § 92 g er en gengivelse af dele af lovens gældende § 100.
Forslag til ny § 92 h er en gengivelse af lovens gældende § 36.
Forslag til ny § 92 i er en gengivelse af lovens gældende § 38.
Forslag til ny § 92 j er en gengivelse af dele af lovens gældende § 97.
Forslag til ny § 92 k er en gengivelse af dele af lovens gældende § 46.
.