L 124 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af ledningsført vand og lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. (Nedsættelse af visse afgifter på virksomheders ressourceforbrug m.v.).

Fremsat den 17. november 2004 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse
energiprodukter, lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af elektricitet,
lov om afgift af ledningsført vand og
lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v.

(Nedsættelse af visse afgifter på virksomheders ressourceforbrug m.v.) 1)

§ 1

I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 643 af 27. august 1998, som bl.a. ændret ved § 3 i lov nr. 325 af 28. maj 1999, § 3 i lov nr. 389 af 2. juni 1999, § 30 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, § 4 i lov nr. 393 af 6. juni 2002 og senest ændret ved § 1 i lov nr. 462 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:

1. Som fodnote til lovens titel indsættes:

»Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (EU-Tidende 2003, nr. L 283 s. 51) samt dele af direktiv 2003/30/EF af 8. maj 2003 om fremme af anvendelsen af biobrændstoffer og andre fornyelige brændstoffer til transport (EU-Tidende 2003, nr. L 123, s. 42).«

2. I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 14: »benzin 22 øre pr. l«.

3. I § 2, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »pr. l«: »og for varer nævnt under stk. 1, nr. 14, udgør 21,8 øre pr. l«.

4. I § 2, stk. 3, indsættes efter »som drivmiddel i motorkøretøjer.«: »Der skal ikke svares afgift af andelen af biobrændstoffer, som anvendes som motorbrændstof.«

5. I § 5, stk.1, nr. 1, ændres »og nr. 9-11« til: », nr. 9-11 og nr. 14«.

6. I § 7 indsættes efter stk. 3, som nyt stykke:

»Stk. 4. Fritaget for afgift er biobrændstoffer, der anvendes som motorbrændstof. Biobrændstoffer er flydende eller gasformige brændstoffer, der anvendes som motorbrændstof, fremstillet på grundlag af biomasse.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter til stk. 5 og 6.

7. I § 7, stk. 4, nr. 2, som bliver stk. 5, nr. 2, ændres »færgedrift, og« til: »færgedrift,«.

8. I § 7, stk. 4, nr. 3, som bliver stk. 5, nr. 3 , ændres »svovlfattig« til: »svovlfri og -fattig«.

9. I § 7, stk. 4, nr. 4, som bliver stk. 5, nr. 4, ændres »§ 5, stk. 2.« til: »§ 5, stk. 2, og«.

10. I § 7, stk. 4, som bliver stk. 5, indsættes som nr. 5:

»5) afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 14, i det omfang der ydes tilbagebetaling efter lov om energiafgifter af mineralolieprodukter m.v. for disse varer.«

11. I § 9, stk. 2, indsættes efter »og af varer omfattet af § 2,«: »stk. 1, nr. 1-13,«.

12. I § 11 ændres »nr. 9-13« til: »nr. 9-14«.

13. I § 12, nr. 1, ændres »og nr. 9-11« til: », nr. 9-11 og nr. 14«.

14. I § 12, indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Virksomheder, som leverer varer iblandet biobrændstoffer til anvendelse som motorbrændstof, skal på fakturaen angive mængden af biobrændstoffer.«

15. I § 13, stk. 2, nr. 1, § 14, nr. 1, og § 18, ændres »og nr. 9-11« til: », nr. 9-11 og nr. 14«.

16. I § 19, indsættes som nyt stykke:

»Stk. 3. Såfremt varer overdrages, erhverves eller anvendes på en sådan måde, at der ikke er betalt den afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller en virksomhed har fået udbetalt for meget i godtgørelse eller tilskud, afkræves det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav. Kan størrelsen af det skyldige beløb ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan de statslige told- og skattemyndigheder ansætte beløbet skønsmæssigt.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§ 2

I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 701 af 28. september 1998 om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., som bl.a. ændret ved § 1 i lov nr. 325 af 29. maj 1999, § 1 i lov nr. 960 af 20. december 1999, § 9 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, § 1 i lov nr. 1297 af 20. december 2000, § 1 lov nr. 393 af 6. juni 2002, § 1 i lov nr. 395 af 6. juni 2002 og senest § 4 i lov nr. 462 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:

1. Som fodnote til lovens titel indsættes:

»Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (EU-Tidende 2003, nr. L 283, s. 51) samt dele af direktiv 2003/17/EF af 3. marts 2003 (EU-Tidende 2003, nr. L 076, s. 10) om ændring af direktiv 98/70/EF af 13. oktober 1998 om kvaliteten af benzin og dieselolie.«

2. § 1, stk. 1, affattes således:

»Der betales afgift af mineralolieprodukter m.v. her i landet. Afgiften udgør for

3. I § 1, indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Afgiften på svovlfri benzin, som har et indhold på højst 0,001 pct. svovl, nedsættes med 4 øre/l i perioden fra 1. januar 2005 til 31. december 2008. «

Stk. 3-10 bliver herefter stk. 4-11.

4. I § 1, stk. 6, som bliver stk. 7, ændres »nr. 5« til: »nr. 6«.

5. I § 1, stk. 8, som bliver stk. 9, ændres »let og svovlfattig« til: »let, svovlfri og -fattig«.

6. I § 1, stk. 9, som bliver stk. 10, ændres »nr. 11 og 12« til: »nr. 12 og 13«.

7. I § 3, stk. 2, ændres »nr. 16« til: »nr. 17«.

8. I § 4 a, stk. 2, ændres »nr. 8« til: »nr. 9« og »nr. 1, 3, 4 eller 7« ændres til: »nr. 1, 3-5 eller 8«.

9. I § 7, stk.5, ændres »§ 1, stk. 6« til: »§ 1, stk. 7«.

10. I § 9, stk. 5, ændres »svovlfattig« til: »svovlfri og -fattig«.

11. I § 11, stk. 2, ændres »§ 1, stk. 1, nr. 16« til: »§ 1, stk. 1, nr. 17«.

12. I § 14, stk. 3, 3. pkt., ændres »nr. 11 og 12« til: »nr. 12 og 13«.

13. I § 14, stk. 4, ændres »nr. 2 og 8« til: »nr. 2 og 9«.

14. I § 14, stk. 5 og stk. 6, ændres »§ 1, stk. 6« til: »§ 1, stk. 7«.

15. I § 14, stk. 7, indsættes som 3. pkt.: »Virksomheder, som leverer varer iblandet biobrændstoffer til anvendelse som motorbrændstof, skal udstede faktura, hvor mængden af biobrændstoffer er angivet.«

16. I § 25, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 1, stk. 7« til: »§ 1, stk. 8«.

§ 3

I lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om afgift af naturgas og bygas, lov om afgift af elektricitet, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug, jf. lov nr. 462 af 9. juni 2004 foretages følgende ændring:

I § 3, nr. 4, ændres »43,1 øre pr. kWh« til: »42,1 øre pr. kWh« og »38,5 øre pr. kWh« ændres til: »37,5 øre pr. kWh«.

