Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2004-730-1008 Dok.: MUB20849 Besvarelse af spørgsmål nr.    5 af 3. november 2004 fra Folketingets Retsudvalg vedrøre nde forslag  til  lov  om  fuldbyrdelse  af  visse  strafferetlige  afgø relser  i  Den  Europæiske  Union (L5). Spørgsmål   nr. 5: ”Ministeren bedes kommentere henv endelse af 1. november 2004 fra fhv. lands- dommer Jørgen Jochimsen, Viborg, jf. L5  – Svar: 1.  I en artikel i Tidsskrift for Kriminalret har fhv. landsdommer Jørgen Jochimsen komment eret lovforslaget  om  fuldbyrdelse  af  visse  strafferetlige  afgøre lser  i  Den  Europæiske  Un  ion.  Jørgen Jochimsen anfører  bl.a. i sin artikel, at tidsfristen på 24 timer for rettens afgørelse   om fuldbyrdel- se af en beslaglæggelseskendelse   må anses for ganske urealistisk, og at det er ganske usædva   n- ligt at foreskrive en så k ort frist for en retsafgørelse. Det bemærkes her  til, at den foreslåede tidsfrist  følger af  artikel 5, stk. 3, i rammeafgørelsen om fuldbyrdelse i Den Europæiske Union af kendelser om indefrysning af formuegoder eller bevi  s- materiale. Den vejledende tidsfrist skal sikre, at der er mindst mulig risiko for, at formuegoderne forsvinder eller på anden måde unddrages myndighederne. Det er Justitsminister  iets forventning, at såvel politi og anklagemyndighed som retterne via det eksisterende vagtb eredskab tilrettelæ  g- ger  arbejdet  således,  at  det  som  oftest  er  muligt  at  overholde  tidsfr isten.  Det  bemærkes,  at  der ikke er knyttet retsvirkninger til overtrædelse af tidsfristen, da der   alene er tale om en vejledende frist. 2. Jørgen Jochimsen anfører  endvidere, at tids  fristen i lovforslagets § 50, stk. 4, kan være pr  o- blematisk i forhold til indholdet af lovforslagets  § 50, stk. 2, hvorefter politiet, hvis indgrebets øjemed vil forspildes, hvis retskendelse skulle afventes, kan træffe beslutning om beslaglæ ggelse og om edition, jf. retsplejelovens § 806, stk. 3. Da en retsafgørelse kun i ganske sjældne tilfælde kan forventes at foreligge inden for 24 timer, kan tidsfristen således ifølge Jørgen J   ochimsen få den virkning, at politiet i højere grad vil kunne skønne, at øjem   edet vil forspildes, hvis retsken-
- delse  skal  afventes,  og  at  dette  kan  føre  til  en  øget  anvendelse  af  retsplejelovens  §  806,  stk.  3, således at b estemmelsen om forudgående domstolskontrol gøres illusorisk. Det  følger  af   lovforslagets  §  50,  stk.  2,  at  bl.a.  retsplejelovens  §  806,  stk.  3,  finder  tilsvarende anvendelse ved sagens behandling. Herved tilsigtes, at politiet - på samme måde som det er ti  l- fældet ved nationale beslaglæggelser dgå- ende retskendelse, såfremt indgrebets øjemed ville forspildes, hvis retskendelse skulle afve  ntes. Den, mod hvem indgrebet retter sig, vil i givet fald –   efter samme procedure som det er tilfældet ved nationale beslaglæggelser   – ten, således at retten kan påse, om betingelserne for fuldbyrdelse af beslaglæggelseskendelsen er o   pfyldt. Politiets  vurdering af, om beslaglæggelsens   øjemed ville forspildes, hvis retskendelse skulle a f- ventes,  indebærer  en  vurdering  af,  om  formuegodet  el  ler  bevismidlet  fortsat  vil  være  i  b  ehold, selv om en retskendelse afventes. Der er ikke tale om, at politiet skal foretage vurderingen i forhold til lovforslagets vejledende 24- timers  frist.  Det  forhold,  at  der  er  fastsat  en  vejledende  processuel  frist  for  sagens  afgørelse  i retten, medfører ikke  i sig selv en forøget risiko for, at formuegodet eller b evismidlet ikke læng  e- re vil være i behold, hvis fristen ikke overholdes.    Risikoen for, at formuegodet eller bevismidlet ikke længere vil være i behold, hvi s en retskendelse afventes, vil naturligvis være større, jo læ n- gere tid kendelsen skal afventes. Det  forhold, at  den fastsatte vejledende  tidsfrist ikke overhol- des, har imidlertid ikke i sig selv indflydelse herpå. Lovforslagets § 50, stk. 4, ændrer   såled es ikke på den vurdering, der skal foretages i medfør af retsplejelovens § 806, stk. 3. Justitsministeriet finder derfor ikke, at der er grundlag for at antage, at bestemmelsen vil føre til en øget anvendelse af retsplejelovens § 806, stk. 3. 3.  Endelig  anfører  Jørgen  Jochimsen,  at  det  ikke  forekommer  realistisk,  at  domstolene    i  visse tilfælde skal kunne foretage en intensiveret prøvelse, idet prøvelsen skal  ske på  grundlag af en attest udfyldt på dansk  med et  ganske summarisk indhold og en beslaglæ   ggelseskendelse på  et andet sprog, som dommeren ikke kan forlange oversat til dansk, samt så vidt muligt  inden for en tidsfrist på 24 timer. Det bemærkes hertil, at   det klare udgangspunkt er, at grundlaget for afgørelsen i udstedelse ssta- ten ikke efterprøves . Rammeafgørelserne adskiller sig netop fra de hidtidige regler derved, at den fuldbyrdende stat i langt højere grad forpligter sig til at fuldbyrde afgørelser fra andre medlem  s- stater uden at foretage en nærmere prøvelse af grundlaget for afgørelsen.
- Retten  skal  alene  påse,  om  betingelserne  for  fuldbyrdelse  af  beslaglæggelseskendelsen  er  o   p- fyldt.  Attestformularen,  som  skal  udfyldes  på  dansk,  er  udformet  således,  at    den  indeholder  de oplysninger, der normalt vil være nødvendige for at tage stilling til, om en be   slaglæggelse  sken- delse kan fuldbyrdes. Domstolsprøvelsen skal derfor ske på grundlag af oplysningerne i attesten. Afslagsgrunden i lovforslagets § 7, stk. 3, er ikke udtryk, at der generelt skal foretages en mate- riel prøvelse af grundlaget for kendelsen. D et følger af bestemmelsen, at fuldbyrdelse a fslås, hvis der er grund til at formode, at kendelsen er udstedt med det formål at retsforfølge eller straffe en person  på  grund  af  den  pågældendes  køn,  race,  religion,  etniske  baggrund,  national itet,  sprog, politiske overbevisning eller seksuelle orientering. Om d ette er tilfældet,   vurderes på ba ggrund af oplysningerne i attesten. I de – forudsat, fordi der er tale om beslaglæggelse   af skrifter  eller  andre  ytringer  beregnet  til  offentliggørelse,   jf.  lovforslagets  almindelige  bemær  k- ninger pkt. 3.3.1., forudsættes   det, at anklagemyndigheden forud for domstolsprøvelsen   så hu r- tigt  som  muligt  indhenter  en  oversættelse  af  kendelsen,  hvis  den  er  affattet  på  et  sprog,  som dommeren ikke kan forventes at forstå.  Justitsministeriet er enig i, at det i disse tilfælde næppe vil være muligt at overholde den vejl  edende 24-timers frist.