Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Telefon 3392 9700 Telefax 3332 3501 E-post [email protected] Netsted www.vtu.dk CVR-nr. 1680 5408 Dok-id. 318578 Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 18 (L 2 - spørgsmål 18) stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 16. november 2004. Med venlig hilsen Helge Sander
Spørgsmål nr. 18 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 16. november 2004 til Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (L 2  - spørgsmål 18) Spørgsmål 18 Hvilke krav om "indlejring" kan der stilles til f.eks. en sektorforskningsinstitution ved fondens ydelse af støtte, jr. § 7, stk. 2, og de specielle bemærkninger hertil? Svar: Højteknologifondens bestyrelse kan i henhold til § 7, stk. 2, vælge at gøre støtte til en konkret satsning betinget af, at støttemodtageren  forpligter sig til at videreføre satsningen i et nærmere bestemt omfang efter støttens ophør. En lignende kompetence har siden 1997 været tillagt bestyrelsen for Danmarks Grundforskningsfond, ligesom eventuelle betingelser om videreførelse af støttede aktiviteter har indgået i flere forskningsprogrammer gennem årene, så forholdet er kendt for forskningsinstitutioner i Danmark. Det fremgår af bemærkningerne til § 7, stk. 2, i lovforslaget om Højteknologifonden, at en sådan videreførelse, f.eks. ved indlej   ring på en offentlig forskningsinstitution, skal aftales på forhånd mellem fondens bestyrelse og ledelsen på den pågældende institution. Det vil være op til bestyrelsen og institutionsledelsen at aftale de nærmere vilkår for en videreførelse af en konkret satsning. Er der tale om en sektorforskningsinstitution, vil ledelsen her kunne indgå aftaler om indlejring inden for de lov - og institutionsmæssige rammer, som gælder for den pågældende institution.