§ 4

Lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og lov om afgift af svovl, jf. lov nr. 464 af 9. juni 2004, foretages følgende ændring:

I § 3, nr. 1, indsættes efter » omfattet af § 17, stk. 1, i lov om CO₂ €"kvoter, jf. dog stk. 2.«: »Endvidere kan momsregistrerede virksomheder, som har en tæt driftsmæssig og fysisk sammenhæng indenfor samme lokalitet med en produktionsenhed med tilladelse til udledning af CO₂, jf. 1. pkt., opnå fuld tilbagebetaling af afgift af varme, der leveres direkte fra produktionsenheden med tilladelse til udledning af CO₂ til den forbundne virksomhed, jf. dog stk. 2.«

§ 5

I lov om afgift af ledningsført vand, jf. lovbekendtgørelse nr. 639 af 21. august 1998, som bl.a. ændret ved § 18 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, og senest ved § 1 i lov nr. 338 af 16. maj 2001, foretages følgende ændringer:

1. § 4, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Virksomheder og institutioner m.v. der leverer varer og ydelser omfattet af merværdiafgiftslovens § 13, stk. 1, og som i forbindelse med deres levering af disse varer og ydelser forbruger ledningsført vand fra andre anlæg end almene vandforsyningsanlæg, skal anmelde sig til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder, såfremt det nævnte vandforbrug overstiger 1000 m³ årligt.«

2. I § 9, stk. 1, ophæves: », jf. dog stk. 2«.

3. § 9, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-7 bliver herefter stk. 2-6.

4. I § 9, stk. 3, som bliver stk. 2, ændres »stk. 7« til: »stk. 6«.

5. I § 9, stk. 7, som bliver stk. 6, ændres »stk. 3« til: »stk. 2«.

6. I § 20, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 9, stk.7,« til: »§ 9, stk. 6,«.

7. Bilaget til loven ophæves.

§ 6

I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 977 af 2. december 2002, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 443 af 10. juni 2003, og senest ved § 19 i lov nr. 473 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 3 , indsættes som nyt stykke:

»Stk. 4. For brugte biler og motorcykler, der registreres 1. gang her i landet, jf. § 10, stk. 3, nedsættes afgiften med 60 kr.«

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2005, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for §§ 3-5.

Stk. 3. §§ 4-6 har virkning fra den 1. januar 2005.

Stk. 4. Afgiftsændringerne finder anvendelse for afgiftspligtige varer, der fra det tidspunkt, loven er trådt i kraft, udleveres til forbrug fra registrerede oplagshavere, angives til fortoldning eller modtages fra udlandet.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Ved dette lovforslag foreslås det at gennemføre visse nedsættelser af afgifterne på erhvervenes ressourceforbrug. Spørgsmålet om finansieringen er indgået i forhandlingerne om finansloven 2005.

Det foreslås, at afgiften på svovlfri benzin og svovlfri diesel midlertidigt lempes i perioden indtil 1. januar 2009.

Endvidere foreslås, at den gældende mineralolieafgift på benzin opdeles i en mineralolieafgift og en CO₂ -afgift, at biobrændstoffer, som anvendes som motorbrændstof, fritages for CO₂ -afgift.

Der foreslås en mindre præcisering af lempelsen af CO₂ -afgiften af brændselsforbruget til industrielle produktionsprocesser i de industrivirksomheder, som omfattes af EU€™s kvotesystem fra 1. januar 2005.

Endvidere ophæves bilaget til vandafgiftsloven.

Som et naturligt led i regeringens politik om en omkostningseffektiv miljøpolitik og mest muligt miljø for pengene og med henblik på allerede nu at fremme omsætningen af svovlfri diesel og benzin foreslås det at indføre en afgiftsdifferentiering, således at afgiften på svovlfri diesel og benzin sænkes med et beløb svarende til den skønnede miljøeffekt i perioden indtil 1. januar 2009. Fra 1. januar 2009 skærpes EU-kravet til indholdet af svovl, så det bliver obligatorisk at anvende svovlfattig diesel og benzin, hvorved miljøbegrundelsen for differentieringen bortfalder.

Den foreslåede fritagelse for biobrændstoffer tilgodeser, at biobrændstoffer er tilnærmelsesvis CO₂ -neutrale, og det sker på en måde, der er afstemt med de øvrige virkemidler i regeringens klimapolitik. Afgiftsrabatten vil netop afspejle biobrændstoffernes CO₂ -fordel. Under de aktuelle markedsforhold skønnes det indtil videre kun i begrænset omfang at øge forbruget af biobrændstoffer. Ud fra regeringens politik om mest miljø for pengene bemærkes det at fremme af biobrændstoffer til transportbrug aktuelt ikke er et omkostningseffektivt middel i klimapolitikken, som følge af biobrændstoffernes høje pris. Afgiftslempelsen sikrer, at biobrændstoffer €" når konkurrencedygtige €" bliver pålagt den korrekte afgift.

Ved lovforslaget gennemføres dele af direktiv 2003/17/EF af 3. marts 2003 om ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie, samt dele af direktiv 2003/30/EF af 8. maj 2003 om fremme af anvendelsen af biobrændstoffer og andre fornyelige brændstoffer til transport.

Herudover forslås det, at nedsætte registreringsafgiften af brugte biler og motorcykler, der ikke tidligere har været registreret her i landet, med 60 kr. Nedsættelsen skal kompensere de borgere, der indfører brugte biler og motorcykler for, at det udvidede registreringssyn, der foretages af hensyn til fastsættelsen af registreringsafgiften, må antages at blive dyrere end almindelige registreringssyn, når disse fra 1. januar 2005, ikke længere er en ydelse, som Statens Bilinspektion udfører for ToldSkat uden merpris for borgeren.

Lovforslaget sendes i ekstern høring ved fremsættelsen.

2. Lovforslagets indhold
2.1 Opdeling af energiafgiften for benzin og afgiftslempelse for kuldioxidafgiften for biobrændstoffer, som anvendes som motorbrændstof

Ved gældende lovgivning er benzin ikke omfattet af CO₂ -afgiftslovens vareområde, men alene af mineralolieafgiften. Endvidere er der ved gældende lovgivning ingen særlige lempelser for biobrændstoffer, som anvendes som motorbrændstof. Det foreslås, at benzin omfattes af CO₂ -afgiften, og at afgiften på benzin efter mineralolieafgiftsloven reduceres tilsvarende. Det medfører uændret afgift for almindelig benzin, medens afgiften reduceres €" svarende til CO₂ -afgiften €" for biobrændstoffer.

Hvad er biobrændstoffer?

Efter denne lov forstås biobrændstoffer som flydende eller gasformige brændstoffer, fremstillet på grundlag af biomasse, der anvendes som motorbrændstof. Biomassen kan være dyrket direkte til formålet, men den kan også bestå af bionedbrydelige restprodukter og affald herunder animalske stoffer. I dette lovforslag forstås biomasse som efter direktiv 2003/30/EF af 8. maj 2003 om fremme af anvendelsen af biobrændstoffer (EF-Tidende 2003, nr. L 123, s. 42).

