Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Telefon 3392 9700 Telefax 3332 3501 E-post [email protected] Netsted www.vtu.dk CVR-nr. 1680 5408 Dok-id. 318259 Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 17 (L 2 17) stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 16. november 2004. Med venlig hilsen Helge Sander
Spørgsmål nr. 17 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 16. november 2004 til Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (L 2 - Spørgsmål 17). Spørgsmål Er det hensigten, at Højteknologifonden skal tage særlige initi   ativer over for og bruge energi på de 97 pct. af små og mellemstore erhvervsvirksomheder, der angiveligt ikke forsker, eller skal fonden målrettes mod de sidste 3 pct.? Svar: Fonden skal fremme både forskning og innovation. Fondens strategiske satsninger kan således favne bredt, både med hensyn til fagligt indhold, virksomhedsstørrelse mv., så længe kriterierne om erhvervsmæssigt potentiale, samspil mellem offentlige forskningsinstitutioner og teknologioverførsel opfyldes. Som det fremgår af lovforslaget , skal fonden støtte strategiske satsninger inden for forskning og innovation og herunder gøre en særlig indsats for små og mellemstore virksomheder. Det vil være videnskabsministeren, som efter indstilling fra bestyrelsen fastsætter de endelige betingelse  r og vilkår for at opnå støtte. Endelig er det i lovforslagets særlige bemærkninger til § 1, stk. 7, foreslået, at videnskabsministeren i bekendtgørelsesform fastsætter de nærmere regler for, hvad der forstås ved små og mellemstore virksomheder. Definition  en vil følge den EU -retlige definition. Der henvises endvidere til besvarelsen på spørgsmål 7.