Biomassedirektivets (direktiv 2003/30/EF) artikel 2, definerer biobrændstoffer som:

a) »biobrændstoffer«: flydende eller gasformigt brændstof til transport, fremstillet på grundlag af biomasse

b) »biomasse«: den bionedbrydelige del af produkter, affald og rester fra landbrug (herunder vegetabilske og animalske stoffer), skovbrug og tilknyttede industrier samt den bionedbrydelige del af affald fra industri og husholdninger

En afgrænsning efter anvendelsen transport efter direktivet er ikke hensigtsmæssig efter danske forhold, da en sådan opdeling kan give unødvendige problemer for virksomheder og myndigheder, f.eks. for en entreprenør, der får leveret et blandingsprodukt både til brug i lastbiler og arbejdsredskaber. I stedet for bruges begrebet motorbrændstof, som allerede i dag anvendes i mineralolieafgiftsloven. Anvendelsen af afgiftslempelser efter energibeskatningsdirektivet (direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 €" EF-Tidende 2003, nr. L 283, s. 51) for produkter fra biomasse er ikke begrænset til transport, hvorfor det er muligt at udvide afgiftslempelsen til at dække motorbrændstof og ikke alene transport.

Ved dette lovforslag foreslås en fritagelse for CO₂ -afgift for biobrændstoffer, som anvendes som motorbrændstof. Biobrændstoffer er flydende eller gasformige og baseret på biomasse, hvor definitionen af biomasse følger direktivets definition. Det bemærkes, at denne definition ikke svarer til Miljøministeriets definition af biomasse i biomassebekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 638 af 3. juli 1997 om biomasseaffald.

Der eksisterer mange forskellige biobrændstoffer, der kan produceres på mange forskellige måder. Aktuelt er bioethanol (produceret på sukker- og stivelsesholdige afgrøder som sukkerrør, sukkerroer, majs, hvede etc.) og biodiesel (produceret på olieholdige frø som rapsfrø, solsikkefrø etc.) langt de mest udbredte biobrændstoffer såvel på verdensplan som i EU.

Der kan uden motortekniske problemer for det meste af den bestående bilpark, iblandes henholdsvis benzin og diesel små mængder biobrændstof fx op til 5 pct. For ældre biler kan der dog vise sig visse vanskeligheder. Hertil kommer problemer med at overholde nogle miljøkrav, når bioethanol tilsættes benzin.

Den foreslåede ændring

Regeringen foreslår, at CO₂ -afgiften på biodiesel afskaffes, og at der gives tilsvarende afgiftslempelser for andre biobrændstoffer. Benzin er i dag ikke omfattet af det afgiftspligtige vareområde i kuldioxidafgiftsloven. Fritagelse for CO₂ -afgift på biobrændstoffer, der tilsættes benzin, kræver derfor i forhold til gældende lovgivning en opdeling af energiafgiften for benzin i en CO₂ -afgift og en tilsvarende reduceret energiafgift. De samlede afgifter på almindelig benzin og diesel berøres altså ikke. Der skal fortsat svares afgift af biobrændstoffer efter mineralolieafgiftsloven.

Denne løsning er valgt, fordi biobrændstoffer er tilnærmelsesvis CO₂ -neutrale, og er afstemt med de øvrige virkemidler i regeringens klimapolitik.

Afgiftsrabatten vil således netop honorere biobrændstoffernes CO₂ -værdi. Under de aktuelle markedsforhold (produktionsomkostninger, oliepriser osv.) skønnes det indtil videre kun i begrænset omfang at fremkalde øget forbrug af biobrændstoffer. Fremme af biobrændstoffer til transport er aktuelt ikke et omkostningseffektivt middel i klimapolitikken, jf. regeringens politik om mest miljø for pengene.

Billedet kan dog ændre sig, hvis forsknings- og udviklingsindsatsen fører til afgørende gennembrud, eller hvis f.eks. oliepriserne stiger markant. Også stigende priser på EU€™s kommende CO₂ -kvotemarked kan bidrage til at ændre situationen.

CO₂ -afgiften for benzin sættes til 22 øre/liter benzin. Det er således forudsat at benzin indeholder 3,197 kg CO₂ pr. kg benzin med en massefylde på 0,75 kg/l samt et afgiftsniveau på 90 kr./ton CO₂.

Biobrændstofsdirektivet og energibeskatningsdirektivet

Fritagelse af biobrændstoffer for CO₂ -afgift sker som led i gennemførelsen af direktiv nr. 2003/30/EF om fremme af anvendelsen af biobrændstoffer og andre fornyelige brændstoffer til transport. Det angivne formål med direktivet er, at disse brændstoffer skal erstatte en andel benzin og diesel, der bruges til transportformål. Direktivet opererer med vejledende mål for brugen af biobrændstoffer, som medlemslandene selv fastsætter. Biobrændstoffer er i dag væsentligt dyrere at tilvejebringe end almindelig benzin og diesel, og vil derfor ikke udbydes i større omfang uden en eller anden form for støtte.

Efter direktiv 2003/96/EF om energibeskatning kan de enkelte medlemslande give afgiftslempelser for biobrændstoffer. Denne mulighed bortfalder dog, hvis medlemslandene i henhold til EU-lovgivningen skal opfylde retligt bindende forpligtigelser til at markedsføre en minimumsmængde biobrændstoffer.

2.2 Afgiftslempelse for svovlfri benzin og diesel

Fra den 1. januar 2005 må svovlindholdet i benzin og diesel, der anvendes til vejtransport i henhold til direktiv 98/70/EØF af 13. oktober 1998 om kvaliteten af benzin og dieselolie (EF-Tidende 1999, nr. L 40, s. 52) ikke overstige 50 ppm (0,005 %). Denne kvalitet benævnes herefter svovlfattig.

I henhold til direktiv 2003/17/EF af 3. marts 2003 om ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og diesel (EF-Tidende 2003, nr. L 76, s. 10) skærpes kravet til svovlindhold fra 1. januar 2009 til 10 ppm (0,001 %), hvilket efterfølgende betegnes som svovlfri.

Efter de gældende regler i mineralolieafgiftsloven sker der allerede en afgiftsdifferentiering mellem almindelig dieselolie og svovlfattig dieselolie. De eksisterende regler tilgodeser således allerede svovlfattige produkter.

Olieselskaberne kan allerede nu tilbyde svovlfri benzin og diesel. Begrundelsen for at markedsføre svovlfri benzin og diesel er dels, at energieffektive biler, som vil blive markedsført i de kommende år, kræver svovlfri brændstof, dels at svovlfri brændstof er en forudsætning for, at der kan vedtages yderligere skærpelser i kravene til udslippet af sundhedsskadelige stoffer. Desuden vil udslippet af sundhedsskadelige stoffer fra den eksisterende bilpark blive reduceret.

For at opfylde direktivets krav om markedsføring af svovlfri brændstoffer fra 1. januar 2005 har Folketinget den 24. marts 2004 vedtaget lov (lov nr. 189 af 24. marts 2004 €" lov om ændring af lov om kemiske stoffer og produkter), som bl.a. skal sikre den nødvendige hjemmel til at gennemføre den del af direktivet vedrørende markedsføring af svovlfri brændstoffer.

Direktivet stiller desuden krav om, at adgangen til svovlfri brændstoffer skal være passende geografisk afbalanceret i perioden 2005 til 2008. Det vil kunne betyde, at der skal udvælges nogle tankstationer, som påbydes at markedsføre svovlfri brændstoffer.

For mange tankstationer er det kun muligt at føre én kvalitet. Påbydes nogle tankstationer at udbyde svovlfri benzin og diesel, er det konkurrenceforvridende, såfremt svovlfri benzin og diesel bliver dyrere end svovlfattig benzin og diesel.

Olieselskaberne er tvunget til at foretage investeringer, eftersom det fra 2009 ikke længere er tilladt at sælge benzin og diesel med svovl. Det må ligeledes formodes, at meromkostningerne falder over tid. Dermed vil det alt andet lige kræve en mindre afgiftssænkning, førend det bliver attraktivt for olieselskaberne at sælge de svovlfrie produkter. Raffinaderierne har allerede i vidt omfang gennemført de nødvendige investeringer.

Skatteministeriets og Miljøministeriets udregninger viser, at der er en miljøgevinst på ca. 2 øre/l for svovlfri diesel i forhold til svovlfattig diesel, og på ca. 4 øre/l for et skift til svovlfri benzin. Miljøgevinsterne er omgivet med en vis usikkerhed.

Den foreslåede afgiftsdifferentiering er afstemt efter de vurderede miljøgevinster. Afgiften foreslås at være 2 øre/l lavere for svovlfri diesel og 4 øre/l lavere for svovlfri benzin i forhold til svovlfattig diesel og benzin.

Hvis meromkostningerne ved at producere svovlfri diesel og benzin højst udgør 2 øre/l henholdsvis 4 øre/l, vil det være økonomisk fordelagtigt for producenterne at udbyde den nye svovlfri benzin og diesel.

Skatteministeriet vurderer, at en afgiftsdifferentiering på 2 øre/l for svovlfri diesel sandsynligvis vil være tilstrækkelig til, at hele dieselmarkedet, inden for en overskuelig fremtid, overgår til svovlfri diesel.

Det foreslås, at lempelsen for svovlfri benzin og diesel er gældende indtil 1. januar 2009, hvor EU-kravet til indholdet af svovl skærpes, så det bliver obligatorisk at anvende svovlfattig diesel og benzin, hvorved miljøbegrundelsen for differentieringen bortfalder.

2.3. Præcisering vedr. lempelse af CO₂ -afgiften af brændsler i kvoteomfattede industrivirksomheder

Folketinget vedtog ved lov nr. 464 af 9. juni 2004, at CO₂ -afgiften af brændsler til industrielle produktionsprocesser i kvoteomfattede industrivirksomheder skal tilbagebetales fuldt ud.

Efter lovens vedtagelse har det imidlertid vist sig, at enkelte kvoteomfattede virksomheder ikke kan opnå den tilsigtede lempelse pga. en særlige virksomhedskonstruktion.

Det foreslås derfor, at bestemmelsen i kuldioxidafgiftsloven justeres, således at den tilsigtede afgiftslempelse kan opnås.

2.4. Ophævelse af bilaget til vandafgiftsloven

Forslaget er et led i regeringens bestræbelser på at forenkle forholdene for erhvervslivet.

Danmark indførte pr. 1 januar 1994 en afgift af ledningsført vand.

Afgiften er pålagt husholdningernes vandforbrug. Som hovedregel godtgøres afgiften af vand til erhvervsmæssig anvendelse. Momsregistrering er som i andre dele af afgiftslovgivningen anvendt som definition af erhvervsmæssig anvendelse.

Visse tjenesteydelser opført i lovens bilag, samt husholdningerne og ikke-momsregistrerede virksomheder får ikke godtgjort afgiften af vand.

Der er følgende tjenesteydelser i bilaget:

Advokater, arkitekter, bureauer (bl.a. vagtbureauer, ægteskabsbureauer), forlystelser (herunder teaterforeninger, biografforestillinger, m.v.), landinspektører, mæglere, reklame, revisorer og rådgivende ingeniører.

Formålet med en afgift af vand var at indføre markedsbaserede incitamenter til at reducere forbruget af grundvand.

Et mindre vandforbrug vil resultere i mindre spildevand og derved begrænse miljøbelastningen. Den udledte forureningsmængde er direkte proportional med vandforbruget i husholdninger, idet spildevandet skal renses ned til de foreskrevne udledningskrav i den danske vandmiljøplan.

For erhvervslivet er der ikke tale om en tilsvarende proportionalitet. Da vandafgiften blev vedtaget i 1993, besluttede man, at en særlig dansk afgift på danske virksomheders vandforbrug ville være en for stor og uens økonomisk belastning af danske virksomheder. Endvidere fandt man, at man mere effektivt ville kunne reducere erhvervenes spildevandsudledninger gennem en spildevandsafgift.

Derfor er der indført en spildevandsafgift på indholdet af udledninger i spildevand, som omfatter både husholdninger og erhvervene.

Kommissionen har overfor de danske myndigheder rejst tvivl om bilaget til vandafgiften i forhold til traktatens regler om statsstøtte, herunder EF-rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse (2001/C37/03).

En ophævelse af bilaget til vandafgiftslovene vil imidlertid udgøre en forenkling af lovgivningen. Afgrænsningen af tjenesteydelserne på bilaget har givet anledning til flere sager ved Landskatteretten og domstolene.

På baggrund af ønsket om forenkling, udligning af beskatning af forskellige erhverv og hensynet til EU-retten foreslås det at fjerne vandafgiften for erhverv på bilaget i den danske vandafgift med virkning fra den 1. januar 2005.

Tjenesteydelser, som tidligere var omfattet af bilaget til vandafgiftsloven, vil kunne opnå tilbagebetaling af vandafgift fra 1. januar 2005.

2.5 Nedsættelse af registreringsafgiften for brugte biler og motorcykler

Den 1. juni 2004 vedtog Folketinget lov nr. 473 om godkendelse og syn af køretøjer.

Loven muliggør, at synsarbejde som Statens Bilinspektion (SBI) hidtil har udført pr. 1. januar 2005, fremover kan udføres af »synsvirksomheder«. Loven fastsætter et maksimum på 320 kr. ekskl. moms for almindelige registreringssyn, mens toldsyn er en særskilt ydelse uden maksimum.

Toldsyn er syn af importerede brugte personbiler og motorcykler, hvor synsvirksomheden (hidtil SBI) til brug for ToldSkats fastsættelse af registreringsafgiften registrerer køretøjets stand, udstyr og kilometerstand. Toldsynet udføres i forbindelse med det registreringssyn, der under alle omstændigheder skal gennemføres, når brugte biler og motorcykler ikke tidligere har været registreret her i landet.

Regeringen finder det ikke rimeligt, at der skal betales en højere pris for et registreringssyn, når merprisen skyldes, at borgeren ønsker at betale registreringsafgift.

En nedsættelse af registreringsafgiften med 60 kr. skønnes at kunne dække omkostningen ved det øgede tidsforbrug synsvirksomhederne har ved toldsyn sammenholdt med almindelige registreringssyn.

3. Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner
3.1 Biobrændstoffer

Fritagelse af CO₂ -afgift for biobrændstof forventes ikke at have væsentlige provenumæssige konsekvenser på kort sigt. Med den nuværende markedssituation for biobrændstof og fossilt brændstof må det forventes, at brugen af biobrændstoffer kun i begrænset omfang vil øges. Biobrændstof er under de aktuelle markedsforhold dyrere end fossilt brændstof. Ændrede forudsætninger €" f.eks. som følge af højere oliepriser - kan betyde et øget brug af biobrændstof med provenutab til følge, i det omfang biobrændstofferne erstatter afgiftspligtige brændstoffer.

Ved den foreslåede ændring vil provenuet fra kuldioxidafgiftsloven stige med ca. 590 mio. kr. (finansårsvirkning 2005 ca. 540 mio. kr.) som følge af kuldioxidafgiften på benzin og provenuet fra mineralolieafgiftsloven vil falde tilsvarende.

3.2 Svovlfri benzin og diesel

Ved den foreslåede afgiftsdifferentiering vil afgiften være 2 øre lavere pr. liter svovlfri diesel og 4 øre lavere pr. liter svovlfri benzin i forhold til svovlfattig diesel og benzin. Skatteministeriet vurderer, at den foreslåede afgiftsdifferentiering er nok til at flytte markedet til de svovlfri brændstofkvaliteter. Provenutabet (helårsvirkning) herved er ca. 120 mio. kr. fordelt med ca. 45 mio. kr. for diesel og ca. 75 mio. kr. for benzin. Det samlede provenutab kan dog være mindre det første år på grund af indfasning af svovlfri brændstof.

3.3 CO₂ -afgiften af brændsler i kvoteomfattede industrivirksomheder

Der er ikke noget provenutab forbundet med den foreslåede præcisering. Provenuvirkningen er indregnet i provenutabet på ca. 30 mio. kr. skønnet med usikkerhed, der indgik i L 229 (folketingsåret 2003/2004).

3.4 Ophævelse af bilaget til vandafgiftsloven

Ophævelsen af bilaget til vandafgiftsloven skønnes at medføre et provenutab på omkring 4 mio. kr. årligt.

3.5 Nedsættelse af registreringsafgiften for brugte biler og motorcykler

Afgiftsnedsættelsen skønnes at medføre et årligt provenutab på ca. 0,8 mio. kr.

4. Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Gennemførelse af lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter på i alt 149.000 kr. til systemtilretning og information og 1 årsværk til vejledning.

Desuden kan påregnes forøget driftsressourceforbrug til kontrol, som følge af, at andelen af brændstof i biobrændstof i blandinger skal kontrolleres, og at kredsen af virksomheder, der skal kontrolleres, muligvis udvides.

Forslaget om registeringsafgift af brugte biler og motorcykler ændrer ikke arbejdsgangen for disse.

5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Erhvervslivet opnår en afgiftslempelse som følge af afgiftsreduktionen for svovlfri diesel og benzin. Producenterne kompenseres for øgede omkostninger ved produktionen af svovlfri diesel og benzin svarende til lempelsens provenutab €" 120 mio. kr. Endvidere opnås en afgiftslempelse for CO₂ -afgiften ved anvendelse af biobrændstoffer som motorbrændstof, som kompenserer dele af omkostningerne ved produktionen af biobrændstoffer. Erhverv omfattet af bilaget til vandafgiftsloven opnår en lempelse af beskatningen på ca. 4 mio. kr. årligt.

Forslaget om nedsættelse af registeringsafgiften skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

Styrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der berettiger, at det bliver forelagt et virksomhedspanel. Forslaget skal derfor ikke forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

Ved anvendelse af biobrændstoffer som motorbrændstoffer vil virksomheder, som leverer biobrændstoffer, skulle ændre faktureringen, så mængden af biobrændstoffer kommer til at fremgå af fakturaen. Ved omfattende anvendelse af biobrændstoffer vil de administrative konsekvenser herved blive opgjort.

Der må forventes en beskeden stigning i de administrative byrder for de virksomheder, som ikke længere er omfattet af bilaget til vandafgiftsloven, da disse virksomheder nu skal til at opgøre det tilbagebetalingsberettigede vandforbrug og søge om tilbagebetaling via momsangivelsen.

Forslaget om nedsættelse af registeringsafgiften skønnes ikke at få administrative konsekvenser for erhvervslivet.

7. Miljømæssige konsekvenser

7.1 Biobrændstoffer

Biobrændstoffer er tilnærmelsesvis CO₂ -neutrale. Afgiftsrabatten vil således netop honorere biobrændstoffernes CO₂ -værdi. Den samlede miljøgevinst ved at fritage biobrændstof for CO₂ -afgiften forventes dog at blive beskeden, eftersom udbredelsen af biobrændstof som motorbrændstof under de nuværende markedsforhold vil være minimal.

7.2 Svovlfri benzin og diesel

Skatteministeriets og Miljøministeriets udregninger viser, at der er en miljøgevinst på ca. 2 øre pr. liter for svovlfri diesel i forhold til svovlfattig diesel, og på ca. 4 øre pr. liter for et skift til svovlfri benzin. Miljøgevinsterne er omgivet med en vis usikkerhed. Ved et skift til svovlfri diesel og svovlfri benzin vurderes den årlige miljøgevinst til omtrent 140 mio. kr. Der er således tale om en omkostningseffektiv miljøpolitik, hvor besparelsen stort set svarer til den forventede miljøgevinst.

7.3 CO₂ -afgift af brændsler i kvoteomfattede industrivirksomheder

Der forventes ingen miljømæssige konsekvenser af præciseringen.

7.4 Ophævelse af bilaget til vandafgiften

Der må forventes en beskeden stigning i vandforbruget for de virksomheder, som lempes for vandafgiften. Disse virksomheder vil få et nedsat økonomisk incitament til at reducere vandforbruget. Virksomhedernes spildevandsudledninger vil fortsat være omfattet af spildevandsafgift.

7.5 Nedsættelse af registeringsafgiften for brugte biler og motorcykler

Nedsættelse af registeringsafgiften for brugte biler og motorcykler skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen.

9. Forholdet til EU-retten

Forslaget om afgiftsdifferentiering og fritagelse for CO₂ -afgiften for biobrændstoffer skal notificeres efter informationsproceduredirektivet (direktiv 98/34/EF (EF-Tidende 1998, nr. L 204, s. 37) som ændret ved direktiv 98/48/EF (EF-Tidende 1998, nr. L 217, s. 18)). Da der er tale om afgiftsforslag, behøver vedtagelsen af lovforslaget ikke at afvente Kommissionens eventuelle bemærkninger.

Fritagelse af biobrændstoffer for CO₂ -afgift sker som led i gennemførelsen af direktiv nr. 2003/30/EF om fremme af anvendelsen af biobrændstoffer og andre fornyelige brændstoffer til transport. Det angivne formål med direktivet er, at biobrændstoffer skal erstatte en andel benzin og diesel, der bruges til transportformål.

Efter energibeskatningsdirektivet (direktiv 2003/96/EF) skal energiprodukter, som anvendes til motorbrændstof, som udgangspunkt afgiftspålægges (artikel 1). Efter artikel 16 kan medlemslandene afgiftsfritage eller reducere afgiften for produkter fra biomasse. Der må dog efter direktivet ikke ske overkompensation. Det er også en betingelse, at EU-retten ikke kræver markedsført en minimumsmængde af produkterne, som opnår afgiftslempelse.

I henhold til direktiv 2003/17/EF om ændring af direktiv 98/70/EF skærpes kravet til svovlindhold fra 1. januar 2009 til 10 ppm (0,001 %). Efter direktivet skal svovlfri diesel og benzin være tilgængeligt fra 1. januar 2005. Den foreslåede lempelse af afgiften for svovlfri diesel og benzin vurderes at være tilstrækkelig til at flytte markedet fra svovlfattige produkter til svovlfrie, og således gøre svovlfri diesel og benzin tilgængelig.

Foranstaltninger som afgiftslempelser skal, hvis de udgør statsstøtte, anmeldes til Kommissionen efter EF-traktatens artikel 88, stk. 3. De foreslåede ændringer vedr. biobrændstoffer, svovlfri diesel og svovlfri benzin er imidlertid generelle ordninger, som ikke tilgodeser bestemte virksomheder. De foreslåede ændringer vurderes derfor ikke at udgøre statsstøtte, da ændringerne ikke overholder selektivitets kriteriet, jf. EF-traktatens artikel 87, stk. 1, og skal derfor ikke notificeres efter statsstøttereglerne.

Præciseringen vedrørende CO₂ -afgift af det kvoteomfattede brændselsforbrug i industrivirksomheder notificeres for Kommissionen efter statsstøttereglerne. Skatteministeren bemyndiges til at sætte bestemmelsen i kraft, når Kommissionens godkendelse foreligger.

Regeringen har allerede notificeret vandafgiften med den foreslåede ændring for Kommissionen efter statsstøttereglerne. Skatteministeren bemyndiges til at sætte ændringerne i kraft med virkning fra 1. januar 2005, når Kommissionens godkendelse foreligger.

10. Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det skal fremgå af lovens titel ved en fodnote, hvilke EU-direktiver, som loven implementerer. Dette lovforslag implementerer biobrændstofdirektivet 2003/30/EF. Ved en fejl fremgår det ikke ved den gældende lov, at loven implementerer energibeskatningsdirektivet 2003/96/EF, jf. lov nr. 462 af 9. juni 2004, som implementerer energibeskatningsdirektivet. Dette tilføjes også ved denne ændring

Til nr. 2

Ved gældende lovgivning er benzin alene omfattet af mineralolieafgiftens afgiftspligtige vareområde.

Ved den foreslåede ændring bliver benzin også omfattet af det afgiftspligtige vareområde i CO₂ -afgiftsloven (kuldioxidafgiftsloven).

Efter § 1 i kuldioxidafgiftsloven skal der svares CO₂ -afgift af varer, som er afgiftspligtige efter en af de 4 centrallove: mineralolieafgiftsloven, kulafgiftsloven, elafgiftsloven eller gasafgiftsloven.

Benzin, som leveres til anden teknisk brug end motordrift, har afgiftsfritagelse ifølge gældende lov efter mineralolieafgiftsloven, jf. § 9, stk. 1, hvilket således også medfører afgiftsfritagelse efter den foreslåede ændring af kuldioxidafgiftsloven €" tilføjelsen af benzin. Alene benzin som anvende som motorbrændstof bliver således pålagt CO₂ -afgift.

Det foreslås ved denne ændring, at benzin omfattes af kuldioxidafgiftslovens vareområde, og afgiftssatsen bliver 22 øre/liter ved dagtemperatur. Det foreslås, at mineralolieafgiften reduceres tilsvarende med 22 øre/liter, jf. § 2, nr. 2. Tilføjelsen af benzin til kuldioxidafgiftsloven og tilsvarende reduktion af afgiftssatsen efter mineralolieafgiftsloven, ændrer ikke på den samlede afgiftsbelastning for benzin. Bortset selvfølgelig for den foreslåede lempelse for biobrændstoffer.

Til nr. 3

For gas- og dieselolie samt petroleum er afgiftssatsen efter den gældende kuldioxidafgiftslov også angivet ved 15⁰ C. Afgiftssatsen for benzin ved 15^o C tilføjes med en afgiftssats på 21,8 øre pr. liter benzin, jf. nr. 2, og at benzin i dag ikke er omfattet kuldioxidafgiftens afgiftspligtige vareområde.

Til nr. 4

Ved den nuværende udformning af CO₂ -afgiften skal der svares afgift ved blanding af både produkter direkte omfattet af loven og af andre produkter efter satsen på det produkt, som har den højeste afgiftssats.

Det foreslås, at biobrændstoffer fritages for denne bestemmelse ved anvendelse som motorbrændstof. Det medfører, at iblandes diesel f.eks. 5 pct. biodiesel, skal der efter det foreslåede alene svares CO₂ -afgift af dieselen og ikke af biodieselen, hvor der i dag skal svares afgift af hele blandingen.

Til nr. 5

Den afgiftspligtige mængde af benzin efter kuldioxidafgiftsloven foreslås opgjort efter de gældende bestemmelser i mineralolieafgiftslovens § 7.

Til nr. 6

Det foreslås, at biobrændstoffer, som anvendes som motorbrændstof, fritages for CO₂ -afgiften, jf. de almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Der foretages en konsekvensrettelse, som følge af fejl i lovteksten ved tidligere lovændringer. Ved lov nr. 393 af 6. juni 2002 blev § 7, stk. 4 i kuldioxidafgiftsloven tilføjet endnu et nummer. Ved en fejl blev det forudgående nummer ikke konsekvensændret ved tilføjelsen, dvs. der mangler ved gældende lov afslutning af nr. 2 med et komma.

Til nr. 8

Efter gældende lov gives der fuld godtgørelse for svovlfattig dieselolie, der anvendes i busser, der under visse betingelser anvendes til rutekørsel. Det foreslås, at bestemmelsen udvides til også at omfatte godtgørelse af afgiften for svovlfri diesel.

Til nr. 9-10

§ 7, stk. 4 tilføjes et nyt nummer, som alene indeholder afgiftsgodtgørelser for benzin. Der foreslås givet samme afgiftsgodtgørelser, som efter mineralolieafgiften. Herved opnås samme godtgørelser for benzin ved dette lovforslag, som der opnås ved gældende lov, jf. at benzin ved gældende lov alene er omfattet af mineralolieafgiftsloven. Bortset dog for den foreslåede lempelse for biobrændstoffer.

Til nr. 11

§ 9 indeholder bestemmelser vedrørende tilbagebetaling af CO₂ -afgiften, bl.a. ved henvisning til proceslisten. For at opretholde samme afgiftsniveau for benzin som ved gældende lov, skal benzin ikke omfattes af disse fritagelser. Desuden bruges benzin i begrænset omfang for de nævnte afgiftsfritagelser.

Til nr. 12

Ændringen medfører, at der skal svares CO₂ -afgift af benzin efter bestemmelserne i mineralolieafgiftslovens § 13 ved indførsel fra steder uden for EU.

Til nr. 13

Det foreslås, at regnskabsbestemmelserne fra mineralolieafgiftslovens §§ 14 og 15 også gælder for CO₂ -afgiften på benzin.

Til nr. 14

Hvis biobrændstoffer og blandinger af biobrændstoffer med andre olieprodukter bliver en almindelig omsætningsvare på tankstationer mv., så bliver ikke-registrerede virksomheder involveret i omsætningen af disse varer, og dermed også i fakturering/deklarering af CO₂ -afgiftsindholdet i varerne i forhold til momsregistrerede aftagere/virksomheder. Det vurderes derfor hensigtsmæssigt, at både registrerede og ikke-registrerede virksomheder bliver omfattet af deklarationspligten. Deklarationen skal fremgå af fakturaen.

Til nr. 15

Ændringerne medfører, at afregningen, kontrollen og hæftelse for betaling af CO₂ -afgiften på benzin sker efter bestemmelserne i mineralolieafgiftsloven, jf. § 16, stk. 2, §§ 18, 19, 22-24 og 28 i mineralolieafgiftsloven.

Til nr. 16

Anvendelseskriteriet for afgiftsfritagelse eller godtgørelse for biobrændstoffer fordrer, at der i loven indsættes en bestemmelse, som sikrer, at der svares korrekt afgift, hvis anvendelseskriteriet ikke længere er opfyldt, dvs. hvis biobrændstoffer alligevel ikke bliver anvendt som motorbrændstof men til anden afgiftspligtig anvendelse, f.eks. fyringsformål sammenblandet med andre produkter.

Det foreslås endvidere, at hvis et skyldigt beløb ikke kan opgøres på grundlag af en virksomheds regnskaber, kan de statslige told- og skattemyndigheder foretage en skønsmæssig ansættelse. Skønsmæssig ansættelse vil således alene blive anvendt, hvis der ikke er regnskabsmæssigt grundlag for en fastsættelse. Som baggrund for skønsmæssig ansættelse kan bl.a. anvendes tidligere års regnskab korrigeret for ændringer i virksomheden.

Den foreslåede bestemmelse svarer til § 29, stk. 1, i mineralolieafgiftsloven.

Til § 2

Til nr. 1

Det skal fremgå af lovens titel ved en fodnote, hvilke EU-direktiver, som loven implementerer. Dette lovforslag implementerer direktiv om kvaliteten af benzin og diesel 2003/17/EF om ændring af direktiv 98/70/EF. Ved en fejl fremgår det ikke ved den gældende lov, at loven implementerer energibeskatningsdirektivet 2003/96/EF, jf. lov nr. 462 af 9. juni 2004, som implementerer energibeskatningsdirektivet. Dette tilføjes også ved denne ændring

Til nr. 2

Ved den foreslåede ændring indføres svovlfri diesel, dvs. mindre end 0,001 pct. svovl, som en ny type mineralolieprodukter i mineralolieafgiftsloven. Den foreslåede afgiftssats er 2 øre mindre pr. liter svovlfri diesel end for svovlfattig diesel.

Fra 1. januar 2009 skærpes EU-kravet til indholdet af svovl, så det bliver obligatorisk at anvende svovlfattig diesel og benzin, hvorved miljøbegrundelsen for differentieringen bortfalder. Afgiftslempelsen for svovlfri diesel forslås derfor alene at gælde i perioden indtil 31. december 2008. Fra 1. januar 2009 skal svovlfri diesel pålægges samme afgift som svovlfattig diesel.

Endvidere reduceres mineralolieafgiften for benzin med 22 øre pr. l i forhold til gældende lov som følge af den foreslåede indførelse af CO₂ -afgift for benzin, jf. forslagets § 1, nr. 2.

Til nr. 3

Det foreslås, at afgiften for svovlfri benzin, dvs. mindre end 0,001 pct. svovl, nedsættes med 4 øre pr. l. Sælges der svovl- og blyfri benzin fra en benzinstation med dampretur udgør afgiften for denne type benzin således 404,0 øre/l fratrukket 4 øre/liter, dvs. 400,0 øre/liter inkl. CO₂ -afgift.

Fra 1. januar 2009 skærpes EU-kravet til indholdet af svovl, så det bliver obligatorisk at anvende svovlfattig diesel og benzin, hvorved miljøbegrundelsen for differentieringen bortfalder. Afgiftslempelsen for svovlfri benzin forslås derfor alene at gælde i perioden indtil 1. januar 2009.

Til nr. 4

Konsekvensændring som følge af indførelsen af svovlfri diesel på listen over mineralolieprodukter.

Til nr. 5

Skatteministeren kan efter gældende lov og efter forhandling med miljøministeren fastsætte specifikationer for let og svovlfattig diesel. Det foreslås, at denne bestemmelse udvides til også at omfatte svovlfri diesel.

Til nr. 6-7

Konsekvensændring som følge af nr. 2.

Til nr. 8

Svovlfri diesel foreslås omfattet af den eksisterende farvningsordning efter samme regler som anden diesel.

Til nr. 9

Konsekvensændring som følge af nr. 3.

Til nr. 10

Efter gældende lov gives der fuld godtgørelse for svovlfattig dieselolie, der anvendes i busser, der under visse betingelser anvendes til rutekørsel. Det foreslås, at bestemmelsen udvides til også at omfatte godtgørelse af afgiften for svovlfri diesel.

Til nr. 11-14

Konsekvensændring som følge af nr. 2 eller nr. 3.

Til nr. 15

Ved dette lovforslag foreslås ændringer af kuldioxidafgiftsloven, således at der ikke skal svares CO₂ -afgift af biobrændstoffer til motorbrændstof. I kuldioxidafgiftsloven foreslås indsat et krav om, at indholdet af biobrændstoffer skal fremgå af fakturaen, jf. § 1, nr. 12. Samme krav foreslås indsat i centralloven €" mineralolieafgiftsloven, da der ikke udstedes forskellige fakturaer efter kuldioxidafgiftsloven og efter mineralolieafgiftsloven.

Til nr. 16

Konsekvensændring som følge af nr. 2.

Til § 3

Ved lov nr. 462 af 9. juni 2004 blev bl.a. lov om afgift af elektricitet ændret.

Ved en fejl blev afgiftssatsen for perioden 1. juli 2004 €" 1. januar 2005 af elektricitet €" fremstillet af varmeværker, der anvendes til fremstilling af varme i varmepumper i varmeværket, som leverer varme til det kollektive fjernvarmenet €" sat 1 øre pr. kWh for højt. Ændringen i lov nr. 462 havde til formål at udligne forskellen mellem el til opvarmning af helårsboliger og el forbrugt i kraftvarmeværker til fremstilling af varme i varmepumper med henblik på at levere varme til det kollektive fjernvarmenet. Ved denne ændring udlignes forskellen også med den sidste øre.

Til § 4

Folketinget vedtog ved lov nr. 464 af 9. juni 2004, at CO₂ -afgiften af brændsler til industrielle produktionsprocesser i kvoteomfattede industrivirksomheder skal tilbagebetales fuldt ud. Loven er under notifikation i Kommissionen og kan først sættes i kraft, når Kommissionens godkendelse foreligger.

Efter lovens vedtagelse har det imidlertid vist sig, at enkelte kvoteomfattede virksomheder ikke kan opnå den tilsigtede lempelse pga. en særlig virksomhedskonstruktion, hvor energiproduktionen er udlagt i en særligt selskab eller produktionsenhed, som udgør en selvstændig juridisk person. Selskaberne har samme ejer og er lokaliseret på samme adresse. Det er imidlertid produktionsenheden, der opnår tilladelsen til udledning af CO₂ og ikke den juridiske person, der forbruger varmen til industrielle produktionsprocesser. Med den nuværende formulering af kuldioxidafgiftsloven, er det imidlertid »hovedselskabet«, der opnår tilbagebetaling af CO₂ -afgiften. Hvis tilladelsen til udledning af CO₂ ligger hos en anden juridisk person, kan fuld tilbagebetaling af CO₂ -afgift ikke opnås.

Det foreslås derfor, at bestemmelsen i kuldioxidafgiftsloven justeres, således at momsregistrerede virksomheder, som har en tæt driftsmæssig og fysisk sammenhæng indenfor samme lokalitet med en produktionsenhed med tilladelse til udledning af CO₂, kan opnå fuld tilbagebetaling af afgift af varme, der leveres direkte fra produktionsenheden med tilladelse til udledning af CO₂ til den forbundne virksomhed, uanset at der er tale om forskellige juridiske personer.

Det er en forudsætning for at opnå tilbagebetalingen, at der er en tæt driftsmæssig og fysisk sammenhæng mellem de juridiske personer, herunder at de fysisk er placeret indenfor samme lokalitet. Endvidere forudsættes det, at produktionsenheden med tilladelse til udledning af CO₂ er dimensioneret og etableret med det formål at levere varme til den momsregistrerede virksomhed.

Sammenslutninger af juridiske personer kan generelt ikke omfattes af kvoter og opnår ikke fuld tilbagebetaling af CO₂ -afgift af brændselsforbruget til industrielle produktionsprocesser. Generelle ordninger af denne karakter vil indebære spekulationsmuligheder og dermed mulighed for betydelige provenutab.

Til § 5

Til nr. 1

Efter vandafgiftslovens § 4, stk. 2, skal momsregistrerede virksomheder omfattet af bilaget til vandafgiftsloven samt virksomheder m.v., der leverer varer eller ydelser omfattet af momslovens § 13, stk. 1, som forbruger ledningsført vand fra egne brønde eller vandboringer, anmelde sig til registrering hos ToldSkat, hvis forbruget til de ikke tilbagebetalingsberettigede formål overstiger 1000 m³ årligt.

Da bilaget foreslås ophævet, affattes vandafgiftslovens § 4, stk. 2, på ny som konsekvens heraf.

Herefter omfatter § 4, stk. 2, alene virksomheder og institutioner m.v., som leverer varer eller ydelser omfattet af momslovens § 13, stk. 1.

Til nr. 2

Det foreslås, at henvisningen i § 9, stk. 1, til § 9, stk. 2, udgår, som konsekvens af, at § 9, stk. 2, ophæves, jf. nr. 3.

Til nr. 3

Efter den nugældende § 9, stk. 2, kan virksomheder omfattet af bilaget ikke opnå tilbagebetaling af vandafgift.

Det foreslås, at bestemmelsen ophæves.

Herefter kan alle momsregistrerede virksomheder få afgiften tilbagebetalt i samme omfang, som der ydes fradragsret for indgående moms (købsmoms) af vand, når dette er købt til forbrug i virksomheden.

Der kan fortsat ikke opnås tilbagebetaling af vandafgift for vand, der benyttes til videresalg, forbrug i funktionærboliger, indehaverens og personalets privatforbrug og formål der ikke vedrører omsætningen af momspligtige varer/ydelser. Dette gælder alle momsregistrerede virksomheder.

Tilbagebetaling sker ved, at virksomheden foretager modregning i den skyldige afgift efter momsloven. Tilbagebetalingsbeløbet angives på momsangivelsen. I det omfang tilbagebetalingen ikke kan ske ved modregning i den skyldige moms, udbetales beløbet efter reglerne i § 12 i lov om opkrævning af skatter og afgifter.

Til nr. 4-6

Konsekvensændringer som følge af nr. 3

Til nr. 7

Det foreslås, at bilaget til vandafgiftsloven ophæves.

Til § 6

Det foreslås, at registreringsafgiften af brugte biler og motorcykler, der skal rgistreres her i landet første gang, nedsættes med 60 kr.

Til § 7

Afgiftsfritagelsen for CO₂ -afgift for biobrændstoffer og afgiftsreduktionen for svovlfri diesel og benzin samt nedsættelsen af registreringsafgiften for brugte biler og motorcykler, der ikke tidligere har været registreret her i landet, træder i kraft og har virkning fra 1. januar 2005.

Ændringen i § 3 vedrørende elektricitet på varmeværker skal godkendes af Kommissionen, hvilket der er ansøgt om i forbindelse med lov nr. 462 af 9. juni 2004. Ikrafttrædelsen af § 3 afventer Kommissionens godkendelse.

Ændringen i § 4 vedr. CO₂ -afgift af brændsler der anvendes i CO₂ -kvoteomfattede industrivirksomheder skal ligeledes godkendes af Kommissionen, hvilket der er ansøgt om i forbindelse med lov nr. 464 af 9. juni 2004. Ikrafttrædelsen af § 4 afventer Kommissionens godkendelse.

Ændringen i § 5 vedr. vandafgiften er under notifikation i Kommissionen. Ikrafttrædelse af § 5 afventer Kommissionens godkendelse.

Der gives ikke lempelse for betalt afgift af lagre af benzin, diesel og biobrændstoffer ved lovens ikrafttrædelse, da størrelsen og antallet af disse lagre forventes at være begrænsede.

1) Ved lovforslaget gennemføres dele af direktiv 2003/17/EF af 3. marts 2003 om ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie (EU-Tidende 2003, nr. L 76, s. 10), samt dele af direktiv 2003/30/EF af 8. maj 2003 om fremme af anvendelsen af biobrændstoffer og andre fornyelige brændstoffer til transport (EU-Tidende 2003, nr. L 123, s. 42).
Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter (EF-Tidende 1998, nr. L 204, s. 37) (informationsproceduredirektivet), som ændret ved direktiv 98/48/EF af 20. juli 1998 (EF-Tidende 1998, nr. L 217, s. 18).